About Morten Bisgaard

Jeg kom til verden i 1974 i Randers. Hadsten Skole lagde bygninger til min første vidensstræben, men det ville jeg nok have formuleret anderledes den gang. Flere informationer blev kastet op i luften på Hadsten Gymnasium fra 1990-1993, og jeg greb de fleste. I 16 år blev jeg betalt for at løbe langt og hurtigt, helst med en bold ved fødderne, indtil at jeg i 2009 besluttede mig for at sætte fodboldstøvlerne i kælderen. Nu studerer jeg journalistik på Syddansk Universitet, og har fundet en praktikplads, der gør mig skarp, vidende og troværdig: TV2 Sporten

(20-3-2017) FCK skriver fodboldhistorie. Også i Europa

Guldjagten er i gang...

Guldjagten er i gang…

FC Københavns kommende mesterhold styrer direkte mod udødeligheden.

Ståle Solbakkens mandskab er nemlig på vej til at slå flere danmarksrekorder samt spille sig ind i Europas fodboldhistories elite.

UBESEJRET MESTER?

Den danske superligarekord for færrest nederlag på en sæson har Solbakkens 2011-mandskab.

2.

Brøndby IF har to gange vundet DM efter kun 1 nederlag: 1987 (Ebbe Skovdahl) og 1990 (Morten Olsen), og går vi længere tilbage i tiden, så kan man for snart 90 år siden finde de eneste ubesejrede danske mestre i en tre-årig periode.

B93 i 1930 (BK Frem fik sølv, ubesejret), BK Frem i 1931 og KB i 1932.

Men dengang spillede man 9 kampe på en sæson…

I Europa har der været talrige mestre i historien, som aldrig smagte på nederlag.

Jeg har frasorteret de mindste ligaers ”invincibles” (Andorra, Estland etc.), og kigger vi så på den reviderede liste, ligger FCK pænt med over de mest suveræne ubesejrede mestre nogensinde .

Især når jeg godt kan være usikker på, hvordan det reelt er gået til især i den rumænske liga i 1980’erne…:

 

Sæson Klub Sejre i %
1988/89 1.Steaua Bucuresti 91,18%
2010/11 1.Porto 90,00%
1999/00 1.Dynamo Kyiv 90,00%
1987/88 1.Steaua Bucuresti 88,24%
2007/08 1.CSKA Sofia 80,00%
2012/13 1.Porto 80,00%
1995/96 1.Widzew Lódz 79,41%
1994/95 1.Ajax                   79,41%
2001/02 1.Shakhtar Donetsk 76,92%
2014/15 1.Dynamo Kyiv 76,92%
1991/92 1.Besiktas 76,67%
1986/87 1.Steaua Bucuresti 73,53%
2011/12 1.Debreceni VSC 73,33%
2006/07 1.Dynamo Kyiv 73,33%
2016/17 1. FC KØBENHAVN 73,08%

 

Dansk mester 2017 bliver...

Dansk mester 2017 bliver…

FORSVARSMUR

Mathias Jørgensen og Erik Johansson kaldte sig for nylig for ”det bedste stopperpar i FCK-historien”.

Det bakker tallene også op, selvom duoen får en hel del hjælp fra resten af holdet i det defensive zone-setup.

Intet andet hold i historien har lukket så få mål ind som FCK har gjort indtil videre i 2016/2017.

Kun 10 mål i 26 superligakampe har FCK kapituleret, hvilket er en fantastisk flot præstation.

I nyere tid er det Morten Olsen (1990) og Ebbe Skovdahls (1987) Brøndby IF (igen, igen) som kommer tættest på Solbakkens forsvarsmur.

Uden at være tæt.

Her er listen over mesterholdene, der lukkede færrest mål ind per kamp

  1. FCK (2017): 10 mål imod i 26 kampe = 0,39 mål/kamp
  2. KB (1950): 11 i 18k = 0,61 (NB: KB rykkede sæsonen efter ud af 1. Division…)
  3. BIF (1990, Morten Olsen): 16 mål i 26k =0,62
  4. BIF (1987, Skovdahl): 17 i 26k = 0,65
  5. FC Nordsjælland (2012, Kasper Hjulmand) & FCK (2010, Solbakken): 22 mål i 33k = 0,67
  6. FCK (2007, Solbakken) & BIF (2005, Laudrup): 23 mål i 33k = 0,7
  7. KB i 1948 (13 mål i 18k) = 0,72
  8. Hvidovre IF (1966, Ernst Netuka) & Esbjerg fB (1962, Rudi Strittich): 16 mål i 22 kampe = 0,73

 

I europahistorien er FCK helt i top på samme parameter.

Alt er relativt, men faktisk overgås den defensive præstation faktisk kun af ét andet mesterhold (fra en større liga) i nyere tid.

CSKA Sofias bulgarske mesterskab i 2008, hvor hovedstadsklubben kun lukkede 11 mål ind i 30 kampe (0,37 per kamp).

Hmmmm….!?

Toppen af europalisten for færrest mål imod/kamp (for en ubesejret national mester) ser således ud:

Sæson Klub Mål imod/kamp
2007/08 CSKA Sofia 0,37
2001/02 Shakhtar Donetsk 0,38
2016/17 FC KØBENHAVN 0,38
2014/15 Dynamo Kyiv 0,46
2009/10 Sparta Praha 0,47
2012/13 Porto 0,47
1986/87 Steaua Bucuresti 0,50
2011/12 Juventus               0,53

 

Konklusion

Der er derfor stor grund til at tiljuble Ståle Solbakkens mandskab for en sæson ud over det sædvanlige.

Det er dog værd at huske, at succesen har taget tid at bygge op.

Vi glemmer hurtigt kriserne undervejs, for helt sikkert i sædet sad Ståle ikke efter 2014 og 2015-fiaskoerne i Superligaen.

Gode ting kommer til dem, som kan/tør vente.

FCK-direktionen tog sig tid.

2016/2017-sæsonen kan gå over til at blive den bedste i fusionklubbens levetid.

Dansk rekordmester.

Fornem europæisk succes.

Potentiel pokalvinder.

Og et salg af anfører Thomas Delaney undervejs.

Vi er i færd med at opleve historien blive skrevet.

 

Mestersæson* Klub Målforskel / kamp
1931 BK Frem 3
1939 B 93 3
1932 KB 2,56
1919 AB 2,5
1934 B 93 2,22
1936 BK Frem 2,11
1933 BK Frem 2,11
1962 Esbjerg fB (se foto) 2,05
1937 AB 2
1948 KB 1,94
2017 FC København 1,81
1946 B 93 1,78
1987 Brøndby IF 1,77
1938 B 1903 1,72
1958 Vejle BK 1,55
1969 B1903 1,5

 

(*) Ikke alle sæsoner før 2. Verdenskrig er medregnet

EFB. Danske mestre i 1962. Træner er Rudi Strittich.

EFB. Danske mestre i 1962. Træner er Rudi Strittich.

Kilder

rsssf.com

danskfodbold.com

(1-2-2017) Superligaen – Ikke for (alle) danskere

Der bliver færre og færre danskere i Superligaen. Talenterne har det i mange klubber rigtigt svært.

Intet andet sted i Skandinavien findes der flere udlændinge i den bedste nationale liga end i Superligaen.

37,5%.

Superliga: Udlændinge per 1 februar2017

I Island er det 17%. Svenske og norske klubber har kontrakt på 30% ikke-nationale spillere.

En kedelig udvikling, selvom den bedste danske række på ingen måde nærmer sig topscoreren fra Premier League, hvor kun hver tredje spiller er engelsk.

Esbjerg fB går forrest i dette transfervindue ved at sælge seks danskere og købe fem internationale spillere, hvilket denne blogskriver finder meget problematisk, selvom det selvfølgelig også handler om kvalitet og kontinuerlig tilpasning af truppen.

De “store” hold kigger i den grad ud af landet for at finde dygtige spillere nok.

Eller billige?

Superliga: Udlændinge i PROCENT af trupstørrelse per 1februar2017

Her er nogle andre sandheder fra Superligaen efter transfervinduets sidste dag.

Nyoprykkerne har fornuftigt nok få spillere i truppen, og måden man overlever på er alle klubber åbenbart enige om: Erfaring.

Kortsigtede løsninger som skal sikre Superliga-status.

Men på lang sigt?

Lyngby BK udlejer to unge spillere, Mads Nordam og Mads Gabel, til Fremad Amager, hvilket er et glimrende forsøg på, at hærde unge spillere af egen avl til, at kunne komme hjem og forstærke truppen i fremtiden.

FCK udlejer Fredrik Bay til Helsingør.

FC Nordsjælland har i forvejen bunker af egne spillere i truppen og yngste gennemsnitsalder.

FCM sender igen spillere på låns til Skive.

Det er glimrende.

På disse forskellige måder sikrer man, at flere fra talentakademierne får muligheden for at slå igennem, og samtidig styrker man kulturen i klubben.

Mere af det, tak.

Superligaklubbernes Alderssnit per 1 februar2017 Superligaklubbernes Trupstørrelse per 1 februar 2017

 

 

 

 

 

 

 

FCK

Ind: Uros Matic (Sturm Graz), Nicolaj Thomsen (Nantes)

Ud: Thomas Delaney (Werder Bremen), Per Nilsson (karrierestop), Frederik Bay (Helsingør, leje)

BIF

Ind: Paulus Arajuuri (Lech Poznan), Adam Larsen Kwarasey (Rosenborg BK), Kevin Mensah (Esbjerg fB), Gregor Sikesek (FC Koper), Zsolt Kalmár (leje, RB Leipzig)

Ud: Elbasan Rashani (Rosenborg), Daniel Stückler (HB Køge), Suk-Young Yun (kontraktudløb), Ariel Nunez (kontrakt ophævet), Mads Juel Andersen (HB Køge, lejeaftale), Martin Albrechtsen (AC Horsens), Mads Toppel (Karrierestop), Christian ‘Greko’ Jakobsen (SønderjyskE), Jacob Pryts (leje, Næstved), Marcos Urena (San Jose Earthquakes), Andrew Hjulsager (Celta Vigo),

 

FCM – missede transfer (stopper)

Ind: Janus Drachmann (SønderjyskE), Marc Dal Hende (SønderjyskE), Simon Kroon (SønderjyskE)

Ud: Zackarias Faour (lejeaftale udløber), Marco Larsen (HB Køge, lejeaftale), Martin Pusic (Sparta Rotterdam, lejeaftale), Anders Hagelskjær (Skive, lejeaftale), Jakub Thomsen (Skive, lejeaftale), Kristoffer Olsson (AIK), Patrick Banggaard (Darmstadt),

 

Randers FC

Ind: Lucas Haren (HIK), Marcus Mølvadgaard (egne rækker), Nikola Djurdjic (Partizan), Sam Lundholm (NEC Nijmegen, lejeaftale)

Ud: Edgar Babayan (Hobro IK, lejeaftale), Marko Mitrovic (SønderjyskE), Mikael Ishak (Nürnberg), Mandla Masango (SuperSport United),

 

Lyngby Boldklub

Ind: ingen

Ud: Jesper Blicher (kontraktudløb), Frederik Gytkjær (Haugesund), Philip Rasmussen (Oklahoma), Mads Gabel (Fremad Amager), Mads Nordam (Fremad Amager)

 

SønderjyskE

Ind: Jeppe Simonsen (HB Køge, lejeretur), Silas Songani (lejeretur, FC Sydvest), Teit Jacobsen (HB Torshavn), Marko Mitrovic (Randers FC), Christian ‘Greko’ Jakobsen (Brøndby IF), Eggert Jonsson (Fleetwood Town), Nicholas Marfelt (FC Helsingør), Simon Poulsen (PSV),

Ud: Erik Nissen (kontraktudløb), Tommy Bechmann (karrierestop), Emmanuel Okwi (kontrakt ophævet), Marc Dal Hende (FC Midtjylland), Janus Drachmann (FC Midtjylland), Simon Kroon (FC Midtjylland)

 

AaB

Ind: Jakub Sylvestr (FC Nürnberg), Ivan Lucic (Bristol City)

Ud: Carsten Christensen (stoppet karrieren)

 

AC Horsens

Ind: Mikkel Qvist (IF Lyseng), Martin Albrechtsen (Brøndby IF), Elfar Freyr Helgason (Breidablik FC, leje), Steve Clark (Columbus Crew)

Ud: Doneil Henry (lejeretur, West Ham), Jacob Berthelsen (kontraktudløb), Patryk Wolanski (kontraktudløb)

 

AGF

Ind: Mikkel Rask (Viborg)

Ud: Anthony J. Soares (karrierestop)

 

SIF

Ind: Rubio Rubin (kontraktløs),

Ud: Marcus Solberg (Fjölnir), Emil Lyng (kontraktudløb), Kristian Fæste (stopper karrieren), Nicolaj Køhlert (kontrakt ophævet), Martin Thomsen (kontrakt ophævet), Niels Bisp (kontrakt ophævet),

 

OB

Ind: Kristian Weber (egne rækker), Ryan Johnson Laursen (Esbjerg fB), Casper Nielsen (Esbjerg fB)

Ud: Thomas Mikkelsen (leje, Dundee United), Mohamed El Makrini (Roda)

 

VFF

Ind: Walter Viitala (IFK Mariehamn), Baba Mensah (Inter Allies FC, lejeaftale), Erik Moberg (Örebro)

Ud: Donny Gorter (kontraktudløb), Mikkel Rask (AGF), Emil Frederiksen (Heerenveen), Alexander Jakobsen (kontraktfri),

EFB

Ind: Konstantin Tsimikas (Olympiakos FC, leje), Otar Kakabadze (Gimnastic de Tarragona, leje), Georgios Katsikas (FC Twente), Budu Zivzivadze (FC Samtredia), Emmanuel Oti Essigba (SC Braga, lejeaftale)

Ud: Daniel Stenderup (kontrakt ophævet), Leon Jessen (kontrakt ophævet), Bjørn Paulsen (Hammarby IF), Ryan Johnson Laursen (OB), Casper Nielsen (OB), Kevin Mensah (Brøndby IF)

 

Kilder:

  • Transfermarkt.co.uk
  • Tipsbladet

 

 

 

 

(24-6-2016) EM: Dette hold har præsteret bedre end resultaterne

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

Otte hold er siet fra til EM, og vi er klar til ottendedelsfinalerne.

Og det mest interessante spørgsmål for denne skribent handler afgjort om det taktiske/spillestilsmæssige.

For hvad har gjort de 16 hold succesfulde indtil videre?

Hvor mange pasninger skal der til?

Er det mest virkningsfuldt med et fremragende forsvar med få afslutninger imod eller aggressivt angreb der bomber løs?

Og måske vigtigst af alt: Hvem ligner en kommende EM-vinder?

I følge nedenstående diagrammer, er i hvert fald ét landshold, der har præsteret godt, men alligevel været tæt på at blive elimineret.

Portugal.

Ikke kun på Cristiano Ronaldos 31 afslutninger men fordi spillet har været godt, og fordi modstanderne har kreeret lidt.

Kun Tyskland har større difference på skud for og imod.

Men lad os først se på nogle diagrammer på det pasningsmæssige.

Boldbesiddelse på egen banehalvdel er ligegyldig, men possession på angrebstredjedelen er langt mere “farlig”.

I Diagram 1 kan vi se, at Belgien spiller flest afleveringer i den retning i forhold til Hazard og kompagnis samlede antal pasninger. Selv Spanien ligger højt, mens Tjekkiet og Rumænien intet fik ud af “samme” spillestil. Det er altså ikke nok bare at bringe bolden hurtigt i angreb, hvilket også bevises ved at kigge på modsatte ende af skalaen, hvor Ungarn, Italien, Slovakiet, Schweiz og Wales – som alle er viderekvalificeret – bruger forholdsmæssig megen tid på boldomgang på egen 2/3 af banen.

Måske varer eventyret ikke ved for disse nationer?

Direkte spil. Boldbesiddelse på sidste tredjedel

Direkte 1: Direkte spil. Pasninger mod sidste tredjedel i forhold til samlet boldbesiddelse.

At have vellykkede afleveringer i modstandernes felt, vil jeg sige er et vigtigt succeskriterium.

Det viser Diagram 2 også.

Men ingen regel uden undtagelser – som i eksemplerne Tjekkiet og Ukraine, der trods mange succesfulde pasninger foran fjendens mål ikke har kunnet konkretisere det.

Igen ligger Slovakiet, Ungarn og Italien dog langt nede i hierarkiet, så meget tyder på, at disse lande har overpræsteret rent offensivt (eller bare er meget dygtige defensivt som i Italiens tilfælde) og kan se frem til en snarlig hjemkomst.

Mest pasningseffektive spillestil. Mest ii modstandernes felt

Diagram 2: Mest pasningseffektive spillestil. Bedst i modstandernes felt.

Portugal

Men især afslutningsstatistikkerne taler sit tydelige sprog, som Diagram 3 og 4 viser.

Og her skiller Portugal sig ud.

For sjældent har tre uafgjorte resultater været så skævvredent i forhold til præstationen i begge ende af banen.

Her har vi én statistik som stort set viser, hvem der er gået videre, og hvilke nationer der er røget ud.

Hvor mange skud imod har man tilladt i eget felt.

Godt forsvar er bare afgørende i en Cup-turnering, og Nordirland, Island, Ungarn og Slovakiet kan ikke leve meget længere ved EM. Heldet, som alle har brug for, bør hurtigere høre op.

Forsvar. Forsvarligt eller helt galt?

Diagram 3: Forsvar. Forsvarligt eller ej? Gennemsnit for første tre kampe.

Angrebsmæssigt har Fernando Santos’ mænd også leveret (Diagram 4).

Og det handler altså ikke kun om langskud og frispark fra verdens mest afsluttende spiller, Cristiano Ronaldo.

Tværtimod.

11 afslutninger i feltet i snit. Men kun fire mål.

Jeg tror, at Portugal kan “overraske” mod Kroatien, selvom Modric og kompagni i langt højere grad har spillet sig ind blandt favoritterne.

Portugal er stærkere, end resultaterne har vist.

Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Diagram 4: Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Samtidig ligner Ungarn, Nordirland og Slovakiet hold, der har overpræsteret og snart må indse, at evnerne ikke rakte længere.

Mens Tyskland ligner en kommende trofæhæver.

Data: Opta. FourFourTwo-app’en Statszone.

(2-6-2016) EM 2016 – Den vigtigste profil er landstræneren

IMG_2090Ronaldo, Rooney, Iniesta…

Profilerne er mange ved dette EM, men i virkeligheden er den vigtigste profil landstræneren, efter denne skribents mening.

Og her er der vidt forskellige historier der gemmer sig bag de 24 deltagende lande.

Flere landstrænere er tidligere landsholdsprofiler, mens andre aldrig har sat foden på en græsbane af betydning.

Der er ingen formel for en succestræner.

Det ene kan være lige så godt som det andet.

Ét specielt parameter skiller sig ud, hvis man skal give visse lande et bedre udgangspunkt for succes ved slutrunden i Frankrig.

Erfaring. Og kontinuitet på landstrænerposten.

Des længere tid, jo bedre. til en vis grænse selvfølgelig.

Alt andet lige giver det mere usikkerhed, hvis en træner er ny i jobbet.

Så Kroatien, Rusland og Ungarn står ikke stærkt.

Italien, Rumænien, Schweiz og Portugal har også “nye” folk i sædet.

Modsat kan der opstå metaltræthed at spore hos spanierne, svenskerne og tyskerne. Men det tror jeg nu ikke er tilfældet.

Men meget tyder på, at Frankrig efterhånden har øvet sig tilpas længe under Didier Deschamps, og når de samtidig har hjemmepublikummet i ryggen, så bliver “les bleus” min favorit til at løfte trofæet den 10. juli.

Her er oversigten grafisk over de forskellige landstræneres ansættelsestid:

EM 2016 Landstræneransættelse i dage sammenligning

Trænererfaring

Det kan tage tid for en træner at finde sig selv og en spillestil.

Min tidligere træner Hans Backe mener, at det tog mindst 10-15 år for ham.

Trænergruppen ved EM har vidt forskellige trænerbaner, og Nordirland, Italien især men også Wales og Belgien har landstrænere, der vel stadigvæk er i en udviklingsfase som toptrænere.

Fejl kan forventes.

Man lærer så længe man lever

 

Kilder: Datoer for ansættelse af landstræner er taget fra Wikipedia

 

(24-3-2016) Island og de fire K’er

Island fik tildelt mange frispark og havde mange skud, der blev blokeret.

Sådan lyder de mest positive af Islands statistikker – udover de nok så vigtige scorede mål og vundne points – fra kvalifikationen til sommerens EM-slutrunde.

Men når man ellers kigger på tallene for EM-kvalifikationen, så er der faktisk ikke nogen statistik, der indikerer, at Island kvalificerede sig til slutrunden i Frankrig på bekostning af blandt andet en traditionel magtfaktor som Holland.

Statistik er et miniskørt

Island havde bolden mindre end gennemsnittet, og holdets pasningssucces var til den dårligste tredjedel sammenlignet med alle kvalificerede konkurrenter.

De afsluttede ikke særligt flittigt og generelt heller ikke præcist og skulle desuden bruge mange pasninger per afslutning.

Hjørnespark genererede spillestilen heller ikke, og offside-frekvensen var meget lav, hvilket indikerer, at Sigthorsson og kompagni ikke var så ofte i farlige situationer.

Og så begik islændingene relativt mange frispark, og gav modstanderne flere hjørnespark end gennemsnittet.

Træner Lars Lagerbäcks 4-4-2 var til gengæld effektiv.

I spillestilen lå det, at Island forsvarsmæssigt ikke var bange for at stå lavt som en blok foran eget felt og eliminere rummene centralt i banen.

To kæder af fire tæt på hinanden.

Offensivt havde Island profiler, der gjorde en forskel i kvalifikationen.

Gylfi Sigurdsson, Kolbeinn Sigthorsson, Birkir Bjarnason, Aron Gunnarsson og et fast firemandsforsvar.

Kollektivitet, kontinuitet, kampkraft.

Og kvalifikation.

Noter

  • BOLDBESIDDELSE: Island havde 48% boldbesiddelse I kvalifikationen. Kun 4 kvalificerede hold havde mindre boldbesiddelse: Ungarn, Nordirland, Albanien og Slovakiet.
  • PASNINGSSUCCES: Kun 8 kvalificerede hold havde dårligere pasningssucces (Slovakiet, Tjekkiet, Sverige, Rumænien, Ungarn, Irland, Albanien, Nordirland)
  • PASNINGER/AFSLUTNINGER: Kun 4 kvalificerede hold flere pasninger per afslutninger: Spanien, Albanien, Kroatien og Sverige (samt Danmark, Holland, Norge, Slovenien)
  • AFSLUTNINGSPRÆCISION: Blandt de hold der rammer målet færrest gange per afslutning med 33,6%. Kun 5 kvalificerede hold havde ringere præcision på afslutninger (Portugal, Kroatien, Rumænien, Italien, Tjekkiet). Polen bedst med 48%.
  • BLOKEREDE SKUD: Kun Tjekkiet og Spanien fik flere skud blokeret I % af total
  • HJØRNESPARK: Kun 4 kvalificerede hold havde færre hjørnespark per kamp: Tyrkiet, SLovakiet, Irland, Albanien.
  • HJØRNE IMOD: 8 hold havde flere hjørnespark imod.
  • OFFSIDE: Kun 3 kvalificerede hold løb mindre offside end Island (og Danmark): Nordirland, Albanien, Wales
  • FRISPARK BEGÅET: 10 kvalificerede hold lavede færre frispark per kamp
  • FRISPARK TILDELT: Kun 8 kvalificerede hold fik flere frispark per kamp

data: uefa.com

(21-3-2016) Hareide vælger 3-5-2 til Danmark

TV-tre-fem-2

TV-tre-fem-2

Morten Olsen havde altid fire stoppere i landsholdstruppen.

Dermed var han dobbelt sikret til det centrale forsvar i 4-3-3-systemet.

Åge Hareide har udtaget seks stoppere i sin debut-trup.

Daniel Agger, Simon Kjær, Jores Okore, Erik Sviatchenko, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen.

Selvom de to sidstnævnte også har spillet 6’er-rollen (og AC som back i Chelsea), så vidner Hareides trupudvælgelse om, at intentionen er at skifte formation på det danske landshold til landskampene mod Island og Skotland.

3-5-2.

Som Sepp Pionteks dynamitdrenge fra midtfirserne.

Hareide og de fleste trænere går dog ikke op i talkombinationer, og truppen er som sådan ikke udtaget til et bestemt system. Det er udførelsen på banen og ikke formationen, der tæller.

Spillestilen.

Løbemønstre og intentioner med bolden. Et sted mellem tålmodighed og gennembrudshidsighed.

Men da vi har mange formstærke stoppere i øjeblikket (Jores Okore?), og ikke mange flyvende wings, så vælger en pragmatisk træner som Hareide et system, der passer til spillerne. Og ikke omvendt.

Da Hareide samtidig er meget fascineret af Massimiliano Allegris Juventus FC, der spiller en dejlig direkte og aggressiv form for fodbold (i et 3-5-2-system), så virker det logisk, at vi kommer til at se Danmark “alla vecchia signora”.

Her er et bud på en startopstilling:

Kasper Schmeichel

Simon Kjær – Andreas Christensen – Daniel Agger

Daniel Wass – Thomas Delaney – Pierre-Emile Højbjerg – Riza Durmisi

Christian Eriksen

Nicolai Jørgensen – Yussuf Poulsen

Dermed ikke skrevet, at Åge Hareide permanent søger væk fra firemandsforsvaret, men der er ingen tvivl om, at Hareide med dette taktiske trick bevidst vil overraske befolkning og medier og signalere nye tider.

At 3-5-2 oprindeligt i 1960’erne blev tænkt af tyske pragmatikere som et “forstærket forsvar” med libero og mandsopdækkere er en helt anden historie.

 

jeg synes, at det danske landshold har været stærkt i defensiven og i opspillet, men måske ikke så stærkt som nødvendigt på den sidste tredjedel af banen 
(Åge Hareide)

 

(23-2-2016) Champions Leagues mindst løbende spillere er…

“We enjoy our work when we play well and we run and run and run. In order to enjoy our best play, we need to run a lot”. (1)

FC Bayern München-træner Josep Guardiols ord lyder fuldstændig som Viggo Jensens, min tidligere træner i OB

Fodbold er et løbespil.

Men heldigvis for mange spillere på visse positioner er fodbold også et holdspil, for selvom luksusspillerne bliver færre og færre, så findes de stadigvæk.

Specialisterne var der ellers mange af i gamle dage. Backer, innerwinger og winger.

Banen var delt i to. Forsvar og angreb. 5 spiller i hver sektion.

Men i 1970’erne var det endegyldigt slut. Nu skulle alle spillere kunne det hele.

Både forsvare og angribe. Totalfodbolden fødtes som en af tidens taktiske retninger.

Wingen blev til en midtbanekant. 4-2-4 blev til 4-4-2. 4-3-3 blev til 4-5-1.

Systemfodbolden krævede universelle spillere, for nu skulle der forsvares med omtanke.

Trods denne assimilerende udvikling, kan vi i 2016 stadigvæk finde spillere der ikke just jagter modstanderne i hverken pres eller genpres. Ofte angribere, men også centrale forsvarsspillere.

Kig bare på tallene fra Champions League, hvor der er trænere, der stadigvæk finder plads til de “kampafgørende” spillere, der ikke yder i kvantitet.

De mindst løbende spillere i denne sæsons Champions League er:

Champions League 2015/2016 Kampe Minutter Meter løbet Klub Meter/minut
Markus Rosenberg 5 450 36031 Malmö ff 80,07
Naldo 6 540 44140 Wolfsburg 81,74
Eduardo 3 142 11626 Shakhtar Donetsk 81,87
Lionel Messi 3 270 23223 Barcelona 86,01
Anthony Martial 6 516 47970 Man. United 92,97
Olexandr Gladkiy 5 367 34350 Shakhtar Donetsk 93,60
Seydou Doumbia 6 420 40091 CSKA Moskva 95,45
Alexis Sánchez 5 442 42471 Arsenal 96,09
Kurt Zouma 6 468 45056 Chelsea 96,27
Zlatan Ibrahimović 7 610 58737 PSG 96,29
Kyriakos Papadopoulos 5 361 34834 Leverkusen 96,49
David Luiz 5 450 43576 PSG 96,84
Wilfried Bony 4 277 26843 Man. City 96,91
Alex Teixeira 6 540 52499 Shakhtar Donetsk 97,22
Theo Walcott 4 261 25414 Arsenal 97,37
Ideye Brown 6 495 48402 Olympiacos 97,78
Luisão 4 360 35420 Benfica 98,39
Darijo Srna 5 450 44480 Shakhtar Donetsk 98,84
Chris Smalling 6 540 54599 Man. United 101,11
Cristiano Ronaldo 7 629 64085 Real Madrid 101,88

Til sammenligning er her listen over de mest løbende aktører i Champions League 2015/2016 inden aftnens opgør, og som det ses, kan man sagtens finde offensive og kreativt tænkende spillere, der har stor løbekapacitet.

Hvert hold har sin identitet, og træneren finder balance mellem angreb og forsvar på forskellig måde igennem valget af systemet til de spilletyper, der er til rådighed.

Spillestilen har også stor indflydelse på størrelsen af løbedistancen. Hviler holdet med bolden eller bruger man gerne mere tid på at skærme modstanderne?

Højt pres eller lavt pres? Mand-mand-spil eller 100% zone?

Der er langt fra FC Barcelona til Atletico Madrid, og fra Manchester United til Manchester City.

Kevin De Bruyne 6 371 47556 Man. City 128,18
Sergi Roberto 5 280 36244 FC Barcelona 129,44
Miralem Pjanić 6 525 68085 AS Roma 129,69
Adrien Rabiot 4 262 34025 PSG 129,87
Mikhail Gordeichuk 6 510 66834 BATE Borisov 131,05
Juan Mata 5 328 43372 Man. United 132,23
Saúl Ñíguez 6 375 49615 Atlético M. 132,31
Vitolo 5 450 59575 Sevilla 132,39
Lars Stindl 6 517 69731 B. Mönchengladbach 134,88

 

(1) “Pep Confidential” (s.264) – af Marti Perarnau (2013)

Data: www.uefa.com

 

 

(18-1-2016) Sviatchenkos vej til paradis

”Welcome to Paradise”.

Sådan lyder overskriften på Celtic FC’s hjemmeside.

Ord der kunne passe på Erik Sviatchenkos skifte til den katolske Glasgow-klub.

Et drømmeskifte.

Jeg forstår hans valg.

Som den ottende dansker i Skotlands næstmest vindende klub, får den 24-årige dansker en kæmpe oplevelse.

Celtic FC er en af Europas største klubber og har nogle af de mest passionerede fans i verden.

Ni millioner prales der af på Wikipedia.

Og da manageren – godt nok en presset én af slagsen – samtidig er en skandinav, norske Ronny Deila, så bliver det ikke bedre.

39-årige Deila, som førte Celtic til the double i sidste sæson, giver en større garanti for stabilitet og en forståelse for et skandinavisk sind

Ahhhh skotsk fodbold, vil mange sikkert tænke. Er det ikke et tilbageskridt?

Celtic FC er jo nummer 75 i Europa. Hele 12 pladser lavere end FC Midtjylland.

Nej. Og atter nej.

Selvfølgelig ville de sportslige udfordringer have været endnu større i en af de fem store europæiske ligaer, men det er også nødvendigt at være realistiske i forhold til, hvad der var muligt. Og at Celtic FC kan være det første skridt mod noget endnu større. Premier League?

Nok har først svenske Malmø FF samt siden norske Molde FK ekspederet Celtic FC ud af de europæiske turneringer i denne sæson, men glemmer vi det øjebliksbillede, så kommer Sviatchenko til en klub som på alle parametre er større end de skandinaviske. Bedømt over et længere perspektiv.

Celtic FC var faktisk det første britiske hold til at vinde Europa Cup’en for mesterhold.

Og det var ikke bare en hvilken som helst sejr.

I 1967 var ”il Grande” Inter under den legendariske træner Helenio Herrera tidens mest dominerende, men i mesterholdsfinalen i Lissabon blev Inters ”catenaccio”-taktik overrumplet af Celtic FC’s offensive 4-2-4.

”The Lisbon Lions” under manager Jock Stein blev det første britiske hold til at vinde Europa Cup’en for mesterhold med en 2-1 gevinst som tvang Inter i knæ og startede en mere offensiv trend i europæisk fodbold.

Tre år senere lurede en ny Celtic-triumf i Mesterholdenes Europa Cup, men svenske Ole Kindvall scorede det afgørende mål for et stærkt Feyenoord-hold i den forlængede spilletid i 2-1 finale-sejren, hvilket kickstartede en hollandsk dominans i Europa i de kommende år med Ajax i front.

Siden kom også den tabte UEFA Cup-finale i 2003 med Ulrik Laursen på banen mod José Mourinhos Porto.

Så historien er stor, hvilket nutidens hold er et stykke fra.

Trods fire mesterskaber på stribe i Europas tredjemest målrige liga (efter Tippeligaen og Eredivisie).

Celtic FC har købt Sviatchenko ind til at starte på banen i det centrale forsvar i Celtic FC’s 4-2-3-1-system.

Ikke til bænken.

I weekendens 4-1 sejr mod Dundee United spillede den nigerianske landsholdsspiller Efe Ambrose sammen med den 21-årige kroat Jozo Simunovic i det centrale forsvar.

Sidstnævnte headede godt nok sit første mål ind for ”The Hoops” i lørdagens udesejr, men den 191 centimeter høje kroat bør alligevel ikke være et problem for Sviatchenko.

Derimod er belgieren Dedryck Boyata, som Celtic købte for 15 millioner kroner i Manchester City umiddelbart en større konkurrent til pladsen, selvom den 25-årige – trods fem mål – har leveret noget ustabile præstationer i sæsonen. Boyata har ikke spillet i de seneste to kampe grundet den baglårssskade han fik i 2-2-kampen mod Hearts den 27. December, og han ventes at være ukampdygtig i et par uger endnu, hvilket altså baner vejen for en hurtig Sviatchenko-debut.

Både Ambrose og Boyata kan også spille back-positionen, hvor svenske Michael Lustig normalt regerer.

Endnu en åbning til startformationen for danskeren.

Også den lejede Manchester United-spiller Tyler Blackett kan spille stopper-positionen, men i weekenden var det den pasnings- og hovedstødsstærke unge irer Eoghan O’Connell der passede bænken

Statistikkerne

Statistikkerne fra Prozone fortæller dog om visse udfordringer for danskeren.

Celtic-stopperne Ambrose, Simunovic og Boyata ligger på 68-69% i vundne luftdueller ifølge Prozone i denne sæsons Premiership i Skotland.

Sviatchenkos lignende tal fra Superligaen siger, at han vandt 73,5% i 2014/2015 men kun knap 65% i denne sæson hidtil (Daniel Agger 78%).

Selvom sammenligninger på tværs af ligaer er tæt på umulig, tyder meget på, at Sviatchenko skal lægge på hovedspilsmæssigt i en liga, der er kendt for store og stærke 9’ere og det direkte spil.

Med bolden peger Prozones data også den forkerte vej for Erik Sviatchenko.

Pasningssikkerheden er faldende siden Superliga-sæsonen 2013/2014. Fra 85,2% til under 82%, hvilket ligger noget under Boyata og Ambrose i den skotske Premiership: 93%.

Træner Deila ønsker højt pres og boldbesiddelse i Celtic, hvor FC Midtjylland paradoksalt nok i højere grad har ønsket et mere direkte udtryk.

Jeg forventer, at Sviatchenko tilpasser sig den nye virkelighed, og at transferen derfor bliver en succes.

Celtic FC ligner en kommende mester i Skotland i 2015/2016, hvilket igen giver europæiske kampe for Erik Sviatchenko, og selvom konkurrencen om den skotske liga-titel bliver markant forstærket i næste sæson, når Rangers FC vender tilbage til det fine selskab, så skal det ikke lægge en dæmper på de lyse udsigter ved Sviatchenkos skifte.

45.000 fans på Celtic Park vil i hvert fald til hver hjemmekamp gøre alt for, at Erik Sviatchenko får muligheden for at komme i ”paradis”.

(10-1-2016) Ballon d’Or 2015: Messi, si. Ronaldo, no

Lionel Messi vinder sin femte og dermed historiske Ballon d’Or (eller World Player of the Year) ved ceremonien i Zürich mandag.

Det må være det logiske udfald af popularitetskonkurrencen mellem to unikke spillere, der begge går over i historien.

Hvis man sammenligner de forskellige data, er der især én stor forskel mellem duellanterne (Neymar får en ærefuld podieplads):

Lionel Messi vandt titler.

Derfor.

Lionel Messi

  • Historisk, hvis nr. 5 vindes (2009, 2010, 2011, 2012)
  • Goal of the Year – slalom mod Athletic i Copa Finale
  • 6 mål i 5 finaler i 2015 (mål i FIFA Club World Cup final, 0 mål i UEFA Champions League-finale, men 2 mål i UEFA Super Cup og 2 mål i Copa Del Rey finaler. 1 mål i Spansk Supercupfinale (= scoret 24 mål i 28 finaler for Barcelona).
  • forår 2015:
    • CL: 2 mål, 4 assist (inkl. 1 i finale) – 7 kampex90min
    • 22 ligakampe: 28 mål + 12 assist
    • Copa del Rey: 5 mål + 4 assists i 6 kampex90 min
    • Landshold 2015: 2 mål (kun 1 i Copa Americas 6 kampe), + 3 assist i 6-1 over Paraguay i semifinale
  • Efterår 2015 – 18 mål, 9 assist i 21 kampe (1724 minutter)
    • La Liga: 6 mål, 4 assist (+3 mål i 2016)
    • CL: 3 mål, 1 assists
    • Super Cup, VM-klub: 1+1 mål
    • UEFA Super Cup: 2 mål, 1 assist
    • Cd Rey: 2 mål, 2 assist (i 2016)
  • Mål I alt i 2015: 37 + 13 = 50 mål
  • Assist i alt: 30 assist

Cristiano Ronaldo (2008, 2013, 2014)

– 16 UEFA Champions League-mål i 2015 er rekord for et kalenderår (inkl. 11 mål i 6 CL-kampe i 15/16 + 3 assists = rekord.

– 15/16: 14 mål i 18 kampe i La Liga + 5 assists

– Landshold 2015, Portugal: 3 mål mod Armenien

– 14/15: 61 mål i 54 kampe (1 i Copa del Rey, 10 mål i 12 CL-kampe – heraf 5 mål i 2015+2 ASssist, 48 mål i La Liga – heraf 23 i 2015 – 9 i de sidste 4 runder)

= 1 mål i CdR + 16 i CL + (La Liga) 14 + 23 = 54 for Real Madrid, samt 3 for Portugal = 57 mål

assists: 5+3+2 (CL 14/15) + 8 (La Liga 2015) = 18 assists

Tak er kun et fattigt ord.

(3-1-2016) Europas målrigeste liga er…

Mål skal der til.

Ellers gider de fleste ikke følge med i fodbolden.

Det danske landshold manglede mål under Morten Olsen, så det er med stor fornøjelse, at denne blog kan afsløre, at den kommende danske landstræner kommer fra landet med Europas højeste målsnit.

Tippeligaen.

3,23 i snit i sæsonen 2015.

Målkvoten i Grækenland er omvendt næsten en tragedie: 2,33.

Oppe i Norge der scores tre mål og mere

Oppe i Norge der scores tre mål og mere

Kilde: bold.dk

 

Without doubt, defensive tendencies in football are growing and becoming more effective”.

(FIFA rapport fra VM i 1966)