To taktiske tanker før Barca-Bayern

FC Barcelona skal bruge mere end en argentinsk angribers guddommelighed, hvis de skal i Champions League-finalen. Lidt dommerhjælp, en heldig fod eller fire og en hel del marginaler er en nødvendighed.

Intet er dog umuligt.

I det første opgør var tyskerne i de fleste faser af spillet en klasse over catalanerne, men udeholdet var trods den fortjente tyske sejr ikke uden muligheder. Allerede inden for de første tre minutter så man faktisk, hvordan de to hold taktisk ville udnytte modstandernes svagheder.

Mønstre vi også kommer til at se i aftnens semifinale i det spanske.

FC Barcelona – 4-3-3 eller 3-4-3 eller 4-6-0 eller 3-3-4 eller….? Med winger?

På Camp Nou er FC Barcelona uberegnelige. Det så vi især mod AC Milan, men generelt har Tito Vilanova flere taktiske modeller end Jupp Heynckes.

Oftest ligger Lionel Messi på toppen i holdets 4-1-2-3 formation med Sergio Busquets i bunden af en tremandsmidtbane.

Men den rolle kan i Messis fravær også spilles af Cesc Fabregas (som han også gør på landsholdet) eller David Villa (som mod AC Milan), hvilket ændrer mønstrene betydeligt.

Hvilke spilletyper, der spiller på kanterne, har også stor effekt på Barcelonas måde at cirkulere bolden på. Pedros bevægelsesmønstre er forskellige fra Andres Iniestas eller David Villas. Konstellationen med en wing i den ene side (Pedro) og en falsk kant i den anden (Iniesta) har givet en del succes.

Men uanset formationens udseende, så ændrer det ikke på, at (næsten) alle bolde fører til Messi.

Busquets får bolden fra centraltløbende Pedro, som følges af Alaba (mandsopdækning?) - Alves skal udnytte tomrummet, som Alaba forlader. Ribery skal forsvare (det vil han helst undgå).

Busquets får bolden fra centraltløbende Pedro, som følges af Alaba (mandsopdækning?) – Alves skal udnytte tomrummet, som Alaba forlader. Ribery skal forsvare (det vil han helst undgå).

Et angrebsvåben, som Barcelona dog også ynder at sætte i scene, er højrekantspilleren Dani Alves (back? wing?).

Det skete første gang efter 03:40 i det første semifinaleopgør mellem de kommende spanske mestre og Bayern München. Som skitseret på billedet.

Barcelona bygger op med unge Marc Bartra. Pedro søger væk fra sin højrekant og tilbage i banen, hvor han i en central position modtager bolden fra Bartra.

Da David Alaba slavisk følger Pedro tæt, opstår der et tomrum i Bayerns venstre forsvarsside, hvor Alaba har sit udgangspunkt.

Denne situation er ønskværdig for “Blaugrana”, da det efterlader angrebsivrige Dani Alves med et stort frit område at løbe ind i, og en offensivtindstillet modstander, som oftest ikke er disciplineret,  som “oppasser”. I dette tilfælde Franck Ribery (som dog gjorde det upåklageligt).

Sergio Busquets misser dog sin bold i det frie rum mod den fremadstormende Alves, og chancen forsvinder ud over sidelinjen. Men situationen illustrerer godt et klassisk Barcelona-opspil, og et mønster som vi med sikkerhed kommer til at se i aftnens slag.

Bayern München – Fysik, skiftende positioner og løb i bagrummet

Det tyske hold topper lige nu efter en lige-ved-og-næsten-oplevelse i sidste sæson, og mod Barca i det første semifinaleopgør så vi holdet for fuld udblæsning.

Taktisk søger Jupp Heynckes tropper at skabe overtalssituationer via fri bevægelse mellem de forreste, overlap fra backerne samt løb i dybden fra den centrale midtbane. Det så vi et typisk eksempel på allerede efter 01:30 i det første opgør.

Barcelona er under pres og sparker bolden væk.

Situation efter clearing - Alexis og Xavi fanget fremme - Alba går til Lahm - Müller trækker Piqué væk fra centrum - Bayern-overtal centralt - Martinez løber dybt

Situation efter clearing – Alexis og Xavi fanget fremme – Alba går til Lahm – Müller trækker Piqué væk fra centrum – Bayern-overtal centralt – Martinez løber dybt

Arjen Robben header nedfaldet tilbage til Jerome Boateng, mens udeholdet skubber spillerne op mod midterlinjen. Både Alexis Sanchez og Xavi går i et ivrigt pres, og Boateng nemt kan spille Philipp Lahm fri på kanten (se billede).

Da Sanchez er overspillet, må Jordi Alba forskyde sig op på Lahm, hvilket har betydning for hele udeholdets struktur.

Hermed får Bayern et overtal af spillere helt fremme: 5 mod 4.

Med Alba fremme, og Piqué trukket ud af position af den altid løbende Thomas Müller, får Bayern huller at løbe i.

Det udnytter Javi Martinéz med et dybdeløb.

Robben spiller Martinéz. Som returnerer kuglen med hælen til hollænderen. Alves (og Valdez) står nu med Robben, Gomez og Ribery i feltet. Tre mod én.

Målliderlige Robbens tåhyler redder Valdez.

Netop de mange løb fra Müller, Schweinsteiger og Martinez gør ondt på alle modstandere. Læg dertil løbestærke Lahms offensive spil og Frank Riberys frie bevægelsesmønster med udgangspunkt i venstresiden (men ofte også i samme side som Robben), og du har en angrebsmaskine, som er svær at læse og praktisk talt umulig at dække op.

Konklusion – The loser takes it all

Jeg tror Barcelona-spillerne vil komme ud til aftnens kamp med samme fornemmelse som rivalerne fra Real Madrid havde det før mødet med Dortmund: Med indestænkt vrede og et brændende ønske om revanche efter ydmygelsen i Tyskland.

Det kommer til igen at betyde massiv spildominans til catalanerne (65% i første opgør), men selv med Messi tilbage bliver det ikke nok. Dertil er afsavnet af de skadede Mascherano, Puyol, Busquets (lyskeskadet) og karantæneramte Jordi Alba for meget.

Barcelona vinder sikkert slaget, men Bayern går i finalen.