(10-12-2015) Åge Hareide – Taktik, variation og masser af mål

På med klaphatten. Danmark skal have norsk landstræner...

På med klaphatten. Danmark skal have norsk landstræner…

Oslo 1985.

Norge fører 1-0 over Danmark ved pausen i VM-kvalifikationskampen.

Med en sejr kan Sepp Pionteks landshold kun i teorien miste VM-billetten til Mexico i sidste kvalifikationskamp mod Irland.

Drømmeland er nær.

Måske derfor svigter det danske spil.

Hjælpen til de fastlåste danske spillere kommer fra en norsk fod.

Den norske sweeper Åge Hareides alt for korte tilbagelægning i starten af anden halvleg fører til Michael Laudrups udligning, og Danmark vinder til sidst kampen 5-1 og dermed en VM-deltagelse for første gang.

30 år senere gengælder Michael Laudrup assisten fra Hareide.

Med sit nej til landsholdsposten har fodboldroyalen nemlig fået DBU til at søge den norske træner (i stedet?).

Dansk landstræner fra Norge?!

Den fodboldmæssige lillebror mod nord, der sparker lange bolde, har tre tacklende trolde på midtbanen og en flyvende Flo helt fremme.

Det lyder som en dårlig vittighed.

Nå, til side med fordommene.

Den tidligere OB-angriber Bengt Sæternes kender Åge Hareide bedre end de fleste efter flere perioder i karrieren under Hareides ledelse. Blandt andet på det norske landshold.

Hans filosofi er norsk/svensk, vil jeg påstå. Han ønsker at være direkte i stilen men ikke bare at slå lange bolde i luftrummet. Han ønsker en stærk angriber, som kan holde lidt i bolden og mange løb fremover i banen for at åbne rum for andre. Han kræver meget løbearbejde og kraft. Han har jo selv fortid fra England (Norwich og Man City, red.). Han har varieret meget i formationen. Han spillede 4-3-3 med Molde da han havde succes første gang. Ole Gunnar Solskjær scorede målene for holdet dengang. Jeg ved, han også kan 4-4-2 godt, og jeg husker vi spillede en del 4-2-3-1 også. Hareide er god til at vælge formationen ud fra, hvilke spillere, han har tilgængelig”, skriver Sæternes i en mail (oversat til dansk) til TV2 Sport.

Hareides taktiske CV

Taktisk variation. Og målsøgende spil.

Det synes at være det mest kendetegnende træk ved Hareides taktiske CV.

Danmark får i 62-årige Åge Hareide en moderne træner og en smilende leder, der ikke har et fast taktisk koncept, men som systemmæssigt tilpasser holdet virkeligheden.

De tilgængelige spillere og den kommende modstander.

Det gjorde Morten Olsen også – især med hensyn til trupudtagelsen – men i meget mindre grad, hvad angår formationens talkombination.

Men Hareides trænerkarriere startede ikke med sprudlende fodbold.

”Rævvafotboll” hedder det på norsk, når en træner ”parkerer bussen” i jagten på et resultat. Det gjorde Hareide i pokalsemifinalesejren med Molde over Rosenborg i 1994, hvilket fik modstandertræneren Niels Arne Eggen til at tordne mod den defensive taktik.

” Dette var mest av alt et spill for galleriet. Det handlet mest om at skabe motivation og få spillerne til at bruge alt ud som de havde af kræfter. I Molde har det altid været lidt sådan, at de er en lillebror i forhold til Rosenborg. Udenfor banen har det altid vært et godt forhold mellem klubberne”, var Hareides måde at dæmpe gemytterne på.

Heldigt nok, for ni år senere var han Rosenborg-træner.

Efter Molde og en pokalsejr i 1994, tilbragte Hareide to sæsoner i svenske Helsingborgs IF i 1998 og 1999.

Men hvilken succes.

Sverige er 4-4-2-land, men Hareide valgte et 4-3-3-system med den senere Brøndby IF-profil Mattias Jonson som venstre kant.

Første sæson gav en fin triumf i pokalfinalen, men at HIF i samme sæson tabte guldet med et 1-2 nederlag i sidste runde mod allerede nedrykkede BK Häcken ødelagde en del af fornøjelsen. I sæsonen 1999 fik Helsingborgs IF oprejsning, da en 1-0 sejr i sidste runde i Göteborg mod IFK sikrede klubben det første mesterskab i 58 år.

Holdet var det mest scorende hold i svensk fodbold i to sæsoner i træk (1,65 i snit) og fik også lidt international erfaring i Uefa Cup’en, indtil AC Parma blev for stor en opgave i 2. Runde.

Hareide var en helt i Helsingborg

Derfor kaprede Per Bjerregaard nordmanden til den københavnske vestegn, da Ebbe Skovdahl drog til Aberdeen.

I Brøndby fra januar 2000 til 14. april 2002 skabte han gennem 75 kampe et hold, der kunne lave mål som ingen andre i vestegns-historien. Men kun med sølv i halvsæsonen 1999/2000 bag Herfølge og igen en andenplads i 2000/2001 bag Roy Hodgsons ”FC Zuma” (og kompagni).

Rekordmange 2,07 mål/kamp (Thomas Frank: 1,4…) scorede Hareides “blå-gule” over hele perioden. Ofte i 4-3-3 men også med en 4-4-2 á la Brøndby. Guldsæsonen 2001/2002 blev for eksempel åbnet med en 4-4-2-formation, hvor Mattias Jonson (eller Thomas Lindrup) lå til venstre, og frontduoen bestod af Peter Madsen og Rubber Agger.

Pointmæssigt er han den tredjebedste Brøndby-træner i historien (siden professionalismen blev indført i 1986). Efter suveræne Michael Laudrup og succesrige Ebbe Skovdahl.

Han går ikke så meget op i system-kombinationerne. Han går mere op i at organisere sig rigtigt. Han giver kreative spillere frihed, men der skal også være styr på den defensive struktur. Jeg vil beskrive ham som en dygtig taktiker. Hans træning kan virke meget skabelon-agtig”, som stopperen Per Nielsen husker Hareides træning til Ekstra Bladet.

Hareide forlod Brøndby efter nederlaget i 2002 på 1-2 hjemme til FC Midtjylland, hvilket efterlod Brøndby med et spinkelt to-pointsforspring til FC København (med undertegnede i truppen) med seks runder tilbage. Men under Tom Køhlerts ledelse reddede Brøndby dog guldet hjem alligevel.

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Rosenborg BK og 4-3-3 hører sammen som mand og kone, og da Åge Hareide overtog trænerrollen efter legendariske Niels Arne Eggen (og 11 Champions League-kvalifikationer på række) i den norske klub, valgte han da også denne formation, hvor den senere FCK-spiller Harald Brattbakk lå som venstrekant.

Hareide valgte også kontroversielt nok at give klubikonet Bent Skammelsrud en fri transfer, men ellers gik det meste glat og smidigt.

Et smalt 0-1-nederlag samlet til Deportivo La Coruna endte Champions League-drømmen, men i Tippeligaen var holdet flyvende.

Syv sejre i træk til at starte sæsonen på og ubesejret indtil 13. Spillerunde. Guldet blev sikret med 14 points forspring efter kun tre nederlag i sæsonen, og ”the double” kom i hus, da Bodø Glimt også blev besejret i pokalfinalen.

En kæmpe optur.

Nedturen 2004-2012

Triumfen med Rosenborg gav Hareide jobbet som norsk landstræner i 2004, men trods enkelte højdepunkter som en 2-1 sejr over Messis Argentina i 2007, så forblev Norge under Hareide slutrundeløs.

Ufærdig.

Tættest på kom man i kvalifikationen til VM i 2006, hvor Tjekkiet viste sig for stærke efter playoff-kampe (1-0 og 1-0).

2008 var et mareridt uden sejre og Hareide trak sig efter fire kampe i kvalifikationen mod VM i Sydafrika.

I 58 kampe vandt Norge kun 24 og spillede stort set alle taktiske systemer ifølge transfermarkt.co.uk.

4-2-3-1, 4-3-3, 4-1-4-1, 4-4-2, 4-3-1-2, 3-5-2.

Tilpasning eller forvirring?

Nedturen fortsatte efter det mislykkede landstrænerjob.

Svenske Örgryte IS hyrede Hareide halvvejs gennem 2009-sæsonen til at redde klubben fra en truende nedrykning. Uden succes.

”Vi har lukket for mange mål ind. Vi måtte score to-tre for at få point. Så bliver det en tung rejse”, sagde Hareide efter skuffelsen.

Men her stoppede trænerens frie fald fra tinderne ikke.

Hareides største skuffelse kom nemlig i de tre år som hovedtræner i de norske klub Viking Stavanger.

Den taktiske fleksibilitet blev anfægtet af spillerne.

”I 2011-sesongen uttrykte spillerne misnøye med de hyppige endringene i måten å spille på. Etter interne diskusjoner ble det bestemt at klubben skulle spille 4-3-3”, som en norsk avisartikel beskriver forløbet.

I oktober 2011 ændres Hareides jobbeskrivelse fra træner til manager, da Viking ansætter spanieren Josep Clotet Ruiz som træner.

”Pep vil tilføre norsk fodbold nødvendige impulser. I Viking må vi blive bedre taktisk og meget bedre med bolden, når vi er så boldbesiddende, som vi er”, sagde Åge Hareide ved offentliggørelsen af det nye hierarki, hvor det taktiske også ændres fra det klassiske zoneforsvar til et u-skandinavisk mand-mand-forsvar.

En frugtløs revolution.

I maj 2012 oplever Hareide ”sin verste periode som fotballtrener” ifølge ham selv. Klubben ligger nummer 10, og i juni 2012 afskediges han så af Viking-ledelsen

”Kombinasjonen av dårlige resultater, og at klubben har gå bort fra det tradisjonelle soneforsvaret har skapt stor debatt i Stavanger. I løpet av møtet har vi bestemt oss for å gå tilbake til det tradisjonelle soneforsvaret. Vi kommer til å spille et 4-3-3 system. Det er et grep vi har bestemt oss for”, udtalte styreleder Christian Rugland om de taktiske årsager bag fyringen.

Efter stoppet i Stavanger lukkede Hareide et trænerhul i Helsingborgs IF i 2012-sæsonen, men i 2013 brugte Hareide kun tid på at holde fri og kommentere fodbolden for NRK. Trænerkarrieren syntes at være ovre.

Nye succeser 2014-2015

Men så kom opringningen fra Malmø.

Genoplivningen.

De forsvarende mestre Malmø ff vandt med Hareide Allsvenskan i 2014 og kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet efter sammenlagte sejre over Sparta Prag og derefter Red Bull Salzburg med Peter Ankersen på holdet.

I 2015 blev Red Bull Salzburg igen slået på vej mod Champions League, men i Allsvenskan blev det kun til en femteplads.

På to sæsoner har holdet mest spillet 4-4-2 med to 6’ere (Adu og Lewicki), men også prøvet 4-3-3, 4-2-3-1 og endda 3-5-2 med pæn succes.

Malmø ff-spydspidsen Markus Rosenberg kalder Hareide for en ”lun træner”, der giver de unge tryghed og frihed.

Vi kan variere vores spil. Vi har prøvet at spille på forskellige måder i Allsvenskan. Alt er med tanke på, at vi skal spille større kamper. Vi måste vara kapabla att stänga matcher och att attackera. Det gör vi också med tanke på att utveckla laget till nästa år. Det är inte säkert att alla spelare gillar de positioner hag sätter dem i”, fortæller Hareide til Sydsvenskan i 2014 om Malmøs taktiske stil som i 2015 gav 53,5% boldbesiddelse i Allsvenskan.

Real Madrid udnyttede i tirsdagens Champions League-kamp på det slemmeste den skandinaviske 4-4-2-models svagheder. Malmøs højtstående bagkæde giver plads at løbe på i dybden, og de svenske sideforskydninger i to kæder af fire gav rum væk på kanten – især ved hurtige vendinger af spillet. Og hurtigt gik det.

0-8.

Den værste overgang i historien til et nyt job?

Den norske spillestil, som vi husker den.

I 1994 udgav Egil ”Drillo” Olsen bogen ”Effektiv fodbold”, der blev pensum på træneruddannelsen i Norge. Zoneforsvar og presspil lød den defensive devise, men det var især angrebsspillet som blev berømt/berygtet.

Gennembrudshidsighed var nøgleordet, der blev et modeord for beskrivelsen af det offensive spil. Wimbledons opstigning i 1980’erne fra 4. Division til toppen af engelsk fodbold med ”kick and rush” blev fremhævet som en model at følge, ligesom ”Drillo” hyldede statistikken der viste, at 66% af alle scoringer ved VM 1982, 1986 og 1990 kom efter angreb med 0-3 afleveringer.

Så pasninger over længere afstande i længderetningen øgede muligheden for at lave mål samt minimerede risici i spillet, da spillet hurtigt flyttes op på modstanders banehalvdel. Modstanderen får dermed ikke mulighed for at starte deres angreb på midtbanen efter et boldtab.

Det norske landshold lagde derfor stor vægt på bevægelse for at kompensere for nogle manglende tekniske færdigheder, og fordi denne dynamiske spillestil var effektiv.

Gennembrudshidsige hold skabte flere dødbolde på sidste tredjedel end hold der havde fokus på boldbesiddelse, og standardsituationer var et vigtigt fokuspunkt under ”Drillo”, lige som de offensive omstillinger blev trænet igen og igen.

Men kønt var det ikke altid.

Men så skete der noget i Norge.

Bølgerne fra FC Barcelonas boldbesiddende tekniske fodbold ramte også kysten i Norge, og under landstræner Per Mathias Høgmo har man assimileret det til et skandinavisk udtryk.

Mere offensiv variation. Dominans på bolden. Stoppere med spilopbyggende kvaliteter. Og falsk 9’er er ikke utopi.

Fodboldforbundet har netop færdiggjort en manual, hvor nogle gennemgående tanker for de unges fodbolduddannelse samt spillestilen for ungdomslandsholdene er nedskrevet.

Ikke så langt fra den røde tråd som de unge danske spillere opdrages med.

Dårlige resultater fik dog landstræneren til på det seneste at nærme sig ”Drillo”, hvad angår (u)tålmodighed i opbygningen.

Den justerede spillefilosofi gav playoff-kampe mod Ungarn.

Norsk fodbold i dag repræsenteres flot af den Messi-lignende komet Martin Ødegaard. Venstrebenet tekniker i Real Madrid.

En ny spændende generation med Mats Møller Dæhli, Joshua King, Magnus Wolf Eikrem og andre i front har givet fodbolden et ansigtsløft.

Norge version II.

Konklusion

”Åge er modsat Drillo. Åge vil spille teknisk fodbold og meget direkte. Malmø spiller power-fodbold, og det er sindssygt underholdende. Jeg håber, at landsholdet kan komme til at spille som Malmø. Det er mere direkte end Morten Olsen”, mener Peter Graulund, der spillede under Hareide i Brøndby IF i sølvsæsonen i 2000/2001

Hareide opfylder DBU’s vigtigste kriterier: Skandinavisk kendskab, International erfaring og succesfuldt CV.

Opgaven er simpel: Han skal få landsholdet til at vinde.

Ikke videreudvikle.

Formationen, Hareide vælger til landsholdet, vil basere sig på spillerne, han har til rådighed.

4-3-3. 4-4-2. 7-9-13. Der er kun fodboldjuridiske grænser.

Spillestilen bliver lagt på baggrund af de færdigheder, de bedste danske spillere har, og lur mig, om den ikke kommer til at ligge tæt op af Morten Olsens filosofi.

Også i Malmø vil Hareide gerne sende opspillet gennem de to centrale midtbanespillere (Adu og Lewicki). Også selvom modstanderne hedder Real Madrid og presser højt.

Men det danske spil bliver med sikkerhed tilføjet et mere direkte aspekt.

Bolden vil blive sat mere på spil. Løbene uden bold vil være mere i længderetningen. Succesraten for pasninger vil falde. Mindre kontrol og flere tilfældigheder. Men forhåbentlig vil målkvotienten stige.

Kreditten til en norsk træner vil ikke være nær så stor, som til en dansk legende på størrelse med HC Andersen.

Hareide vil hurtigt komme under pres, hvis spillestilen og resultaterne ikke behager befolkningen.

”De spiller norsk”, som min far lettere nedsættende stempler hold, der spiller med mange lange bolde, og han er ikke den eneste med den “fordom” indplantet på harddisken.

Hareide har som dansk landstræner sit pas imod sig.

Han skal levere fra start.

(9-12-2015) FCK – Superligaens bedste maskinrum?

En racerbil vinder ingen trofæer uden en toptunet motor.

På samme måde vindes en fodboldkamp ofte af holdet med det mest effektive maskinrum på midtbanen.

Eller hvad?

FC København ligner en kommende dansk mester, men har holdet også den stærkeste centrale midtbane?

Statistikker fra Prozone vil i dette skrift beskrive de centrale midtbanepositioner og belyse forskellen mellem det som DBU kalder en 6’er, 8’er og 10’er (og som Ove Pedersen-fans kalder halfbacker og innerwings…).

Hvilke aktioner midtbanespillerne har (og IKKE har) bringer os samtidig tættere på sandheden, hvad angår de taktiske intentioner, som træneren ønsker for forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil og afslutningsspil (for nu at bruge DBU-terminologi).

For forskellen på 6’er-rollen og 8’er-rollen er stor, selvom flere spillere evner at spille begge roller.

Én ting har de centrale midtbanespillere dog til fælles, for nu at skyde bloggen i gang.

Løbearbejdet.

De 12 mest løbende spillere (én fra hvert hold) fra efterårets sidste spillerunde (18) var: 

Længste distance tilbagelagt i runde 18

  1. Jeppe Grønning – 13,56 km
  2. Thomas Kahlenberg – 13,41 km
  3. Mohammed El Makrini – 13,02 km
  4. Tim Sparv – 13 km
  5. Kasper Risgård – 12,27 km
  6. Adama Guira – 12,21 km
  7. Martin Vingaard – 12,17 km
  8. Danny Olsen – 12 km
  9. Daniel Amartey – 11,71 km
  10. Bjørn Paulsen – 11,53 km
  11. Jonas Damborg – 11,34 km
  12. Kasper Fisker – 11,11 km

Kun Kasper Fisker fra Randers FC spiller ikke centralt i banen, ellers har vi seks 6’ere og fem 8’ere/10’ere. Og altså Daniel Amartey fra førerholdet i 4-1 sejren over OB.

Rollespillet på midtbanen

Selvom en 6’er og en 8’er ligger tæt forbundet centralt i banen, så krævers der forskellige kompetencer.

Kig på statistikken for de bedste pasningsrater, og du finder knap så mange ”8’ere” (Kasper Risgård og Lebogang Phiri) men derimod mange ”6’ere”, da mange aktioner for den defensive midtbanemand sker i rollen som ”budbringer” og ikke ”beslutningstager”.

Største succesrate på pasninger (i %)

  1. Lebogang Phiri – 89%
  2. Amartey Daniel – 88,1%
  3. Petry Lasse – 87,2%
  4. Busuladic Azer – 86,9%
  5. Risgård Kasper – 86,7%
  6. Kvist William – 86,6%
  7. Würtz Rasmus – 86,5%
  8. El Makrini – 86,4%

Men i hvilken retning afleveres bolden?

SIDELÆNS – Pasninger til siden i % af spillernes samlede afleveringer

  1. Petry Lasse – 63,28%
  2. Busuladic Azer – 57,00%
  3. El Makrini – 55,95%
  4. Kvist William – 55,86%
  5. Phiri Lebogang – 55,38%
  6. Keller Christian – 55,07%
  7. Pedersen Daniel – 54,26%
  8. Amartey Daniel – 53,14%

Blandt de sidelæns-afleverende finder vi igen næsten udelukkende 6’ere. Blandt andet William Kvist, hvilket han er blevet kritiseret for på landsholdet. Men det ligger altså til rollen. Især i FCK, som dog gerne vil finde mellemrumsspillere med fremadrettede afleveringer, men som ofte ender med at vende spillet fra den ene side og til et spil på kanten, da ”løverne” ellers ikke søger centrale gennembrud.

I duelspillet derimod, hvor 6’eren ellers skal herske, finder vi ingen FCK’ere højt på listen, hvilket skyldes, at FCK ofte stiller sig i holdets kompakte 4-4-2-formation og skærmer modstanderne i ”fælder” uden at gå i erobringsspil. Tvinger dem til fejl.

Krigeren – De mest tacklende (Minutter / tackling)

  1. Damborg Jonas – 117
  2. Guira Adama – 119,6
  3. Hansen Thomas – 123,7
  4. El Makrini – 136,5
  5. Sparv Tim – 150,8
  6. Würtz Rasmus – 162,8
  7. Petry Lasse – 167,7
  8. Lerager Lukas – 198,4

FCK uden 8’er-rolle?

En 8’er derimod bevæger sig mere i frontlinjen, har flere aftaler omkring modstandernes felt og tager derfor også større risici i spillet.

Chanceskaberne (færrest minutter per ”assist til skud”)

  1. Kahlenberg Thomas – 41,7
  2. Olsen Danny – 44,7
  3. Poulsen Jakob – 46,1
  4. Nørgaard Christian – 47,1
  5. Vingaard Martin – 50,6
  6. Kasper Risgård– 60,8
  7. Casper Nielsen – 73,6
  8. Janus Drachmann – 79,6

RISIKO – Flest boldtab (spilminutter/boldtab)

  1. Poulsen Jakob – 5,1
  2. Olsen Danny – 5,3
  3. Madsen Nicolaj – 5,7
  4. Nielsen Casper – 5,9
  5. Hansen Thomas – 6,0
  6. Vingaard Martin – 6,0

Det kræver mod og risikovillighed at blive en afgørende faktor og vinde slaget på midtbanen og dermed hjælpe sit hold til sejr.

Men også at være effektiv.

Kigger vi på sidstnævnte statistik over boldtab, findes der da heller ingen fra Superligaens førende hold.

FCK spiller med dobbelt 6’er på midtbanen, og det er mere kantspillerne der tager risici i pasningsspillet. Hverken Thomas Delaney, William Kvist eller Daniel Amartey findes højt på listen over chanceskabere eller blandt de mest tacklende, men i pasningsspillet har de mange vellykkede forsøg, da de spiller meget sikkert.

Om FCK har Superligaens bedste maskinrum kan derfor diskuteres, men denne blog mener alligevel, at de vinder landets vigtigste trofæ til sommer.

Toptunet eller ej.

 

Data fra Prozone (Amisco)

BONUS

Kantspillerne (back og wings) skal være mere dynamiske end centrale midtbanespillere som følgende tabel viser: 

Flest sprints i 18. Spillerunde (Den mest sprintende fra hvert hold)

  1. Elmar Bjarnason – 55 sprints
  2. Mikkel Duelund – 49
  3. Kristoffer Pallesen – 45
  4. Nicolai Jørgensen – 44
  5. Adama Guira – 44
  6. Thomas Kahlenberg – 43
  7. Ramon Rodriguez – 42
  8. Ari Skulason – 39
  9. Nicolaj Thomsen – 39
  10. Martin Mikkelsen – 36
  11. Nicki Bille Nielsen – 35
  12. Johnny Thomsen 31

(30-11-2015) Rundesang 17 – AaB takker for Brøndbys backer

Brødbetyngede Brøndby...

Backen i Brøndby…

De løb mest.

De sprintede mest.

De havde flest indlæg.

De afsluttede flittigst og ramte målet mere.

Men Superligaens mest sammenspillede hold, AaB, brugte bolden bedst og øgede dermed Brøndby IF’s hjemmebanepine.

Hjemmeholdets offensive backer var begge negativt involveret i et mål.

Mens Vestegnen venter

Før søndagskampen mod AaB havde Thomas Franks tropper ellers kun tabt én af 14 kampe efter en sæsonstart med tre nederlag.

Det er faktisk kun AaB som siden har besejret Brøndby IF, men den gode stime skjuler den alarmerende hjemmebanestatistik.

Kun seks mål i ni kampe på Brøndby Stadion er en rystende udnyttelse af de mange afslutninger.

For Superligaens mest afsluttende hold findes nemlig her på Vestegnen, og det har åbenbart givet bonus på udebane med 19 mål i otte udebaneopgør.

Hvorfor denne diskrepans?

Hvorfor er Brøndby tryggest på fremmed græs?

Det oplagte svar er forventningspresset fra Danmarks største fanbase. Historien hiver også spillerne i haser og hoser.

Holdet har ikke sat sig.

Halvvejs et tophold

Brøndby er nemlig et tophold under udarbejdelse.

Kun 529 dage i snit havde den ellers erfarne startopstilling mod AaB (gennemsnitsalderen var 27 år og 211 dage – til sammen havde de 898 Superligakampe) i snit tilbragt i klubben. Det er bundrekord i ligaen.

Et tophold tager tid at forme. Tre år siges det, og så er Brøndby halvvejs.

Brøndby forsøgte sig mod AaB med et varieret pres. For det meste højt – især i kampens indledning, men også med udgangspunktet nogle meter foran midterlinjen, hvilket AaB udnyttede til et jævnt spilovertag (51% over hele kampen).

Formspilleren Johan Elmander fik chancen fra start for første gang i sæsonen og bidrog med løbemæssig kvantitet, duelstyrke og tacklelyst (5 tacklinger), tyngde som opspilsstation og offensivt fikspunkt ved lange bolde. Og et enkelt fint vristspark ved 0-0 som Nikolaj Larsen fodparerede.

Men ofte velmenende hovedløst. Et skridt for sent. Mere vildskab end effektivitet.

Martin Albrechtsen løb mere end Daniel Agger (650 meter mere sammenlagt, samt mere løbende/sprintende end gående sammenlignet med Agger), og havde også flere pasninger end landsholdsanføreren. Sidstnævnte er en skidt tendens.

På kanten forsøgte ”sluggeren” Andrew Hjulsager sig vanligt med løb, driblinger og afslutninger. Stor energi i en fri rolle. Ofte i modsatte side. Kampens mest sprintende spiller, der passerede 24 km/t (sprintbarrieren fastsat af PROZONE) hele 51 gange ifølge PROZONE (Elmander 40, Durmisi 38…). Modsat havde den målsøgende kantspiller kun 12 pasninger på 90 minutter, men dog en nøglestikning til Elmanders fine chance i første halvleg. Typisk for en afleveringsfattig Hjulsager, der har potentialet til at blive en Superliga-profil.

Men ellers var det småt med positive Brøndby-historier i kampen trods rigtigt gode første 20 minutter med højt pres og aggressive angreb.

Dirigenten Thomas Kahlenberg leverede igen en løbemæssig indsats af de helt store (knap 14 km, højeste gennemsnitsfart i kampen, sjældent gående), og var vigtig som første presspiller, men kvaliteten med bolden var ukarakteristisk dårlig.

Heller ikke Christian Nørgaard og Magnus Eriksson sprudlede i den sidste del af første halvleg, der afgjorde kampen.

Med indskiftningen af Teemu Pukki (syv afleveringer på 45 minutter!) og Ronnie Schwartz (én pasning på 23 minutter!) blev Brøndby endnu mere direkte og pågående, og havde Kahlenberg for eksempel reduceret til 1-2 frem for at teste træværket (af stål), så kunne kampen have været vendt. Tilfældighederne, som Thomas Frank ellers prøver at eliminere med holdets boldbesiddende spillestil, tog til i anden halvleg. Mere hjerteblod og mindre kontrol.

Men det var dog backernes præstation som blev afgørende. Værdifulde i det offensive, men med uheldige roller i deres grundlæggende opgave: At forhindre farlighed foran egen fæstning.

Effektive AaB

Med syv sejre i seneste otte betydende kampe kom AaB til Sjælland med selvtillid.

Ligaens mest scorende hold har under træner Lars Søndergaard fortsat den offensive stil fra Kent Nielsen-tiden med mange centrale gennembrud, flade fremadrettede pasninger og målsøgende løb i og omkring feltet. Altid fire i feltet ved indlæg.

Kasper Pedersen måtte sige fra efter en skade under opvarmningen, og rokaden i forsvaret, hvor Gilli Rólantsson fik backpladsen i sidste sekund, gav uro i kampens start.

Rasmus Jønssons tilstedeværelse – Kasper Risgård havde karantæne – sendte AaB i en endnu mere diamantformet 4-4-2-formation, end når Risgård normalt spiller.

Hele 1300 superligakampe havde AaB i startopstillingen, og de samme spillere har i gennemsnit tilbragt rekordhøje 1323 dage i AaB. Det er Superligarekord.

Sikke en sammenhængskraft. Det giver points.

Offensivt byggede AaB igen spillet op i en fleksibel 2-3-3-2 formation.

To stoppere bagerst, der skal lede efter en flad pasning i det mellemrum, hvor modstandernes zonemarkering er svagest.

De offensive backer, Dalsgaard og Rólantsson, og indløbende kanter, Børsting og Thomsen, er samstemt og giver modstanderne markeringshovedpine.

AaB’s offensive spil havde det svært under Brøndbys pres, men som så ofte set før, så fandt AaB offensive løsninger undervejs. De blosjestribede kan ikke holdes fra chancer.

Det er derudover det mest effektive hold i Superligaen. Færrest forsøgte afslutninger per scoret mål.

I anden halvleg blev trykket dog for voldsomt, og Lars Søndergaard måtte allerede efter 12 minutter sende unge Oliver Abildgaard ind på den centrale midtbane i stedet for offensive Jønsson for at skærme bedre af.

Sympatisk med de mange spillere fra egne ungdomsrækker (Matthias Thrane indskiftes også).

Kampens afgørelseOp ad backen

Offensive backer er en nødvendighed i moderne fodbold. Især i Thomas Frank-fodbold der kræver intensitet på bolden.

BIF-spillerne løb faktisk samlet to kilometer mere og foretog 50 sprints flere end gæsterne fra Aalborg (i følge PROZONE).

Afslutningsstatistikken lød derudover på 16-10.

Især på backpositionerne vandt Brøndby løbekonkurrencen på kvantitet. 17 sprints mere. Flere indlæg.

Men episoder og mål ændrer kampforløb, og kampens første mål skete på baggrund af flere forkerte Brøndby-aktioner.

Højrebacken Johan Larsson blev snydt højt i banen af Gilli Rolantsson, og Rodolph Austins desperationstackling på færingen var også ineffektiv, hvilket sendte hjemmeholdet i ubalance.

Christian Nørgaard var havnet på kanten og evnede sammen med tilbagevendte Larsson ikke at stoppe indlægget fra Nikolaj Thomsen. Inde foran mål tog Daniel Agger chancen og forlod sin zone for at mandsopdække Lukas Spalvis, topscoreren. LogiskResultatet var dog bare, at Thomas Enevoldsen udnyttede det tomme område ved Aggers normale ”x” i feltet til at pande AaB på sejrskurs.

Samme mønster stort set – bare spejlvendt på banen – udnyttede AaB ved mål nummer to.

Igen fandt AaB plads bag en offensiv back – denne gang Reza Durmisi, der var trukket højt i pres på Henrik Dalsgaard. Frederik Børsting i en wingposition blev skyggedækket af Thomas Kahlenberg, der forsøgte at snyde sig væk fra at forlade sin centrale position.

Kenneth Emil Pedersen udnyttede denne tøven fra Brøndbys ”7’er” og afleverede Børsting fri til indlæg, hvilket Spalvis efterfølgende profiterede af. Albrechtsen snydt.

To mål.

Begge på baggrund af en urolig Brøndby-bagkæde. En back der går højt i pres og efterlader rum bag sig.

Nogle gange bliver et holds styrker vendt til en svaghed.

Det op ad backe for Brøndby, hvis lykken skal vende.

 

Data fra PROZONE, danskfodbld.com, superliga.dk

 

NOTER

PASNINGER m.m. Brøndby AaB
Målmand x x
Højreback 31 pasninger, 4 tacklinger, 3 indlæg

Løb: 48% gang-49% jogging -3% sprint

33 pasninger, 3 indlæg, 2 tacklinger, 1 skud

Løb: 48% gang-50% jogging-2% sprint

Stopper 1 MA: 44 pasninger, 1 tackling, 1 indlæg

Løb: 52%-47%-2%

KEP: 37 pasninger, 2 opsnappede bolde, 2 frispark tildelt

Løb: 58%-41%-1%

Stopper 2 DA: 37 pasninger, 3 tacklinger, 1 frispark (1 gult), 1 skud

Løb: 55-43-1

JBlå: 37 pasninger, 4 opsnappede bolde, 1 blokering, 4 tacklinger, frispark begået, 1 tildelt,

Løb: 55-44-1

Venstreback 35 pasninger, 2 tacklinger, 3 indlæg, 2 blokeringer, 1 skud

løb: 56-41-3

41 pasninger, 3 opsnappede bolde, 1 blokering, 2 tacklinger, 1 skud, 1 indlæg,

Løb: 51-46-3

6’er 60 pasninger, 4 opsnappede bolde, 4 tacklinger, 3 frispark indkasseret

Løb: 48-49-3

39 pasninger, 1 blokering 3 tacklinger, 2 frispark begået, 2 tildelt, 1 indlæg

løb: 45-53-2

8’er TK: 39 pasninger, 1 skud, 1 tackling, 1 indlæg

Løb: 39-59-3

RJ: 19 pasninger, 1 skud, 2 tacklinger, 1 gult, 1 frispark

Løb: 34-65-1

OA: 10 pasninger, 2 opsnappede bolde, 1 tackling, 1 frispark, 1 tildelt,

Løb: 38-60-3

8’er / angriber 2 CN (45 min): 27 pasninger, 4 tacklinger, 2 blokeringer, 1 frispark begået, 1 tildelt

Løb: 41-56-3

TPuk: 7 pasninger, 1 skud, 3 tacklinger, 3 frispark begået, 1 offside

Løb: 59-38-3

TE: 25 pasninger, 3 skud (1 mål), 1 blokering, 3 indlæg, 1 frispark tildelt,

løb: 50-47-3

 

Højrekant ME: 18 pasninger, 1 blokering, 2 tacklinger, 2 frispark begået, 2 tacklinger, 1 indlæg

Løb: 45-53-2

RS: 4 skud(1), 1 pasning, 2 tacklinger, 1 frispark begået

Løb: 56-42-3

FB: 17 pasninger, 1 assist, 1 opsnappede bolde, 6 tacklinger, 1 gult, 2 frispark begået, 1 indlæg, 6 tacklinger,

Løb: 43-55-3

MT: 3 pasninger, 1 tackling, 1 frispark,

Løb: 39-55-6

9’er 21 Pasninger, 1 skud, 5 tacklinger, 1 frispark, 1 blokering, 3 offside,

Løb: 47-51-3

15 pasninger, 2 skud (1 mål), 1 opsnappede bolde, 2 frispark begået

Løb: 44-54-2

Augu: 8 pasninger,

Løb: 41-58-1

(24-11-2015) Rundesang 16 – FCK sætter danmarksrekord og skimter guld

AaB vandt mandagskampen i Superligaen, selvom Randers FC bragte sig foran efter et hjørnespark.

Hjørnesparksstatistikken vandt hjemmeholdet ellers 5-3 – men ingen mål.

Effektivitet er selvfølgelig nøgleordet, men hvor afgørende for holdets succes er det egentlig på længere sigt at tilspille sig mange standardsituationer?

Som FC Midtjylland der i 2014/2015 blev danske mestre via en europarekordhøj udnyttelse af hjørnespark, frispark og indkast. Af 64 mål blev mere end en tredjedel sat ind efter en standardsituation (flere end 25, men eksakt?).

Ét hold i denne sæson viser tænder på dette parameter.

Måltid ved hjørnesparket?

“Af alle 361 mål scoret i 2014/2015-sæsonens Champions League-kampagne, blev 94 mål scoret på standardsituationer. Det svarer til 26%”, som der står i UEFA’s tekniske rapport for sidste sæsons Champions League.

Ved VM i Brasilien kom 11% af alle mål efter et hjørnespark og som den tekniske rapport fra FIFA konkluderer:

“Set pieces were crucial in deciding the outcome of games, with various matches decided or shaped by a free kick or corner kick, especially in the round of 16, quarterfinals and semifinals”.

Alt andet lige må mange standardsituationer altså være en fordel, hvilket kun gør FC København til en endnu klarere mesterskabsfavorit.

Intet hold kommer nemlig i nærheden af Ståle Solbakkens hold, hvad angår kvantiteten af “dødbolde”. Både offensivt (mange for) og defensivt (få imod).

Efter runde 16 har vicemestrene et plus på 3,67 hjørnespark per kamp (se tabel), når man fratrækker hvad modstanderne får af hjørnespark mod FCK. Weekendens modstander i Telia Parken, Viborg ff, kommer tættest på med 2,27 (se tabel) – et hold, der har scoret 50% af alle mål efter en “dødbold” (og var tæt på mod FCK ved Sebastian Andersens frispark på overliggeren).

Netop kampen mod Viborg vandt Ståle & co 5-3 i hjørnespark. Men ingen mål denne gang.

Kigger vi grafisk på sæsonen 2015/2016 efter runde 16, så ser “forskellen mellem egne og modstandernes standardsituationer” således ud.

Runde 16 standardsituationer for imod

Hobro IK tager sidstepladsen med -3. FCK fører an.

Men kun syv træffere er det blevet til for FCK efter et hjørne, frispark eller indkast. FC Midtjylland har lavet otte fuldtræffere. Igen i front. Flot forarbejde af assistenttræner Brian Priske.

FCK_LogoFCK ligner en guldvinder

Kigger vi på standardsituationer i tidligere sæsoner (se tabeller nederst), så er tendensen klar. Kvantitet alene giver selv sagt ikke nogen fordel.

De seneste fire danske mestre har ikke erhvervet sig guld via kvantitetsmæssig overlegenhed fra disse igangsætningerne. På nær én. Dog ses en svag tendens for de fleste nedrykkere, der som regel tillader for mange standardsituationer imod (men ikke 2011!).

Men ét hold – nemlig FC København – præsterer bedst, når holdet fører denne statistik. Hverken i 2012 eller 2015 vandt “løverne” DM-titlen – og ej heller denne blogs tema.

I denne sæson peger pilen opad. FCK er igang med at sætte danmarksrekord (i nyere tid) for flest tiltvungne hjørnespark per kamp (6,5), samt største “overskud” på for/imod-balancen: 3,67.

Lidt som i 2011 og 2013.

Ståle skimter guld.

 

TABELLER (hold med rødt er nedrykker)

1) 2014 / 2015 Kampe Hjørne ..per kamp Hjørne imod Imod..per kamp Forskel
Brøndby IF 33 183 5,6 125 3,8 1,80
FC København 33 173 5,2 122 3,7 1,50
Esbjerg fB 33 174 5,3 130 3,9 1,40
Randers FC 33 171 5,2 135 4,1 1,10
SønderjyskE 33 169 5,1 156 4,7 0,40
FC Midtjylland 33 156 4,7 153 4,6 0,10
AaB 33 160 4,9 157 4,8 0,10
FC Nordsjælland 33 163 4,9 165 5,0 -0,10
OB 33 141 4,3 173 5,2 -0,90
FC Vestsjælland 33 145 4,4 186 5,6 -1,20
Silkeborg IF 33 123 3,7 175 5,3 -1,60
Hobro IK 33 125 3,8 206 6,2 -2,40

 

2) AaB

2013 / 2014 K Hjørne ..per kamp ..imod ..per kamp2 Forskel
FC København 33 199 6,0 121 3,7 2,30
Esbjerg fB 33 205 6,2 153 4,6 1,60
Randers FC 33 196 5,9 144 4,4 1,50
FC Nordsjælland 33 174 5,3 157 4,8 0,50
AaB 33 183 5,6 171 5,2 0,40
Brøndby IF 33 185 5,6 172 5,2 0,40
FC Midtjylland 33 164 5,0 163 4,9 0,10
SønderjyskE 33 175 5,3 176 5,3 0,00
AGF 33 141 4,3 188 5,7 -1,40
FC Vestsjælland 33 140 4,2 188 5,7 -1,50
OB 33 166 5,0 215 6,5 -1,50
Viborg FF 33 134 4,1 214 6,5 -2,40

 

3) FC København

2012 / 2013 K Hjørne ..per kamp ..imod Imod per kamp Forskel
FC København 33 198 6,0 118 3,6 2,40
Randers FC 33 160 4,9 139 4,2 0,70
FC Nordsjælland 33 158 4,8 139 4,2 0,60
Brøndby IF 33 167 5,1 150 4,6 0,50
AaB 33 151 4,6 149 4,5 0,10
OB 33 161 4,9 165 5,0 -0,10
FC Midtjylland 33 149 4,5 154 4,7 -0,20
AC Horsens 33 153 4,6 169 5,1 -0,50
SønderjyskE 33 152 4,6 167 5,1 -0,50
AGF 33 131 4,0 162 4,9 -0,90
Esbjerg fB 33 142 4,3 171 5,2 -0,90
Silkeborg IF 33 150 4,6 189 5,7 -1,10

4) FC Nordsjælland

2011 / 2012 K Hjørne ..per kamp ..imod Imod per kamp Forskel
Silkeborg IF 33 188 5,7 133 4,0 1,70
FC København 33 204 6,2 150 4,6 1,60
AGF 33 158 4,8 149 4,5 0,30
HB Køge 33 172 5,2 161 4,9 0,30
OB 33 180 5,5 170 5,2 0,30
FC Nordsjælland 33 148 4,5 141 4,3 0,20
AC Horsens 33 172 5,2 167 5,1 0,10
Brøndby IF 33 144 4,4 145 4,4 0,00
FC Midtjylland 33 153 4,6 150 4,6 0,00
AaB 33 148 4,5 173 5,2 -0,70
SønderjyskE 33 135 4,1 194 5,9 -1,80
Lyngby BK 33 113 3,4 182 5,5 -2,10

 

5) FC København

2010 / 2011 K Hjørne ..per kamp ..imod Imod per kamp Forskel
FC København 33 207 6,3 160 4,9 1,40
Randers FC 33 200 6,1 165 5,0 1,10
Esbjerg fB 33 205 6,2 176 5,3 0,90
FC Midtjylland 33 186 5,6 156 4,7 0,90
FC Nordsjælland 33 167 5,1 140 4,2 0,90
AaB 33 172 5,2 160 4,9 0,30
OB 33 175 5,3 180 5,5 -0,20
AC Horsens 33 160 4,9 172 5,2 -0,30
Brøndby IF 33 168 5,1 178 5,4 -0,30
Silkeborg IF 33 148 4,5 167 5,1 -0,60
SønderjyskE 33 133 4,0 192 5,8 -1,80
Lyngby BK 33 117 3,6 192 5,8 -2,20

 

EKSTRA RUNDT OM 16. SPILLERUNDE

Startopstillings gennemsnitsalder

  1. SønderjyskE – 28 år 161 dage
  2. Hobro IK – 27 år 121 dage
  3. EFB – 27 år 96 dage
  4. BIF – 26 år 307 dage
  5. RFC – 26 år 287 dage
  6. AGF – 26 år, 241 dage
  7. VFF – 26 år 210 dage
  8. FCK – 25 år 361 dage
  9. AaB – 25 år 287 dage
  10. OB – 25 år 261 dage
  11. FCM – 25 år 67 dage
  12. FCN – 24 år 135 dage

Superliga-erfaring i startopstilling

  1. AaB – 1511 kampe
  2. AGF – 1262 kampe
  3. EFB – 1204 kampe
  4. FCK – 1074 kampe
  5. FCM – 1024 kampe
  6. SønderjyskE – 1001 kampe
  7. RFC – 927 kampe
  8. BIF – 803 kampe
  9. OB – 796 kampe
  10. VFF – 765 kampe
  11. Hobro IK – 728 kampe
  12. FCN – 586 kampe

Startopstillings ansættelsestid i snit (kun tophold) – “Sammenhængskraft-listen”:

  1. AaB – 1381 dage (3 år, 286 dage)
  2. FCM – 704 dage
  3. FCK – 530 dage
  4. BIF – 429 dage

Data fra superstats.dk, superliga.dk, danskfodbold.com og PROZONE.

(20-11-2015) Forklarer denne statistik den missede EM-kvalifikation?

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Der har været meget snak om den danske spillestil på landsholdet under Morten Olsen.

For kedeligt. Der sker for lidt. Bla. bla.

Og spillestilen, fornemmer jeg, har hos mange “mandagstrænere” fået skylden for den missede kvalifikation.

Kigger vi på statistikkerne fra UEFA for kvalifikationskampene, så ligger Morten Olsens landshold fint placeret på samtlige lister (se tabeller nederst i bloggen). Rent statistisk ser det godt ud.

Om vi sammenligner landene for egne afslutninger i alt eller boldbesiddelsen (kun 6 af 23 kvalificerede hold har en boldbesiddelse på mindre end 50%). Eller frispark, hjørne. For og imod. Danmark ligger generelt placeret i den midterste tredjedel på disse lister.

Jeg stejler lidt ved den populistiske holdning om, at landsholdet har spillet kedeligt. Kritikken er ofte præsenteret som et revolverskud af en holdning. En fornemmelse. Græsset er ofte grønnere på de andres hjemmebaner.

At Danmark ikke har spillerne til at dominere kampene og samtidigt være succesfulde er noget vrøvl, men det betyder selvfølgelig ikke, at der er plads til forbedringer.

At udførelsen ikke har været god nok. Vi har ikke sprudlet.

Og det viser følgende statistik, som bakker kritikerne op.

At der ER sket for lidt på den sidste tredjedel, når Danmark har angrebet, kan man let tolke ud af følgende tal.

Den ENESTE, hvor det danske landshold skiller sig ud:

Afslutninger / Pasninger

Kun 12 hold har et mindre forhold (Spanien, Grækenland, Skotland, Finland…) end Danmark. Og kun de forsvarende europamestre fra Spanien har alligevel kvalificeret sig.

Nordirland er ”bedst” på dette parameter af de EM-egnede (foran Ukraine, Polen, Østrig, Ungarn…), og Danmarks “afslutningsrate per aflevering” (0,0018) når kun 64% af Nordirlands forhold (0,00185 skud per aflevering).

Så konklusionen synes god nok. For meget spil og for få afslutninger.

UEFA Landshold

(Hold skrevet med STORT skal til EM)

Afslutninger / pasning (per kamp)
Litauen 0,03521
Estland 0,03269
Kazakhstan 0,02545
Georgien 0,02521
NORDIRLAND 0,00185
UKRAINE 0,00177
POLEN 0,00173
ØSTRIG 0,00171
UNGARN 0,00166
Bosnien & Herzegovina 0,00160
BELGIEN 0,00158
PORTUGAL 0,00158
Montenegro 0,00153
RUMÆNIEN 0,00152
TYRKIET 0,00149
ENGLAND 0,00148
IRLAND 0,00146
SLOVAKIET 0,00145
WALES 0,00144
SCHWEIZ 0,00144
TYSKLAND 0,00143
Luxembourg 0,00142
RUSLAND 0,00141
Andorra 0,00140
Armenien 0,00138
ITALIEN 0,00137
Letland 0,00136
TJEKKIET 0,00134
ALBANIEN 0,00133
SVERIGE 0,00133
Slovenien 0,00133
Norge 0,00132
Israel 0,00131
Hviderusland 0,00130
ISLAND 0,00129
Holland 0,00125
Moldova 0,00125
KROATIEN 0,00123
Serbien 0,00121
FYR Makedonien 0,00119
DANMARK 0,00118
Grækenland 0,00116
Skotland 0,00115
Malta 0,00110
Bulgarien 0,00110
SPANIEN 0,00108
Finland 0,00104
Færøerne 0,00098
San Marino 0,00095
Gibraltar 0,00092
Cypern 0,00092
Azerbaijan 0,00086
Liechtenstein 0,00068

 

 

BONUS

  1. Stolpe-ud-listen
UEFA Landshold Stolpeskud i % af afslutninger 
ALBANIEN 4,35%
ITALIEN 4,29%
Bulgarien 4,21%
PORTUGAL 4,20%
Grækenland 3,94%
Norge 3,80%
DANMARK (5 stolpeskud) 3,65%
Serbien 3,53%
Holland 3,30%
SPANIEN 3,28%
FYR Macedonia 3,16%
Polen 3,09%
RUMÆNIEN 3,03%
TYSKLAND 3,02%
Georgia 3,00%
Færøerne 2,99%
BELGIEN 2,90%
KROATIEN 2,74%
Bosnien & Herzegovina 2,70%
TYRKIET 2,68%
Hviderusland 2,61%
SLOVAKIET 2,59%
ISLAND 2,59%
SCHWEIZ 2,58%
Kazakhstan 2,50%

(…)

2) Boldbesiddelse

UEFA Landshold Boldbesiddelse (%)
SPANIEN 67%
TYSKLAND 67%
Holland 65%
SCHWEIZ 63%
BELGIEN 62%
ENGLAND 60%
Grækenland 59%
RUSLAND 59%
KROATIEN 58%
DANMARK 57%
ITALIEN 56%
Bosnien & Herzegovina 56%
ØSTRIG 56%
UKRAINE 55%
Israel 54%
RUMÆNIEN 53%
TYRKIET 53%
Slovenien 53%
PORTUGAL 52%
Norge 52%
Serbien 52%
SVERIGE 52%
Finland 52%
TJEKKIET 52%
WALES 52%
Cypern 52%
Skotland 51%
Bulgarien 50%
POLEN 50%
Azerbaijan 50%
Montenegro 49%
Georgien 48%
ISLAND 48%
IRLAND 48%
Hviderusland 47%
SLOVAKIET 46%
Estland 46%
UNGARN 46%
ALBANIEN 45%
Moldova 45%
NORDIRLAND 45%
Armenien 45%
Litauen 45%
FYR Macedonia 44%
Færøerne 43%
Kazakhstan 43%
Luxembourg 40%
LatviaLatvia 39%
Liechtenstein 37%
Malta 36%
Gibraltar 34%
San Marino 32%
Andorra 26%

3) Lige ved-og-næsten (Blokerede skud)

UEFA Landshold Blokerede skud i % af total Boldbesiddelse (%)
Liechtenstein 31,91% 37%
Malta 30,88% 36%
Serbien 29,41% 52%
TJEKKIET 29,32% 52%
Armenien 28,09% 45%
Estland 28,00% 46%
Moldova 27,66% 45%
SPANIEN 26,78% 67%
Norge 26,58% 52%
Bulgarien 26,32% 50%
Hviderusland 26,09% 47%
ISLAND 25,86% 48%
Bosnien & Herzegovina 24,86% 56%
DANMARK 24,09% 57%
BELGIEN 23,19% 62%
FYR Makedonien 23,16% 44%
Azerbaijan 22,99% 50%
Holland 22,53% 65%
ENGLAND 22,05% 60%
Grækenland 22,05% 59%
PORTUGAL 21,85% 52%
SCHWEIZ 21,65% 63%
TYSKLAND 21,55% 67%
IRLAND 21,54% 48%
ITALIEN 21,47% 56%
RUSLAND 21,21% 59%
San Marino 21,21% 32%
Slovenien 21,09% 53%
Litauen 21,00% 45%
TYRKIET 20,81% 53%
ØSTRIG 20,65% 56%
UKRAINE 20,42% 55%
Skotland 20,00% 51%
Luxembourg 19,78% 40%
RUMÆNIEN 19,70% 53%
WALES 19,40% 52%
Færøerne 19,40% 43%
Israel 19,26% 54%
Finland 19,23% 52%
Gibraltar 18,97% 34%
SVERIGE 18,92% 52%
ALBANIEN 18,84% 45%
Cypern 18,60% 52%
NORDIRLAND 18,25% 45%
SLOVAKIET 18,10% 46%
Montenegro 17,21% 49%
Letland 16,67% 39%
UNGARN 16,03% 46%
Georgien 16,00% 48%
POLEN 15,43% 50%
KROATIEN 14,38% 58%
Kazakhstan 13,75% 43%
Andorra 9,38% 26%

 

Data: uefa.com

http://www.uefa.com/uefaeuro/season=2016/statistics/round=2000446/teams/kind=distribution/index.html#order=0asc

(12-11-2015) U21: A-landsholdet nås via Rundetårn og et tordenskrald

Hvor langt er der fra U21-landsholdet til A-landsholdet?

Der er vel lige så langt som fra Rundetårn og til et tordenskrald.

Umuligt at måle.

I morgen, fredag den 13. (uha uha…), glæder denne blogger sig til at kommentere kvalifikationskampen mod EM i Polen 2017 mellem Niels Frederiksens U21-landshold og Rumænien på TV2 Sport, og her får vi igen muligheden for at blive klogere på de mange spændende Superliga-talenter, der alle drømmer om en ”rigtig” landskamp.

Og et par af U21-spillerne behøver ikke knibe sig selv i armen.

Landsholdets rugekasse for unge talenter har efter EM-bronzen i Tjekkiet sagt farvel til mange profiler, der enten er for gamle (født i 1993 eller tidligere: Falk, Vestergaard, Thomsen etc.) eller for gode (Højbjerg, Fischer, Andreas Christensen med flere), så nu er det den nye generations tid.

Så hvor tæt er det nyeste kuld danske stjernefrø – som Frederiksen har udtaget – fra et opkald fra Morten Olsen?

Hos hvilke spillere ligger der størst (gemt) potentiale?

Statistikkernes holdeplads

Med hjælp fra statistiknørderne fra Prozone skal denne blog prøve at kvantificere forskellen fra et par af de lovende talenter med U21-alder til en A-spiller, der er en del af Olsenbanden.

Hvis der er en forskel i Superligaen?

En sammenligning som ikke er uden blinde vinkler (spillestil, klubhierarkisk rolle etc.), men lad os tage ja-hatten på et øjeblik.

Back to life…

På backpositionen ønsker U21-holdets Jakob Blåbjerg forhåbentlig at eliminere Riza Durmisi fra Olsens planer som venstreback. Kigger vi på statistikkerne er AaB-spilleren endnu bedre i pasningsspillet. Han er meget mere på bolden, men offensivt er Brøndbybacken både mere driblestærk og indlægsvillig. Blåbjerg skal ikke kopiere Durmisi, men for at realisere drømmen om en A-kamp er det nødvendigt med flere offensive aktioner.

Back Individuel bold-

besiddelse

Indlæg Succesfulde

Fremadrettede

pasninger

Antal gange man afdribles

Per kamp

Pasning

sidelæns

Driblinger
Durmisi 55,51 3,98 7,62 0,99 21,29 2,07
Blåbjerg 72,51 0,29 15,28 0,43 41,37 0,72

Agger og ve 

Som central forsvarsspiller i Superligaen er Daniel Aggers karriere en høj overligger at sigte efter. Men hvorfor ikke?

Andreas Maxsø og Patrik Banggaard er et stykke derfra. Alle Aggers kompetencer kan selv sagt ikke måles, men på de målbare elementer i spillet er de to U21-stoppere ikke så langt derfra.

Læg dog især mærke til statistikken, der viser antallet af gange de respektive stoppere snydes af en modstander. Suveræn Agger.

Maxsøs evner på bolden er ”Aggersk”, og det er et niveau FCN-spilleren skal holde fast i, hvis A-landsholdsudtagelsen skal opnås, for ”den røde tråd” kræver en opspilsstærk stopper.

Centralt

Forsvar

Ind. bold-

besiddelse

Frispark begået Antal gange man afdribles

Per kamp

Vellykkede fremadrettede pasninger Førstegang pasninger
Agger 61,36 0,73 0,10 13,63 21,5
Maxsø 62,05 0,95 0,73 11,86 20,73
Banggaard 43,7 0,5 0,50 10,42 20,84

 

6-8-10 eller 7-9-13?

På den centrale midtbane i 4-3-3-systemet har Superligaen flere emner i spil til de tre positioner til landsholdet.

Til den defensive midtbane (6’eren) har vi Delaney og Kvist. Mens 8’er-positionen som i højere grad kræver felt til felt løb mere ligger til Jakob Poulsen og Thomas Kahlenberg. Sidstnævnte kan endda også klare de kreative krav på 10’er-pladsen (den offensive midtbane), som statistikken viser (2,57 assist til afslutning).

U21-drengene Casper Nielsen og Christian Nørgaard er i spil som 8’ere. Nærmere 10’er end 6’er.

Sammenligner vi A-spillerne med U21-knægtene springer statistikken for antallet af pasninger i øjnene. Hvor A-spillerne dominerer opspillet på klubholdet, så indtager løbestærke Nielsen og afslutningsparate Nørgaard mere ydmyge roller med bolden. Kahlenbergs indsats og betydning i afslutningsspillet ses i øvrigt tydeligt. Noget at stile efter. Nørgaard er tættest på – ifølge tallene – som indikerer, at BIF-spilleren skal kunne spille endnu hurtigere (45% pasninger med førsteberøring) for at komme tættere på ”Olsenbanden” (Kahlenberg, Poulsen med 53-61%). En situationsbestemt størrelse selvfølgelig.

Central

Midtbane

Pasninger, antal pasninger mod sidste tredjedel Assist til afslutning Antal bolde spillet videre med 1. berøring Skud per kamp / Chancer per kamp

 

Kahlenberg 57,07 6,09 2,57 30,14 (53%) 1,6 / 0,64
Kvist 66,82 9,38 1,04 31,56 (47%) 0,66 / 0,19
Delaney 61,51 9,45 0,9 31,73 (52%) 1,58 / 0,53
J. Poulsen 48,52 9,76 1,82 29,65 (61%) 1,09 / 0,22
Casper Nielsen 36,25 6,85 0,87 21,07 (58%) 1,21 / 0,17
C. Nørgaard (kun 6 kampe) 42,72 4,65 1,9 19,24 (45%) 1,69 / 0,63

På kant med det hele?

Der findes ingen 4-3-3 uden wings. Men hvor Dennis Rommedahl vel mere lå på kridtstregen end i mellemrummet, så er den fordeling omvendt for både Nicolai Jørgensen (der både har spillet angriber og 4-4-2-kant for FCK) og de unge ”kopier” Andrew Hjulsager og især Frederik Børsting, der alle helst søger bolden centralt.

Jørgensens driblefærdigheder er i en liga for sig. Børsting er en mere pasningsorienteret type, modsat Hjulsager, der løber meget med bolden og – som tallene viser – har potentiale til at score mange mål. Målsøgende og med få pasninger.

Wing / kant Førstegang pasninger Antal driblinger / kamp Succesfulde

Pasninger / kamp

Pasninger mod sidste tredjedel Afslutninger
N. Jørgensen 17,12 2,66 27,1 3,91 2,66
Hjulsager 15,39 0,76 18,62 2,47 2,47
Børsting 21,29 0,45 34,63 5,85 1,5

Frem med bolden til tiden. Er det fremtiden?

Helt fremme i formationen skiller Morten ”Duncan” Rasmussen sig markant ud med sin nærkamps- og hovedspilsstyrke, hvilket FC Midtjylland selvfølgelig udnytter i spillestilen.

Kenneth Zohore og Marcus Ingvartsen kæmper om U21-posten som central angriber. OB-spilleren minder i fysisk styrke og afspilsmønster mest om ”Duncan”, mens FCN-angriberen har flere bevægelser (og driblinger) i sig som en Nicolai Jørgensen.

Vejene til landsholdet er uendelige, så længe personligheden og kvaliteten i spillet passer. Mål er selvfølgelig et vigtigt parameter (Zohore 7, Duncan 4, Jørgensen 3, Ingvartsen 3).

Kigger vi på seneste runde i Superligaen, noterer jeg mig også nogle markante forskelle på ”ung og gammel”.

Duncan: 10,44 km, 35 sprints, 7,1 km/t i snit i 90 minutter mod EfB (5-2).

Jørgensen: 11,29 km, 35 sprints, 7,1 km/t i 90 minutter (Brøndby 0-0).

Ingvartsen: 10,28 km, 25 sprints, 7,8 km/t i 83 minutter mod Hobro (højre kant i 1-0-sejr)

Zohore: 8,45 km, 20 sprints, 6,5 km/t i 79 minutter mod Viborg (1-0 sejr).

OB-angriberen scorer mange mål, men tænk sig, hvis han forbedrede sin udholdenhed og arbejdsevne?

Så var han nok A-landsholdsspiller….

Central angriber Pasninger – antal Antal driblinger / kamp Skud per kamp Luftdueller Førstegang pasninger
N. Jørgensen 36,90 2,66 2,66 4,65 17,12 (46%)
Duncan 26,70 0,00 2,07 12,31 23,21 (87%)
Ingvartsen 23,96 1,11 1,66 6,51 16,20 (68%)
Zohore 25,36 0,66 3,09 5,63 21,06 (83%)

Konklusionen

Lasse Vigen Christensen og Lucas Andersen er U21-holdets største profiler, da de begge har været på Olsens læber. Udlandsproffer af en årsag.

Men hvorfor skulle Maxsø, Nørgaard, Ingvartsen og resten ikke også kunne opnå samme ære?

Det handler om den evige udvikling. Ønsket og sulten efter at forbedre sig og samtidig være mental stærk, når chancen byder sig.

Fredag i Rumænien har de danske U21-drenge muligheden.

Det handler om at vinde kapløbet mod de andre nationer til ”Rundetårn”, hvor EM-billetterne ligger.

Men også for den enkelte spiller at være spillemæssigt larmende som et tordenskrald, så Morten Olsen kigger hans vej.

 

Data: Alle tal fra PROZONE (og danskfodbold.com)

(11-11-2015) #hissehussehejsasa

“…nu skal svensken ha’ da-da”.

Der er ingen andre fodboldnationer – udover tyskerne – som vi danskere hellere vil besejre end svenskerne.

Men i 2015, hvor en landsholdsspiller med lethed passerer 50 klub- og landskampe på en sæson, er der ikke noget at sige til, hvis en svenskerkamp ikke smager af helt det samme for en dansker som det gjorde i gamle dage. Og omvendt det samme for svenskerne.

Det er underligt, saa stille og sammenbidte de staar – med nogle Miner som om det gjaldt Liv eller Død”. Hilste man paa gamle Bekendte iblandt dem, var det umuligt at fremkalde blot Antydning af Smil, hvorimod vi tog den mere med Ro, spøgte og lo“.

(B93’eren Poul “Pølse” Jensen om situation i spillertunnellen før landskampen mod Sverige den 14-6-1925. I bogen “Tre på landsholdet”. Danmark vinder 2-0).

Men med mediernes ekstra store interesse vokser vigtigheden af kampen selvfølgelig også i spillernes hoveder. Det ER mere end bare en playoff-kamp om EM.

Modstanderen er arvefjenden – vores hyppigste modstander, der ydmygede os i 40 år fra 1935-1975 (se TABEL 6).

Sammenligning af start-11: Danmark står stærkest mand-for-mand

Når vi ser bort fra betydningen af Skandinaviens bedste spiller nogensinde (?), Zlatan Ibrahimovic, og kigger på de andre positioner, så ser det rigtigt godt ud for Danmark.

Svenskerne har spillet både 4-4-2 og 4-3-3 (4-1-4-1), men jeg tror, de vælger den sidste løsning – trods midtbaneforfaldet og Panathinaikos-angriberen Markus Bergs fine form (matchvinder i weekenden). Derfor kan vi direkte sammenligne de to landshold trods spillestilsforskelle. Svenskernes 4-3-3 spilles mere direkte end danskernes. Oftere i bagrum eller til duel. Med Zlatan som “targetmand”.

Den store sammenligning kommer her:

Den bedste målmand er Kasper Schmeichel, selvom 34-årige Andreas Isaksons enorme rutine med 125 landskampe tæller tungt. i weekenden var Isakson dog sat helt ud af truppen i sin tyrkiske klub Kasimpasa. Modsat har Schemichel og Leicester City historisk succes i Premier League trods kun én clean sheet bagude.

Højrebackvalget er 50/50. Lars Jacobsen spiller vanligt i Guingamp (assist i forrige runde), mens 28-årige Mikael Lustig (assist i weekenden) kun har været med i 7 af 14 ligakampe hos det skotske tophold Celtic. Grundet skader. Hvor Jacobsen rører bolden (meget) mindre på landsholdet end venstrebacken (Durmisi, Boilesen, Simon Poulsen), så gælder det modsatte for Lustig (se TABEL) i sine kun tre kvalifikationskampe (af 10). Pierre Bengtsson (Mainz 05) er svenskernes alternativ på positionen.

I det centrale forsvar vinder Danmark klart. Simon Kjær/Daniel Agger vs Mikael Antonsson/Andreas Granquist. Den svenske FCK’er har været en del skadet og Patrick Ekwall fra svensk TV4 tror, at Erik Johansson fra belgiske Gent (reserve til Lasse Nielsen) får chancen ved siden af “Granen”. I Danmark er vi ikke i tvivl om vores centrale duo. Begge med succesoplevelser fra weekenden. Granquist, der sætter de fleste angreb i gang på landsholdet, imponerer i russiske Krasnodar med fast spilletid, men den høje stopper så uhjælpelig ud ved Østrigs 3-1 scoring på Friends Arena. Uha.

Venstreback-sammenligningen giver betydelig svensk fordel. Trods Riza Durmisis gode form og sin uimponerthed i rødt og hvidt, så tæller Martin Olssons Premier League-erfaring for Norwich City højt. Gul og blå vinder.

Den defensive midtbane (6’eren) vindes også af Sverige. Kim Källström spiller fast i schweiziske Grasshoppers, selvom et maveonde tvang ham ud (første minuttab i sæson) af weekendes sejr over FC Basel. Den 33-årige Källström fungerer som spilfordeler dybt i banen på landsholdet og er hyppigste svensker på bolden (se TABEL). Stærk spiller. William Kvist derimod har oplevet to Superligakampe på bænken for FCK siden sidste landsholdssamling, men den intelligente danske oprydders store erfaring på landsholdet sikrer ham en startplads alligevel, hvis denne blogafsender skulle sætte holdet.

De to andre centrale midtbanepositioner vindes af Danmark. Den skadede tovejsspiller Albin Ekdal (HSV) kommer svenskerne til at savne (Pontus Wernbloom er også skadet, men fik nok ikke startplads alligevel). Ekdal fik ikke scoret i kvalifikationen trods sine mange løb i feltet. I stedet spiller 6’eren Oscar Lewicki (som ellers fik hjernerystelse for Malmø ff mod Shakhtar Donetsk i forrige uge) eller den mere offensive Oscar Hiljemark (Palermo, anføreren fra svenskernes U21-guldvinderhold). Den tredje spiller centralt bliver nok venstrefodsdribleren Jimmy Durmaz (Olympiacos). Egentlig en kantspiller men i udekampen mod Rusland lå han centralt (i det defensive). Foran Kvist i den danske centrale trio er der konkurrence: Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli (som blev indskiftet i ’78 for Sevilla mod Real Madrid i weekenden men nåede alligevel 24 vellykkede afleveringer på 12 minutter). Jeg tror på de to første (uden at have set den danske træning). Dansk overlegenhed.

På højrekanten måler vi Martin Braithwaite (eller Yussuf Poulsen) op mod Emil Forsberg. Svenskeren har stor succes for RB Leipzig, og har scoret fem mål for den ambitiøse 2. Bundesligaklub (modsat Yussuf Poulsens “torknote”). Forsberg er samtidig også aggressiv og løbestærk (i bagrum) og bliver en håndfuld at håndtere. Sveriges farligste kort efter Zlatan. Braithwaite spiller fast som 9’er for Toulouse. Han har ikke scoret siden sidste landsholdssamling (5 mål i sæsonen) trods sin position som den 12. mest afsluttende spiller i Europa (ifølge whoscored.com) med 4,1 skud/kamp. Lige bag Luis Suarez (Zlatan: nr.2…). Forsberg kontra Braithwaite? Svag dansk fordel.

Centralt i angrebet vinder svenskerne med en mil. Zlatan er Zlatan. Nicklas Bendtner scorede i forrige weekend men kan ellers kun drømme om et Zlatan-niveau. “Ibra” har to friske mål med mod Danmark og er delt topscorer i Ligue 1 med 9 mål, men har også haft problemer med skader. Geniet missede 2,5 kamp i kvalifikationen grundet ryg- og hæl-skavanker. Zlatan er samtidig en del mere involveret med bolden for Sverige end Bendtner for Danmark (se TABEL).

Christian Eriksen vinder forholdsvist nemt kampen om venstrekanten mod Erkan Zengin (Trabzonspor). Den tyrkisk-afstammende kantspiller har dog nettet tre gange for Sverige i kvalifikationen og er bestemt en spiller, vi skal passe på. Boldstærk og kreativ. Men “Kong Christian” er en Premier League-profil med succes, der leverer kvantitet og kvalitet. Meget på bolden. Også på landsholdet (se TABEL 4). I weekendens 1-1-kamp mod Arsenal var han igen Tottenhams flittigste spiller på bolden, havde tre afslutninger, skabte tre chancer og kælede 22 pasninger afsted på sidste tredjedel (Harry Kane havde næstflest med 15). No contest.

11 positioner. Danmark vinder den individuelle kamp 7,5-3,5.

Et godt udgangspunkt til at skabe et stærkt kollektivt udtryk. Fodbold er jo et holdspil, og mod Sverige bliver det mentale spil afgørende. Hvem kan spille mest frigjort? Med mest mod og frihed på bolden? Tage de bedste beslutninger? Og formår at bevæge sig SAMMEN på banen – både defensivt og offensivt?

Spiller begge hold op til deres bedste, og kampen blev spillet 100 gange, ville “Olsenbanden” vinde flere kampe end de ville tabe til dette svenske hold.

Men nu gælder det “kun” to kampe, så det kan blive marginaler, der bliver afgørende.

Lad os få nogle #hissehussehejsasa.

EKSTRA: Fik de unge chancen?

Sommerens U21-EM i Tjekkiet var en succes for begge nationer, men selvfølgelig mest for de guldvindende svenskere. Begge nationers A-landshold har også mærket effekten, men det er dog Olsen som har været mest villig/nødsaget til at kigge de unges vej.

Danmark og Sverige har begge givet seks spillere fra sommerens U21-EM spilletid i kvalifikationen mod EM i Frankrig, men hvor de unge under Olsen sammenlagt har fået 20 kampe, så har Hamréns guldvindere kun spillet 11 kampe (se liste). Olsen har desuden haft i alt ti U21-drenge i truppen (altså fire spillere uden spilletid) – Hamrén kun 8.

TABEL 1: Danmarks U21-drenges deltagelse i EM-kvalifikationen (Danmarks 8 kampe)

  1. Pierre-Emile Højbjerg – 7 kampe (1 mål)
  2. Yussuf Poulsen – 6 kampe (1 mål)
  3. Riza Durmisi – 3 kampe
  4. Uffe Bech – 2 kampe
  5. Pione Sisto – 1 kamp
  6. Andreas Christensen – 1 kamp
  7. Nicolaj Thomsen – 0 kampe (men i truppen)
  8. Jannik Vestergaard – 0 kampe (men i truppen)
  9. Jonas Knudsen – 0 kampe  (men i truppen)
  10. Viktor Fischer – 0 kampe (men i truppen)

TABEL 2: Sveriges U21-guldvinderes repræsentation i kvalifikationen (10 kampe):

  1. Isaac Kiese Thelin – 4 kampe
  2. Oscar Lewicki – 2 kampe
  3. John Guidetti – 2 kampe
  4. Alexander Milosevic – 1 kamp
  5. Abdullah Kahlilli – 1 kamp
  6. Branimir Hrgota – 1 kamp
  7. Filip Helander – 0 kampe (kun i truppen)
  8. Robert Quaison – 0 kampe (kun i truppen)

TABEL 3: UEFA-forskelle (statistisk) mellem Danmark og Sverige fra kvalifikationen

  • Pasningssucces i %: DK 90 – Sverige 86
  • Boldbesiddelse: DK 56% – Sverige 54%
  • Danmark har haft (marginalt) flere afslutningsforsøg i snit (selvom Sverige har spillet mod Liechtenstein to gange): 13,38 vs 13,1
  • Svenskerne lavede (marginalt) flere frispark
  • Svensker fik flere frispark (3 mere ca per kamp)
  • Svenskerne fik flere hjørnespark/kamp (5,7 vs 4,9)
  • DK tillod færre hjørnespark/kamp til modstander (3,4 vs 4,2)

TABEL 4: De hyppigste boldførere (pasninger/minuts spilletid) – kun spillere med minimum 100 afleveringer i kvalifikationen

Danmarks mest boldførende spillere:

  1. Thomas Kahlenberg – 0,86 (104 afleveringer i 121 minutters spilletid = 0,86)
  2. Pierre-Emile Højbjerg – 0,71 (574 minutter)
  3. William Kvist – 0,63 (512 minutter)
  4. Christian Eriksen – 0,61 (526 minutter)
  5. Simon Kjær – 0,56 (677 minutter)
  6. Daniel Agger – 0,54 (450 minutter)
  7. Michael Krohn-Dehli – 0,53 (657 minutter)
  8. Riza Durmisi – 0,38 (270 minutter)
  9. Kasper Schmeichel – 0,31 (720 minutter)
  10. Lars Jacobsen – 0,30 (470 minutter)
  11. Nicklas Bendtner – 0,26 (718 minutter)

TABEL 5: Sveriges mest boldførende spillere 

  1. Kim Källström – 0,72 (750 minutter). Defensiv midtbane (6’er)
  2. Andreas Granquist – 0,57 (810 minutter). Central forsvarsspiller.
  3. Erkan Zengin – 0,55 (747 minutter). Offensiv kantspiller.
  4. Mikael Lustig – 0,54 (219 minutter). Højre back.
  5. Jimmy Durmaz – 0,49 (509 minutter). Offensiv midtbane/kantspiller.
  6. Mikael Antonsson – 0,47 (720 minutter). Central forsvarsspiller.
  7. (Albin Ekdal – 0,45 (668 minutter). Central midtbane.)
  8. Zlatan Ibrahimovic – 0,38 (642 minutter). Angriber.
  9. Martin Olsson – 0,38 (712 minutter). Venstre back.
  10. Pierre Bengtsson – 0,36 (600 minutter). Højre/venstre back.
  11. Sebastian Larsson – 0,36 (668 minutter). Højre midtbane/back
  12. Andreas Isaksson – 0,25 (900 minutter). Målmand.

TABEL 6: Historien – Statistik før arvefjendeopgør nummer 105 og 106* (DBU har kun 103 i denne statistik)

12 kampe før 1920 = 9 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag = DANMARKs periode

10 kampe i 1920’erne = 5 sejre, 2 uafgjorte, 3 nederlag = DANMARK

10 kampe i 1930erne = 5 sejre, 5 nederlag = UAFGJORT (målscore: 24-24)

17 kampe i 1940’erne = 4 sejre, 4 uafgjorte, 9 nederlag = SVERIGE

11 kampe i 1950’erne = 1 sejr, 3 uafgjorte, 7 nederlag = SVERIGE

10 kampe i 1960’erne = 1 sejr, 2 uafgjorte, 7 nederlag = SVERIGE

11 kampe i 1970’erne = 3 sejre, 3 uafgjorte, 5 nederlag = SVERIGE

8 kampe i 1980’erne = 5 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag = DANMARK

6 kampe i 1990’erne = 3 sejre, 3 nederlag = UAFGJORT (målscore: 3-8)

8 kampe i 2000’erne = 4 sejre, 2 uafgjorte, 2 nederlag = DANMARK

 

(4-11-2015) Fodboldens glokale forankring

Udenlandsk ekspertise er nødvendig i mange sammenhænge.

Også i fodbold.

Men alt har en øvre grænse, hvis ikke selve udgangspunktet bliver udvisket og et ny DNA tager form.

Hvor fransk er Paris Saint Germain?

Siden Bosman-dommen i 1995 er spillerhandlen på tværs af grænserne eksploderet, hvilket i 2015 betyder, at de fleste (rige) klubhold ikke er så “nationale” mere.

Er det godt eller skidt?

Kan/skal man bekæmpe udviklingen, hvor også fodboldens “nationalstat” er under pres, og globaliseringen vinder frem grundet især internet, effektive transportmidler og dyrkelsen af de fælles interesser og rettigheder (EU)?

Afstanden og forskellen mellem “os” og “dem” er formindsket betydeligt.

Der er før i fodboldens verden talt om både en “Europæisk Superliga” og en “Skandinavisk liga” på bekostning af nationale turneringer, og tolker man tallene fra Champions League, så ligger denne fremtid ikke så fjern endda.

Kun tre af 16 hold fra tirsdagens Champions League-runde havde flere nationale spillere end “fremmede” i startopstillingen. En tendens denne blog har beskrevet før.

De mest ekstreme eksempler er Arsenal (kun tre englændere på bænken), Roma (De Rossi og Florenzi på banen, De Sanctis på bænken) og Olympiacos (én græker i start-11, to på bænken) samt Chelsea, Manchester City, Borussia Mönchengladbach samt Paris Saint Germain som kun har FIRE nationale spillere blandt de 18 udvalgte.

Som et cirkus.

Lister: Hvor mange nationale spillere har et Champions League-hold?

Onsdagskampe (171 af 288 = 59,3% er nationale spillere)

  • Maccabi Tel Aviv – 9 i startformation (+5 på bænken)
  • Bate Borisov – 9 (+4)
  • Lyon – 8 (+6)
  • Dynamo Kiev – 7 (+4)
  • Valencia – 7 (+1)
  • Gent – 5 (+2)
  • Zenit St. Petersburg – 4 (+7)
  • Dinamo Zagreb – 4 (+4)
  • FC Bayern – 4 (+3)
  • FC Barcelona – 3 (+6)
  • Leverkusen – 3 (+3)
  • Porto – 3 (+2)
  • Roma – 2 (+1)
  • Olympiacos – 2 (+1)
  • Chelsea – 1 (+3)
  • Arsenal – 0 (+3)

Tirsdagskampe (122 af 288 = 42,4% er nationale spillere)

  • PSV – 8 i start-11 (+5 på bænken)
  • Galatasaray – 6 (+7)
  • Malmø ff – 6 (+2)
  • Astana – 5 (+6)
  • CSKA – 5 (+5)
  • Shakhtar Donetsk – 5 (+3)
  • Sevilla – 5 (+3)
  • Atletico Madrid – 5 (+2)
  • Juventus – 5 (+2)
  • Man United – 5 (+1)
  • Wolfsburg – 4 (+3)
  • Benfica – 4 (+2)
  • Real Madrid – 3 (+3)
  • Man City – 2 (+2)
  • M’Gladbach – 2 (+2)
  • PSG – 1 (+3)

Konklusion

Udviklingen kan ikke bremses og grænserne skal ikke lukkes. Men klubejere kan med fordel tænke på, om man ikke taber den lokale opbakning på sigt, hvis fansene – der som de eneste repræsenterer klubbens fortid, nutid og fremtid – ikke kan spejle dem selv i favoritholdets spillere?

Fodbold tager del i underholdningsbranchen og tv’et betaler gildet, men hvis festen skal fortsætte, skal der også tænkes på identitet og lokal kultur.

Uden fans er fodbolden ikke værd en “penny”, som Bayern-fans rigtigt proklamerede for nylig på Emirates Stadium.

Fans fascineres af dygtige lejesoldater og cirkusartister, men identifikationsgraden nærmer sig nul jo mere den udenlandske gruppe vokser. Påstår denne afsender.

Denne udvikling er i hvert fald ødelæggende for min fascination af fodbolden. Der burde være et (selvskabt) loft for importen af udenlandsk arbejdskraft.

For klubbens egen skyld.

Fodbold er “big business” (dog ikke sammenlignet med LEGO, Novo etc.).

Men fodbold er også følelser, historie og identifikation. Det er “os” mod “dem”.

Så hvem er I så?

Hvem vil I være?

Et cirkus?

Øv.

Liste: De mest “nationale” Champions League-hold:

    • Maccabi Tel Aviv – 9 i startformation (+5 på bænken)
    • Bate Borisov – 9 (+4)
    • Lyon – 8 (+6) = 14 af 18 spillere er franske
    • PSV – 8 (+5)
    • Dynamo Kiev – 7 (+4)
    • Valencia – 7 (+1)
    • Galatasaray – 6 (+7) = 13 af 18 spillere er tyrkiske
    • Malmø ff – 6 (+2)

Bonus: 14-4 til Sverige

Før Sveriges-kampene kan vi konstatere, at svenskerne har flere spillere med nylig Champions League-erfaring at tage af:

Sverige

  1. Johan Wiland
  2. Rasmus Bengtsson
  3. Anton Tinnerholm
  4. Pa Konate
  5. Oscar Lewicki – udskiftet (skadet)
  6. Markus Rosenberg
  7. Erdal Rakip – bænk
  8. Fredrik Andersson – bænk
  9. Zlatan (PSG)
  10. Pontus Wernbloom (CSKA)
  11. Oscar Wendt (B. M’Gladbach)
  12. Branimir Hrgota (bænk B. M’Gladbach)
  13. Erik Johansson (Gent – bænk)

DK

  1. Bendtner (bænk)
  2. Andreas Christensen
  3. Michael Krohn Dehli (bænk)
  4. Lasse Nielsen

Norge

  1. Håvard Nordtveit (Gladbach)
  2. Jo Inge Berget – (udskiftet)
  3. Magnus W. Eikrem (bænk for Malmø ff – indskiftet)
  4. Andreas Vindheim (bænk for Malmø ff)
  5. Omar Elabdellaoui (Olympiacos)

(27-10-2015) Rundesang 13 – Kahlenbergs sprint

Brøndby IF har efterhånden fundet en form som gør det realistisk, at de kan nå den sølvmedalje, som denne blog spåede inden sæsonstarten.

Udsvingene er stadigt for store, som for eksempel afklapsningen i Aalborg samt sejren i Viborg ff, hvor hjemmeholdet havde alt for meget farligt spil (23 afslutninger, 11 hjørnespark) og momentum. En Brøndby-sejr, hvor der var for mange tilfældigheder i spil. Ikke megen kontrol.

En spiller, som skal give Brøndby IF mere stabilitet er Thomas Kahlenberg, og mod FC Midtjylland – den første startplads siden 22. Marts – viste 10’eren, hvilken forskel han kan gøre. Og hvorfor han (måske) bør starte inde for Danmark fremfor Michael Krohn-Dehli mod Sverige, men mere om det senere i bloggen.

12,1 kilometer løb ”Kalle” i alt i 90+ minutter i weekendens sejr mod mestrene. Mest af alle Brøndbyspillere.

Udover et stolpeskud (og dermed assist) målte Prozone 43 sprints og en gennemsnitsfart på 8,0 km/t for den centrale midtbanespiller.

Hvad vil det sige, tænker læseren så?

Lad os sammenligne med Superliga-kollegerne på den centrale midtbaneposition.

Sammenligning med andre CM som fik 90 minutter (Prozone)

Kvantitet og/eller kvalitet?

Den følgende sammenligning har selvfølgelig sine svagheder og blinde vinkler i forhold til de forskellige spillers position i system, taktisk opgave (defensivt og offensivt), modstander, kolleger, resultat undervejs etc. I weekendens Superligarunde, men vi forsøger alligevel.

Tabellerne gælder kun for spillere, der ikke blev skiftet ud (med enkelte undtagelser så alle hold blev repræsenteret).

Løbedistance i kilometer (km.)

  1. Mohammed El Makrini – 13,98
  2. Nicolai Poulsen – 12,8
  3. Christian Keller – 12,34
  4. Jeppe Grønning – 12,23
  5. Tim Sparv – 12,18
  6. THOMAS KAHLENBERG – 12,1
  7. Lukas Lerager – 12,05
  8. Lebogang Phiri – 11,79
  9. Adama Guira – 11,62
  10. Janus Drachmann – 11,48
  11. Jakob Poulsen – 11,18
  12. Rodolph Austin – 11,14
  13. Daniel Amartey – 11,14
  14. Magnus Lekven – 11,13
  15. Jens Jönsson – 11,02
  16. Thomas Delaney – 11,0
  17. Lasse Petry (87 min) – 10,88
  18. Kasper Povlsen – 10,4
  19. Danny Olsen – 10,38
  20. Jonas Damborg – 9,96
  21. Kasper Risgård (81 min) – 9,93
  22. (Kim Aabech – 9,93)

Antal sprints (antal løb over 24 km/t)

  1. Mohammed El Makrini – 48
  2. Emiliano Marcondes – 48
  3. THOMAS KAHLENBERG – 43
  4. Lukas Lerager- 37
  5. Adama Guira – 33
  6. Christian Keller – 32
  7. Lasse Petry (87 min) – 28
  8. Janus Drachmann – 28
  9. Jens Jønsson – 27
  10. Thomas Delaney – 26
  11. Danny Olsen – 26
  12. Jeppe Grønning – 25
  13. Nicolai Poulsen – 23
  14. Magnus Lekven – 23
  15. Kasper Povlsen – 23
  16. Jonas Damborg – 21
  17. Daniel Amartey –19
  18. Kasper Risgård (81 min) – 17
  19. Kim Aabech – 17
  20. Rodolph Austin – 14

Gennemsnitsfart gennem 90 minutter (km/t)

  1. Mohammed El Makrini – 9,2
  2. Emiliano Marcondes – 8,8
  3. Jeppe Grønning – 8,4
  4. Lukas Lerager – 8,3
  5. Nicolai Poulsen – 8,1
  6. THOMAS KAHLENBERG – 8,0 km/t
  7. Tim Sparv – 7,9
  8. Christian Keller – 7,9
  9. Lasse Petry (87 min) – 7,9
  10. Kasper Risgård (81 min.) – 7,9
  11. Lebogang Phiri – 7,8
  12. Thomas Delaney – 7,8
  13. Adama Guira – 7,8
  14. Jens Jønsson – 7,7
  15. Jonas Damborg – 7,6
  16. Janus Drachmann – 7,5
  17. Danny Olsen – 7,5
  18. Rodolph Austin – 7,4
  19. Jakob Poulsen – 7,3
  20. Daniel Amartey – 7,2
  21. Kasper Povlsen – 7,2
  22. Kim Aabech – 7,1

Kahlenbergs tal er bemærkelsesværdige for en spiller, der ikke bør være i kampform efter kun tre indhop (á 30 minutter hver) siden 22. marts.

2014/2015-sæsonen blev nemlig afbrudt for Kahlenbergs vedkommende efter 21. spillerunde, da hofteskaden gav for mange smerter og en operation viste sig senere nødvendigt.

Tager vi et kig på tallene for de første 19 runder af sidste sæson – hvor denne blog lavede et nedslagsbillede – så viste det en boldstærk og fremadrettet central midtbanespiller, der var pæn afslutningsvillig og driblestærk, men som også risikerede meget i sit spil.

Kahlenberg var i top 5 blandt sine centrale midtbanekolleger hvad angår pasninger i alt samt pasninger til sidste tredjedel (også vellykkede), men “kun” i top 15 (sådan cirka) med hensyn til antallet af afslutninger.

(se lister nederst)

Konklusion

Landsholdsudtagelsen til kampene mod Portugal og Frankrig var en overraskelse, men der kan denne gang ikke være nogen tvivl om, at Kahlenberg er med mod Sverige.

Endda virker en startplads ikke så urealistisk endda.

Fra den offensive midtbane får Danmark ikke mange løb i feltet fra Michael Krohn-Dehli og Christian Eriksen, hvilket er én af årsagerne til, at landsholdet ikke har scoret mange mål.

Kahlenberg giver netop dette. Husk sejrsmålene i Sverige (2009 ) samt mod Armenien (2-1) i Parken for et år siden.

Faktisk er Kahlenberg Danmarks vigtigste spiller, hvis man kigger på statistikkerne for flest sejre og uafgjorte per landskamp (sejrsprocent) (se liste nederst).

Så Morten Olsen har et luksusproblem. Kahlenberg og Krohn-Dehli minder meget om hinanden i boldomgangen. Kreative og med evner som oplægger til mål.

Krohn-Dehli matches på et højere niveau i det daglige og er godt spillende i det daglige, men som type ville Kahlenberg pynte på landsholdet netop der, hvor Olsenbanden bør forbedre sig: Vi mangler spillere i feltet ved indlæg. Løb i boksen.

Kahlenberg er formstærk og presser sig alvorligt på som den ene 8’er. Med Pierre-Emile Højbjerg ved sin side. Foran vores 6’er (William Kvist?) og med Eriksen som 10’er på kanten.

Sådan bliver vi farligere i feltet, Olsen.

Kahlenberg kalder.

DATA/TABELLER

A-landsholdets “vigtigste spillere”:

Navn Kampe Mål Sejre Uafgjorte Nederlag Sejrsprocent (uafgjort = halv sejr)
Thomas Kahlenberg 46 5 25 7 14 61,96%
Pierre-Emile Højbjerg 9 1 4 3 2 61,11%
Nicolai Jørgensen 10 0 4 4 2 60,00%
Michael Krohn-Dehli 53 6 26 11 16 59,43%
Daniel Agger 69 12 33 15 21 58,70%
Lars Jacobsen (captain) 77 1 34 18 25 55,84%
Simon Poulsen 31 0 16 2 13 54,84%
Christian Eriksen 53 6 24 10 19 54,72%
William Kvist 58 2 25 13 20 54,31%

 

 

PROZONE – Lister fra 2014/2015

Superliga 2014/2015 (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub pasninger / kamp
Claudemir de Souza F.C. København / Club Brugge KV 78,80
Rasmus Würtz AaB 78,10
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 76,10
Thomas Augustinussen AaB 70,40
Anders Christiansen FC Nordsjælland 70

 

 

 

Superliga 2014/2015 (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub pasninger mod sidste tredjedel / kamp
Rasmus Würtz AaB 15,90
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 14,40
Daniel Pedersen Silkeborg IF 12,80
Daniel Amartey F.C København 11,40
Claudemir de Souza F.C. København / Club Brugge KV 11

 

Superliga 2014/2015 (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub vellykkede pasninger mod sidste tredjedel
Rasmus Würtz AaB 11,00
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 10,20
Daniel Pedersen Silkeborg IF 9,85
Daniel Amartey F.C København 9,19
Claudemir de Souza F.C. København / Club Brugge KV 9,04

 

Listen for antal afslutninger en central midtbanespiller havde lå Kahlenberg nummer 17 på.

Superliga 2014/2015: Afslutninger (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub Afslutninger / kamp
Petter Andersson FC Midtjylland 2.24
Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 2.02
Martin Spelmann OB 1.7
Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.64
Martin Vingaard FC Nordsjælland 1.6
Martin Thomsen Hobro IK 1.59
Tim Sparv FC Midtjylland 1.59
Daniel Pedersen Silkeborg IF 1.54
Kasper Risgård AaB 1.51
Jakob Poulsen FC Midtjylland 1.48
Izunna Uzochukwu FC Midtjylland 1.45
Anders Christiansen FCN/ Chievo Verona 1.36
H. Madsen FC Vestsjælland 1.29
Azer Busuladic OB 1.29
Ari Freyr Skulason OB 1.24
Jan Kristiansen FC Vestsjælland 1.22
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 1.21

Han ramte målet – antalsmæssigt – som den 12. flittigste:

Superliga 2014/2015: Afslutninger (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub Antal afslut indenfor målrammen / kamp
Martin Vingaard FC Nordsjaelland 0.85
Martin Spelmann OB 0.8
Petter Andersson FC Midtjylland 0.75
Martin Thomsen Hobro IK 0.64
Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 0.6
Tim Sparv FC Midtjylland 0.57
Lebogang Phiri Brøndby IF 0.54
Theodór Elmar Bjarnason Randers FC 0.52
Kasper Risgård AaB 0.5
H. Madsen FC Vestsjælland 0.49
Ari Freyr Skulason OB 0.45
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 0.45

Driblinger

2014/2015 – Centrale midtbanespillere- efter Runde 19 klub Antal succesfulde driblinger / kamp
Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.78
Petter Andersson FC Midtjylland 1.37
Kasper Risgård AaB 1.34
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 1.08
Martin Vingaard FC Nordsjaelland 1.03

Defensivt:

Superliga 2014/2015 – centrale midtbanespillere – efter runde 19 klub antal gange man afdribles / kamp
Ari Freyr Skulason OB 2.48
Martin Ørnskov Nielsen Brøndby IF 2.18
Martin Vingaard FC Nordsjælland 2.16
Jesper Bech Silkeborg IF 2.13
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 2.04

 

Kilder: Alle tal er fra PROZONE (Amisco)

(18-10-2015) Danmarks ønskemodstander er…

…Ungarn.

Intet land har i fodboldhistorien oplevet så stor en nedtur som magyarerne.

Fra innovative i 30’erne, verdenstop (næsten) i 1954, excellence i 80’erne og til middelmådighed i det nye årtusinde. Som denne blog har beskrevet før her.

Modgangen fortsætter.

I denne kvalifikation mistede Ungarn den direkte kvalifikation som bedste 3’er, da Kazakhstan undgik sidstepladsen med sejr i sidste runde.

Bizar afslutning og sikke et uheld.

Nu er Ungarn alles yndlingsmodstander ved playoff-lodtrækningen.

Siden vi sidste mødte Ungarn i Debrecen (2-2) har Ungarn fået ny træner. Igen.

Nu er det tyske Bernd Stock som udtager spillerne til 4-2-3-1-formationen, og kigger vi på startopstillingen er der kun få kendte navne. Et erfarent hold uden europæiske profiler på toppen af karrieren.

For to år siden nåede Ungarn bunden med 1-8-blamagen i Holland, hvor formationen så således ud:

Bogdan

3 Vanczak – 21 Korcsmar – 2 Guzmics – 4 Kadar (’45)

10 Koman – 8 Varga – 20 Hajnal (anf.) – 7 Dzsudzsak

13 Bode – 11 Nemeth

Mod Danmark i maj 2014 valgte Attila Pinter en 4-4-2-opstilling i en trup, hvor tre af de fire udtagende angribere siden er blevet fravalgt.

Sidste kamp i EM-kvalifikationen endte med 3-4 nederlag i Grækenland. Her havde Bernd Stocker fundet nye offensive kræfter. Opstillingen var:

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (Puskas FC) – 23 Juhasz (Videoton) – 4 Kadar (Lech P.) – 21 de Almeida

14 Lovrencsics (Lech P.) – 10 Gera (Ferencv.) – 6 Elek (Kina) – 7 Dzsudzsak

9 Nemeth (Sporting KC) – 13 Böde (Ferencvaros)

Profilerne er nogle gamle kendinge:

1 Kiraly (målmand, 39 år, Klub: Szombathelyi)

5 A. Fiola (25 år, Puskas FC, egentlig stopper)

23 Roland Juhasz (32 år, Videoton, ex-Anderlecht)

4 Kadar (25, Lech Poznan, venstre back)

21 Leandro de Almeida (33 år, venstre back, nationaliseret brasilianer som kom til Ungarn i 1999)

14 Lovrencsics (27 år, Lech Poznan, wing)

10 Zoltan Gera (36 år, Ferencvaros, ex-WBA)

6 Elek (27 år, nu i Kina)

7 B. Dzsudzsak (Bursaspor, ex-Dinamo Moskva og PSV, største profil, scorede mod Danmark)

9 Nemeth (Sporting KC, USA, ex-Roda, AEK, Liverpool, vandt bronze ved U20 VM i 2009)

13 Böde (28 år, Ferencvaros)

Så selvom Ungarn fik bronze ved VM for U20 i 2009, så har det ikke smittet af på A-landsholdet. Kun Nemeth var med mod Grækenland.

Det er et landshold under evig opbygning. Dårligste hold med bolden af playoff-deltagerne. Aggressive og kontrastærke, men uden momentum

En ønskemodstander.

Gruppe F – Ungarn

  • Mistede direkte deltagelse, da Kazakhstan slog Letland
  • Grækenland-Ungarn 4-3
  • Træner: Bernd Stock siden juli 2015, ex-Ungarn U20 og Kazakhstan (2008-2010)
  • Profiler: Tamas Kadar (25 år, stopper, ex-Newcastle-akademi, nu Lech Poznan – polsk mester 14/15 men mest på bænk), Roland Juhasz (32, ex-Anderlecht), Leandro de Almeida (33, brasiianer, Ferencvaros, ex-5,5 år i Omonia og mester i Debrecen), Dzsudzsak (28, Bursaspor, ex-Din. Moskva), Nemeth (26, Sporting KC USA, exRoda, AEK, Liverpool)
  • Ungarn – ubesejret ude indtil 3-4 i Grækenland – målscore 8-5
  • Boldbesiddelse: 46% – som Albanien
  • Top 10: Begår mange frispark (som Sverige)
  • FLEST advarsler af alle

 

Grækenland-Ungarn 4-3

1-1 Lovrencsics

1-2 Nemeth

75: 2-3 Nemeth

79: 3-3

86: 4-3

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (25, Puskas FC) – 23 Juhasz (32, Videoton) – 4 Kadar (25, Lech P.) – 21 de Almeida

14 Lovrencsics (27, Lech P.) – 10 Gera (36, Ferenc) – 6 Elek (27, Kina) – 7 Dzsudzsak

9 Nemeth (Sporting KC) – 13 Böde (28, Ferencvaros)

 

Ungarn-Færøerne 2-1

11: 0-1

63: 1-1 Böde

71: 2-1 Böde

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (25, Puskas FC) – 23 Juhasz (Videoton) – 20 Guzmics (28, Wisla)– 4 Kadar (25, Lech P.)

8 Daniel Tözser (30, QPR, ex-Watford) – 16 Adam Nagy (20, Ferencvaros)

21 Adam Bódi (25, Debrecen) – 10 Gera – 7 Dzsudzsak

Nikolic (Legia)

 

Nordirland-Ungarn 1-1

74: 0-1 Guzmics

90+3: 1-1 Lafferty

Her er et faktuelt kig på Danmark og de andre tre potentielle modstandere:

Gruppe B – Bosnien

  • Træner: Mehmed Bazdarevic (55 år, ansat siden december 2014, træner i mange franske klubber)
  • Belgien, 2. Wales, nr. 3 Bosnien…
  • Cypern-Bosnien 2-3 sikrer playoff foran Israel og Cypern
  • Løber MINDST offside af alle hold!
  • Besic og Pjanic er meget på bolden
  • Målscore: 17-12 (heraf 3-0 og 3-0 mod Andorra) = 11 mål i 8 kampe
  • 3 nederlag: Belgien 3-1, Israel 3-0 og Cypern 1-2
  • Toni Šunjić med 97% succesrate på pasninger
  • Top 6: Mange afslutninger

 

Cypern-Bosnien 2-3

1 A. Begović    (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg)- 4 Spahic (HSV) – 15 T. Šunjić (VfB) – 17 E. Zukanović (Samp)

Haris Medunjanin (Dep. La Coruna) – Ognjen Vranjes (Gaziantespor)

19 E. Višća (Basaksehir) – 10 M. Pjanić (Roma) – 16 S. Lulić (Lazio)

9 V. Ibišević (Hertha)

Bosnien – Wales 2-0

1 A. Begović (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg)- 4 Spahic (HSV) – 15 T. Šunjić (VfB) – 17 E. Zukanović (Samp)

10 M. Pjanić (Roma) – 21 A. Hadžić (St. Graz) – 23 S. Salihović (Kina)

19 E. Višća (Basaksehir) – 9 V. Ibišević (Hertha) – 16 S. Lulić (Lazio)

 

Belgien-Bosnien 3-1

1 A. Begović    (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg, Kroat)- 4 Spahic (HSV) – 6 O. Vranjes – 5 Kolisinac

Haris Medunjanin (Dep. La Coruna) – 7 Besic

19 E. Višća (Basaksehir) – 10 M. Pjanić (Roma) – 16 S. Lulić (Lazio)

11 Dzeko

 

VM 2014: Bosnien-Argentina 1-2 (0-1)

1 A. Begović

13 Mujdža (’69 Ibisevic) – 3 Bicakcic – 4 Spahić – Kolasinac

7 M. Bešić – 8 M. Pjanić

20 I. Hajrović (’71 Visca) – 10 Z. Misimović (’74 Medunjanin) – 16 S. Lulić

11 E. Džeko

VM-kvalifikation 2014

  • Puljen: Grækenland, Letland, Lichtenstein, Slovakiet…
  • Vinder pulje á point med Grækenland (10 kampe: kun hjemmenederlag til Slovakiet samt 0-0 i Grækenland). Målscorer på 30-6. Grækenland har 12-4.

Slovakiet-Bosnien 1-2

Begović

Mujdža – E. Spahić – E. Bičakčić – S. Lulić

Pjanić – Z. Misimović – H. Medunjanin – S. Salihović

Ibišević – E. Džeko

 

Gruppe C – Ukraine

  • Luxembourg – Slovakiet 2-4 (Makedonien bliver sidst)
  • Ukraine-Spanien 0-1, Spanien-Ukraine 1-0, Ukraine-Slovakiet 0-1
  • Træner: Mikhail Fomenko (67 år) siden december 2012
  • 3 Klubber: Shakhtar Donetsk (Pyatov, Stepanenko, Kucher, Rakitskyi, Shevchuk, , Dynamo Kiev (Khacheridi, Garmash, Husev, Sydorchuk, Yarmolenko, Kravets), Dnipro (Boyko, Fedetskiy, Fedorchuk, Rotan, Seleznyov)
  • Profiler: Pyatov (målmand, 31 år, Sh. Donetsk), Konoplyanko (Sevilla), Rotan (33år, Dnipro), Kravtes (26 år, D. Kiev), Seleznyov, Dnipro, 30 år
  • Løber meget offside – bag Sverige
  • Får mange hjørnespark – næsten 6 per kamp
  • Yevhen Khacheridi er pasningsstærk stopper (93%)
  • Tildeles FLEST frispark af alle

 

Ukraine-Spanien 0-1

21: 0-1

24: Fabregas brænder straffe

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy (Dnipro) – 20 Y. Rakitskiy – 3 Y. Khacheridi – 13 V. Shevchuk

6 Stepanenko – 19 Garmash (’58 Rybalka)

7 A. Yarmolenko -14 R. Rotan (’87 Zinchenko)- 10 Y. Konoplyanka

22 Kravets (’87 Seleznyov, Dnipro, 30 år)

 

Makedonien-Ukraine 0-2

59: 0-1 Seleznyov (straf)

87: 0-2 Kravets

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy – 3 Y. Khacheridi (Kiev) – 20 Y. Rakitskiy – 13 V. Shevchuk      9′

16 S. Sydorchuk – 18 S. Rybalka

7 A. Yarmolenko – 14 R. Rotan – 10 Y. Konoplyanka

22 Kravets

 

Slovakiet-Ukraine 0-0

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy – 3 Y. Khacheridi – 20 Y. Rakitskiy – 13 V. Shevchuk      9′

6 Stepanenko – 18 S. Rybalka

7 A. Yarmolenko – 14 R. Rotan – 10 Y. Konoplyanka

11 Y. Seleznyov

 

Gruppe G – Sverige

  • Østrig vinder gruppe med 8-1-0 (Rusland nr. 2 med 2-0 over Montenegro)
  • Sverige 2-0 mod Moldova (Zlatan og Zengin)
  • Løber MEST offside af alle hold i kvalifikationen (efter Schweiz, Østrig)
  • Kim Källström er flittigste spiller på bolden (i de kampe, han er med)
  • Top 7: Begår mange og tildeles mange frispark

Sverige-Moldova 2-0

1 A. Isaksson

2 M. Lustig – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

7 S. Larsson – 6 O. Lewicki – 9 K. Källström – 22. E. Zengin

10 Z. Ibrahimovic – 15 Guidetti

 

Sverige-Østrig 1-4

90+1: 1-4 Zlatan

1 A. Isaksson

7 S. Larsson – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

E. Zengin – 8 A. Ekdal – 9 K. Källström – 6 E. Forsberg

10 Z. Ibrahimovic – 19 Berg

Rusland-Sverige 1–0 (1-0) 

1 A. Isaksson

2 P. Bengtsson – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

16 P. Wernbloom

7 S. Larsson – 8 A. Ekdal – 21 J. Durmaz – 6 E. Forsberg

10 Z. Ibrahimovic (’45 Toivonen)

Bænk

13 Alexander Milosevic – Besiktas, 23 år

12 K. Nordfeldt – Swansea City, 26 år

22 Erkan Zengin – Trabzonspor

9 O. Lewicki – Malmø FF, 23 år,

15 Erik Johansson – Gent, 26 år,

11 I. Thelin – Bordeaux, 23 år

23 R. Olsen – PAOK

17 O. Wendt – Gladbach

19 M. Berg – Panathinaikos

20 O. Toivonen – Sunderland

18 A. Khalili – 23 år, Mersin Idmanyurdu

14 A. Tinnerholm – Malmø ff, forsvar, 24 år.

 

Danmark

KONKLUSION på EM-kvalifikation – sammenligning af de 54 lande

  • DANMARK i top 15…:
    • Pasninger, vellykkede (8), præcision (4)
    • Boldbesiddelse (9)
    • Afslutninger, antal (15)
    • Hjørnespark IMOD (8)
    • Frispark, begået (13)
    • Mål, IMOD (13)
    • Gule kort, FÆRREST (7)
  • DANMARK rangerer lavt på
    • Afslutninger indenfor målrammen (41) – 14 nationer er ringere. Bl.a. Rumænien, Italien, Portugal, Serbien, Bosnien, Grækenland
    • Hjørnespark, FOR (31)
    • Offside (43) – 10 gange (som Wales, Island, Slovakiet og små lande)
    • Frispark tildelt

Kilder: soccerway.com, uefa.com