MMM (uge 11) – Test: Toptrænere med nationale særpræg

Det kan godt være, at man ikke behøver have været en hest for at blive en god jockey, som den italienske ex-mestertræner Arrigo Sacchi udtrykte det, men hvilke historier gemmer der sig egentlig bag tidens toptrænere? Hvor mange har selv spillet på højeste niveau? Landsholdserfaring?

I starten af 1900-tallet havde man slet ikke brug for kloge folk på sidelinjen, men i 1920’erne og frem blev det naturligt, at tidligere spillere gik trænervejen. Især Østrig/Ungarske spillere fandt i denne periode job som trænere rundt omkring i Europa.

Fælles for alle perioder er, at en succesfuld træner kunne åbne porten for kolleger af samme nationalitet. Som Rinus Michels gjorde hollænderne berømte, og Sven Göran Eriksson banede vejen for svenske trænere.

Overgangen fra spiller til træner var i lang tid simpel. Helt uden krav om formel uddannelse, men især i de seneste år, er fokus på uddannelse og diplomer stigende i trænerbranchen.

I hvert fald hos UEFA som ikke accepterer toptrænere uden UEFA’s Pro-licens, men ikke alle lande har haft lige mange trænerspirer gennem B, A og Pro-skolen. Det viser UEFA’s tal fra 2013.

Så hvilken baggrund og rute er mest almindelig i 2014 for de aller dygtigste fodboldledere? Er der nationale forskelle? Flest tidligere forsvarsspillere, midtbanekrigere eller måske angribere? Har de haft landsholdserfaring som aktiv eller brød man frem fra lavere rækker?

Denne blog udsprang af teorien om, at der er flere forsvarsspillere end angribere som bliver toptrænere. Og så forgrenede undersøgelsen sig ellers. Vi kigger på de fem største ligaer i Europa og sammenligner med Superligaen

Three Lions on a shirt...

Three Lions on a shirt…

England er fodboldens moderland. Her blev fodboldreglerne skrevet ned i 1862-1863 og mere et halvt århundrede var spillerne fra den britiske halvø dominerende. Både på banen, men senere også udenfor. Trænere fra Storbritannien måtte dog søge udenlands for at finde job, da behovet for coaching ikke var til stede i hjemlandet, og det fik kontinentet uendelig stor gavn af.

Mest legendarisk er historien om Jimmy Hogan som i en alder af 28 år fra 1910 indledte sin 25 årige rejse som indflydelsesrig træner på det europæiske kontinent. ”Det er mine øvelser, man bruger overalt i Europa”, som Hogan skulle have udtalt på et tidspunkt. Men også William Garbutt (Italien), Freddie Pentland (Spanien) og Jack Reynolds (Holland) har efterladt uforglemmelige aftryk.

I 1929 tabte Englands landshold for første gang til en modstander fra kontinentet (Spanien), hvilket var første tegn på, at moderlandet langsomt var ved at blive overhalet af andre nytænkende fodboldnationer.

Englands styrke men samtidig også svaghed er, at man altid har været mest praktisk anlagt, hvad angår tilgangen til træning og taktik, og ikke har været tilbøjelig til alt for mange teoretiske tanker. Indsats og mod ønskede man, fremfor artisteri og kløgt. Fodbold blev diskuteret på pubben og ikke som i Østrig/Ungarn (og landene ved Donau-floden), hvor det finere cafémiljø var stedet for fodboldens udvikling.

Denne ukomplicerede tilgang til spillet kan også læses i nutiden, hvis man studerer UEFA’s liste fra 2013 over antallet af uddannede trænere og managers blandt de 51 millioner englændere. Status giver England en sidsteplads blandt de dominerende fodboldnationer i Europa.

  • Trænere med B-licens: 9548
  • Trænere med A-licens: 1190
  • Trænere med Pro-licens: 205
  • Indekstallet for pro-trænere/indbygger: 205/51 (mio) = 4,02

Af Premier League-klubbernes nværende managers er hele ni af de 20 ikke britiske (45%), hvilket er rekordmange af Europas fem største ligaer. Kun Brendan Rodgers (Liverpool), Tim Sherwood (Spurs) og David Moyes (Man United) bryder trenden med udenlandske trænere i top 7, mens de fire bundklubber alle har ikke-britiske trænere. Et mønster?

Kigger man på listen over managers i Premier League, så har flere af dem selv spillet på topniveau: 40% var forsvarsspillere, og 30% var midtbanespillere.

Ole Gunnar Solskjaer (Cardiff City), Pepe Mel (West Bromwich) og Mark Hughes (Stoke City) beviser, at man godt kan have været angriber for at blive træner i Premier League. Men den mest succesfulde manager har dog aldrig spillet fodbold på topniveau: José Mourinho. Og Brendan Rodgers (som var forsvarsspiller som ungdomsspiller indtil en knæskade satte stop for karrieren, da han var 20 år) er undtagelsen der bekræfter reglen om, at britiske managers alle har fået kampe i den bedste engelske række: Fra Sam Allardyce, over Garry Monk (klubmand) til Steve Bruce.

Managers med baggrund som topspiller (fordelt på position)

  • tidligere MÅLMAND: 0
  • FORSVAR:  8 (40%)
  • MIDTBANE: 6 (30%)
  • ANGREB: 3 (15%) Ole Gunnar Solskjaer, Mark Hughes, Pepe Mel
  • Aldrig spillet på topniveau: 3 (15%) José Mourinho, Brendan Rodgers, Roberto Martinez

Bonus: Trænere fra Premier League med landsholdserfaring som aktiv: 9 af 20 (rekord i Europa):

  1. Tim Sherwood
  2. Paul Lambert
  3. Steve Bruce
  4. Mark Hughes
  5. Gus Poyet
  6. Mauricio Pochettino
  7. Ole Gunnar Solskjaer
  8. Manuel Pellegrini
  9. Felix Magath
"La squadra azzurra" slog Danmark 3-1 på San Siro på vej mod VM

Cesare Prandellis udvalgte slog Danmark 3-1 på San Siro på vej mod VM

Modsat den praktiske tilgang i England, så er trænergerningen i Italien i højere grad betragtet som et teoretisk håndværk. Allerede i 1958 åbnede Italiens nationale fodboldcenter, Coverciano, i Firenze, hvor man også har uddannet trænere, og denne institution er med til at give branchen troværdighed og længere udløbsdato. Så en træner er ikke færdig i branchen, selvom han er blevet fyret en håndfuld gange, hvis han ellers tidligere har haft en succesoplevelse og vist sit værd. Viden genbruges. En afskediget træner kan endda komme tilbage til samme klub i samme sæson, som vi senest har set med Eusebio De Francesco i Sassuolo.

Vittorio Pozzo var den første og største italienske manager gennem tiden. Fra 1929 til 1949 stod han i spidsen for det italienske landshold. Den oprindelige inspiration kom fra England (Manchester United), men siden afviste Pozzo engelske tanker som trebackssystemet (WM) og fandt egne veje, hvilket gav VM-guld i 1934 og 1938 samt en mellemliggende OL-triumf (1936). Siden har Marcello Lippi, Giovanni Trappattoni, Carlo Ancelotti med flere vist, at italienske trænere med succes kan få teori anvendt i praksis.

At man i Italien er mere teoretisk anlagt ses også af tallene fra UEFA:

  • Trænere med B-licens: 37.742
  • Trænere med A-licens: 1556
  • Trænere med Pro-licens: 725
  • Indekstallet for pro-trænere/indbygger: 725/ 60,92 (mio.) = 11,9

Den højere uddannelse af de italienske trænere er sikkert en væsentlig faktor i, at kun 25% af trænerne i Serie A IKKE er fra støvlelandet. Når italiensk fodbold med rette karakteriseres som havende et defensivt udgangspunkt, så er det umiddelbart overraskende at hele 60% af alle Serie A-trænere var midtbanespillere i deres aktive karriere. Vincenzo Montella (Fiorentina) har som den eneste ex-angriber nået til tops som træner, og kun Torinos træner Giampiero Ventura og Atalantas Stefano Colantuono (og Napolis Rafael Benitez fra Spanien) har bygget sig en trænerkarriere uden nogensinde at have spillet Serie A-fodbold selv.

Antal trænere med landsholdserfaring som aktiv: 7 (35%) (Sinisa Mihajlovic, Roberto Donadoni, Antonio Conte, Diego Lopez (Cagliari), Vincenzo Montella, Clarence Seedorf, Eusebio Di Francesco)

Sådan er fordelingen over Serie A-trænernes aktive karriere:

  • MÅLMAND: ingen
  • FORSVAR: 4 (inkl. Mihaljlovic) (25%)
  • MIDTBANE: 12 (60%)
  • ANGREB: 1 (5%)
  • Ikke topspiller/ukendt: 3 (15%)

Spanien – Teori og possession (http://en.wikipedia.org/wiki/2013–14_La_Liga)

Spansk_opstilling_v_UruguayOverraskende tal finder vi i Spanien.

Trods EM-guld i 1964, så var Spaniens landshold længe kendt for at underpræstere i slutrunderne. Men så kom den gyldne årgang og tiki-taka-spillestilen i 2008 og gjorde den spanske spillestil til et udtryk for noget ekstraordinært. Possession blev noget at stræbe efter. En inspiration for mange, hvilket også må læses i UEFA’s tal som en af årsagerne til at mange spanske trænere har den højeste uddannelse. Det højeste antal blandt de store ligaer.

  • B-licens: 9391
  • A-licens: 13.070
  • Pro-licens: 2353
  • Indekstal for pro-trænere/indbygger: 2353/ 47,27 (mio.) = 49,8

Der er altså ti gange så mange pro-trænere i Spanien som i England. Også på den iberiske halvø har de fleste La Liga-trænere en fortid som midtbanespiller, men lige så interessant er det, at fire af 20 trænere var angribere i deres unge dage. Og alle er spanske: Real Sociedads Jagoba Arrasate, Francisco i Almería, Ernesto Valverdo i Athletic Bilbao og Juan Antonio Pizzi i Valencia. Lægger man den oplysning sammen med, at kun to La Liga-trænere var forsvarsspillere samt at andre fire slet ingen professionel karriere af betydning har haft, så antydes et billede af en spansk trænerkultur som er både teoretisk og offensiv.

La Liga-trænere med aktiv karriere på topniveau

  • Målmand: 0
  • Forsvar: 2 (10%)
  • Midtbane: 10 (50%)
  • Angriber: 4 (20%)
  • Ingen La Liga-erfaring som spiller: 4 (20%).
  1. Levante: Joaquín Caparrós,
  2. Granada: Lucas Alcaraz.
  3. Real Valladolid – Juan Ignacio Martínez.
  4. Elche – Fran Escribác

I fransk fodbold skiller man sig ud på et særligt punkt.

Ligue 1 har nemlig to tidligere målmænd, som er blevet trænere i den fineste række.

I Rennes styrer Philippe Montanier nemlig tropperne, mens taktikken i Martin Braithwaites Toulouse bestemmes af Alain Casanova.

Historisk set har Frankrig ikke haft de store inspiratorer på trænerposten. Til de Olympiske Lege i 1924 og indtil anden verdenskrig fik ”Les Bleus” engelsk trænerhjælp, men siden har det franske fodboldforbund med en enkelt undtagelse rekrutteret i egne rækker.

Trænerlegenden Helenio Herrera som gjorde ”la Grande Inter” kendt i 1960’erne spillede godt nok to landskampe for Frankrig, men han er af argentinsk oprindelse.

De mest kendte nuværende trænere er Didier Deschamps og Laurent Blanc som begge har gloværdige spillerkarriere bag sig for landsholdet og i den hjemlige liga.

Som på landsholdet findes også i Ligue 1 tegn på isolationisme. Kun tre af tyve trænere er af udenlandsk herkomst: Den tidligere FCK-træner Ariel Jacobs (Valenciennes), italienske Claudio Ranieri (AS Monaco) samt armensk/franske Michel Der Zakarian i Nantes.

Man har ellers ikke mange pro-trænere at vælge mellem i det franske (bedømt på UEFA’s tal).

  • B-licens: 12.200
  • A-licens: 3030
  • Pro-licens: 278
  • Indekstal for pro-trænere/indbygger: 278/65,7 (mio.) = 4,2

Trænerne i Ligue 1 har alle haft en karriere på et vist niveau (dog har jeg ikke tjekket om det er i bedste række eller en lavere division). 

  • Målmand: 2 (10%)
  • Forsvar: 9 (45%)
  • Midtbane: 6 (30%)
  • Angriber: 3 (15%)

Også tysk fodbold fik sin første inspiration fra England.

De to verdenskrige var selvsagt hæmmende for den fodboldmæssige udvikling, men i 1954 skabte Sepp Herbergers tyske landshold en sensation, da den gyldne ungarske generation blev besejret om VM-guldet.

Siden gjorde succesen i 70’erne yderligere til, at tysk fodbold også blev en eksportvare som vi i Danmark også tog imod. Den tyske 4-3-3 model dannede også nord for Flensburg længe fundamentet for den gængse taktik.

Sepp Piontek blev landstræner mens danske trænere som Richard Møller Nielsen og Hvidovres mestertræner fra 1981, John Sinding, tog uddannelse syd for grænsen.

Efter landsholdets fiasko ved VM i 2000 omlagde det tyske fodboldforbund måden at skabe talenter på. Fokus kom der også på uddannelse af trænere, hvilket også kan læses af de seneste tal fra UEFA, hvor vores naboer har flest trænere med A-licens.

  • B-licens: 21.731
  • A-licens: 5633
  • Pro-licens: 1304
  • Indekstal for pro-trænere per indbygger: 1304 / 81,9 (mio.) = 15,9

Bundesliga-trænere som har haft aktiv karriere på topniveau

  • MÅLMAND: 0
  • FORSVAR: 6
  • MIDTBANE: 9
  • ANGREB: 1
  • UKENDT/ikke topspiller: 2

Bonus: Danmark – Trænerne fra Superligaen – 7. bedst i Europa

I Danmark har fem af 12 (41,6%) af alle Superliga-trænere ALDRIG haft en aktiv karriere på topniveau. Deriblandt AGF’s Jesper Fredberg. Det er flest i forhold til top 5 ligaerne.

Samtidig er DBU også godt fremme, når det gælder antallet af top-uddannede trænere. Kun i Sverige, Tjekkiet, Spanien, Kroatien, Portugal og Bosnien har man flere trænere med pro-uddannelse i forhold til indbyggertallet end herhjemme.

  • Målmand: 0
  • Tidligere Forsvarsspillere: 5 (41,6%) AAB (K. Nielsen), OB (T. Bech), RFC (Colin Todd), Viborg ff (Auri), Lars Søndergaard (v.back i AAB)
  • Tidligere Midtbanespillere: 1 (8,3%) FCK (Ståle)
  • ex-Angribere: 0
  • Ingen erfaring fra højeste niveau: 5 (41,6%) AGF (Fredberg), FCM (Glen R.), FCN (Hjulmand), EFB (Frederiksen), BIF (T. Frank)
  • Ukendt: 1 (8,3%) Ove Pedersen (ex-Herning Fremad)
  • B-licens: 1043
  • A-licens: 462
  • Pro-licens: 110
  • Indekstal for pro-trænere/indbygger = 110/ 5,6 (mio.) = 19,6
Alle dem, som tror på en dansk VM-billet, rejs jer op!?

En stol for hver uddannet dansk træner?

Den store sammenligning af indekstal

  1. Spanien: 49,8
  2. Danmark: 19,6
  3. Tyskland 15,9
  4. Italien: 11,9
  5. Frankrig: 4,2
  6. England: 4,0

Indekstal for pro-trænere/indbygger i andre lande

  1. Bosnien: 201 (3,8 mio.) = 52,9
  2. Tjekkiet: 380 (10,5 mio) = 36,2
  3. Kroatien: 120 (4,3) = 27,9
  4. Portugal: 233 (10,5 mio) = 22,2
  5. Sverige: 191 (9,65 mio) = 19,8
  6. Serbien: 120  (7,2 mio) = 16,7
  7. Norge: 79 (5,14 mio) =  15,4
  8. Tyrkiet: 368 (76 mio.) = 4,8
Nationalhelt eller bare en slidt træner?

Nationalhelt eller en slidt træner?

Tyskland noter

FC Augsburg  – Markus Weinzierl – FORSVAR, http://de.wikipedia.org/wiki/Markus_Weinzierl , men ikke Bundesliga

Bayer Leverkusen – Sami Hyypiä – FORSVAR

Bayern Munich – Pep Guardiola – defensiv MIDTBANE

Borussia Dortmund – Jürgen Klopp – FORSVAR/ANGREB – kkamprekordholder i Mainz 05, http://de.wikipedia.org/wiki/Jürgen_Klopp

Borussia Mönchengladbach – Lucien Favre – Schweiz, MIDTBANE, landsholdsspiller (24 kmape) http://de.wikipedia.org/wiki/Lucien_Favre

Eintracht Braunschweig – Torsten Lieberknecht – MIDTBANE, vicemester med FCK men spillede mest i 2. Bundesliga, http://de.wikipedia.org/wiki/Torsten_Lieberknecht

Eintracht Frankfurt – Armin Veh – MIDTBANE, Gladbach-spiller, http://de.wikipedia.org/wiki/Armin_Veh

SC Freiburg – Christian Streich, MIDTBANE, klubmand, spillede i Freiburg, http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_Streich

Hamburger SV – Mirko Slomka – UKENDT, tidligere spiller men mest i små klubber – dog Hannover til sidst,  http://de.wikipedia.org/wiki/Mirko_Slomka

Hannover 96 – Tayfun Korkut – Tykriet, MIDTBANE, http://de.wikipedia.org/wiki/Tayfun_Korkut

Hertha BSC – Jos Luhukay – Holland, MIDTBANE, har kun trænet tyske hold, http://en.wikipedia.org/wiki/Jos_Luhukay

TSG 1899 Hoffenheim – Markus Gisdol – MIDTBANE, kun små tyske klubber, http://de.wikipedia.org/wiki/Markus_Gisdol , tog over fra Marko Kurz,

1. FSV Mainz 05 – Thomas Tuchel – Tyskland, skade slutter karriere, FORSVAR, http://de.wikipedia.org/wiki/Thomas_Tuchel

1. FC Nuremberg – Gertjan Verbeek – Holland, spillede i Heerenveen i 10 år i FORSVAR, http://de.wikipedia.org/wiki/Gertjan_Verbeek , ex-Alkmaar,

Schalke 04 – Jens Keller – Bundesliga-spiller i FORSVAR, træneropvækst i Stuttgart, http://de.wikipedia.org/wiki/Jens_Keller

VfB Stuttgart – Huub Stevens (ex: Thomas Schneider) – Holland, FORSVAR, PSV-spiller, landsholdsspiller fra 1975-1986, http://en.wikipedia.org/wiki/Huub_Stevens

Werder Bremen – Robin Dutt – UKENDT, spiller på lavt niveau, var spillende træner, http://de.wikipedia.org/wiki/Robin_Dutt

VfL Wolfsburg – Dieter Heckinghttp://de.wikipedia.org/wiki/Dieter_Hecking , ex-spiller, MIDTBANE/ANGREB, målscorende men ikke højere end 2. Bundesliga

  Spanien noter

  1. AlmeríaFrancisco, http://en.wikipedia.org/wiki/Francisco_Javier_Rodr%C3%ADguez_V%C3%ADlchez ANGRIBER, La Liga-erfaring med Albacete
  2. Athletic BilbaoErnesto Valverde, ANGRIBER, http://en.wikipedia.org/wiki/Ernesto_Valverde
  3. Atlético Madrid – Diego Simeone, ARGENTINA MIDTBANE
  4. Barcelona – Gerardo Martino – ARGENTINA, MIDTBANE, http://en.wikipedia.org/wiki/Gerardo_Martino
  5. Betis – Gabriel Calderón, ARGENTINA, MIDTBANE, http://en.wikipedia.org/wiki/Gabriel_Calderón
  6. Celta de Vigo – Luis Enrique –MIDTBANE (lidt af hvert)
  7. Elche – Fran Escribác – UKENDT, http://en.wikipedia.org/wiki/Fran_Escribá
  8. Espanyol – Javier Aguirre – MEXICO, MIDTBANE, http://en.wikipedia.org/wiki/Javier_Aguirre
  9. Getafe – Luis García Plaza – FORSVAR, http://en.wikipedia.org/wiki/Luis_Garc%C3%ADa_Plaza
  10. Granada – Lucas Alcaraz – INGEN KARRIERE, http://en.wikipedia.org/wiki/Lucas_Alcaraz
  11. Levante – Joaquín Caparrós – ingen karriere (træner som 26-årig), http://en.wikipedia.org/wiki/Joaqu%C3%ADn_Caparrós
  12. Málaga – Bernd Schuster – Tyskland, midtbane,
  13. Osasuna – Javi Gracia, http://es.wikipedia.org/wiki/Javi_Gracia, MIDTBANE,
  14. Rayo Vallecano – Paco Jémezhttp://en.wikipedia.org/wiki/Paco_Jémez, FORSVAR,
  15. Real Madrid – Carlo Ancelotti – ITALIEN, MIDTBANE, Mesterholdsvinder med AC Milan, landsholdsspiller
  16. Real Sociedad – Jagoba Arrasate – ANGRIBER, http://en.wikipedia.org/wiki/Jagoba_Arrasate
  17. Real Valladolid – Juan Ignacio Martínez, FORSVAR (højre back), ingen karriere ud over 4. Division, stoppede som 27-årig  http://en.wikipedia.org/wiki/Juan_Ignacio_Mart%C3%ADnez
  18. Sevilla – Unai Emery – spillede mest 2. Division, http://en.wikipedia.org/wiki/Unai_Emery, MIDTBANE
  19. Valencia – Juan Antonio Pizzi, Argentinsk født, spillede for Spanien på landshold, ANGRIBER, http://en.wikipedia.org/wiki/Juan_Antonio_Pizzi ,
  20. Villarreal – Marcelino García Toral – Spanien, trak sig fra fodbold som 28 årig, OFFENSIV MIDTBANE, http://en.wikipedia.org/wiki/Marcelino_Garc%C3%ADa_Toral, spillede La Liga med Santander.

England noter

Arsenal –  Arsène Wenger    – CENTRAL FORSVARSSPILLER (1), kort karriere i fransk topdivision, http://en.wikipedia.org/wiki/Arsène_Wenger, http://www.footballdatabase.eu/football.joueurs.arsene.wenger.2245.fr.html

Aston Villa: Paul Lambert –Skotland, MIDTBANE, spillerkarriere i blandt andet Dortmund

Cardiff City:  Ole Gunnar Solskjær – Norge, ANGRIBER

Chelsea FC: José Mourinho – UKLART!

Crystal Palace – Tony Pulis (Wales) – FORSVAR, http://en.wikipedia.org/wiki/Tony_Pulis

Everton – Roberto Martínez – Spanien, MIDTBANE – http://en.wikipedia.org/wiki/Roberto_Mart%C3%ADnez

Fulham – Felix Magath – MIDTBANE – http://de.wikipedia.org/wiki/Felix_Magath, 43 landskampe for Vesstyskland

Hull City – Steve Bruce – FORSVAR

Liverpool – Brendan Rodgers – FORSVAR – http://en.wikipedia.org/wiki/Brendan_Rodgers

Manchester City – Manuel Pellegrini – FORSVAR – http://en.wikipedia.org/wiki/Manuel_Pellegrini

Manchester United –  David Moyes – FORSVAR – http://en.wikipedia.org/wiki/David_Moyes

Newcastle United – Alan Pardew – MIDTBANE – http://en.wikipedia.org/wiki/Alan_Pardew

Norwich City – Chris Hughton – FORSVAR (BACK) http://en.wikipedia.org/wiki/Chris_Hughton

Southampton – Mauricio Pochettino – FORSVAR http://en.wikipedia.org/wiki/Mauricio_Pochettino

Stoke CITY – Mark Hughes – ANGRIBER

Sunderland – Gus Poyet – URUGUAY – MIDTBANE/ANGRIBER – http://en.wikipedia.org/wiki/Gus_Poyet

Swansea City – Garry Monk (England) – FORSVAR

Tottenham Hotspur – Tim Sherwood – MIDTBANE http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Sherwood

West Bromwich Albion -Pepe Mel – ANGRIBER – http://en.wikipedia.org/wiki/Pepe_Mel

West Ham United – Sam Allardyce – FORSVAR – http://en.wikipedia.org/wiki/Sam_Allardyce

Franske noter

  1. Ajaccio –  Christian Bracconi – Algirisk/fransk, ANGRIBER, http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_Bracconi
  2. Bastia –  Frédéric Hantz – MIDTBANE 1, http://fr.wikipedia.org/wiki/Frédéric_Hantz
  3. Bordeaux – Francis Gillot – http://fr.wikipedia.org/wiki/Francis_Gillot – FORSVAR
  4. Evian – Pascal Dupraz – Angriber, http://fr.wikipedia.org/wiki/Pascal_Dupraz
  5. Guingamp – Jocelyn Gourvennec – var med i CUP-FINALE I 1999, MIDTBANE 2, http://fr.wikipedia.org/wiki/Jocelyn_Gourvennec
  6. Lille – René Girard – midtbane, landsholdsspiller, http://fr.wikipedia.org/wiki/René_Girard_(footballeur)
  7. Lorient –  Christian Gourcuff – offensiv MIDTBANE, http://fr.wikipedia.org/wiki/Christian_Gourcuff
  8. Lyon – Rémi Garde – MIDTBANE, http://fr.wikipedia.org/wiki/Rémi_Garde, ex-Arsenal
  9. Marseille – José Anigo –  forsvar – http://fr.wikipedia.org/wiki/José_Anigo , midlertidig manager siden 7-12-2013

10. Monaco – Claudio Ranieri – Italien, FORSVAR, http://en.wikipedia.org/wiki/Claudio_Ranieri

11. Montpellier – Rolland Courbis – FORSVAR, http://en.wikipedia.org/wiki/Rolland_Courbis

12. Nantes – Michel Der Zakarian – Armenia, FORSVAR, FØDT i Yerevan, http://en.wikipedia.org/wiki/Michel_Der_Zakarian , 5 landskampe for Armenien

13. Nice – Claude Puel – defensiv midtbane, http://fr.wikipedia.org/wiki/Claude_Puel

14. Paris Saint-Germain – Laurent Blanc – forsvar

15. Reims –  Hubert Fournier– forSVAR, http://fr.wikipedia.org/wiki/Hubert_Fournier

16. Rennes – Philippe Montanier, MÅLMAND! http://en.wikipedia.org/wiki/Philippe_Montanier

17. Saint-Étienne – Christophe Galtier – FORSVAR, http://fr.wikipedia.org/wiki/Christophe_Galtier

18. Sochaux – Hervé Renard – FORSVAR, http://fr.wikipedia.org/wiki/Hervé_Renard

19. Toulouse – Alain Casanova, MÅLMAND, http://en.wikipedia.org/wiki/Alain_Casanova

20. Valenciennes –  Ariël Jacobs – BELGIEN, ANGRIBER 2, http://fr.wikipedia.org/wiki/Ariël_Jacobs