(8-4-2014) Uge 15 – Riddersholms frække taktik fejler

Vinder AaB Superliga-pokalen i denne sæson? The double?

Vinder AaB Superliga-pokalen i denne sæson? The double?

AaB funkler som Danmarks bedste hold i øjeblikket med en spillestil som kræver mod, tillid og lille fejlmargin.

På søndag kan ålborgenserne sige alle slemme gange tre mod topholdene, hvis Brøndby heller ikke lykkes med mission-slå-AaB.

Det bliver spændende at se, hvordan Thomas Frank vil gribe AaB’s spillestil an, for Ståle Solbakken og Glen Riddersholm har fejlet (resultatmæssigt) med hver deres metode mod de indrykkende nordjyske kanter, fremrykkende 8’er og højtstående backer.

Først var der mestrene.

Blok-forsvaret er DBU’s term for Ståle Solbakkens defensive strategi, og også fodboldforbundets foretrukne defensive variant i undervisningen på træneruddannelsen.

I denne bog tager vi udgangspunkt i blokforsvar. Dels fordi det er det senest opståede, dels fordi det er den mest komplekse af disse forsvarsstrategier.”
(fra ”Forsvarsspil – med udgangspunkt i blokforsvaret”. Udgivet af DBU på trænerkurser. Skrevet af Ove Christensen og Hans Brun Larsen. 2. Udgave i 2012)

I ”Forsvarsspil…” beskrives blokforsvar med, at så ”deler (vi) ansvaret for, at forsvarsspil lykkes, ud på hele holdet.”

Forsvarsspillet består altså af en samlet blok, hvor der er den samme lille afstand fra spiller til spiller i den kompakte organisation. Ofte 4-4-2. Spillerne skal, så vidt det er muligt, bevare deres respektive positioner på banen. Det vil sige, at en venstre back ikke pludseligt havner centralt på midtbanen i jagten på en modspiller (som ikke har bolden), eller at en kantspiller ender i bagkæden, fordi modstandernes back placerer sig højt i banen.

Blokforsvarsprincipperne er ikke entydige størrelser men fortolkes forskelligt fra træner til træner.

Fordelen ved blokforsvaret er, at de forsvarende spillere bevæger sig uafhængigt af modstandernes adfærd. Så fjendens falsk 9’er, indrykkende wing og højtstående back kan løbe på kryds og tværs, men forstyrrer ikke blokforsvaret som bliver ”stående” kompakt og alene forholder sig til boldens placering og presset på boldholderen.

Ulempen er, at der kun skal et svagt led til at gøre hele kæden svag, at man er sårbar for diagonalafleveringer samt at det blokforsvarende hold risikerer at lave så megen sikring og støtte for hinanden, at holdet mister initiativet med alle sideforskydningerne.

For megen velfærd og for lidt iværksætteri.

Under træner Hans Backe i FC København vandt vi DM-titlerne i 2003 og 2004 med blokforsvaret som det defensive princip. Meget lig hvad Ståle Solbakken også prædiker i 2014.

Jeg fandt stor sikkerhed i disse zone-principper, men oplevede også kampe, hvor vi løb meget forgæves, hvis kollegernes sideforskydninger (Sibusiso Zuma…) og presspil ikke var intensivt nok.

Men sådan prøvede Solbakken mod Kusk, Thomsen og Risgård. Med blandet succes, som denne blog tidligere har beskrevet.

Mod AaB vandt FCK både kampen om bolden (55%-45%) samt skudstatistikken (14-10) men ikke på den gældende resultattavle (1-2). Missionen lykkes altså delvist, men især profilerne duede ikke på dagen.

At dæmme op for AaB’s metoder

Vi skal være dygtige i vores presspil. Vi skal sørge for at lægge pres på AaB’s dygtige men også lidt risikofyldte opbygningsspil helt ned fra de bagerste rækker af (…) og forsøge at få lukket for det indspil som AaB vil forsøge at presse ind i gennem deres centrale del af banen, hvor meget af deres spil ofte er centreret. Der er få spillere som løber dybt i den opbyggende fase, og kan vi bryde bolden i den fase, så er vi kommet rigtig godt i gang
(Glen Riddersholm før kampen mod AaB)

Spiller AaB med stor risiko?

Ja, vil mange mene, da et ålborgensisk boldtab i opspillet, hvor backerne har licens til fremdrift, gør, at de bolsjestribede har færre spillere (end mange andre hold) bag bolden.

Men årsagen til det ” lidt risikofyldte opbygningsspil” er selvfølgelig, at gevinsten er stor i langt de fleste tilfælde, men ikke mindst, at Kent Nielsen og assistent Allan Kuhn har typerne til stilen. En spillemåde som jo i øvrigt justeres, hvis det for eksempel er hurtige Henrik Dalsgaard og ikke solide Patrick Kristensen som agerer højre back.

Grundtanken i det fleksible system er at overbefolke den centrale del af banen, hvor modstanderne ofte har fire zone-dækkende spillere, samt at have mange modsatrettede bevægelser, så modstanderne kommer i tvivl om deres defensive ageren. Should I stay or should I go?

Dernæst ønsker og evner AaB, som Glen Riddersholm fremhæver, at spille bolden gennem midten, hvilket flere konkurrenter modsat er varsomme med, da boldtab i denne zone koster dyrere (FCM scorer til 1-0 mod AaB efter Thomsens boldtab).

Jeg hørte om et førstedivisionshold, hvor træneren decideret forbyder bolde spillet fra bagkæden og ind til de centrale midtbanespillere, hvis der er antydningen af et pres fra modstanderne. En forholdsregel. Sikkert fordi evnerne ikke rækker til det og grundet banernes beskaffenhed.

Men i AaB ynder man at trække modstanderne fra hinanden på den måde. Sug presset til dig og spil væk, er devisen.

Riddersholms defensive satsning slår fejl

Ulven kommer

Ulven kommer.

Alt dette ville Riddersholm søge at vende til egen fordel, da han valgte taktik til faserne, når AaB havde bolden.

Tre uger tidligere havde hans hold tabt 1-0 på Nordjyske Arena, hvor Kasper Kusks områder blev lukket af en smal midtjysk midtbane, som komprimerede den centrale del af banen, men som man også kan se ved kampens eneste mål, gav plads andre steder på banen, hvilket Ahlmann udnyttede med et indlæg til Kasper Risgårds pande.

Måske var nederlaget ikke zone-opdækningens skyld, FCM havde også deres chancer, men uanset hvad, så besluttede Glen Riddersholm sig for en ny metode til at stække AaB på.

Forsvarsspil med mandsopdækkende tendenser.

Blokforsvarets modsætning.

Egentlig en meget logisk måde at stække et hold som har spillere der vandrer meget rundt på banen. Mellemrumsspillere som Kasper Kusk er netop dukket frem, fordi alle hold spiller med zone-opdækning.

Så ved at droppe zoneopdæningen og gå over til mere mand-mand-spil, så stækker man teoretisk set modstandernes tekniske spillere og præmissen i kampen bliver mere fysisk betonet med flere dueller. Og til FCM’s fordel.

FCM’s mandsopdækningstaktik mod AaB var ikke slavisk, altså sådan at hver midtjyde fulgte deres mand helt ud på toilettet, men Riddersholm ønskede især de to kantspillere Kusk og Thomsen tæt markeret.

Kristian Bak på Kasper Kusk. Jesper Juelsgaard på Nikolaj Thomsen.

Normalt (blokforsvar) forlader backen sjældent bagkæden, men både Bak og Juelsgaard fulgte deres respektive modstander langt væk fra udgangspositionen i bagerste række.

Tidligt i kampen konstateres Riddersholms taktik for inddæmmelse af AaB’s kanter.

Efter to minutter fulgte Kristian Bak med Nikolaj Thomsen helt ind til banens midte, og samme defensive bevægelsesmønster så man fra Jesper Juelsgaard tre minutter senere, da Kasper Kusks løb på tværs af banen fra AaB’s højre side får følgeskab af FCM’s landsholdsback.

I et normalt blok-forsvar vil backerne kun i nødsituationer tage på så lange togter men derimod lade en kompakt midtbane dæmme op for de indløbende kanter så højt i banen.

Men Riddersholm ønskede noget nyt (eller gammelt, om man vil).

En frisk men risikobetonet forsvarstaktik, som AaB dog dygtigt straffede, hvilket man så flere gange i kampen (tjek Risgårds friløber efter 10 minutter), men godt illustreret ved udligningen til 1-1.

AaB udnytter pladsen til at udligne

Kasper Kusk modtager bolden i midtercirklen. FCM mister kompaktheden i defensiven.

19. minut: Kasper Kusk modtager bolden i midtercirklen. FCM mister kompaktheden i defensiven.

1-0 til hjemmeholdet.

FC Midtjylland smider upresset bolden væk i et opspil på egen banehalvdel. Der er spillet 17:45.

Indkastet i venstre side tages hurtigt af Nikolaj Thomsen. En mini-omstilling sættes i gang, men FC Midtjylland er i store træk godt organiseret.

Via Rasmus Jönsson, som følges tæt af Patrick Banggaard, havner bolden hos Rasmus Wurtz ved banens midte. Den nordjyske viceanfører tager bolden til sig, så han er klar til en fremadrettet aflevering. Vigtig detalje.

Kasper Kusk kommer ind fra højre og modtager bolden fra AaB’s 6’er i midtercirklen. Juelsgaard følger lidt forsinket med landsholdskanten og forsøger at skærme for den nye boldholders næste træk.

Samtidig udfolder et trefoldigt ”drama” sig.

Lukas Spalvis bevæger sig mod sidelinjen (Francis Dickoh trækkes væk fra centrum), Risgård tager et dybdeløb centralt, hvilket suger Jakob Poulsen ned i den midtjyske bagkæde, og Rasmus Jönsson tager det modsatrettede løb mod Kusk, hvilket får Patrick Banggaard til at tøve, da der ellers ville opstå et stort hul centralt i midtjydernes forsvar.

Allerede her opstår de første sprækker i hjemmeholdets forsvar.

Kusk spiller sin svenske holdkammerat som er fri og kan vende sig med bolden.

Nikolaj Thomsen er nu på vej diagonalt ind i feltet, hvilket får Kristian Bak til at orientere sig mod AaB’s venstrekant.

Mere skævvridning af midtjydernes organisation.

Da Jönsson vender med bolden og dribler mod straffesparksfeltet, skubber Banggaard op i pres, hvilket får Bak til at skubbe ind mod Thomsen og efterlade et tomrum på siden af Banggaard, som Jönsson kan løbe ind i.

Et rum som aldrig ville have været opstået, hvis strategien var blokforsvaret.

AaB’ernes bevægelser har fået FCM’s mand-mand-orienterede forsvarsspillere ud af position og skabt huller og lettere forvirring i den midtjyske defensiv.

Få sekunder senere sætter Thomsen foden på indlægget. 1-1.

Udeholdets scoring til 2-1 opstår paradoksalt nok i en situation, hvor både Kristian Bak og Jesper Juelsgaard for en periode dyrker områdeopdækningen, selvom både Thomsen og Kusk går ned i banen. Resultat: Kusk spilles i mellemrummet af Risgård og laver assist til Jönsson.

Kampen tabes endegyldigt på et tilsvarende problem som ved det første mål, for da Lukas Spalvis scorer til 3-2 er Jesper Juelsgaard i spillets hede havnet på midtbanen og når ikke tilbage i feltet, da Dues indlæg falder til Aalborgs litauiske angribers brede inderside (Jeppe Curth har trukket Banggaard væk fra centrum).

Endnu et hul som var selvskabt af en urolig midtjysk bagkæde.

Konklusion

Sådan blev historien, fordi kapitlerne blev skrevet som de blev.

Chancer blev brændt, afleveringer blev misset, dueller blev tabt.

Der var også effektivitet til forskel.

Glen Riddersholm skal have uendelig megen ros for sit arbejde på heden, hvor skader især har gjort vilkårene vanskelige på det seneste, men denne gang gik det altså galt.

Riddersholms taktiske dispositioner var en af hovedårsagerne til nederlaget.

”I’ve failed over and over again. That’s why I succeed”
(Michael Jordan)