Real Madrid tog, hvad FCK gav

Real Madrid vandt som ventet fortjent over FC København i en kamp, hvor marginalerne ikke var med danskerne. Wiland går fejl og Modric redder med hånden. Sådan er fodbold. Real Madrid tog det hele.

Men taktisk var det en spændende kamp mellem to forskellige systemer, hvor Ståle Solbakkens forsvarsfilosofi er et studie værd.

For ethvert fodboldsystem har sine styrker og svagheder.

Med et 3-5-2-system for eksempel mister holdet hurtigt initiativ fremme på banen, fordi wingbackerne hurtigt ender på linje med bagkæden. Altså 5-3-2.

Ståles socialistiske system

Ståle Solbakken sværger til en ren zoneforsvarende 4-4-2 (eller en afart deraf). Mandsopdækkende tendenser ses ellers mere og mere i det moderne zone-forsvar, for eksempel når forsvarende midtbanespillere følger deres mand ud af zonen til en situation forsvarsmæssigt er afsikret.

4-4-2-systemet er der generel bred enighed om blandt trænere, at det dækker banens bredde bedst og giver størst harmoni i det forsvarsmæssige arbejde.

Solbakkens version af zone-forsvaret i en 4-4-2 er noget af det mest ekstreme i europæisk fodbold og minder en hel del om (eller er lig med?) den måde at organisere sig på, som undertegnede prøvede under Hans Backe i samme klub.

En “socialistisk” skandinavisk model, hvor afstanden mellem hver forsvarende spiller er så kort som mulig, og alle skal tage samme tørn for fællesskabet. Optimalt set sideforskyder spillerne synkront i kæder.

Det så vi også mod Real Madrid, men dog med en undtagelse, som blev et dilemma, FCK ikke fik løst.

4-4-2. Kort afstand fra kollega til kollega. FCK giver bevidst plads væk på kanterne. Læg mærke til Real Madrids backer som søger bredden og har plads på siden af FCK-forsvaret. Carvajal nærmest i billedet, samt Marcelo fjernest.

FCK i 4-4-2. Højtstående bagkæde. Kort afstand fra kollega til kollega. FCK giver bevidst plads væk på kanterne. Læg mærke til Real Madrids backer som søger bredden og har plads på siden af FCK-forsvaret. Carvajal nærmest i billedet, samt Marcelo fjernest. Real Madrid scorer sekunder senere (Billede fra Viasat).

FCK’s smalle bagkæde gør pladsen trang centralt på banen, men giver modstanderne rum på siden af forsvaret. Backerne Bengtsson og Jacobsen kunne godt stå bredere, men så ville rummene opstå mellem back og stopper. Det er et giv-og-tag-valg.

Problemet med zone-forsvaret opstår, når man møder et hold, som er bevægeligt og dygtigt som det spanske storhold. For med zone-forsvar opstår det berømte mellemrum.

Bengtsson er endt i markering af Carvajal. Sigurdsson forbliver (som aftalt?) centralt. Mellemrummet udnyttes af Khedira.

Pierre Bengtsson (nr.3) er endt i markering af Carvajal (uden for billedet). Sigurdsson forbliver (som aftalt?) centralt. Mellemrummet udnyttes af Benzema i ryggen på Delaney. Di Maria (nr.22) laver stikning. (Billede fra Viasat)

FCK fik et dilemma, når Real Madrid fik spillet bolden på kanten.

For stopperne Ragnar Sigurdsson og Olof Mellberg havde (sådan så det ud) fået til opgave at blive centralt, når der var optræk til indlæg. Og altså ikke sideforskyde med back-kollegaen mod boldens placering.

Dermed opstod et hul i bagkæden fra back til stopper (mellem Bengtsson og Sigurdsson), som skulle lukkes på en anden måde.

Jeg ser to løsninger: Enten ved at forhindre en aflevering i rummet, eller ved at en midtbanespiller løber med den modstander, som søger det rum. Altså mandsopdækning i zonen.

På ovenstående billede vælger Thomas Delaney zone-løsningen (forhindre afleveringen), hvilket giver Benzema et frirum, hvor han kan modtage bolden. Sekunder senere er Di Maria tæt på en scoring.

Real Madrid tog, hvad FCK gav.

Igen stor afstand mellem Sigurdsson og Bengtsson. Plads til Real Madrid

Igen stor afstand mellem Sigurdsson og Bengtsson. Toutouh dækker zone. Plads til Real Madrid