(1-4-2014) Uge 14: AaB-FCK – Forskellige versioner af 4-4-2

Der var en gang, hvor Kent Nielsen blev kaldt en defensiv træner.

Han var jo også forsvarsspiller i sin aktive karriere, så mærkatet havde velklæbende klister.

I Horsens begejstrede den offensive trio Henrik Hansen, Gilberto Macena og Rawez Lavan ellers folket, da AC Horsens blev nummer fem i Superligaen i 2007/2008, men siden kom andre mindre målrige sæsoner fra Kent Nielsens hold og et miserabelt ophold på Vestegnen.

I denne sæson spiller AaB det mest polerede og flydende fodbold i ligaen. Og mest risikofyldte.

Det skyldes den offensive 4-4-2 formation med indløbende kanter og offensive backer.

Alle ved, hvordan de bolsjestribede ålborgenser ønsker at spille, men det er svært at gardere sig i mod på grund af de frie roller, som de offensive spillere Nikolaj Thomsen, Kasper Kusk og ikke mindst Kasper Risgård har. Netop Risgård skal vi komme tilbage til.

AaB-FCK: 4-4-2 mod 4-4-2 – same same but very different

Topkampen i Aalborg blev en hektisk og spændende affære.

Begge trænere sværger til formationer med to angribere det vil sige variationer af 4-4-2.

Men netop opgøret mellem Kent Nielsen og Ståle Solbakkens respektive hold viser, at talkombinationen ikke beskriver spillestilen, men bare er et udtryk for spillernes placering, når modstanderen har bolden.

Vinder FCK "the double" i 2013/2014?

Vinder FCK “the double” i 2013/2014?

Ståle Solbakkens FCK-hold satte ikke sin midtbane op i diamantform, som AaB ellers havde arbejdet på modtræk imod i løbet af ugen, men valgte en flad midtbane som havde mere eller mindre sideordnede centrale midtbanespillere i Claudemir og Youssef Toutouh. Dog med U-21 landsholdsspilleren som den mest udfarene. Til venstre havde Thomas Delaney sit udgangspunkt, men den venstrebenede anfører skulle søge overtal på midten (og ikke stå bredt) og dermed skabe plads til bagfrakommende Pierre Bengtssons overlap. Placeringen af Delaney gav defensiv mening som ”oppasser” til Kasper Kusk, men i første halvleg især kæmpede landsholdsspilleren med at finde sine rum, hvilket FCK led under. I anden halvleg lå Delaney langt længere fremme på banen, næsten som angriber og ofte i feltet, hvilket var en af årsagerne til det større tryk FCK kunne lægge på hjemmeholdet. En helt modsat rolle af Rurik Gislason i højre side (i første halvleg). Islændingen søger ofte kridtstregen, hvilket til tider forhindrer Christoffer Remmer i at komme med på ydersiden. Remmer fik ikke meget mere plads, da Daniel Braaten kom ind i anden halvleg. Remmer spillede smart Braaten fri med en hælaflevering, men det var mere undtagelsen end reglen. Samspillet på kanten skal blive bedre, hvis FCK skal være mere chanceskabende.

Første halvleg gav faktisk ingen chancer i åbent spil til et FCK-hold som generelt havde for få offensive løb men også for dårlig kvalitet i spillets afgørende fase. Flere bolderobringer blev ikke udnyttet grundet manglende dygtighed fra både egne spillere men også dommer Kenn Hansen som snød FCK for to frispark ved feltets kant. Også efter pausen kan FCK med rette føle sig snydt af dommertrioen, da en friløber til Rurik Gislason blev bremset af en fejlagtig offside-kendelse.

Men Igor Vetokeles pauvre indsats, Andreas Cornelius’ manglende skarphed samt det nærmest ikke eksisterende samarbejde mellem de to angribere kan ikke lægges over på manden i gult.

Dansk mester i 2014?

Dansk mester i 2014?

AaB’s version af 4-4-2 er meget fleksibel. Kasper Kusk især, men også Nikolaj Thomsen søger meget centralt i banen og sammen med de to angribere Søren Frederiksen og Lukas Spalvis overbefolker de midtbanen, hvilket giver et solidt fundament for boldcirkulationen. Bredden skabes af backerne Jakob Ahlmann og polyvante Patrick Kristensen, hvilket betyder, at AaB altid har mange spillere foran boldholderen.

I boldbesiddelse ligner formationen derfor mere en 2-1-5-2/3-5-2 (hvis der absolut skal tal på), hvor backerne bliver til winger, og hvor Rasmus Würtz som en anden Andrea Pirlo ligger som en slags playmaker foran eller ofte mellem stopperparret Rasmus Thelander og Kenneth Emil Petersen.

Den største forskel mellem FCK og AaB – 8’erens rolle

En dygtig træner tilpasser sit ønskede spillesystem til de typer, man har til rådighed.

Hvor Ståle Solbakken med 21-årige Yussef Toutouh på 8’er-positionen har en boldfast tekniker med hurtige fødder, dygtig på små områder, så er Kent Nielsens replica i sit system erfarne Kasper Risgård.

Den 30-årige to-vejsspiller er langsommere på fødderne end Toutouh men har en bedre fornemmelse for løb uden bold og en næse for mål.

Risgård har dog også licens til at vandre, da AaB har en tydelig opdeling af ansvaret i boldbesiddelsen. Rasmus Würtz ligger som defensiv garant og playmaker foran bagkæden mens Risgård brager løs med løb efter løb på tværs og især på langs. Ofte ind i feltet.

Aldrig så man Toutouh bryde AaB’s bagkæde og sjældent finde rum mellem kæderne. Den unge landsholdspotentielle spiller foretrækker helt klart at søge bolden dybere i banen og via bandespil, kombinationer og egne løb med bolden at ankomme til straffesparksfeltet.

Modsat rolle har Kasper Risgård. Han tager mange fremadrettede løb uden bold og bliver dermed både en afledende manøvre, som giver plads til angriberne men også en opspilsstation mellem kæderne eller i bagrummet.

Bedst illustreret i det 63. Minut, da Risgård udnytter københavnernes svageste punkt. Den målfarlige aalborgenser har sneget sig op i området, hvor FCK’s organisation er svagest, nemlig pladsen mellem FCK’s stopper Olof Mellberg og backen Pierre Bengtsson (som det også senere sker i angrebet som ender med det frispark som fører til 2-1 målet). Anders Due finder den helt fri Risgård som smart vender i feltet og knalder kuglen på stangen. Disse positioner tager Toutouh ikke.

Fem minutter efter stolpeskuddet er Risgård farlig igen. Endnu et løb i frimærket lokker Mellberg ude af position, hvilket Søren Frederiksen udnytter til at modtage bolden i feltet. Den tidligere FCK’ere lægger præcist bolden til rette for evigt bevægelige Risgård som i mellemtiden er vendt tilbage i feltet. AaB evnede i højere grad end den mere berømte modstander at splitte sin modstander ad i åbent spil.

AaB’s spillestil kræver løb á la Risgårds foran boldholderen og er mere risikobetonet end de fleste konkurrenter, og det er en af årsagerne til, at AaB er det mest scorende hold i Superligaen. Kent Nielsens system giver i hvertfald ofte en mand mere i feltet (Kasper Risgård), end hvad Ståle Solbakkens mænd kan præstere.

Men bagsiden af systemet er, at boldtab gør ondt, da Rasmus Thelander, Würtz og Kenneth Emil Petersen risikerer at stå alene tilbage, da Kusk og kompagni ligger fremme i banen. Det udnyttede SønderjyskE flot i sidste weekend til to scoringer i 3-2 sejren.

En anden årsag til succesen er effektiviteten foran mål. AaB bruger færrest afslutninger per scoret mål i landets bedste række.

Konklusion på kampen

Skudstatistikken sagde 14-10 og boldbesiddelsen 55-45 i københavnernes favør, men det afgørende blev profilernes afgørende aktioner. Og mangel på samme.

Som da Kasper Kusk snørrede Thomas Delaney og skabte føringsmålet.

Eller Kasper Risgård som koldt og præcist tjippede en bold i feltet, hvor Jeppe Curth uimodståeligt oversprang Thomas Delaney og pandede kuglen i kassen. 2-1.

I de første 20 minutter af anden halvleg var FCK totalt dominerende, men formåede ikke at score på de fire fine chancer og tilløb til andet, som udeholdet tilspillede sig. Men de helt oplagte muligheder kom aldrig. FCK mangler lige den sidste flair og afgørende aktion fra en profil.

Det er otte kampe siden (inklusiv pokalturneringen), at FC København har scoret mere end et mål.

En katastrofal stime for et hold med så mange offensive talenter.

Kent Nielsen er i gang med sin fjerde sæson i det nordjyske mens Ståle Solbakken er i gang med genopbygningen af et storhold i hovedstaden.

Synergien er på plads ved Limfjorden mens balancen og arrogancen endnu ikke er fundet hos mestrene. Og det slider på selvtilliden.

Det er ikke alt, man kan købe for penge.

 

Bonus – Ingen kontinuitet på angrebspositionerne

AaB’s forskellige angrebspar i 2013/2014

  1. Curth – Frederiksen (Runde 1)
  2. Toft – Frederiksen (R2, R3)
  3. Toft- Curth (R4)
  4. Jacobsen – Thomsen (R5-7)
  5. Jacobsen – Frederiksen (R8-9)
  6. Jacobsen – Jönsson (R10-18)
  7. Spalvis – Jönsson (R19, R21-23)
  8. Frederiksen – Jönsson (R20)
  9. Frederiksen – Spalvis (R24)

FC Københavns forskellige angrebspar i 2013/2014

  1. Santin – Vetokele (Runde 1, 12, 16, 18)
  2. Pourié – Vetokele (R2, 3)
  3. Pourié – N. Jørgensen (R4)
  4. N. Jørgensen – Vetokele (R5, 17, 21)
  5. Adi – N. Jørgensen (R6, 10)
  6. Adi – Vetokele (R7-9, 11, 13)
  7. Braaten–Vetokele (R14, 15)
  8. Vetokele – Cornelius (R19, 20, 23, 24)
  9. Vetokele – Gislason (R22)