Uden mod og glæde – duer FCN-holdet ikke

FC Nordsjælland scorede efter hjørnespark til 1-0 mod Næsby Boldklub. Her er Runje klar ved forreste stolpe lidt tidligere i kampen

FC Nordsjælland scorede efter hjørnespark til 1-0 mod Næsby Boldklub. Her er Ivan Runje klar ved forreste stolpe lidt tidligere i kampen.

Dumpeplads til FC Nordsjælland efter ti spillerunder i Superligaen.

Et hold, som jeg havde spået en sølvplacering i denne sæson.

En del er dog forandret, siden Jores Okore forlod Farum og andre kom til.

Der er efter min mening ikke noget galt med systemet og filosofien i FC Nordsjælland. Det er udførelsen og kvaliteten, der halter.

Fodbold er et holdspil, hvor helheden forringes, når enkeltdelene ikke udfylder rollerne som tiltænkt. Og hvis individualisten ikke tør sætte sig selv på spil eller ikke vinder den direkte duel og dermed skaber merværdi til fællesskabet, så er selv den bedste plan vingeskudt.

Men mere om udfordringerne senere i denne tekst.

For trods en skidt sæsonstart, så har Kasper Hjulmand stadig noget positivt at fokusere på.

De gode tegn – “Tydeligheden og den øgede realisme”

I fem år har træner Hjulmand arbejdet på den spillestil som praktiseres i Farum.

Overliggeren er, i forhold til danske standarder, sat højt og med internationalt snit. Inspireret af klubber med mange flere millioner euro til rådighed og dermed dygtigere spillere. En stil som har et moderne fokus på højtstående bagkæde og genpres samt flydende positioner og “beregnende boldbesiddelse“. Individualisten skal profilere sig igennem kollektivet. Det handler i høj grad om de såkaldte relationelle færdigheder samt almindelig timing i spillet.

Men så kom nederlagene.

Hjulmand har som realist justeret holdets spillemåde i erkendelse af, at holdet har tilladt for mange chancer til modstanderne i sæsonens indledning. Især 0-4 i Esbjerg i sæsonåbningen samt lektionen mod Zenit St. Petersburg har gjort indtryk og vist, at Jores Okores fysik, overblik og hurtighed er savnet.

Vi har givet for megen bagrum væk
(Kasper Hjulmand i Viasat om fokus på det defensive før hjemmekamp mod FCK)

Defensivt betyder det en justering af forsvarsspillet, så bagkæden er faldet nogle meter i udgangspunkt i forhold til best-practice”.

”Der er nuancer i vores spil. Vi har spillet med tremandsbagkæde, som også kunne blive til fem mand, og vi har lagt presset lavere, når vi plejer at være ultimativt højt i presset. Der er nuancer, og der er også kompromiser i forhold til idealet” (Hjulmand i Berlingske den 24-9)

Tidligt på sæsonen fik modstanderne (Esbjerg fB, Zenit, FCK især) friløbere på bolde spillet i vicemestrenes bagrum. Det sker ikke mere.

FCN's bagkæde kan skimtes til venstre i billedet. En lavere bagkæde giver større mellemrum, hvilket FCM udnytter her

FCN’s bagkæde kan skimtes til venstre i billedet. En lavere stående bagkæde har givet større mellemrum, hvilket FCM udnytter her. (billede TV3 Sport)

Offensivt er der også positive tegn. Mønstrene er tydelige og svære at lukke ned for modstanderne, hvilket har givet majoriteten af boldbesiddelsen i alle ni Superligarunder og dermed større kontrol over egen skæbne.

FCN søger at spille, hvor rummene er. Jeg oplever et hold, som i højere og højere grad søger dybdeløbene og den direkte bold over modstandernes bagkæde. Og ikke småspillet centralt. Som ved Mario Ticinovic’ 1-0 scoring mod FC Vestsjælland.

Men også i den seneste kamp, 0-2 nederlaget i SønderjyskE, er det ikke løbevilligheden, der mangler. Især Joshua John bliver tit sendt på løbeture af Patrick Mtiliga, men højresiden leverer også sine løb.

Ticinovi sætter i sprint. Boldholder søger bagrummet.

Mario Ticinovic (øverst i billedet) sætter i sprint. Emiliano Marcondes søger bagrummet. (Billede Canal8)

Nikolaj Stokholm søger sin dybdeløbende kollega. Men præcisionen mangler

Nikolaj Stokholm søger sine dybdeløbende kolleger. Men præcisionen mangler. (billede Canal8)

Spillestilen med offensive backer, fritløbende spydspids og generel stor bevægelighed på midtbanen giver mange overtalssituationer især på kanterne. Situationer, der er spiren til chancer, scoringer og sejre.

3v2 på kanten og 2v2 centralt. Så er det kvali

3v2 på kanten og 2v2 centralt. En chance er to gode afleveringer væk. (billede Canal8)

Omstilling til FCN mod FCM - men ingen mål

Omstilling til FCN mod FCM – 4 v 3, men ingen mål (billede TV3 Sport)

Udfordringerne – “Nye spillere, dødbolde, omstillinger og manglende kvalitet”

FC Nordsjælland er kendt for at bruge mange spillere af egen avl, men i de seneste transfervinduer har klubben også søgt en anden strategi. Tilførsel af kvalitet udefra.

Ni nye spillere kom til i sommervinduet, hvilket har gjort præstationerne ustabile.

4-3-3 eller 4-5-1, eller mod Zenit 3-5-1-1…til gengæld har der været en voldsom mængde informationer i forhold til at spille, som man gerne vil i FCN. Det er nogle helt andre idéer, end jeg har vært vant til…der er en klar plan.”
(August 2013: Martin Vingaard i Tipsbladet)

Den manglende symbiose mellem spillerne på banen gør, at offensiven har udfald. Kun syv mål i ni kampe.

Senest havde Nordsjælland ikke mange chancer i SønderjyskE, selvom mulighederne og overtalssituationerne var der.

Klichéen lyder på den manglende ”sidste skarphed”, hvilket dækker over flere elementer:  Kvalitetsforringelse, haltende tro på egne evner og positioner (”Should I stay or should I go?”) og den endnu ikke oparbejdede indbyrdes forståelse, hvilket giver støj på linjen, når løb og boldomgang skal times.

”Vi har styr på de første to faser af spillet. Nu mangler vi den sidste (chanceskabende) fase,” sagde Kasper Hjulmand om holdets internationale præstationer efter Champions League-smækkene mod de store i sidste sæson.

Men med tilgangen af nye spillere samt ustabiliteten ved de mange forskellige brugte start-ellever (også grundet skader) har Nordsjælland på banen mistet arrogancen og dygtigheden i netop denne fase af spillet.

Kvalitet mangler der også i forsvaret.

Jores Okore er væk, og først nu ser jeg ,hvor meget en spiller af den kaliber betyder for FCN’s spillestil. Hverken Ivan Runje, Pascal Gregor eller Michael Jakobsen har indtil videre kunnet overtage denne non-verbale dirigentstok.

Her mangler “Tigrene” kvalitet, som Hjulmand ikke har kunnet organisere holdet ud af.

Det samme kan siges om opdækningen ved dødbolde. Her lukkes for mange mål ind, og det skal blive bedre. Det nytter ikke at dominere FC Vestsjælland på bolden, komme foran 1-0 og så lukke to mål ind efter standardsituationer grundet manglende fysik og aggressivitet. Eller holde OB fra chancer indtil et hjørnespark kort før tid. 0-1.

Også omstillingerne har voldt Farum-holdet problemer. Senest mod SønderjyskE.

Men største udfordring er den manglende selvtillid. Den udeblevne succesoplevelse, hvilket slider på modet og glæden hos spillerne.

Med 2-0 sejren i Næsby fik Nordsjælland igen lov til at synge sejrssangen, men det holdt hårdt mod 2.divisionsholdet trods stor iver og dedikation. I første halvleg var Superligaholdet harmløse foran det fynske mål. Omvendt løb hjemmeholdet fra de kendte gæster et par gange og Pascal Gregor kunne/burde have fået rødt kort for den nødbremse han lavede sidst i halvlegen ved stillingen 0-0.

FC Nordsjælland vandt siden fortjent.

Nu gælder det Randers FC på Farum Park.

Mon modet og glæden vender tilbage for større styrke hos hjemmeholdet?

—–

FC Nordsjællands sæson – runde for runde:

R1 EFB-FCN 4-0 (3-0)

9: 1-0 FEJL: Boldtab i opspil. Kontra. Braithwaite 1v1

20: 2-0 DIREKTE: EFB bryder. Bold i bagrum. Van Buren sprinter fri. FEJL: Hansen på mellemhånd. lob

24: 3-0 TABT DUEL: EFB vinder duel. Van Buren i løbeduel med Runje i venstre. Oversprinter. Lob.

4-0 KONTRA: EFB bryder spil/vinder duel. Ankersen sendes afsted. Alene. På tværs. Braithwaite

 

R2 FCN-VFF 1-1 (1-0)

2: DØDBOLD 1-0 Stokholm – et frispark i venstre side blev slået ind i Viborgs felt, hvorefter bolden blev headet i nakken på Mikkel Rask og via overliggeren havnede bolden for fødderne af rutinerede Nicolai Stokholm

52: DØDBOLD 1-1 Lucas Jensen – efter en dødbold, unge Lucas Jensen tordnede bolden i nettet med højrefoden.

OBS: Viborg gik ned og spillede med fem mand i backkæden det sidste kvarter af kampen

Skud 18-12 (6-5), bold 64-36, hjørne 6-7

 

R3 AGF-FCN 2-1 (0-0)

1-0 KONTRA efter erobring. Osama med friløber fra midten fra Lange – FCN kiks

2-0 TABT DUEL/SPIL – Sloth bander sig igennem og kommer til skud via finte/dribling på Runje

2-1 STRAFFE efter hånd på – Stokholm

skud 7-11 (5-5), bold 44-56, hjørne 3-2

 

R4 FCN-FCK 2-2 (1-1)

0-1 DIREKTE SPIL/SPIL i BAGRUM – NJ holder  i bolden som 9’er. Afspil til LJ som finder dybdeløbende Gislason bag højtstående FCN-bagkæde – tæmning i sprint og hug i nærmeste hjørne

1-1 FEJL – Bengtsson tilbagelægning – Nordstrand fældes af Wiland – Vingaard på straffe

1-2 DOMMERFEJL – FCK får straffe – Runje har ikke hånd på – TK midt i mål

2-2 SOLO – Nordstrand med sensationelt saksespark – Ticinovic’ assist – Sigurdsson fejlplaceret

 

R5 FCN-AaB 2-1

14: 1-0 Nordstrand på skud udefra efter AC gennembrud fra højre mod venstre

29: 1-1 Opspil til mellemrumsspiller – spil centralt – AaB med mange folk – Kusk skyder i langt hjørne

71: 2-1 INDLÆG: Spil på kant – Jens Stryger med indlæg – rettes af – Nordstrand først på bold – snitter i mål

 

R6 – OB-FCN 1-0 (0-0)

Dødbold 1-0 Jeppe Hansen efter nedfald. Flot flugter

 

R7 FC Nordsjælland 1-2 FC Vestsjælland

Dårlige første fem minutter af FCN – siden dominans i resten af halvleg

1-0 DYBDELØB – Ticinovic løber dybt – Runje spiller- bruger to forsøg alene med Mikkelsen

(boldtab af Petry i opspil giver FCN-chance)

(Ove Pedersen skifter Thomsen ud i 1h)

49: 1-1 DØDBOLD – Indkast – klumspil og skydetelt – retur sparkes ind af Thiago

60: 1-2 DØDBOLD – Hjørnespark – kaos – klumpspil – Thiago header ind

ny dødbold: tæt på 1-3 (overligger) – hold nr. 2 som slår FCN på kunstgræsset

 

R8 FCM-FCN 2-1 (1-1)

1-0 DØDBOLD – frispark i felt – Igboun med hovedet

1-1 SOLO – John går ind i banen – dribling – langskud i langt hjørne via overligger

2-1 KONTRA/SOLO – 5v4. Igboun med træk, finter og venstrebensskud i langt hjørne

 

R9 SønderjyskE-FCN 2-0 (2-0)

God FCN-start men SønderjyskE scorer på første angreb.

1-0 DØDBOLD – frispark spilles kort – indlæg – Paulsen med ovedstød fra feltkant

2-0 KONTRA – Tommy Bechmann tackler Michael Jakobsen og sender Absalonsen fri