Bayern München slår Barcelona

Statistik er som et miniskørt: Det afslører en del, men dækker for det vigtigste, som den tidligere Brøndby-træner Ebbe Skovdahl vist engang har formuleret det.

Men før de mundvandsløbende semifinaler i Champions League, vil jeg alligevel prøve at trække visse sandheder og tendenser ud af UEFA’s officielle statistikker og egne observationer.

Gomez med for karantæneramte Mandzukic. Villa eller Sanchez sammen med Messi og Pedro?

Gomez med for karantæneramte Mandzukic. Villa eller Sanchez sammen med Messi og Pedro?

FC Bayern München – FC Barcelona

Bayern Münchens netop kårede tyske mestre har haft en sæson til rekordbøgerne. Jupp Heynckes’ hold er også i den tyske pokalfinale og har dermed ligesom Louis Van Gaals Bayern-hold i 2010 chancen for at vinde “the treble”. Det kiksede dog dengang.

Men i år ser Schweinsteiger og kompagni for alvor ud til at kunne revanchere sig for de to Champions League finalenederlag i de seneste tre sæsoner. Især smerten fra Allianz Arena fra sidste sommer, hvor Chelsea FC overlevede en skudstatistik på 9-43 samt et brændt Robben-straffespark i den forlængede spilletid, kan mærkes endnu.

I denne Bundesligasæson har Bayern München været i en klasse for sig.

De har et imponerende scoringssnit på 2,96 i Bundesligaen, men den rate falder med over 25% i Europas fineste selskab. Men de tyske rekordmestre er ikke så afhængig af én målscorer, som de andre tre finalister.

Holdets topscorer i Bundesligaen, Mario Mandzúkic, har kun scoret knap 17% af målene (15 ud af 89), og han er ikke engang bedst scorende i Champions League. Det er derimod Thomas Müller, som med fem træffere af Bayern Münchens 22 har haft sidste fod/hoved på lige knap 23% af gangene.

Offensivt er tyskerne et flerhovedet monster. Selv med Mandzukic i karantæne i det første opgør, da Mario Gomez og Claudio Pizarro er fornemme erstatninger.

Målmand Manuel Neuer har haft forsvindende lidt at lave og har kun lukket rekordfå 14 mål ind i de hidtil 30 spillede Bundesligakampe. Men i Champions League har “die Münchener-abwehr” det ikke overraskende sværere. Her lukker sydtyskerne hele 114% flere mål ind i snit. Især på dødbolde har Dante og Van Buyten ikke kunnet lukke af. Mod Juventus i kvartfinalen var man dog fejlfri.

Højresiden er tyskernes favoritside i opspillet. Philip Lahm og Arjen Robben er oftere i boldbesiddelse end David Alaba og Frank Ribery. Sidstnævnte er også mere flakkende end hollænderen, hvilket af og til fører til to kanter i højre side.

Truslen fra en venstrebenet Robben, der går ind i banen, og Lahm, som kan, hvis Robben venter, komme flyvende udvendigt, er tyskernes farligste våben. Her får Jordi Alba det svært, som han gjorde det mod hurtige Lucas Moura og PSG i kvartfinalen.

FC Barcelona bliver spansk mester, og det gør holdet med Europas højeste scoringssnit (i de store ligaer, i hvert fald). Over tre mål per kamp lyder det, men som det er for alle fire semifinalister, så falder den kvote i Champions League: Faktisk med hele 45%.

Og catalanerne er endnu mere afhængig af én målscorer end noget andet hold. Magiske Messi står for 43% af målene i La Liga og 47% af scoringerne i Champions League.

Argentinerens betydning for holdet er steget siden Guardiola forlod Barcelona. At han skal være skadesfri og i hopla, er uden for enhver tvivl et krav, hvis “Blaugrana” skal have succes. Selvom Barcelona har scoret ni mål i de tre kampe (mod Mallorca, Zaragoza og Levante), hvor stjerneangriberen har plejet sin muskelskade, så har hverken Pedro, Cesc Fabregas, David Villa eller Alexis Sanchez generelt vist nok målfarlighed (eller fået plads til at blive det). Og hvem skal egentlig danne trio med Pedro og Messi i München? Kontrastærke Sanchez eller erfarne Villa? Jeg tror på sidstnævnte, da han er mere fleksibel. Den 31-årige Villa kan spille begge kanter og også centralt. Men det giver også mening at bringe den lynhurtige chilener på udebane mod en højtstående modstander.

I bagerste kæde står træner Tito Vilanova med et mindre hovedbrud før semifinalen. Javier Mascherano og Carlos Puyol er skadet, og Eric Abidal har først lige fået kampe efter mere end et år på sidelinjen. Barcelona er alligevel alene af semifinalisterne om at lukke færre mål ind i snit i Champions League end i den nationale liga. Kun et mål per kamp, hvilket overraskende for mig er næstbedst af alle hold i Europa. Dortmunds snit er 0,9.

Da Adriano er i karantæne, får unge Marc Bartra højst sandsynligt chancen ved siden af Gerard Pique mod Bayern München, og det er efter mine begreber en fordel for Gomez og kompagni. Denne duel bør den tyske angriber søge så ofte som muligt ved indlæg fra fløjen.

Taktisk vil Barcelona gribe kampen an, som de plejer. Men man har lært af nederlaget i Milano.

3-5-2?

Mon ikke Barca stiller op i returopgøret, som opstillingen var mod Milan? Med Abidal i stedet for Mascherano…?

Pedro og Villa/Sanchez skal som altid lave afledningsmanøvrer for Messi. Alves, Alba og den flagrende Messi vil skabe overtal på midten af banen, hvor de i samspil med Xavi og Iniesta normalt driver modstanderne til vanvid med korte sikre pasninger. Kun Pedro er en trussel i dybden.

Xavi og kompagni spiller en unik gang possession-fodbold, hvilket kan bevises med tal. I Champions League har Barcelona haft sammenlagt 7.220 afleveringer, hvilket er hele 2.555 mere end Bayern München som med 4.665 er “næstbedst” af alle hold i denne kategori (55% flere pasninger i forhold til tyskernes antal).

Omvendt har tyskerne en mere krævende spillestil, hvis man skal tro UEFA’s officielle statistikker. De har 8 spillere blandt de 110 mest løbende (meter per spillet minut) i turneringen. Ingen fra Barcelona er i top 100.

Konklusion

Den tyske storebror Bayern München står efter min mening stærkest før dette mestermøde på Allianz Arena.

Godt nok mangler hjemmeholdet skadede Toni Kroos og karantæneramte Mandzukic, hvilket svækker holdet i presspillet, og holdet har også mindre erfaring end Barca på den flotteste scene. Men gæsterne er som tidligere nævnt ramt på skadesfronten, og især usikkerheden omkring Messis tilstand er bekymrende for Barcelona.

Det bliver to spillestil som mødes. De højere og mere fysisk stærke tyskere kommer med mere punch, rå kraft og direkte spil sammenlignet med det tålmodige og boldcirkulerende catalanske koncept.

Fordelen for Barcelona i aften er, at de endelig møder et hold, som udfordrer dem ansigt til ansigt. For Bayern München vil ikke gå på kompromis med egen spillestil. Sikke en slagudveksling det kan føre til.

Kan Barcelona udnytte pladsen bag de offensive tyske backer Lahm og Alaba? Vil Bayern kunne lukke afleveringsbanerne til Messi ned? Hvem vinder duellerne og nedfaldsboldene?

Jeg tror mest på tyskerne.

Ikke fordi Barcelona aldrig har vundet i München eller fordi hjemmeholdet altid har scoret mod et spansk hold på hjemmebane, men fordi øjeblikket er med Jupp Heynckes’ tropper.

De har teknik, fysik, dynamik, masser af selvtillid, et solidt forsvar og har vist, at de kan score i både etableret spil, i omstillinger og ikke mindst på dødbolde. Van Buyten, Müller, Gomez, Martinez. Barcelona har især en udfordring på standardsituationerne, men også med tyskernes højre side, som på en god tysk dag løber catalanerne over.

Men fodbold er et forunderligt spil. En genialitet (Messi), et kiks eller en dommerfejl kan ødelægge selv det bedste udgangspunkt og den mest velvalgte taktik.

Jetzt geht’s los: 2-1 til Bayern München.