Spanien – Tiki-tak skal du ha’

IMG_0154

Tiki-taka: Den eneste vej frem for Spanien

“Jeg tror på vigtigheden af menneskelige relationer, hvis du vil have succes”.

Vicente del Bosques opskrift på sejrene ved VM i 2010 og EM i 2012 er enkel, men den 62-årige nationaltræner har dog mere på taktikbrædtet end holistiske tanker.

Hele 29 kvalifikations- og slutrundekampe i træk har verdensmestrene spillet uden at smage nederlag, og det skyldes blandt andet en fælles tro på landsholdets spillestil. Stjerner som accepterer bænkpladsen for holdets bedste.

Importeret fra Holland

Udtrykket “tiqui-taca” stammer oprindeligt fra “Futsal”, som er et fem-mod-fem-spil, der kom til Europa i sluttresserne. Allerede i starthalvfjerdserne fik stilen med mange førstegangsafleveringer på små rum angiveligt denne benævnelse. Tic-tac-tic-tac.

I samme periode skabte hollænderne med træner Rinus Michels i spidsen “Totalfodbolden”, hvor de enkelte spilleres positioner opløses i jagten på et modtræk til mandsopdækningen. Michels skifter i 1971 fra Ajax til FC Barcelona og to år efter tager Johan Cruyff samme rute. Den hollandske måde at spille offensiv fodbold på, inspirerer i hele Spanien, som tager de afleveringsbaserede principper og tankerne om flydende positioner til sig. Men uden stilbetegnelse.

Den kommer først i 1980’erne, da træneren José María Maguregui (“Magu”) opliver “Tiqui-taca” principperne, men også navnet som nu bliver en spillestil. “Magu’s” RCD Espanyol med danske John Lauridsen spiller fra 1980-1983 en fodbold, som angiveligt ikke søger den gængse vertikalisering af spillet, men derimod søger flere førstegangsafleveringer på tværs og tilbage i banen.

Siden forfiner Johan Cruyff afleveringsstilen som træner for “El Dream Team” i FC Barcelona fra 1988 til 1996.

Opstilling ved Spaniens første kamp ved VM i 2006: 4-0. Fabregas indskiftes. Iniesta på bænken.

Det er så ved VM i 2006 at “Tiqui-taca”-udtrykket får sit gennembrud, da en spansk tv-kommentator i begejstring over det spanske spil under træner Luis Aragonés, slynger det næsten 40 år gamle udtryk ud i æteren. Her populariseres navnet på spillestilen og gøres derefter mere skrivevenlig: Tiki-taka.

Det er netop ved dette VM, at en gylden spansk generation for første gang viser sine fødder: David Villa, Cesc Fabregas, Xavi, Xabi Alonso og en bænkplaceret Andres Iniesta.

Det er en spillestil som er tilpasset spillernes evner og ikke omvendt. Resten er historie…

Ændringer er der dog sket undervejs. Vicente del Bosque foretrækker to centrale midtbanespillere foran bagkæden, hvor Luis Aragonés kun ville have én.

Et par nøgletal fra Confederations Cup (1)

… We have the same idea as each other. Keep the ball, create movement around and off the ball, get in the spaces to cause danger…” (Xabi Alonso)

Sådan ser den spanske spillestil ud, beskrevet gennem de statistiske tal fra Confederations Cup 2013:

POSSESSION: Spanien har mest af alle 8 hold: 64,9% boldbesiddelse i snit.

FLEST (KORTE) AFLEVERINGER: 708 per kamp har Xavi & co (deraf kun 59 “lange bolde”). Nigeria har næstflest med 438 (deraf 49 “lange”).

POSSESSION PÅ MIDTBANEN: Spanien er det hold, som spiller klart MINDST på den første tredjedel af banen (altså boldcirkulation mellem forsvarsspillere), og MEST på midterste tredjedel. På angrebstredjedelen har Japan og Nigeria haft 28% af deres spil mod Brasilien og Spaniens 27%.

FLEST (PRÆSCISE) SKUD: Spanien er turneringens flittigst afsluttende med 22 skud/kamp (kampen mod Tahiti skævvrider selvfølgelig lidt denne data: 27). Brasilien har 15. Samtidig har Del Bosques spillere 8,8 skud som rammer målet, hvilket også er bedst.

FLEST MÅLSØGENDE AFLEVERINGER (“through balls”): Spanien har med 11 kædebrydende afleveringsforsøg i snit over dobbelt så mange som turneringens nummer to (Nigeria og Uruguay).

De spanske spilleres gennemsnitsposition mod Italien. Centrumdemokrater?

FLEST DRIBLINGER: 11 forsøg per kamp. Nigeria er næstflittigst udfordrende (8,7). Brasilien med 8.

GODT FORSVAR: Spanien har været gode til at lukke af: Kun 8,3 skud per kamp i snit har modstanderne fået. Brasilien tillader to skud mere per kamp.

FAIR HOLD: Spanien laver færrest frispark per kamp (bortset fra Tahiti) med 11 og har også kun fået to gule kort indtil videre.

ARBELOA-EFFEKT: Spanien er det hold som har procentvis færrest angreb i højre side. Afsted Alba!

MIDTERSØGENDE: Efter Nigeria, har Spanien med 35% af alle angreb flest gennembrud gennem midten. Brasilien søger meget mere gennembrud på kanter (24% gennem midten).

FÅ LANGSKUD: Spanien vil tæt på. Det er holdet med klart FÆRREST afslutninger (i procent af holdets samlede forsøg) uden for feltet (28%). Af Brasiliens afslutninger er 47% på langskud.

TURNERINGENS TOPSCORER: Fernando Torres med 5 mål

Svagheden anno 2013 – Sergio savner Xabi

Finland vender spillet fra højre mod venstre. Moisander finder Hetemaj i et rum på siden af Busquets – og Pukki udligner få sekunder senere til 1-1

Men uden Xabi Alonso ved denne Confederations Cup har Del Bosque udelukkende prøvet at stille midtbanen op i Barca-stil med kun Sergi Busquets som 6’er (defensiv midtbane).

Sådan stiller Spanien ellers kun op, når man forventer at stordominere mod lavtstående modstandere, senest i marts i hjemmekampen mod Finland (se billede: 1-1).

(Billede 3) 14 minutter spillet: Den italienske mellemrumsspiller, Antonio Candreva, modtager bolden og og Italien kan spille 5 mod 5. Alba står med to italienere: Maggio og Candreva. Pedro, hvor er du henne?

Men formationen med kun én 6’er giver defensiv slagside på landsholdet. Finland udnyttede tomrummet ved siden af Busquets (se billede 2) til at udligne, men også Italien var tæt på at slå mønt på den spanske svaghed.

Hverken Iniesta eller Xavi har vist særlig stor energi ved Confederations Cup til at lukke afleveringsbanerne til fjendens mellemrumsspillerne ned. Silva, Pedro og hvem der ellers har spillet på kanten, har heller ikke hjulpet Alba og Arbeloa på kanterne i tilstrækkelig grad. Og når hverken Alba og Ramos i venstre forsvarsside og Arbeloa og Piqué i området mod højre har været dygtige nok til at skubbe op på mellemrumsspilerne, så opstår der huller, hvor modstanderne (se billede 3) kan modtage bolden, vende og løbe uantastet mod det spanske mål. Det er ren gift, men trods Busquets’ uriaspost har “La Furia Roja” overlevet indtil videre i turneringen.

Men i aften hedder modstanderne Oscar, Hulk og Neymar. Værterne bør udnytte denne spanske ubalance til at komme til chancer.

En bæredygtig spillestil

“…For us, it is important to wait for the right moment to strike and, until then, to keep passing…..You might give two passes that seem to lack any value but the third may be the decisive one. The first pass you make does not need to be a direct one, seeking out your forwards…” (Xabi Alonso)

Verdens nummer 1 har en kompromisløs spillestil.

Med disse principper har det spanske U21-landshold lige vundet EM-finalen og samme titel kan nationens U19-hold nu for anden slutrunde i træk bryste sig af.

Spanien har derfor efterfølgerne klar i kulissen, når der skulle blive brug for dem: Den ombejlede Thiago Alcantara kunne blive den nye Xavi, Real Madrid-indkøbet Isco tager sikkert over fra Iniesta og Real Sociedads Asier Illarramendi er en kopi af Sergio Busquets. Et hold med stort potentiale.

Den spanske spillestils succes skyldes altså mere end bare Xavi og Iniesta. Den giver titler på tværs af generationer.

De spanske landsholdsspillere er bragt op med denne tankegang, og det hjælper også på mængden af talentmassen, at knap hver fjerde spiller i La Liga er resultatet af klubbernes fokus på eget akademi (sammenligning: I Italiens Serie A er kun 8% af egen avl og 52,2% er udlændinge) (2).

Så respekt til den spanske model, som er meget mere end bare menneskelige relationer, og som har vist verden en ny vej til succes.

Med denne succes-filosofi behøver Spanien ikke en plan B:

“It’s better to go down with your own vision, than with somebody else’s”

(Johan Cruyff)

Statistik for Spaniens landshold under Del Bosque per 30-6-2013

76 kampe – 63 sejre – 7 uafgjorte – 6 nederlag – målscore: 191-48 (+143)

Spanien vinder 84% af alle kampe

Scoret mål/kamp: 2,51

Mål indkasseret/kamp: 0,63

Spaniens 6 nederlag under Del Bosque

2009: USA-Spanien 2-0 (Confederations Cup)

2010: Spanien-Schweiz 0-1 (VM-gruppespil. Nederlag trods 74% possession)

2010: Argentina-Spanien 4-1 (venskabskamp)

2010: Portugal-Spanien 4-0 (venskabskamp)

2011: Italien-Spanien 2-1 (venskabskamp i august)

2011: England-Spanien 1-0 (venskabskamp i november)

Links

(1) Data fra whoscored.com og Prozone/Amisco (Livescore Alert)

(2) CIES – Football Observatory 2013