“De spiller norsk”

Du har sikkert også læst det før.

Eller hørt bemærkningen som tilskuer til en fodboldkamp.

En forsvarsspiller sparker en lang bold fra bagkæden mod de forreste spillere, og så kommer kommentaren på sidelinjen: “De spiller norsk“.

Og sådan praktiserer sikkert stadig mange norske klubhold sin fodbold, for den direkte stil gav stor succes i 90’erne.

Men hvis du orker, at læse disse linjer færdige, så skulle der til sidst gerne tegne sig et mere nuanceret billede af den norske spillestil, som det danske landshold skal forsøge at tackle på fredag i Herning.

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med mere hollandsk inspiration end engelsk.

Fra Engeland til Norge, der sejlede en bold

Engelsk fodbold har historisk set haft stor indflydelse på Norge. Det er fra fodboldens moderland, at den første inspiration kom i 1885, da Christiania Footballclub blev stiftet af to englandsfarende nordmænd.

Siden kom en kort norsk storhedstid sidst i 30’erne, hvor et af højdepunkterne på vej mod OL-bronze var 1-0 sejren over værterne fra Nazi-Tyskland. Den eneste fodboldkamp, som Adolf Hitler overværede. Det knebne 1-2 nederlag efter forlænget spilletid ved VM i 1938 til de senere verdensmestre fra Italien viser, hvor tæt på eliten nordmændene var.

Siden blev højdepunkterne færre indtil 60’erne, hvor Norge viste sig som foregangsmænd i Skandinavien.

I 1968 åbnede den Norske Idrætshøjskole for sine aktiviteter, hvilket for fodbolden i Norge åbnede op for en mere teoretisk og forskningsbaseret tilgang til fodbolden. Her uddannede Egil “Drillo” Olsen sig.

I 1969 skete en ny påvirkning fra England, da George Curtis blev træner i Rosenborg. Det gav Trondhjem-klubben et mesterskab i 1969 og sølv i 1970 med en spillestil, som aldrig var set før i Skandinavien: Zone-opdækning i forsvaret. 4-4-2. Uden sweeper og med fokus på presspil. Helt uhørt på den tid, hvor mandsopdækning foran en libero var moderne. Rosenborg var altså de første på kontinentet til at spille med flad firemandsbagkæde, hvilket er et koncept som holder den dag i dag. Men udskældt i samtiden for at være for defensiv, hvilket også kostede Curtis jobbet.

Drillo ønske effektiv fodbold. Ikke poleret

Drillo ønske effektiv fodbold. Ikke poleret

Men så kom Egil Drillo Olsen i 1990 med sin direkte spillestil og fik Norge kvalificeret til VM i både 1994 og 1998, hvilket også gav en 2. plads på FIFA’s verdensrangliste.

Drillo’s fodboldfilosofi blev dannet i 80’erne og var meget påvirket af de engelske fodboldteoretikere Allen Wade og Charles Reep, som blandt andet havde studeret en scorings anatomi ved VM i 1982 samt i diverse engelske kamp. Konklusionen på statistikkerne var, at direkte spil var mere effektivt end possession eftersom 7 af 9 mål blev scoret efter et angreb med mindre en tre afleveringer.

Allen Wade’s bog “The FA guide to training and coaching” blev derfor en central manual på træneruddannelsen i Norge.

Da Drillo skulle skrive sin egen Master-opgave på træneruddannelsen, studerede han statistikker fra forskellige kampe, og konklusionen blev også her, at det er mere sandsynligt at score mål, hvis modstandernes målmand har bolden end din egen. Boldens position har større betydning, end hvilket hold der er i boldbesiddelse.

Derfor spillede Norge under Drillo 4-5-1 med en stor og fysisk stærk targetmand som kantspiller. Bolden skulle hurtigt transporteres fremad, gerne med en diagonalbold fra back til den modsatte kantspiller, og på midtbanen skulle typerne være løbestærke og “gennembrudshidsige”. Grundet landsholdets manglende succes og den generelle konsensus om underlegne fodboldfærdigheder, blev denne knap så kønne spillestil accepteret i Norge. For sejrene blev flere og flere.

1996-1998 er den bedste tre-årige periode i norsk landsholdsfodbolds historie.

Efter Drillo kom Nils Johan Semb, som førte Norge til EM i 2000, men siden har nordmændende ikke set deres yndlinge ved en slutrunde.

i 2008 under Åge Hareide vandt landsholdet ikke en eneste kamp.

Norsk klubfodbold i krise?

Strømsgodset blev i 2013 for anden gang i klubbens historie vinder af Tippeligaen (vandt også i 1970). Med et points forspring foran landets mest vindende klub fra Rosenborg.

En spændende afslutning, men tilskuertallene er dårlige.

For syvende år i træk er der kommet færre tilskuere på stadion til kampene i Tippeligaen. I 2007 var der i gennemsnit 10.521 i Norges bedste liga. I 2013 er tallet 6.829. Et fald på 35%. En af årsagerne er helt sikkert de ustabile præstationer af topklubberne Brann, Vålerenga og Rosenborg, men det kan ikke være hele forklaringen. Det fodboldgale land er ikke helt så tosset med fodbold længere.

I Europas klubturneringer kom Tromsø i Europa League (men er nu rykket ud af Tippeligaen), mens Ole Gunnar Solskjaers mesterhold fra Molde tabte i første runde af kvalifikationen mod Champions League til Legia Warszawa (på reglen om udebanemål), og Rosenborg røg skuffende ud til St. Johnstone fra Skotland. Strømsgodset klarede et ungarsk hold i første runde men røg så ud til de stærke tjekker fra Jablonec.

Landsholdet lige nu – Fra Drillo til Høgmo

71-årige Egil “Drillo” Olsen blev ikke uden virak “afsat” som træner efter hjemmenederlaget på 0-2 til Schweiz i september 2013. Presset til fyring?

Ny landstræner blev Per-Mathias Høgmo. Verdens eneste fodboldtræner med en doktorgrad i verdens mest populære sport, og den 53 årige træner fik fire træningsdage inden den første landskamp på udebane i Slovenien. Nu skulle Norge spille mere offensivt.

Resultatet blev dog 3-0 til hjemmeholdet. Fire dage senere gav Daniel Braatens scoring 1-1 mod Island foran kun 6.791 tilskuere på Ullevaal i Oslo. “Fantasiløst,” kaldte Høgmo efterfølgende angrebsspillet trods 61% boldbesiddelse.

Norge blev nummer fire af seks hold i gruppen og de fem hjemmekampe i Oslo blev gennemsnitligt set af kun 11.419 tilskuere.

Så det er “op ad fjeldet” for den nye norske landstræner, som ikke kan prale af titler på cv’et.

Den sympatiske nordmand har som træner tabt en pokalfinale i både Norge og Sverige og fik nok sin største succes som træner i nordlige Tromsø, som han førte ud i Europa to år i træk (2011 og 2012). Men også haft en periode i 2006 på sidelinjen grundet stress. I svenske Djurgården blev han hentet ind i maj 2012, og fik reddet klubben fra en truende nedrykning. Med heltestatus i Stockholm som konsekvens.

Truppen mod Danmark

”Vi har startet på en sportslig reise hvor vi er inne i et generasjonsskifte”
(Landstræner Høgmo før kampen mod Danmark)

Nu gælder det Danmark for Høgmos udvalgte, som er en trup med en del nye spillere grundet afbud.

Anfører Brede Hangeland (Fulham) samt Daniel Braaten (FCK), Alexander Tettey (Norwich), Joshua King (Blackburn), Håvard Nordtveit (Bor. M’gladbach) med flere er alle skadede, hvilket har givet Høgmo mulighed for at se nye spillere an samt smage på et generationsskifte (spillerne i truppen mod Danmark er knap 25 år i snit).

Ud er også røget OB’eren Espen Ruud (29 år), Frode Johnsen (39 år), Øyvind Storflor (33 år), Ardian Gashi (32 år) og også ex-FCK’eren Christian Grindheim.

Nu satser Høgmo i endnu større grad end Drillo på den stamme af U21-landsholdsspillere, som spillede Norge i semifinalen ved sommerens EM i Israel inden Isco’s Spanien stoppede eventyret. Hele ni af succesdrengene er med i truppen mod Danmark.

Ind i landsholdstruppen er kommet tre U21-landsholdsspillere som alle kommer fra Ole Gunnar Solskjaers Molde, som vandt mesterskabet i 2011 og 2012. Højre backen Martin Linnes (22 år), den 23-årige angriber Jo Inge Berge (han bliver dog først klar til Norges efterfølgende kamp mod Skotland), og ønsket om at kigge mod fremtiden illustreres især ved udtagelsen af den tidligere Manchester United-akademispiller Mats Møller Dæhli (18 år) som har haft en rigtig god halvsæson for Molde. Læg dertil de efterudtagede Rosenborg-spillere Stefan Strandberg (norsk anfører ved U21-EM) og venstrebacken Jørgen Skjelvik (skadet under U21-EM).

Men efterudtaget er også Morten Gamst Pedersen (32 år)….

Så en decideret revolution er det endnu ikke blevet til. Erfaring skal der også til.

Faktisk er Drillos valg af spillere til startformationen (4-5-1) mod Cypern i september….

R. Jarstein

E. Ruud –  J. Bjørdal – B. Hangeland – T. Høgli

A. Gashi

D. Braaten  – M. Eikrem – S. Johansen – T. Elyounoussi

M. Abdellaoue

…ikke så forskellig fra Høgmo udvalgte (4-4-2) i Slovenien en måned senere. Kun to nye navne:

Rune Jarstein

16 Omar Elabdellaoui – 3 J.Bjørdal – 5 B. Hangeland – 2 T. Høgli

15 P. Skjelbred – 11 M.Eikrem – 17 S. Johansen – 10 Tarik Elyounoussi

9 Moh. Abdellaoue – 21 D. Braaten

Til gengæld er inklusionen af rapfodede Per Ciljan Skjelbred fremfor en balancespiller, den 32-årige Ardian Gashi (Helsingborg), et illustrativt signal om en mere offensiv spillestil, lige som valget af Elabdellaoui på højre backen, som er noget mere teknisk raffineret end den dynamiske OB’er Espen Ruud, viser det samme.

Et bud på den forventede norske opstilling mod Danmark er:

Rune Jarstein fra Viking Stavanger i mål. En 29-årig høj moderne målmand med fine fødder.

Højreback bliver dribleren fra Eintracht Braunschweig, Omar Elabdellaoue, med de marokkanske rødder og Rommedahl-antrittet.

Centralt i bagkæden spiller den tidligere OB’er Tore Reginiussen (Rosenborg) samt den 25-årige Daniel Agger-kopi Vegard Forren (Molde). Venstreback bliver den nye anfører Tom Høgli (Club Brügge). En tofodet altmuligmand som er mest defensiv men har gode indlæg.

Højrekant bliver den genopståede Per Skjelbred (udlejet fra HSV til Hertha Berlin). Meget rapfodet og ikke ulig Emil Larsen. Centralt spiller U21-duoen, den højrefodede tekniker Magnus Eikrem (Heerenveen), samt den lidt mere defensive Kim Källström-kopi, Stefan Johansen. En 22-årig guldvinder fra Strømsgodset. Både aggressiv i det defensive samt en afleveringsstærk spilfordeler. På venstre kant skal vi se Tarik Elyounoussi. Endnu en “marokkansk” Bundesliga-spiller, da Hoffenheim har glæde af denne norske version i spillestil af Kasper Kusk.

Fremme får vi, i stedet for Daniel Braaten, det mest varme navn i Norge, Ola Kamara. Angriberen, som har rødder i Sierra Leone, scorede 12 mål i 14 kampe for mesterholdet Strømsgodset på sit udlån siden juli fra østrigske SV Ried. Kamara er mere Zuma end N’Doye. Som makker mod Danmark skal han muligvis agere med en anden “9’er” Mohammed “Moa” Abdellaoue, storebror til OB’s “Mos”. Men det bliver ikke til megen spilletid for venstrebenede “Moa” i William Kvists VFB Stuttgart, så i topform er den 28 årige “marokkaner” ikke.

Den nye spillestil

Spillergruppen er vant med å spille slik i klubbene sine. Jeg prøvde å gjøre mitt beste for å spille som Drillo ville jeg skulle spille. Det var ikke enkelt, men jeg prøvde å tilpasse meg
(Alexander Tettey i september 2013 om Norges nye spillestil under Høgmo)

Kigger man derimod på Norges spillestil under Drillo, som i udebanekampen for et år siden i Schweiz (1-1), og sammenligner den med Høgmos første kamp i Slovenien, er forskellene markante.

For det første er formationen ændret fra 4-5-1/4-1-4-1 (Drillo) til 4-4-2/4-2-3-1 (Høgmo).

Det betyder en anden defensiv balance. Drillo ønskede tre centrale midtbaneløbere, hvoraf den ene var en decideret balancespiller foran bagkæden, og de to andre også skulle trykke på i modstanderens straffesparksfelt.

Drillos 4-3-3 eller 4-5-1 løber de første skridt i kampen mod Schweiz

Norge i hvide trøjer. Drillos 4-3-3 eller 4-5-1 løber de første skridt i kampen mod Schweiz. Læg mærke til, hvor tæt de 3 centrale midtbanespillere ligger.

Høgmo bruger to mere eller mindre sidestillede balancespillere som aldrig (eller sjældent?) går i feltet ved indlæg.

Men hvor Drillo havde tre decideret offensive spillere i sit system i Schweiz (de to kanter og den enlige spids), så havde Høgmo fire med på sit hold i Slovenien: De to kanter (Elyounoussi og Skjelbred) samt to spidser (Braaten og Abdellaoue/Kamara).

Kanternes placeringer og løbemønstre har også ændret sig.

Hvor wing’erne før stod meget bredt, så vil Høgmo have “inn-overkanter” som deltager i spillet centralt på banen.

Både Skjelbred (højre kant) og Elyounoussi (venstre kant) ligger centralt, mens backerne (Høgli og Elabdellaoue) holder bredden

Norge i røde trøjer mod Slovenien. Den centrale spiller Magnus Eikrem har bolden. Både Skjelbred (højre kant) og Elyounoussi (venstre kant) ligger centralt nærmest boldholderen, mens backerne (Høgli nr.2 og Elabdellaoue modsat) holder bredden. Braaten og Abdellaoue (nr.9) i forreste linje.

Denne mere offensive tilgang til spillet, giver en anden og mere skrøbelig defensiv balance, hvilket man så mod Slovenien som nemt overspillede Norges midtbane i begyndelsen af kampen, og kom nemt til indlæg og gennembrud.

Det kan tage tid, at få offensive kanter som Skjelbred og Elyounoussi til at indgå i zoneforsvaret på midtbanen, så modstanderne ikke finder mellemrummene så nemt. Samtidig med at man ikke mister momentum foran bolden. Lige som det tager tid at skabe nye relationer på banen.

Offensivt vil Høgmo satse på flere fronter.

Vi jobber mye med kombinasjonen av det å styre kamper, utvikle kontringsspillet og gjenvinning. Det siste er ekstremt viktig i dagens internasjonale fotball
(Høgmo om fokuspunkterne før kampen mod Danmark)

Norge skal være mere bestemmende i kampene, men samtidig ikke tabe det, som de var dygtige til på forhånd: Genpres og omstillinger.

Konklusion

De danske tilskuere skal forvente et norsk hold, som har mange kvaliteter i boldbesiddelse. Dygtige centrale midtbanespillere, især 22-årige Stefan Johansen som ikke bliver længe i Tippeligaen, samt rapfodede kantspillere. Højrebacken Elyounoussi er også mere wing end forsvarsspiller. Et spændende bekendtskab, som spiller norsk på “den nye måde”.

Den danske midtbane skal passe på mellemrummene, hvor begge kanter søger ind, og så er nordmændene altid farlige på omstillinger og dødbolde.

Svaghederne hos nordmændene ligger i en defensiv, hvor de individuelt ikke har international klasse, og hvor bagkæden heller ikke er sammenspillet. Lige som midtbanen ikke har fundet den kollektive sammenhørighed som er krævet for et vinderhold.

De danske kanter bør med lidt tålmodighed finde plads mellem linjerne og udnytte den norske usikkerhed i det nye system, lige som vores backer bør kunne komme til masser af indlæg i rummene bag og på siden af de offensive norske kanter.

Læg dertil en Nicklas Bendtner som med en koncentreret indsats bør dominere Vegard Forren og Tore Reginiussen i det norske centrale forsvar.

Hvis de rød-hvide kommer ud med den forventede intensitet, bør chancerne komme jævnt fordelt i løbet af kampen og en dansk sejr være inden for sparkevidde.

Sammenligning med Danmark

 

Norge

Danmark

Indbyggere 5.063.000 5.6 mio
Område 385.000 km2 (8 gange større) 42,915 km2
Nationens konstitution 1814 8. århundrede
Landskampe i alt 770 cirka 775 (791 i følge DBU)
Historisk: Mål per kamp 1,49 1,83
Historisk: Mål imod 1,69 1,37
Historisk: Vundne kampe i % 35% 46% (50% i 90’er og 00’er)
Indbyrdes sejre i % 21/89 (23,6%) 53/89 (59,6%)
Slutrunder 3 (1994,1998, 2000) 12 (4xVM + 8x EM)
Registrerede fodboldspillere 470.535 (38% flere end i Danmark) 341.342