Andorra, Estland og Holland kan spille os til VM

Det begyndte så godt...

Det begyndte så godt…

Jeg troede, at Aquilanis mål i overtiden gjorde det matematisk umuligt for det danske landshold, at kvalificere sig til VM i 2014.

Men Danmark kan faktisk stadig slutte som nummer to i Gruppe B og kvalificere sig til play-off.

Det kræver dog først og fremmest, at vi enten får flere point på tirsdag mod Malta, end Bulgarien får mod Tjekkiet. Eller at vi slår Malta med syv mål mere, en hvad Bulgarien slår Tjekkiet med.

Skulle vi ende på andenpladsen, så skal vi sammenligne os med de andre 2’ere. For den dårligste to’er kommer ikke i VM-kvalifikationsslutspillet.

I dette spil fratrækkes point og målscore mod gruppens lavest rangerede hold (fordi kun resultaterne mod de fem bedste hold i puljen tæller i denne sammenhæng).

Her ender Danmark med 10 point og en målscore på 9-11 (altså fratrukket point og mål fra 2-1 sejren mod Malta og sejren på tirsdag).

Estland og Holland kan hjælpe

Kun i en gruppe, har vi stadig en teoretisk mulighed for at matche en anden to’er.

I Gruppe D vinder Holland puljen, men kampen om andenpladsen er stadig åben.

Og her kan Rumænien og Tyrkiet, som de eneste hold stadig ende under os i 2’er-regnskabet, men det kræver visse usandsynlige resultater i sidste runde.

I øjeblikket før sidste runde på tirsdag, ser det således ud i Gruppe D:

Holland     25 point, målscore 32-5

Tyrkiet      16 point, målscore 16-7
Rumænien   16 point, målscore 17-12
Ungarn    14 point, målscore 19-20
Estland       7 point, målscore 6-18
Andorra     0 point,  målscore 0-28

Fratrukket kampene mod Andorra er scenariet således.

Holland     19 point, målscore 27-5
Ungarn       11 point, målscore 15-14
Tyrkiet      10 point, målscore 9-7
Rumænien     10 point, målscore 9-12
Estland       1 point, målscore 3-18

Ungarn har altså allerede 1 point mere end Danmarks 10 point i en potentiel 2’er-stilling, og må derfor ikke blive nummer to.

Andenpladsen skal gå til enten Tyrkiet eller Rumænien, som dog ikke må få flere point på tirsdag.

Derfor skal følgende betingelser gøre sig gældende, hvis Danmark skal til VM.

1) Andorra må ikke tabe i Ungarn…

2) Estland skal vinde i Rumænien

3) Tyrkiet skal tabe med minimum 0-4 hjemme mod Holland. Eller med fem mål.

Bliver Tyrkiet-Holland 0-4, så ligger Tyrkiet og Danmark helt lige (10 point og 9-11 i målscore), og så er det følgende regler som gælder:

1: Flest mål scoret i udekampe.
2: Disciplinær situation (gult kort efterfulgt af direkte rødt kort = -4 points, rødt kort = -3 points, to gule kort i samme kamp = -3 points, ét gult kort = -1 points).

.