AS (Roma) good as it gets

I Europa lige nu viser specielt ét hold tænder.

For ulvene fra AS Roma har fået en eventyrlig start på denne sæson.

Faktisk var ”giallorossi” tæt på at slå en europarekord i weekenden, men Tottenham Hotspurs’ rekord fra 1960/1961 med 11 sejre i de første 11 ligakampe består lige akkurat.

Hovedstadsklubben kunne nemlig ”kun” få 1-1 i Torino i runde 11 i den italienske Serie A og må nøjes med den italiensk rekord for flest sejre i træk i begyndelsen af en sæson. Ti styks. Bedre end Fabio Capellos Juventus fra 2006.

Men hvad er der dog sket i Rom?

Hvad skyldes succesen?

Her er et forsøg på, at finde årsager til stimen.

Klubben fra 1927

Store forventninger, men få højdepunkter.

Trods positionen som hovedstadens største klub, så behøver den 86 år gamle romerklubs trofæskab ikke være meget større end et større kosteskab.

Kun tre Serie A-titler (1942, 1983, 2001) er det blevet til samt ni pokaltriumfer, og klubbens største kamp er nok den tabte mesterholdsfinale til Liverpool i 1984, hvor svenske Nils Liedholms tropper blev de små i straffesparkskonkurrencen. Siden var heldet heller ikke med AS Roma i 1991, hvor UEFA Cup-finalen endte med et nederlag til Inter.

Den nye træner – Rudi Garcia

Efter placeringer uden for top fem i de seneste tre år, og en netop afsluttet sæson med et smerteligt pokalfinalenederlag til rivalerne fra Lazio, vendte Roma-direktionen sig mod en ny udenlandsk træner.

Som så mange gange før i historien.

Den første ”mister” i 1927 var den engelske legende William Garbutt. Siden har chefen i Roma haft både ungarsk, argentinsk og svensk pas og senest har ”giallorossi” haft både tjekkiske Zdenek Zeman samt spanske Luis Enrique. Uden succes trods perioder med flot spil.

Nu satser sportsdirektør Walter Sabbatini og den amerikanske klubpræsident James Pallotta på en fransk træner med en offensiv fodboldfilosofi, som ikke er bange for at give unge talenter chancen.

Rudi Garcia.

Træneren som lancerede en 17-årig Eden Hazard i Lille.

Mere Josep Guardiola end José Mourinho, beskrives den 49-årige franskmand med spanske rødder.

Efter succes i hjemlandet er Garcia endt i ”den evige stad”, og her håber Roma-fansene på, at den kunstentusiastiske franskmand kan finde den store pensel frem og male et skønmaleri, som han gjorde det med Lille, som med flot spil vandt the double i Frankrig i 2011.

For Garcia har studeret ”tiki-taka” og er en beundrer af trænervennen Rafael Benitez’ offensive form for fodbold. Tillært under et ophold i Valencia i 2001.

Et område, hvor Garcia dog ligner både Mourinho og Guardiola, er måden, den intelligente franskmand behandler sine spillere på. Mandskabsbehandlingen har nemlig et familiært skær. Han vil kende sine spillere som mennesker. Han holder dog den afstand, som der skal være mellem en chef og sine spillere.

Den gode stemning ses på banen, hvor spillerne viser mod til at søge nye løbebaner samt spille med masser af små afleveringer. Og jubler i samlet flok over målene.

”La squadra è ben messa in campo, con giocatori di livello internazionale, e poi quando la testa è libera si può fare tutto”

(Francesco Totti til Gazzetta dello Sport efter 3-0 sejren i Milano over Inter: ”Holdet står godt på banen, med spillere på internationalt niveau og når hovedet samtidig er frit, så kan man gøre alt.

Rudi Garcias system

Garcias hold spiller altid med en firemandsbagkæde, men ellers er det typerne i mandskabet som bestemmer, om systemet bliver 4-2-3-1 eller en formation med kun én defensiv midtbanespiller á la 4-1-4-1.

I Roma ofte med Daniele De Rossi som den kontrollerende spiller lige foran eller mellem stopperne. Både i boldbesiddelse og i forsvarssekvenser.

Garcia bruger tre løbestærke midtbanespillere centralt i banen som skal være dygtige presspillere, men som også skal have kapacitet til at gå med i feltet ved indlæg.

Købet i sommertransfervinduet af Kevin Strootman fra PSV Eindhoven er perfekt castet til de krav.

Fremme vil den franske træner helst have én central angriber. Aldrig to spydspidser, men gerne med en falsk 9’er, som Francesco Totti eller Marco Borriello gør det. Eller alternativt en offensiv midtbanespiller, så systemet tipper til en 4-6-0. Sådan afsluttede Roma kampen i Torino.

Men trods de frie tøjler til individualisterne, så er det kollektivet som er stjernen. Sjældent fremhæver Garcia en individualist på pressemøder.

Defensive mønstre

Kun to mål har min tidligere holdkammerat i Udinese Calcio (1998-2001), målmand Morgan de Sanctis, lukket ind i Serie A i denne sæson. Der gik 744 minutter fra Parmas Jonathan Biabiany scorede i runde 3 til Alessio Cercis udlignende mål for Torino i søndagens kamp. Kun en halv time fra klubrekorden.

Og det skyldes selvfølgelig ikke kun den “halvskøre” målmand, men et solidt defensivt fundament.

AS Roma spiller med varieret pres.

Det hænder, at romerne hurtigt går i erobringsspil højt på banen, men ofte er de rød-gule heller ikke bange for at stille sig tilbage og skærme af i bedste italienske stil. Især på udebane. Især ved en føring.

Tit står bagkæden på egen straffesparksfeltsgrænse, mens midtbanespillerne pumper i pres på boldholder. Og så kan holdets angribere godt tage sig en lille slapper, hvis de ellers har øje på deres direkte modstander. Det er en markeringsorienteret zoneforsvarsstil med stoppere som følger med sine direkte modstander, hvis forwarden falder ned på midtbanen.

Mest i øjnefaldende er Daniele De Rossi position som defensiv midtbanesweeper. Rollen dikterer, at han skal agere tredje stopper ved indlæg og andre farlige situationer.

Daniele De Rossi har bevæget sig ned mellem stopperne og sparker bolden væk efter et indlæg. (billeder fra Canal8)

Daniele De Rossi har bevæget sig ned mellem stopperne og sparker bolden væk efter et indlæg. (billeder fra Canal8)

Offensivt

De, for modstanderne, svært læsbare offensive mønstre og bevægelser er en vigtig del af den offensive filosofi. Personificeret ved den falske 9’er som flakker rundt på banen, og hvis plads centralt i banen i forreste linje overtages af enten kantspillere eller en central midtbanespiller.

Aleneangriberen Marco Borriello med bolden har fem spiller foran sig (også venstrebacken Balzaretti uden for billedet)

Aleneangriberen Marco Borriello med bolden har fem spiller foran sig (også venstrebacken Balzaretti uden for billedet) (billeder fra Canal8)

 

Kantspillerne er meget aktive aktører centralt i banen, for Garcia kræver nemlig altid mange folk foran boldholder og dermed flere spilmuligheder.

(billede på vej)

Med inspiration fra FC Barcelonas tiki-taka, ønsker Garcia en dynamisk spillestil med spillere i fri bevægelse, som ikke giver modstanderne referencepunkter.

Backerne skal skabe bredden og den defensive midtbanespiller (6’eren) skal blive centralt, men, ellers sætter kun fantasien grænser for Roma-spillernes offensive mønstre. Selvfølgelig under ansvar, så holdet ikke får slagside.

(billede på vej)

Som det spanske forbillede, dyrker romerne boldbesiddelsen. I snit 57,5% i Serie A. Kun Juventus og AC Milan har haft bolden mere på egne fødder i sæsonen, men en af grundene til Romas topplacering skal findes i andre spil-elementer.

Succeskriterierne kontra og dødbolde

Intet hold i Serie A har scoret så mange mål på omstillinger som Roma.

Hele fem mål på kontra (3 mål hjemme, 2 på udebane).

Især 3-0 målet på Giuseppe Meazza mod Inter var en smuk kontrascoring. Efter et hjørnespark til Inter, samles bolden op og en fire mod tre situation opstår med Kevin Strootman som den boldførende. Alessandro Florenzi banker sekunder senere bolden diagonalt i kassen. Bang!

Læg dertil seks Roma-scoringer fra standardsituationer i sæsonen (og fire på straffespark), og du har et hold som kan score mål på mange forskellige måder.

AS Roma.

Det bliver ikke meget bedre.

Links

http://www.zonalmarking.net/2013/10/21/roma-2-0-napoli-pjanic-punishes-napoli-after-two-cannavaro-fouls/

http://www.forza-roma.com/72512/rudi-garcia-tutta-la-storia-del-nuovo-tecnico-della-roma

http://www.asrtalenti.altervista.org/index.php?a=allenatori.htm

www.whoscored.com