Mortens Mandagsmening (uge 50+51): Min rangering af de 32 VM-hold

Det 20. VM i historien bliver stort, og det er snart!

Lodtrækningen til grupperne har fået spændingen til at stige.

Men hvem er favorit? Hvor ligger der en overraskelse Og hvem får med sikkerhed klø?

Baseret på historiske bedrifter, de aktuelle trupper samt resultaterne i test- og kvalifikationskampe i 2012 og 2013 mellem de kvalificerede nationer, har jeg forsøgt mig med en rangering af landsholdene.

Præmissen er, hvem har størst mulighed for at stå med “The Fifa World Cup Trophy” den 13. juli 2014 på Maracana Stadion i Rio?

Først de svageste af de stærke nationer.

32. Australien – Foryngelse fremmer ikke forståelsen

Den tyske træner Holger Osieck blev fyret efter Australiens to 0-6 blamager mod først Brasilien og siden Frankrig. Ny landstræner er den mere runde og vellidte person, græskfødte australier Ange Postecoglou. Han satser på yngre kræfter. Det så man i Australiens seneste landskamp (og Postecoglous eneste som træner) mod Costa Rica, hvor startopstilingen var tre år yngre i snit. Men det var dog erfarne og indskiftede Tim Cahill (ex-Everton. Nu New York Red Bulls) som pandede sejren hjem på 1-0. Spillestilen er også ændret. Fra Osiecks mere fysiske og erfarne hold (4-2-3-1) til en mere boldbesiddende men dog stadig direkte spillende 4-4-2. Holdets profiler er Crystal Palace’s anfører Mille Jedinak samt angriberen fra Bayer Leverkusen Robbie Kruse. Men måske 20-årige Tom Rogic (Celtic) nu får chancen? Styrke: Dødbolde.

31. Iran – Erfarent hold, men mangler atomkraft foran mål

Portugisiske Carlos Quieroz (ex-Manchester United, Portugal og Real Madrid) er træner og spillestilen er europæisk med en 4-2-3-1 opstilling. Kvalifikationen til VM skyldtes to 1-0 sejre over Sydkorea, hvor især udesejren i sidste runde i Seoul var heldig efter et stort koreansk forsvarskiks. Holdet scorer ikke mange mål og har kun få profiler på det erfarne hold, som med en gennemsnitsalder på 29,7 år er VM’s ældste sammen med Elfenbenskysten. Den største profil er den tidligere Osasuna-spiller (6 år i La Liga) Javad Nekounam (33 år) som er både anfører og landskampsrekordholder med 137 optrædender. Men også de to neutraliserede legionærer, højrekanten Ashkan Dejagah (27 år, tysk født, nu i Fulham) og angriberen Reza “Gucci” Ghoochannejhad (26 år, Standard Liege, opvokset i Holland og Belgien) gør sig bemærket. Et talent at holde øje med er 20-årige Alireza Jahanbakhsh, som er holdkammerat med Søren Rieks og Kevin Conboy i den hollandske bundklub, NEC Nijmegen. Andre VM-nationer end Sydkorea har Iran ikke målt sig med i de seneste to år. Men man tabte til Albanien…

30. Algeriet – Kaosteori

Kaosforsvar og lynhurtige offensive spillere. Sådan opsummeres Algeriet, som kvalificerede sig til VM på reglen om udebanemål efter 2-3 og 1-0 over Burkino Faso (som var Africa Cup of Nations-finalist i 2013). Struktur, tålmodighed og kontinuitet finder man ikke i Afrikas største land. 28 trænerfyringer var der i den lokale liga i 2012/2013. Spillestilen er individuelt præget. Både offensivt og defensivt. En bagkæde på linje er et sjældent syn. Profilerne er den centrale forsvarsspiller og anfører Khalid Bougherra (ex-Rangers FC. Nu i Qatar), Sofiane Seghouli (højrefløj i Valencia), Islam Slimani (angriber i Sporting CF) samt den vævre venstrewing El Arbi Hillel Soudani (Dinamo Zagreb). Men de unge talenter Ishak Belfodil og Saphir Taider (begge fra Inter i Milano) presser sig på. Der bliver sikkert ikke scoret mange mål imod Algeriet til VM, men ud ryger de alligevel hurtigt fra Gruppe H. Belgien, Rusland bør være for stærke.

29. Sydkorea – Småt og ikke helt godt nok

Til gengæld har Algeriet en fin mulighed for at slå Sydkorea som heller ikke kan prale af ro og stabilitet. Trods 1-0 nederlaget til Iran i Seoul kvalificerede Sydkorea sig til VM, men det kostede træneren jobbet, og legenden Hyuong Mo Bo (som var anfører på VM-semifinaleholdet ved VM i 2002) er den tredje landstræner på tre år. Spillestilen er en mere disciplineret version af 4-2-3-1 end for eksempel Algeriet. Pæne linjer i defensiven og fine offensive mønstre på banen. Små hurtige teknikere. Resultaterne mod de andre VM-nationer er dog ikke prangende. Eneste sejr i 11 opgør er 2-1 sejren over Schweiz. Læg dertil 9 nederlag. Profiler har Sydkorea både i Premier League (4) og Bundesligaen (3), og især Heung Min Son (21 årig tekniker fra Bayer Leverkusen), Ki Sung-Yueng (udlejet fra Swansea til Sunderland) og Ji Dong Won (Sunderland) bør fremhæves). Men ved VM får de kun tre kampe.

28. Costa Rica – De Fodboldgale

Cristian Bolanos (FCK) skal med til VM. Hans Costa Rica blev nummer to i den Nord- og Mellemamerikanske kvalifikationsturnering efter USA (fordi Mexico underpræsterede). Landet er det mest fodboldskøre af alle VM-nationerne. Næsten hver fjerde indbygger (af cirka 4,6 millioner) er tilknyttet fodboldspillet som enten spiller, træner, dommer eller leder. Trænermæssigt har landsholdet haft 13 trænere siden 2000. Den nuværende er colombianer. Ustabilt: Mod de andre VM-nationer har man slået USA og Mexico men tabt til Australien. Profilerne er den unge angriber i græske Olympiacos Joel Campbell samt venstrebensteknikeren fra Fulham Brian Ruiz. Ellers er holdet også præget af en skandinavisk præget gruppe, da hele otte spillere i bruttotruppen (Bolanos, Gamboa, Oviedo, Calvo, Borges, Gonzales, McDonald, Meneses) er/har nordisk fodbold på CV’et. Gruppe D’s modstandere er Uruguay, England, Italien. Adios!

27. Honduras – Samba på mellemamerikansk

Wigan Athletic har gode scouts i Honduras. Fem spillere har Manchester-klubben hentet gennem de seneste år, hvoraf Maynor Figuerora (nu i Hull City) og Wilsom Palacios (nu i Stoke City) er de mest kendte. Honduras kvalificerede sig til VM på grund af deres gode hjemmebane, hvor USA og Costa Rica blev slået. Største bedrift var dog 2-1 triumfen i Mexico City, hvilket kostede Torres trænerjobbet for de grønklædte. Spillestilen er brasiliansk i en fedtfattig udgave. Masser af fantasi og offensivt kreativitet. Saksespark, fart og dansetrin. Men ingen defensiv organisation. 0-5 mod Brasilien, 2-2 mod Ecuador har FIFA-ranglistens nr. 41 præsteret. Læg mærke til angriberen Jerry Bengtsson fra New England Revolution. Han kan lave mål, mens holdets største talent hedder Andy Najar (årgang 1993 fra Anderlecht). Honduras har erfaring på holdet, men mod Schweiz, Ecuador og Frankrig (Gruppe E) kan kun nogle perfekte sambatrin og meget held i den anden ende give dem succes.

26. Bosnien-Herzegovina – Debutanter midt i en drøm

Det er en enventyrhistorie at dette unge og lille land har kvalificeret sig til nationens første VM i fodbold. Bosnierne vandt overraskende deres kvalifikationspulje foran Grækenland som man slog 3-1 på hjemmebane. Bosniens målscore i puljen efter 10 kampe var 30-6 mens grækernes var 12-4… Træningsresultaterne mod de andre VM-nationer viser, at holdet ikke er så langt fra at kunne bide støvler med de store: 0-2 mod Argentina, 1-2 mod Brasilien. Stjernespillerne hedder Edin Dzeko (Manchester City), Miralem Pjanic (AS Roma), Vedad Ibisevic (VfB Stuttgart), stopper Emir Spahic (Bayer Leverkusen) og spilfordeler Zvjesdan Misimovic (31 år) som nu spiller i kinesisk fodbold. Syv spillere har kontrakt i tyske klubber. i Gruppe F skal Safet Susic’ udvalgte kæmpe med Nigeria og Iran om andenpladsen efter Argentina. Jeg tror Super Eagles kommer til at skuffe de 3,8 millioner bosniske indbyggere.

25. Cameroon – Utæmmeligt ustabilt

Endnu et land med trænerskift på trænerskift. 14. landstræner er tyske Volker Finke siden 2000. Men til VM fik han “de utæmmelige løver”, da Tunesien fik tæsk 4-1 i Cameroon (efter 0-0 i første play-off-opgør i Tunis). Play-off-opgørene blev dog først sikret i ekstremer, da Cameroons Fodboldforbund blev suspenderet, mens landsholdet samtidigt fik tilkendt sig en skrivebordssejr over Togo, samt senere da Aurelion Chedjou (forsvarsspiller i Galatasaray) sikrede en “skal-vinde-kamp” med 1-0 sejr over Libyen i sidste opgør i første gruppespil. Nu gælder det VM’s gruppe A, hvor Kroatien og Mexico er konkurrenterne til andenpladsen efter den sikre gruppevinder Brasilien. Her sætter de 20,5 millioner cameroonesere deres lid til rockstjernen Samuel Eto’o (32 år, Chelsea FC), midtbanestyrmanden Alexander Song (26 år, FC Barcelona) men læg også mærke til disse spillere fra en trup, som udelukkende består af legionærer i europæiske klubber: Lynhurtige Benjamin Moukandjo (Nancy) og Jean Makoun (Rennes). Talentet hedder Fabrice Olinga. 17-årig angriber i Malaga! Cameroon spiller 4-2-3-1 og har utæmmelige tekniske, atletiske og fysiske dyder. Men om de spiller godt eller skidt er et terningkast.

24. Kroatien – Åbningskamp mod Brasilien: Det kunne have været os…

Dårligste 2’er i Europas kvalifikationspuljer. Og med på Danmarks bekostning. Igor Stimac blev fyret som kroatisk landstræner efter kvalifikationspuljens sidste to kampe, nederlagene til Belgien og Skotland. Ind kom endnu en tidligere spiller og tidligere U21 landstræner, Niko Kovac, og fik kroaterne sikkert gennem de to møder med Island. På listen over nationer med flest fodboldspillere per indbygger ligger Kroatien nummer fem af de 32 VM-deltagere. I følge FIFA har 8,5% af de 4,3 millioner indbyggere i Kroatien fodbold som arbejde eller primær hobby. Men kun 23 spillere har Stimac og Kovac brugt i kvalifikationskampene. Det er rekordlavt (efter Belgien som kun brugte 22) sammenlignet med konkurrenterne til VM. Profiler: Anfører Darijo Srna (31 år fra Shakhtar Donetsk), kreatøren Luka Modric (28 år, Real Madrid), bomberen Mario Mandzukic (27 år, Bayern München. Som blev udvist mod Island og får karantæne i VM’s første 1, 2 eller måske 3 kampe). Talenter: Den nye Modric, Mateo Kovacic (FC Internazionale, 19 år), og den høje angriber Ante Rebic (20 år, Fiorentina). Gruppe A vindes af Brasilien og jeg tror ikke, Kroatien kan slå Mexico. Tidligt exit.

23. GrækenlandTysk forsvarsdisciplin med portugisisk angrebstwist

Europamestrene fra 2004. Succestræner Otto Rehhagel er blevet udskiftet med den 59-årige Benfica-fan, portugisiske Fernando Santos. Stilen har fået et offensivt twist, men Grækenland er stadig uhyre svære at score imod. Bosnien måtte bruge tre dødbolde til at vinde 3-1 over grækerne og i play-off scorede Rumænien også efter et frispark (1-3 i Athen) samt et bizart forsvarskoks i Rumænien (1-1). Den græske liga er under foryngelse og med færre udlændinge grundet finanskrisen (2 af 3 spillere er græker), men landsholdet er stadigt besat af erfarne spillere. Hvor er talenterne? Dog var alderssnittet for den græske start-11 mod Rumænien kun 26,9 år, men ingen var under 25 år. De bedste spillere er krigeren Giorgos Karagounis (Fulham, 36 år, rekordmange 131 landskampe), den brandvarme bomber Kostas Mitroglou (25 år, Olympiacos), samt forsvarsklippen Sokratis Papastathopoulos (25 år, Dortmund). VM’s Gruppe B består også af Elfenbenskysten, Japan og mit bud på en puljevinder Colombia. Det bliver snert.

22. Japan – Kan brillere mod de bedste og ordnes af de ordinære

Femte VM i træk. Men helt glat gik det ikke. Første kvalifikationspulje mod VM gav kun en andeplads efter Uzbekistan for Alberto Zaccheronis japanere. Siden gav den afgørende kvalifikationspulje en sikker førsteplads foran Australien trods et nederlag undervejs til Jordan (1-2). Spillestilen er europæisk på den teknisk, boldbesiddende og bevægelige måde, hvilket vi også så under Confederations Cup, hvor især nederlagene til Italien (3-4) og Mexico (1-2) var uheldige. Testkampene mod andre VM-nationer har generelt været opløftende: 3-2 over Belgien, 2-2 mod Holland, 3-1 over Ghana, 1-0 over Frankrig. Læg dertil nederlag til Nordkorea, Hviderusland og Jordan, og man ser en kontrast. Og 2-4 mod Uruguay. Otte spillere har arbejde i Bundesligaen. Shinji Kagawa (Manchester United), superteknikeren Keisuke Honda (CSKA Moskva, snart AC Milan), Yuto Nagatomo (FC Internazionale), Shinji Okazaki (Mainz 05 og topscorer i kvalifikationen med 8 mål) er de største profiler. Kan Japan slå Colombia, Elfenbenskysten og Grækenland? Ja på en rigtig god dag. Men de bliver udfordret på fysikken og ved opdækningen på dødbolde (se Belgien score til 2-3). Det ligner et tidligt farvel.

21. Schweiz – Young guns!

Et ungt hold og en erfaren tysker med taktikstokken. Det ser lovende ud for Ottmar Hitzfelds Schweiz, som jo var det eneste hold som slog Spanien ved VM i Sydafrika i 2010. Og det eneste hold i VM’s historie som er røget ud af en slutrunde uden at indkassere mål (VM 2006). Det er jo iøvrigt i Schweiz, at den italienske “catenaccio”-forsvarsstil har sine rødder. Vejen mod VM 2014 var så let, som det nu kan blive: Slovenien, Island, Cypern, Norge. Men sejre i testkampe over Brasilien (1-0), Kroatien (4-2) og Tyskland (5-3) viser, at holdet har potentiale til noget stort. Bayern Münchens Xherdan Shaqiri (kun 21 år) er en oplevelse i sig selv. Lavt tyngdepunkt, lynhurtig og bomstærk. Husk også landsholdets Napoli-motor på midtbanen i Gökhan Inler, Blerim Dzemaili og Valeron Behrami. Etablerede unge spillere er der mange af. Den stærke 10’er Granit Xhaka (21 år, Gladbach), den fysisk stærke angriber Haris Seferovic (21 år, Real Sociedad) samt den centrale forsvarsspiller Fabian Schär (21 år, FC Basel) er de mest prominente. Hitzfelds hold havnede i VM’s Gruppe E sammen med Ecuador, Frankrig og Honduras. Meget uforudsigeligt, men mit bedste gæt er, at Frankrig og Ecuador (grundet “hjemmebanen” i Sydamerika) tager de første pladser.

20. USA – Ikke stjerner og (fart)striber nok?

USA er et af de oprindelige landshold (dog med 6 britiskfødte spillere) fra det første VM i 1930, hvor semifinalen blev tabt til 6-1 til Argentina. Hele 10 slutrunder er det faktisk blevet til for den største nation ved det kommende VM, hvor især 1-0 sejren over arrogante England i 1950 kan huskes. Soccer er umådelig populær “over there”, da lige knap 8% af befolkningen enten er spiller eller leder. Det er den niende bedste kvote sammenlignet med alle VM-deltagerne. I alt 38 spillere brugte landstræner Jürgen Klinsmann på USA’s vej mod VM i Brasilien. To kvalifikationspuljespil skal alle hold i Nord- og Mellemamerika igennem, og selvom udekampene først i Jamaica og siden i Costa Rica samt Honduras blev tabt, så var kvalifikationen aldrig i fare. Til gengæld har “USMNT” som holdet forkortes i testkampe vundet over både Italien, Bosnien og (et alternativt hold fra) Tyskland. Og spillet 2-2 i Rusland. De erfarne profiler Clint Dempsey (30 år, ex-Tottenham. Nu Seattle Sounders) samt Landon Donovan (154 landskampe, 31 år, L.A. Galaxy) har ikke været med på det seneste, men det har andre profiler som målmand og anfører Tim Howard (Everton), venstrebacken DaMarcus Beasley (ex-PSV, 114 landskampe), midtbanemanden Jermaine Jones (32 år, Schalke 04), muskelangriberen Jozy Altidore (Sunderland, 23 år) og den dygtige centrale forsvarsspiller Omar González (25 år, L.A. Galaxy). Et hold med teknik, hurtighed og fysik, men mod Tyskland, Portugal og Ghana har holdet hverken stjerner eller fart(striber) nok til at gå videre.

19. Mexico – VM nær misset: Fire trænerskift, systemskifte og et historisk lavpunkt

Et land med mere end 100 millioner indbyggere og fine VM-traditioner. Mexico var også med ved VM i 1930, og VM-værtsårene 1970 og 1986 gav kvartfinalepladser. Men forventningerne er derfor også store hvilket er årsagen til, at landsholdet har haft fire landstrænere i kvalifikationenkampene mod VM (14 trænerskift på 13 år) samt et systemskifte fra 4-2-3-1 til 3-5-2, og hvor nederlaget på hjemmebane til Honduras var lavpunktet (kun det andet hjemmenederlag i 78 kvalifikationskampe i historien). Var det ikke for et udlignende mål i overtiden af USA i Panama, så var Mexico helt ude. Derfor måtte “El Tri” ud i play-off-kampe mod New Zealand, hvor et hold som udelukkende bestod af spillere fra den hjemlige liga dog smadrede “kiwierne” 5-1 og 4-2. Nuværende landstræner Miguel Herrera så i disse kampe bort fra legionærerne Javier “Chicharito” Hernandez (Manchester United og landets største stjerne), teknikeren Giovanni Dos Santos (Villarreal), kantspilleren Andres Guardado (Valencia), stopperen Hector Moreno (Espanyol), midtbanemændene Hector Herrera (Porto) og Javier Aquino (Villarreal). Alle spillere som var med landsholdet til Confederations Cup. I stedet har blandt andre angriberne Oribe Peralta (dobbelt målscorer i OL-finalen og var med mod det danske ligalandshold i januar) samt det unge høje målscoretalent Raul Jimenez (22 år) profileret sig. Spillestilen ligger vægt på boldbesiddelse og hurtig boldomgang, da alle spillerne besidder gode tekniske kvaliteter. Også forsvarsspillerne. Mexico er et af kun tre landshold som har slået Brasilien (2-0 i 2012) inden for de seneste to år (læg dertil sejren i OL-finalen), men momentum har siden forladt landsholdet. Men jeg tror, holdet rejser sig igen og går videre som 2’er fra Gruppe A, og sender Kroatien og Cameroon hjem efter tre kampe.

18.  Ecuador – Tragedien og den uindtagelige hjemmebane

Ecuadors succesfulde kvalifikation til VM blev dedikeret til landsholdsangriberen Christian “Chucho” Benitez som på tragisk vis afgik ved døden i juli måned. En kvalifikations som i høj grad skyldes hjemmebaneformen. I Ecuador spiller nemlig sine hjemmekampe i hovedstaden Quito, som ligger i 2782 meters højde over havets overflade. I otte hjemmekampe mod VM vandt “La Tricolor” de syv og spillede den sidste 1-1 mod Argentina. Til gengæld vandt Reinaldo Ruedas udvalgte ikke en eneste udekamp. Nationens mest kendte spiller er den hurtige kantspiller Antonio Valencia (Man United), men krigeren Christian Noboa (28 år, Dynamo Moskva) og den venstrebenede angriber Felipe Caicedo (Lokomotiv Moskva, 25 år) har lige så stor værdi for landsholdet. Centrale er også den erfarne back Walter Ayovi (34 år), den lille venstrekant Jefferson Montero (ex-Villarreal og Real Betis) samt den dansende angriber Enner Valencia. Ecuadors største talent hedder Renato Ibarra (angriber/fløj, 22 år, Vitesse, ingen mål i 16 landskampe), men han får sjældent spilletid på det 4-4-2 spillende hold som i testkampe har spillet 0-0 mod Argentina, slået Honduras (som de jo skal møde til VM) og tabt til Spanien. Jeg har en generel tro på, at de sydamerikanske hold vil få et løft af at spille på eget kontinent. Derfor tror jeg, at det kontraspillende Ecuador-mandskab følger Frankrig videre fra gruppespillet på bekostning af Schweiz og Honduras.

17. Ghana – “Hvem mon er træner i dag?”

VM i Sydafrika i 2010 kunne have været gennembruddet for Ghana, men kvartfinalen blev tabt på uheldigste vis mod Luis Suarez’ Uruguay. Nu prøver man så igen. Den mislykkede mission om at vinde Africa Cup of Nations (nederlag til Zambia i semifinalen) kostede Goran Stevanovic landstrænerjobbet i marts 2011, og siden har James Kwesi Appiah stået i spidsen for “The Black Stars”. Det 16. trænerskifte siden 2000. Sikke noget rod! Kvalifikationen mod Brasilien gik smertefrit. Først ubesejret gennem gruppespillet og siden en udradering af Egypten i play-off-kampene. Det er stjerner som Sulley Muntari (AC Milan), Kwadwo Asamoah (Juventus), Michael Essien (Chelsea FC), Ayew-brødrene André og Jordan fra Marseille, Kevin Prince Boateng (Schalke 04) og målmageren Asamoah Gyan (Al-Ain) som de 25 millioner ghanesere sætter deres lid til. Spændende er også angrebstalentet fra Spartak Moskva, Majeed Waris (22 år). Overraskende er det, at tre af fire forsvarsspillerne (samt målmanden) i landsholdets 4-4-2 system til dagligt spiller i afrikanske klubber. Testkampsresultaterne i de seneste to år siger blandt andet 1-1 mod Chile og 1-3 i Japan. Ikke prangende. Så kan Ghana slå Portugal i kampen om andenpladsen i Gruppe G? Næppe.

16. Rusland – Erfaring, erfaring og atter Capello

Efter Guus Hiddink og Dick Advocaat kom Fabio Capello og fik planmæssigt den russiske bjørn med til VM, da Portugal blev henvist til andenpladsen i kvalifikationen (1-0 sejr hjemme, men 0-1 nederlag i Lissabon). Den erfarne italiener bruger især spillere fra de tre største russiske klubber (en liga, hvor halvdelen af spillerne er udlændinge): 8 spillere fra Zenit St. Petersburg, 8 fra Dinamo Moskva samt 7 fra Spartak Moskva har været i landsholdstruppen gennem den seneste periode, men kun i alt 26 spillere har Capello brugt i selve kvalifikationskampene. Grundpillerne i 4-3-3/4-1-4-1 startformationen med frit flydende kantspillere er målmand Igor Akinfeev (CSKA), anfører Roman Shirokov (Zenit) samt topscorer og spydspids Aleksandr Kerzhakov (Zenit). Aleksandr Kokorin (Dinamo Moskva, 22 år, angriberkant) er en af få unge spillere med megen spilletid, da vi har med en “ældre” gruppe spillere at gøre. 27,5 år gammel er truppen i snit. Mod Portugal var start-elveren 29,2 år. Brasilien (1-1), Sydkorea (2-1), USA (2-2), Elfenbenskysten (1-1), Italien (3-0) og Uruguay (1-1) lyder de stabile resultater mod andre VM-deltagere. Gruppe H er derfor en drømmepulje for Capellos Rusland, da modstanderne bliver de unge belgiere, kaospiloterne fra Algeriet og det fysisk svage sydkoreanske hold, man netop har besejret. Den opgave klarer Rusland.

15. Frankrig – Morgenstund har guld i mund?

Endnu et af de oprindelige 13 lande fra VM 1930, og det eneste land som har vundet samtlige af FIFA’s fem turneringer (fra VM for U17 og U20 til OL, Confederations Cup og senior-VM). U20 VM i 2013 vandt exceptionelle Paul Pogba og kompagni som første europæer siden Spanien i 1999. Kvalifikationen til VM i Brasilien kom i hus med noget besvær. Først en andenplads i kvalifikationsgruppen efter Spanien (1-1 i Spanien og nederlag på 0-1 i Paris), og dernæst med play-off triumf mod Ukraine, hvor 0-2 i Kiev blev vendt i Paris: 3-0. Profilerne er især Ballon d’Or-nominerede Franck Ribery (30 år), venstreback Patrice Evra (32 år) og den flagrende Karim Benzema (25 år). Læg dertil en bunke spillere fra Premier League (især Newcastle United). Supertalenterne Paul Pogba (20 år, Juventus FC) og Raphael Varane (20 år, Real Madrid) gør dog “Les Bleus” ekstra interessante og giver holdet ungdommelig energi. Træner Didier Deschamps har kontrakt til EM 2016, og har i testkampene set Frankrig slå Australien (6-0) og Italien (2-1 i Genoa), spille uafgjort 0-0 mod Belgien og Uruguay samt tabe til Brasilien (0-3), Uruguay (0-1) og Tyskland (1-2). Potentialet er enormt men uforløst, så jeg giver Frankrig favoritemblemet i Gruppe E (Schweiz, Ecuador og Honduras).

Nummer 7 på vej mod nye mål

Nummer 7 på vej mod nye mål

14 Portugal – Ronaldo og de 10 væbnere

Tilstedeværelsen af fænomenet Cristiano Ronaldo har alene placeret et ellers ikke top-præsterende portugisisk hold så højt på denne liste. Slutrunderne bærer dog ikke gode minder for det 28-årige unikum og de 10,5 millioner andre portugisere. Især EM 2004 på hjemmebane, som endte i tårer i finalen mod Grækenland, semifinaleskuffelsen i VM i 2006 og EM 2012’s semifinalenederlag mod Spanien (hvor Ronaldo aldrig kom til at sparke i straffesparksafgørelsen), gør stadig ondt. Også i denne VM-kvalifikation kom Portugal gennem play-off, da Rusland var bedre i gruppen. Men opgaven mod Sverige klarede Ronaldo mesterligt med sine fire mål, og nu venter landets 6. slutrunde. Landstræner Paolo Bentos andre ti spillere i startformationen inkluderer Ronaldos kolleger i den spanske hovedstad, uregerlige men dygtige Pepe, og venstrebacken Fabio Coentrao. Derudover også spilfordeleren Joao Moutinho (AS Monaco, ex-Porto) og fodrappe Nani (Manchester United) på højrekanten. Spillesystemet er 4-3-3, spillestilen er gerne kontrabaseret (Ronaldo!) og alderssnittet er over 28 år. Testkampene har givet sejr over Kroatien, uafgjort mod Holland samt nederlag til Ecuador og Brasilien. Portugals spillertrup er et erfarent hold som skal toppe i disse kommende måneder, og jeg tror derfor på, at USA og Ghana bliver holdene i Gruppe G, som forlader VM hurtigst.

13. Belgien – Unik talentmasse giver store forventningerne

Belgien har ikke været med til en slutrunde siden VM i 2002, men alligevel går forventningerne til de unge “røde djævle” helt op til overliggeren. For sikke en talentmasse som det ældste fodboldforbund i den kontinentale del af Europa har fostret. Men faktisk er kun 22 spillere blevet brugt i kvalifikationskampene. Intet VM-hold har brugt færre spillere. Lidt i tvivl om mandskabets modenhed er jeg dog kommet efter de seneste tre landskampe (alle på hjemmebane): Belgien-Wales 1-1, Belgien-Colombia 0-2 og Belgien-Japan 2-3 (se mål). Har man mistet jordforbindelsen og kan skuldrene bære? Deltagelsen ved VM blev sikret via en sikker førsteplads i gruppen med Kroatien, Serbien, Skotland, Wales og Makedonien, hvor kun Kroatien (1-1 i Bruxelles) og altså Wales (da kvalifikationen var sikret) kunne tage point fra Marc Wilmots hold. Tidligere testkampe: Holland (4-2), USA (4-2), Frankrig (0-0), England (0-1). De eneste udfordringer, som Belgien har, er, at der er for mange dygtige spillere og nogle af dem må på bænken. Systemet er 4-2-3-1 eller 4-3-3, hvilket skubber enten Romelu Lukaku (20 år, udlejet til Everton fra Chelsea FC) eller Christian Benteke (23 år, Aston Villa FC) på bænken. Av for et luksusproblem. Eden Hazard (Chelsea FC) er den offensive stjerne i en perlerække af spillere fra topklubber i Europa. Målmand, forsvar, midtbane og angreb. Stjernebesat! Men hvordan holdet fra det splittede land reagerer på den første slutrunde er det store spørgsmål. VM-lodtrækningen var dog en drøm for landstræner Wilmots, da kun Rusland er en modstander af stabil kaliber. Både Sydkorea og Algeriet vil Belgien kunne slå i 8 af 10 opgør (sådan cirka…). Jeg glæder mig til at se, om den nye gyldne generation kan gøre det bedre end 1986-drengene som nåede semifinalen ved VM i Mexico.

12. Nigeria – Unge, hurtige og sultne ørne

“Super Eagles” skuffede mig ved Confederations Cup. Især i 6-1 sejren over Tahiti så spillerne mætte, arrogante og pinligt umotiverede ud. Bedre var det mod Spanien, hvor kun spansk held og dårlige afrikanske afslutninger (et tilbagevendende problem) gjorde, at holdet ikke fik scoret mål mod verdensmestrene (0-3). Masser af offensiv individualisme men ikke megen taktisk forståelse. 174,5 millioner indbyggere er der i Afrikas mest befolkede land, og heraf er 6,6 millioner af dem (ikke-registrerede) fodboldspillere. Nationen med Stephen Keshi ved taktikbrædtet skal til sit femte VM (af de seneste seks slutrunder, 2006 blev misset) og er forsvarende afrikanske mestre. Truppens alderssnit er på 24,2 år, hvilket er yngst af alle VM-deltagere. Chelsea FC har kontrakt med både nationens bedste spiller samt et af talenterne. Bjørnestærke men dovne John Obi Mikel (26 år, Chelsea) samt forsvarsspilleren Kenneth Omeruo (20 år). Hurtige Victor Moses (22 år, Liverpool FC) har også været Chelsea-spiller, og i samme sprintkategori har “ørnene” også spirrevippen Ahmed Musa (21 år, CSKA Moskva) samt Nnamdi Oduamadi (23 år, Brescia). Fremme er det Brown Ideye (25 år, Dynamo Kyiv) eller Emmanuel Emenike (26 år, Fenerbahçe) som skal score målene. Anfører er målmand Vincent Enyema som vogter målet så godt bag Simon Kjær i Lille OSC, at han nær røg i rekordbøgerne. I kvalifikationen (Nigeria var i gruppe med Kenya, Namibia, Malawi) var Keshi & kompagni ikke sikret play-off-kampe før sidste spillerunde, men da førstepladsen var sikret voldte Etiopien derefter ingen problemer i knald eller fald-kampene om VM-billetten. Kampe i de seneste to år mod VM-deltagere: Italien (2-2), Mexico (2-2) samt 2-1 over Elfenbenskysten ved ACN 2013. I Gruppe F ved VM skal spændstige Nigeria overkomme Argentina, Iran og Bosnien-Herzegovina, og de to sidstnævnte hold er Nigeria bedre end.

11. England – You’ll never walk alone…

Fodboldens moderland, men frustrationerne fra de altid presente engelske fodboldfans over den manglende pokalhøst siden 1966-triumfen på hjemmebane ligger som et tungt åg på spillernes skuldre. Historisk er engelsk fodbold kendt for at spille mere med hjerte end hjerne, men med den tidligere FCK-træner Roy Hodgson som landstræner forsøger man at sætte tøjler på krigerinstinktet og spille mere kontrolleret. Mere fokus på den defensive fase. Det er til tider mere kedeligt at se på men har givet succes med førstepladsen i VM-kvalifikationsgruppen foran Ukraine, Polen og Montenegro. I testkampene har Hodgson også haft succes. England har i perioden 2012-2013 slået Belgien 1-0 og de kommende VM-modstandere Italien (2-1) og er sammen med Schweiz og Argentina det eneste landshold som har besejret Scolaris Brasilien (2-1 på Wembley. Og senere 2-2 i Brasilien). Til gengæld er de seneste to venskabskampe på Wembley Stadium endt med slemme nederlag: 0-1 til arvefjenderne fra Tyskland samt 0-2 til offensive Chile. Systemet er 4-2-3-1 med offensive backer men med mere kontrol centralt på midtbanen. Profilerne kender vi i Wayne Rooney, Steven Gerrard, Frank Lampard, Gary Cahill men spændende er de “nye” angribere Daniel Sturridge (Liverpool FC) samt Danny Wellbeck (Manchester United), samt unge spillere som Jack Wilshere (Arsenal) og Andros Townsend (Tottenham), som alle får masser af kamptræning i verdens bedste liga, Premier League, hvor dog kun 3 af 10 spillere er engelsk. Et problem for landsholdet. Målmandsposten for “the three lions” er også en udfordring eftersom førstevalget Joe Hart ikke får spilletid i Manchester City. Modstanderne i Brasilien bliver Uruguay, Italien og Costa Rica. Jeg frygter et tidligt engelsk exit i en tæt gruppe, hvor Costa Rica bliver sidst uden point. It’s gonna be close!

10 – Elfenbenskysten – VM’s ældste hold: Drogbas sidste chance 

VM’s ældste hold (alderssnit på omkring 29 år i startformationen) personificeret ved den 35 årige superstjerne Didier Drogba, som blev træt af kinesisk fodbold og nu flytter rundt på tyrkiske forsvarsspillere for Galatasaray. Kun to af 25 fra den franske træner Sabri Lamouchis seneste trup spiller udenfor Europa, og profilerne er mange. Blandt andet en af verdens dygtigste (og dyreste) midtbanespillere Yaya Touré (30 år, Manchester City). Derudover vil jeg fremhæve Drogbas angrebsmakker Salomon Kalou (28 år, Lille OSC), stopperen/defensive midtbanespiller Didier Zokora (32 år, Trabzonspor, landskampsrekordholder), den uforudsigelige driblekunstner Gervinho (26 år, AS Roma) og Kolo Touré (32 år, Liverpool FC). Flere unge spillere kan nævnes. Især den 20 årige back (mest højre men også venstre) Serge Aurier, som er holdkammerat til Martin Braithwaite i Toulouse men også angrebsreserverne Wilfried Bony (24 år, Swansea), Giovanni Sio (23 år, FC Basel) samt to-metermanden Lacina Traoré (Anzhi, 23 år). I VM-Kvalifikationen gik man ubesejret forbi Marokko, Gambia og Tanzania, og i Play-off-kampene blev Dame N’Doyes Senegal sænket med 3-1 hjemme og 1-1 i Casablanca (se kampen). Målt på resultaterne mod ikke-afrikanske modstandere giver 1-4 mod Mexico, 1-1 i Rusland samt 3-0 over Østrig et blandet billede. Taktisk bruger Lamouchi en variant af 4-2-3-1 (4-2-4) med et lavt presudgangspunkt ved midterlinjens bue, og de defensive løbemønstrene ser meget europæiske ud på nær den manglende sideforskydning fra modsatte kant samt den lidt større afstand mellem kæderne. Offensivt slår man en led kontra. Jeg tror på, at denne tredje VM-kvalifikation i træk bliver lykkens gang, så Elfenbenskysten for første gang kommer videre fra gruppespillet ved et VM. Lodtrækningen var nemlig udemærket for “elefanterne”, da Colombia, Grækenland og Japan absolut er modstandere, som de orangeklædte kan slå, så Didier Drogba kan få sig en slutrundesucces på cv’et inden det er slut.

9. Holland – Tulipanerne blomstrer igen

Trendsætterne fra 70’erne og de forsvarende sølvmedaljevinderne fra VM i Sydafrika bliver også ved sommerens VM et af holdene, vi skal regne med. Ti kampe i kvalifikationen (Tyrkiet og Rumænien var de hårdeste konkurrenter) gav ni sejre og en uafgjort i Estland for det unge hollandske landshold styret af trænerlegenden Louis van Gaal. Blandt andet var 8-1 over Ungarn imponerende, og “Oranje” er også ubesejret i de seneste 17 kampe. Målt i procent af indbyggertallet har den fodboldfanatiske nation næstflest registrerede fodboldspillere i verden: Hele 1,137 millioner (6,7%) af de 17 millioner indbyggere har læderbold på hjernen. Det samlede antal registrerede spillere giver Holland en syvende plads af alle VM-deltagerne (men Holland har jo for eksempel kun en tredjedel af Englands samlede indbyggertal at rekruttere fra). Uafgjorte testkampe mod Japan, Colombia (Holland fik Jeremain Lens udvist i første halvleg), Italien, Portugal og Tyskland viser, at van Gaals hold endnu mangler toppræstationen. Den mest scorende hollandske landsholdsspiller i historien og topscorer blandt samtlige europæiske hold i VM-kvalifikationen med 11 mål i, Robin van Persie (28 år), er nationens største profil men vi kender jo også erfarne offensive stjerner som Arjen Robben (Bayern München), Wesley Sneijder (Galatasaray) og Rafael van der Vaart (Hamburger SV). Det taktiske skelet er en boldbesiddende klassisk 4-3-3 med to 8’ere foran en 6’er på midtbanen (modsat den forrige landstræner Bert van Marwijks udskældte “defensive” 4-2-3-1 som havde to spillere i bunden af trekanten), hvor unge Kevin Strootman (23 år, AS Roma) er et fast omdrejningspunkt. I forsvaret satser van Gaal også på unge tulipaner: 28-årige Ron Vlaar (Aston Villa) har dog også spillet meget, men Feyenoord-trioen Bruno Martins Indi (center/venstre back, 21 år), Stefan de Vrij (centerback, 21 år) og højreback Daryl Janmaat (24 år) har næstflest kampe. Hollands største talent er dog den Ronaldo-lignende type Memphis Depay (19 år, PSV). Til VM i Brasilien får Holland allerede i gruppespillet mulighed for revanche sig fra nederlaget i VM-finalen i 2010, da Spanien sammen med Chile og stakkels Australien bliver modstanderne. Det bliver intense opgør afgjort på marginaler og individuelle stjernestunder. Holland eller Chile på andenpladsen?

8. Chile –  Fodboldens chili: De små er de heftigste

Chile sniger sig foran Holland på denne liste, da “La Roja” må føle sig mere hjemme på det sydamerikanske kontinent end “Oranje”, hvilket er en klar fordel (på hjemmebanen ved VM i 1962 vandt Chile bronze). Og så selvfølgelig fordi spillerne er dygtige, holdet har stigende formkurve og den innovative, offensive og aggressive spillestil giver x-faktor. Især imponerer den delvise ydmygelse af Colombia på udebane i Barranquilla, hvor en 3-0 føring skabt indenfor den første halve time dog blev til 3-3 efter udvisningen af Chiles midtbanekriger Carlos Carmona i det 65. minut. Chile er det tredje mest fodboldgale land af VM-deltagerne målt på FIFA’s “Big Count” fra 2006 og skal til sin 9. VM-slutrunde (Chile var også med i 1930), hvilket blev sikret  med en tredjeplads i kvalifikationen trods en svingende form i de første 10 kampe. Testkampene i 2013 viser lige opgør med Brasilien (1-2 og 2-2) samt uafgjort mod den kommende VM-modstander Spanien (Navas udligner til 2-2 i overtiden for verdensmestrene. Spillet i Geneve) og sejre over Irak (6-0 i Brøndby), Egypten (2-1) og England (2-0). De seneste tre landstrænere har været argentinske. Først lagde den innovative excentriker Marcelo Bielsa fundamentet (2007-2011), siden tog Claudio Borghi over indtil sin fyring i november 2012 efter seks nederlag på stribe, og nu sidder en af Sydamerikas bedste trænere på bænken: 53-årige Jorge Sampaoli. En discipel til Bielsa. Spillestilen ligner en hybrid mellem Dortmunds og FC Barcelonas med hurtigt og direkte småspil i trekanter, masser af fremadrettede løb og kompromisløst boldjagt i det defensive. Systemet varierer mellem 3-3-1-3 (Bielsa!) og en variant med fire i bagkæden. Chiles spillestil er uberegnelig, hvilket England fik at mærke på Wembley for en måned siden.

“… we learned a lot about what it’s like to play against South American opposition, how good they are at sucking you towards their goalkeeper (Claudio Bravo. red.) who manages then to ping 40-50 yard balls on to people’s toes. That was probably the best passing display from a goalkeeper I’ve ever seen. They had a lot of players with 40 to 70 caps, and they’ve been together a while and know how to play with each other” (Englands landstræner, Roy Hodgson, efter 0-2-nederlaget på Wembley mod Chile)

Chiles mest markante spillere er de små lynhurtige 24-årige troldmænd Alexis Sanchez (FC Barcelona) og Eduardo Vargas (ejet af Napoli, udlejet til Gremio). På midtbanen har man en af verdens bedste i Arturo Vidal (26 år), og Juventus-kollegaen Mauricio Isla (25 år, wingback) spiller også fast. Landsholdets assistmand er ikke kendt i Europa, men 30-årige Jorge Valdivia (Palmeiras) er en dygtig 10’er. I forsvaret hersker krigeren Gary Medel (26 år, Cardiff City), og i målet vogter anfører og måske Sydamerikas bedste på positionen Claudio Bravo (30 år, Real Sociedad). Lodtrækningsheld til VM fik Chile ikke, og for at slå Holland og Spanien skal Sampaolis svende helt op i det røde felt.

7. Uruguay – De mindste kan blive de største

At et land med 3,3 millioner indbyggere (VM 2014’s mindste nation) kan vinde to VM-titler er helt exceptionelt. Triumfen i 1930 var flot (lige som OL-guldet i 1924 og 1928), men slår ikke sejren i det afgørende gruppespil i 1950 over Brasilien. I Brasilien. Et nederlag som har plaget brasilianerne lige siden. Så tænk, hvad den store fodboldglade del af de 200 millioner brasilianere skulle tænke, hvis de to lande støder ind i hinanden igen til sommer? Og det pres Neymar & co vil føle? Maracanazo 2014? Under den succesfulde træner Oscar Tabarez var Uruguay i VM-semifinalen i 2010, vandt det senest spillede sydamerikanske mesterskab (i 2011, hvilket var den 15. Copa America-titel. Rekord!), og i Confederations Cup 2013 blev det til en pæn fjerdeplads efter semifinalenederlag til Brasilien på 1-2 og straffesparksfiasko om bronzen mod Italien. I VM-kvalifikationen mod Brasilien var Uruguay dog i problemer trods sin ubesejret status på hjemmebane, men en 3-2 sejr over Argentina sikrede en femteplads i stillingen og dermed play-off-kampe mod Jordan som allerede blev sat på plads i det første opgør: 5-0  (0-0 i returopgøret i Montevideo). Ellers pryder testkampsresultaterne fra 2012-13: 1-0 over Frankrig, 4-2 i Japan samt uafgjort i Rusland.  Holdets største profiler er angriberne. Luis Saurez blev topscorer i den sydamerikanske kvalifikation med 11 mål, men lige så internationalt kendt er Edinson “el matador” Cavani (26 år, PSG) og VM 2010’s største profil, Diego Forlan (34 år, Internacional i Braslien). Nævnes skal også venstrekanten Christian Rodriguez (28 år, Atletico Madrid), venstrebacken Martin Caceres (26 år, Juventus) og højrebacken Maxi Pereira (29 år, Benfica). Talenterne står ellers klar i kulissen. U20-landsholdet vandt VM-sølv i sommer, hvor især den venstrebenede angriber Nicolas Lopez (20 år, Udinese Calcio), stopperen José María Giménez (18 år, Atletico Madrid) og højrebacken Guillermo Varela (Manchester United) gjorde sig bemærket. Tabarez ynder at sætte landsholdets taktik efter modstanderne. Derfor varieres systemet mellem tre og fire mand i bagkæden, hvilket også kan ske i løbet af en kamp. Mod Jordans anarkiske 4-4-1-1 brugte Tabarez en 4-4-2 opstilling, mens 3-4-3 blev foretrukket (men vendt til 4-3-3 efter føringsmål) mod Nigeria’s 4-3-3 ved Confederations Cup i sommer. Defensivt ser jeg meget individuelt pres og ingen tydelige aftaler (afstanden mellem kæder ser tilfældig ud), mens offensiven er præget af en direkte spillestil med hurtig vertikalisering. Spillere fra Uruguay har historisk set været kendt for at være dygtige teknikere men også kyniske, viljestærke og seje krigere (“la garra charrua”), og det får England, Italien og Costa Rica også at føle ved VM. Jeg tror Uruguays krigeriske kollektiv kæmper sig gennem den svære gruppe. En outsider med kvalitet.

"La squadra azzurra" slog Danmark 3-1 på San Siro på vej mod VM

“La squadra azzurra” slog Danmark 3-1 på San Siro på vej mod VM

6. Italien – Prandellis nye Italien med offensiv fodbold

FIFA-ranglistens nummer syv skal til sin 18. VM-slutrunde. Kun Brasilien har gjort det bedre lige som italienernes fire VM-titler (1934, 1938, 1982, 2006) også kun overgåes af samba-folket. Men til sommer kommer “gli azzurri” i en ny og mere indbydende indpakning: Offensiv risikobetonet fodbold. Historisk er de azurblå ellers kendt for den kyniske og resultatorienterede fodbold, hvilket kulminerede i 1962 i “slaget i Santiago“, hvor værtsnationen Chile var modstanderen i den grimmeste og mest voldelige slutrundekamp nogensinde. Professionel fodbold har ikke mange leg-elementer i sig i Italien, men er et job, man tager alvorligt, hvor slutproduktet i den grad helliger stort set alle midler. Verdens bedste liga var den engang, men Serie A har internationalt set været i krise gennem flere år. Gamle stadion, faldende tilskuertal, skandaler og svigtende resultater i Europa. For mange udlændinge i Serie A (54%) og for mange U21-landsholdsspillere som må spille i Serie B (“gli azzurrini” fik dog sølv ved EM i 2013 alligevel). Men landstræner Cesare Prandelli vil med landsholdet vise en ny vej. Den 56-årige tidligere Fiorentina-træner vil vinde folket tilbage og ændre på den “syge kultur“, der hersker i den fodboldglade del af støvlen, hvor tilskueruroligheder, racisme, negativ fodbold og aftalt spil fylder i historien. Og landsholdets vej til VM blev sikret med helt andre overskrifter. Danmark, Bulgarien, Tjekkiet, Armenien og Malta blev ordnet uden nederlag, og Italien spillede målsøgende, offensivt og uforudsigelig fodbold, hvilket vi også så under Confederations Cup (Italien fik “bronze”). I testkampene har den forsvarende EM-sølvvinders dueller med de store nationer dog ikke givet en eneste sejr: 2-2 mod Brasilien, 1-1 med Tyskland, 2-2 med Nigeria og Holland (1-1) samt nederlag til Frankrig (1-2), Argentina (1-2), England (1-2), Rusland (0-3 før EM) og USA (0-1). I disse kampe bliver der eksperimenteret, for Italien er nemlig et af få lande som veksler mellem systemer: 3-5-2, 4-4-2, men helst 4-3-1-2. Og den nye offensive stil har givet nutidige sprækker i den ellers altid gode defensiv. Hele 40 spillere har Prandelli endda brugt mod VM, hvor den traditionelle Juventus-kerne er blevet suppleret op med de mest formstærke fra de andre klubber. På venstrebackpositionen brugte Prandelli for eksempel ni forskellige spillere i de ti kvalifikationskampe. Opstillingen: Den erfarne Juventus-gruppe med Gianluigi Buffon (35 år, legende), Andrea Barzagli, Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini danner forsvarsfundamentet. Læg dertil klubkollegerne Andrea Pirlo og Claudio Marchisio på midtbanen. AS Romas Daniele De Rossi er også en vigtig universel-spiller på landsholdet, da han både kan score mål og spille stopper. Fremme i angrebet har Italien potentielt en duo i verdensklasse i form af store og stærke (og “skøre”) Mario Balotelli samt Serie A’s topscorer, den lille venstrebenstekniker Giuseppe Rossi (Fiorentina). På de gode dage bliver det ikke bedre i Europa. I gruppespillet er Uruguay, England og Costa Rica modstanderne. Jeg tror England trækker nitten sammen med Costa Rica, men det bliver selv sagt tæt. En ting står klart: Italien er også ved dette VM en kandidat til guldet.

Top 5

5. Colombia – Guldchance i 2014 trods første VM-deltagelse i 16 år

Et VM på det Syd-, Mellem- eller Nordamerikanske kontinent har altid (1930, 1950, 1962, 1970, 1978 og 1994) resultatmæssigt favoriseret de regionale hold. Derfor er Colombia også en varm outsider til VM-titlen i Brasilien. Argentinske José Pekerman er nationens 10. landstræner siden 2000, og han blev kritiseret for sine taktiske skift undervejs i VM-kvalifikationen som ellers gav en sikker andenplads efter det argentinske hold, som også var det eneste hold, der vandt i Barranquilla. Hjemme mod Chile var man som tidligere nævnt på spanden, men ellers imponerede “Tricolor” med 0-0 i Argentina, 3-1 i Chile og 4-0 mod Uruguay. Også resultaterne i testkampene viser, at Pekermans drenge mener det for alvor: 0-0 i Holland, 2-0 i Belgien, 1-1 mod Brasilien, 3-0 over Cameroon og 2-0 over Mexico. De 47 millioner colombianere hviler især deres VM-drømme på skuldrene af superangriberen Radamel Falcao (27 år, Monaco), men vigtige er også driblestærke Juan Cuadrado (25 år, Fiorentina) og venstrekants-10’eren James Rodriguez (22 år, Monaco). Når reservebænken samtidigt fyldes med lynhurtige Luis Muriel (22 år, Udinese Calcio), den kraftfulde sprinter Victor Ibarbo (23 år, Cagliari Calcio) og målscoreren Jackson Martinez (27 år, Porto), så ved man, at de FIFA-ranglistens nummer 4 kommer til at score mål. Læg dertil at Colombia ledt af 37-årige Mario Yepes (Atalanta) lukkede færrest mål ind i kvalifikationen, og du har en sprængfarlig kombination. Taktisk hedder opstillingen 4-4-2, og spillestilen er aggressiv i det defensive (man sprinter i pres) og hurtige omstillinger og helst direkte spil med bolden mod dybdeløbere. Hurtigt i afslutningsspil. Colombia fik sig en drømmepulje med Grækenland, Japan og Elfenbenskysten. Ingen kampe er lette, men med et stærkt forsvar og en verdensklasse-angriber forventer jeg, at Colombia kommer langt i turneringen.

4. Tyskland – Deutschland, Deutschland über alle(s)

”Fodbold er et spil, 11 mod 11, hvor tyskerne vinder til sidst”. Gary Linekers analyse er en sandhed med modifikationer, da intet landshold har været ude for en rutsjebane-udvikling som matcher Tysklands. Rollen som aggressor i verdenskrigene havde efterfølgende stor indflydelse på selvforståelsen som folk og dermed også som fodboldlandshold. Tyskland blev udelukket fra VM i 1950 og først i 1954, ni år efter Hitlers selvmord, fik man stoltheden tilbage, da Sepp Herbergers tyske landshold på en mudderbane mulede de mægtige Magyarer i VM-finalen. En sensation, da man havde tabt 8-3 til samme modstander i gruppespillet. Siden har tyskerne været i seks VM-finaler, hvoraf kun 1974 og 1990 endte med guld. Især sidstnævnte VM-succes, som skete i samme år som Tyskland blev genforenet, fik “Kaiser” Franz Beckenbauer til at proklamere, at nu ville Tyskland blive en magtfaktor. Men sådan gik det jo ikke helt. I 1992 tabte Berti Vogts tropper EM-finalen, og kun EM-guldet i 1996 tæller sidenhen positivt. Et pinligt  tidligt exit i VM i 1998 og EM i 2000 fik det tyske fodboldforbund til at råbe vagt i omklædningsrummet. Fodboldforbundet ønskede en ”turn around”. Nu skulle både klubber og landshold have mere fokus på ungdommen, og klubberne fik slet ikke licens til Bundesligaen, hvis de ikke levede op til krav om oprettelsen af et akademi. Siden er det kun gået fremad. Bundesligaen er nu den mest spændende og sunde liga i Europa, og ”das Bundeself” kom endda i VM-finalen i 2002, men det var især landstræner Jürgen Klinsmann som med opsmøgede skjorteærmer fra 2004 til 2006 (VM på hjemmebane) for alvor fik brandet det tyske landshold som et folkeligt, offensivt og velspillende landshold. I 2006 kom Joachim Löw til som træner og Matthias Sammer som DFB-sportsdirektør, og siden er kun én (1!) kvalifikationskamp blevet tabt (0-3 mod Tjekkiet i 2007). Sølv ved EM 2008 og bronze til VM 2010 er det dog ”kun” blevet til, men den tyske succes skal også måles på andre parametre. Tyskland er et fodboldmæssigt forbillede som det bedst organiserede fodboldforbund i verden, da knap 8% af befolkningen er registreret i en fodboldklub. Læg dertil de ikke-registrerede (fra firmafodbold, gadefodbold, skolefodbold, dommere m.m.) og hvert femte tysker (16, 3 millioner) har en fod med i sporten. Mange fodboldforbund kigger også misunderligt mod Tyskland og DFB’s 14 talentcentre, forbundets 80 fuldtidsansatte som på 365 forskellige træningsbaner rundt om i landet tager sig af de bedste spillere i årgangene 11-14 år, og de 8,5 millioner euro som man årligt bruger på unge spillere som IKKE er i landsholdsregi. Og så videre.

Derudover har klubberne Dortmund og Bayern München gjort sig til benchmark både taktisk og forretningsmæssigt. Så der er ikke noget at sige til, at FIFA-ranglistens nummer to har kvalitet i nutiden men også fremtiden foran sig.

Men krauten er også sauer. Området, som var Østtyskland indtil 1990, er et ømt punkt for fodboldforbundet, for alt for få landsholdsspillere kommer fra byerne som ligger i denne del af Tyskland. I 1990/1991 var der tre landsholdsspillere med østtysk oprindelse, i 1999/2000 var tallet steget til 13, men i 2012/2013 er man på samme niveau som efter foreningen i 1990. Denne tendens kommer også til udtryk, når man kigger på U-landsholdsspillernes oprindelse. I 2009/2010 var 26 af 307 U-landsholdsspillere (8,5%) fra den femtedel af befolkningen, som bor i Østtyskland, mens tallet i 2012/2013 var 6 af 275 (2,2%). Her ligger et uforløst potentiale, men lad os vende tilbage til A-landsholdet som har stor succes.

Joachim Löws udvalgte (alderssnit mellem 24-26 år) havde ingen problemer med at kvalificere sig til VM i en gruppe med Sverige (4-4 og 5-3!) og Østrig som sværeste konkurrenter, og i testkampene i 2013 er Frankrig, Ecuador, England blevet besejret mens Paraguay og Italien formåede at få uafgjort. Taktisk bruger man en 4-2-3-1 opstilling, ofte med falsk 9’er, hvis ikke Miroslav Klose eller Mario Gomez foretrækkes. Profilerne er for mange til at nævne, men tre spillere har været med i samtlige kvalifikationskampe: Målmand Manuel Neuer (27 år, Bayern München), Mesut Özil (25 årig på 10’er-position, Arsenal) og Thomas Müller (24 år, Bayern München), mens Philipp Lahm (30 år, Bayern München) har misset en enkelt kamp. Kun 24 spillere har Løw brugt, hvoraf Sami Khedira (26 år, Real Madrid) måske misser VM grundet en alvorlig skade. VM-puljen i Brasilien hedder Portugal, Ghana og USA (gensyn med Klinsmann).  Sidstnævnte tabte et ligalandsholdslignende Tyskland til i juni måned (4-3), men det gør ikke tyskerne til mindre favoritter i gruppen. Deutschland, Deutschland over alle… næsten.

3. Spanien – Ingen tre uden fire?

”La Furia Roja” (den røde vrede) blev det spanske landsholds OL-sølvvindere kendt som i 1920 grundet den kraftfulde, direkte og aggressive spillestil. Man må sige, at de spanske fodboldtanker har ændret sig en del til i dag, hvor tiqui-taca stilen med de mange små afleveringer og stor tålmodighed, danner mode. Men navnet hænger ved.

Nok vandt man EM-guld i 1964, men længe var det spanske hold ikke anset som et vinderhold indtil 2008-triumfen i Schweiz/Østrig med Luis Aragonez som træner. Siden kom Vicente del Bosque og vendte trekanten rundt på midtbanen, hvilket gav guld både ved VM 2010 (med fire afsluttende sejre på 1-0) samt EM 2012.

Samtlige titler er vundet med en fast stamme af spillere fra en gylden generation. Sergio Ramos (27 år), Carlos Puyol (35 år), Xavi Hernandez (33 år), Andres Iniesta (29 år), Fernando Torres (29 år), Iker Casillas (32 år), David Villa (32 år) og Xabi Alonso (32 år).

Men det handler mere end bare om navne, da spillestilen har vist sig bæredygtig også på U-landsholdene, hvilket har givet EM-guld for U21 (både i 2011 og 2013) og U19 (2011 og 2012).

Netop spillestilen har været meget til diskussion med hensyn til effektivitet og underholdning. Især tilstedeværelsen af den falske 9’er i en opstilling uden angribere har været debatteret. Kedeligt spil?

Spanien har en tålmodig og boldbesiddende stil med mange tværafleveringer, få vertikaliseringer af spillet (spil i dybden) og sjældne afslutninger fra distancen (statistik viser, at langskud ikke betaler sig målt op mod alternativet. Det giver i følge Prozone statistisk mening at søge i feltet, før man afslutter). Desuden indretter de fleste modstandere sig på Spanien, og stiller sig lavt i banen, hvilket gør den spanske dominans tydeligere og sprudlende spil sværere. Der SKAL altså to til at danse.

VM-kvalifikationen blev opnået uden problemer, hvor Frankrig (1-1 hjemme og 1-0 sejr i Paris) var største udfordring. Dog fik Finland overraskende 1-1 i Spanien. Derudover gav Confederations Cup i Brasilien nogle opgør, som jeg vil huske. Først den spanske spillemæssige nedslagtning af Uruguay (2-1), siden problemerne mod Italien (Spanien vandt dog efter straffespark) og så endeligt den brasilianske ydmygelse af verdensmestrene i finalen (3-0). Nok manglede spilfordeleren Xabi Alonso, men den spanske sårbarhed gjorde alligevel indtryk. Det samme gjorde det seneste nederlag, som dog kun var det ottende i alt under Del Bosque. Sydafrika vandt 1-0 mod et spansk hold, som ifølge landstræneren spillede det dårligste i hans periode. Derfor placerer jeg FIFA-ranglistens nummer et på denne rangerings tredjeplads. Men det ville være tåbeligt at undervurdere et spansk hold, som har fundet en vindende formel. Fire på stribe er muligt.

2. Argentina – Med mageløse Messi mod mesterskabet?

Taktisk set er VM i 1958 den mest skelsættende slutrunde nogensinde grundet Brasiliens guldtriumf i det nye 4-2-4 system. Brasilien gav en magtdemonstration med den første firemandsbagkæde set ved en slutrunde. Men Verdensmesterskabet formede måske i endnu større grad Argentina, som til og med denne slutrunde udelukkende havde satset på ”æstetisk” fodbold.

Men nederlaget på 1-6 i slutrunden til Tjekkoslovakiet, skabte mere end tvivl om den spillestil, som argentinerne havde brugt i årtier: ”La Nuestra” (vores måde). Konsekvensen var, at man i Argentina indså, tre årtier senere end de fleste lande, at 2-3-5 ikke var et tidssvarende system. Man konverterede til 4-2-4, men endnu vigtigere var det mere kyniske fokus på forsvarsspillet. Og mindre romantik.

Lige siden har der i Argentina været to retninger i måden at tænke fodbold på. Mest kendt er modsætningen mellem den defensive resultatorienterede træner Carlos Bilardo (VM-guld i 1986) og hans romantiske traditionelle modsætning Cesar Luis Menotti (VM-guld i 1978).

Argentinas foretrukne system sidenhen er 4-3-1-2 (4-4-2 med diamantformet midtbane), hvilket første gang blev afprøvet ved en slutrunde i 1966.

Og så var der en spiller ved navn Diego Armando Maradona som har gjort indtryk på nationen og skabt en spillemæssig overligger for arvtagerne at emulere: VM-guld i 1986.

Nu skal Argentina, som også var med i 1930, til sin 16. VM-deltagelse. FIFA-ranglistens nummer 3 havde ingen problemer med at vinde kvalifikationsturneringen i Sydamerika. Kun to nederlag i 16 kampe (0-1 i Venezuela, samt 2-3 til Uruguay i sidste spillerunde, hvor kvalifikationen var sikret). Spillestilen er ikke kun den klassiske 4-3-1-2 med en smal midtbane men også 4-3-3, hvor de forreste tre flyder rundt og bytter positioner i løbet af kampen. Og en 6’er (Mascherano) og to 8’ere på midtbanen. Lionel Messi har en total fri rolle og falder ofte ned på midtbanen, som han gør for FC Barcelona. Landstræner Alejandro Sabella har brugt hele 44 spillere i de 16 kampe, hvilket kun Sydkorea overgår af VM-deltagerne. Ud over verdens bedste spiller Lionel Messi (anfører, 26 år, spillede 14 af de 16 kampe og scorede 10 mål) har de mest brugte spillere været den ikke altid sikre målmand Sergio Romero (14/16 kampe, 26 år, reserve i Monaco, udlejet fra Sampdoria), energibomben Angel Di Maria (12/16 kampe, 25 år, Real Madrid) samt med 11 af 16 kampe Javier Mascherano (29 år, FC Barcelona), Federico Fernandez (24 år, central forsvarsspiller, SSC Napoli), Gonzalo Higuain (26 år, SSC Napoli, 9 mål i kvalifikationen) og Pablo Zabaleta (28 år, Manchester City). Nationens største talent er Erik Lamela (21 år, Tottenham). Kigger man på listen over træningskampe imponerer ”Albi-celeste” med sejre over Brasilien i to af de seneste tre opgør (4-3 i USA i juni 2012 samt 2-1 i returopgøret af ”el superclasico de las Americas” i november 2012) samt triumfer mod Tyskland (3-1), Italien (2-1), Bosnien (2-0) og Schweiz (3-1). Kun det første opgør i ”el superclasico de las Americas” i Brasilien (med Neymar og Paulinho) i september 2012 har Sabellas udvalgte tabt (2-1) siden januar 2012.

VM-gruppen kunne Argentina næsten ikke have valgt bedre selv. Nigeria bliver en prøve, men Bosnien-Herzegovina (som man lige har slået 2-0) og Iran kan kun et overmodigt og sløvt argentinsk landshold tabe til. Vindes Gruppe F skal Argentina møde 2’eren fra Gruppe E (Schweiz, Ecuador eller Frankrig), hvorefter Portugal/Ghana/USA eller Belgien/Rusland potentielt venter i kvartfinalen. Altså hverken Brasilien, Spanien, Holland, Italien eller Tyskland (med mindre ”Bundeself” bliver 2’er i puljen) før i semifinalen. Drømmelodtrækning. Jeg spår Messi mindst en finaleplads.

1. Brasilien – Neymar, spøgelset fra 1950 og de legelystne forsvarsspillere

I Brasilien har tre ting ekstra betydning. Nemlig den hellige tre-enighed: Religion, karneval og fodbold. Intet andet land har inspireret fodboldverdenen som ”A Selecao”, og intet land eksporterer så mange spillere til udlandet som Brasilien, der symptomatisk nok har rekorden som femdobbelt VM-guldtager. Den første af slagsen blev danset hjem i Stockholm i 1958 med det innovative 4-2-4 system og 17-årige Pelé som primær solist. Efter triumfen i Chile i 1962 kom VM i 1970 i Mexico, hvor de første farvefjernsyns-séere kunne nyde endnu en opvisning men i en ny forklædning: 4-3-3. Siden begejstredes vi alle ved VM i 1994 og 2002 af Romario, Ronaldo, Rivaldo, Ronaldinho og Roberto Carlos, som igen spillede sig til guld med smil og smidige hofter.

Nu gælder det 2014, hvor fadæsen på hjemmebane ved VM i 1950 vil spøge. Brasiliens eneste VM-værtsskab endte nemlig med det ydmygende 1-2 nederlag til Uruguay. ”Maracanazo”. Brasiliens Hiroshima. Intet larmede så meget som stilheden på Maracaná, da Ghiggia bankede bolden ind ved første stolpe og bragte Uruguay på guldkurs. Brasilien var i chok.

Kan Neymar og kompagni stå for presset på hjemmebanen? Vil 1950-spøgelset have en indflydelse? Det så det ikke ud til ved sommerens Confederations Cup i Brasilien, hvor Spanien uimodståeligt blev mast med 3-0 i finalen. Kan Luis Felipe Scolaris mænd gentage det spil og komme med den samme frygtløse men disciplinerede indstilling (”orden og fremskridt” som der står på nationalflaget), så skal der store kræfter til (Messi…), for at slå Brasilien.

Brasilien kan dog også bremse sig selv. For hvor mange gange i historien har vi ikke set nonchalante aktioner, overmodige forsvarsspillere eller ustabile målmand koste Brasilien sejren? Som da Italien udlignede til 1-1 i VM-finalen i ’70 eller til VM 12 år senere, da Brasiliens stjernespiller Zico erklærede fodbolden for ”død” efter 2-3 nederlaget til effektive Italien. Tre Paolo Rossi mål som skyldtes fejl og løse brasilianske markeringer. Selv den bedste offensiv kan ikke bære en ukoncentreret og legende defensiv. Det er bydende nødvendigt, at Dani Alves, Thiago Silva, David Luiz og især den trickrige Marcelo (forsvarsspillere med kunstnernavne kan ikke stoles på…) skærer ned for underholdningsindslagene og spiller sikkert frem for showpræget. Og at Julio Cesar i målet er stabil. Netop målmænd har Brasilien ikke tiltro til, for som det siges på de kanter: ”Græsset gror ikke, hvor en målmand står på banen…”.

Uden VM-kvalifikationskampe har Brasilien turneret verden rundt for modstand i 2012 og 2013, og kun to af 19 kampe er endt med nederlag siden træner Luis Felipe Scolari tog over i 2013 fra den fyrede Mano Menezes: 0-1 i Schweiz (kamp 1 under Scolari) samt 1-2 på Wembley mod England. Derudover har Rusland (1-1 i London), England, Italien og Chile spillet 2-2 mod ”penta-campeon”-landsholdet.

Scolari, som førte Brasilien til VM-guld i 2002, er mere defensivt tænkende end sin forgænger, og jeg tror allerede, han har sin startformation på plads. Et positivt tegn. Neymar er den ubestridte stjerne (21 år, 11 mål og 7 assist i 15 landskampe i 2013), og lige nu er eneste spørgsmål 9’er-positionen. Favoritten er Fred, men han har haft en skuffende sæson med Fluminense og er pt. skadet, så reserverne Jo (26 år, Atletico Mineiro) og Leandro Damiao (24 år, SC Internacional) er i spil.

Júlio César

Dani Alves – Thiago Silva – David Luiz – Marcelo

Luiz Gustavo – Paulinho

Hulk – Oscar – Neymar

Fred

Reserverne er Bernard (21 år, Shakhtar Donetsk), Maicon (32 år, AS Roma), Maxwell (PSG), Dante (30 år, Bayern München) med flere.

Lodtrækningen til Gruppe A ved VM gik ikke helt som håbet. Mexico er om end ikke helt en skrækmodstander, så et ubehagelig møde for brasserne, som både tabte OL-finalen samt en testkamp i 2012 til ”El Tri”. Cameroon kan overraske på dagen med dygtige offensive spillere mens Kroatien trods alt må være den bedste europæiske nation at møde (Mario Mandzukic har karantæne i åbningskampen). Det skal give en førsteplads, men så venter enten Spanien, Holland eller Chile som næste udfordring. Det er straks værre.

Men vil du være verdensmester skal du kunne slå dem alle, som det hedder, og det kan Brasilien.

Guldfavoritten over alle.