Danmarks rutsjetur på UEFA’s rangliste fortsætter?

Hvilke vej skal vi? Hvem kan dansk klubfodbold måle sig med?

Hvilke vej skal vi? Hvem kan dansk klubfodbold måle sig med?

Er dansk klubfodbold bedst i Norden?

Nej, hvis man måler på de seneste års resultater i Europa.

Spørgsmålet runger ikke grundet FC Nordsjællands exit til svenske Elfsborg, men fordi den danske pointhøst de seneste år har været vigende.

I 2011 lå dansk klubfodbold nummer 12 på UEFA’s rangliste i Europa. Ranglistepoints til denne danske rekordposition blev optjent i den fem-årige periode fra 2006/2007 til 2010/2011. Denne 12.plads gav direkte adgang til Champions League for den danske mester i 2012/2013 samt kvalifikationskampe til samme gruppespil for sølvvinderen i Superligaen og tre hold med mulighed for Europa League-deltagelse.

I 2012 var vi dalet en plads på ranglisten (nummer 13…) men de danske klubber havde alligevel samme rettigheder i 2013/2014. FC København er derfor i Champions League.

I 2013 optjente vi til en samlet 15. plads og har dermed stadig 5 kvalificerede hold til de europæiske turneringer i den kommende sæson (2014/2015), men den danske mester skal så i kvalifikation til Champions League

Bedømt på de europæiske præstationer i 2013/2014 af AaB, Esbjerg fB, FC København, FC Nordsjælland og Randers FC, så ligger vi til en 19. plads, hvilket kun giver FIRE hold i Europa (Dansk mester skal i Champions League-kvalifikation samt tre hold i Europa League-kvalifikation) i 2015/2016.

Dystre udsigter eller realisme?

Men tager vi udgangspunkt i dette års indtjening samt de to sæsoner før denne, så ser billedet alarmerende ud for de danske klubber, for her har vi ikke kunnet præstere som tidligere set.

Denne foreløbige form-måling på de tre sæsoner fra 2011 til 2013 giver nemlig kun Danmark en 25. plads i Europa:

20 Croatia 3.750 4.375 3.125 0.000 0.000 11.250 0
21 Sweden 2.900 5.125 2.600 0.000 0.000 10.625 0
22 Scotland 2.750 4.300 2.750 0.000 0.000 9.800 0
23 Norway 2.300 4.900 2.400 0.000 0.000 9.600 0
24 Belarus 3.125 4.500 1.750 0.000 0.000 9.375 0
25 Denmark 3.100 3.300 1.400 0.000 0.000 7.800 0
26 Serbia 2.125 3.000 2.500 0.000 0.000 7.625 0

Så ligger Superligaen pludseligt dårligere placeret end både Tippeligaen, Allsvenskan men også Hvideruslands Premier League, den kroatiske 1.HNL og Ekstraklasa i Polen.

Esbjerg fB og FC København kan med sejre i gruppespillet endnu forbedre den danske placering, men måske Superligaen ikke længere er Skandinaviens bedste liga?

 

 

 

 

 

en skandinavisk liga kunne være en mulighed