(28-10-2014) FC Nordsjælland – AaB 0-1 – Når det bedste hold taber…

FC Nordsjælland lider på det våde kunstgræs. To nederlag i træk på hjemmebanen i Farum

FC Nordsjælland lider på det våde kunstgræs. To nederlag i træk på hjemmebanen i Farum

Offensivt og teknisk fodbold med unge spillere af egen avl.

En drøm af en succeskombination for enhver klub i verden.

Både FC Nordsjælland og AaB har indenfor de seneste tre sæsoner vundet et dansk mesterskab med netop denne magiske formel. En spillestil som søger kontrol på bolden og indebærer større risiko i opspillet med højtstående backer og mange spillere foran bolden. Mere offensivt og opfindsomt end de fleste konkurrenter.

Og hvor unge spillere fra egen ungdomsafdeling får chancen, mens en hel flok står på spring i kulissen. FC Nordsjælland har 13 spillere på diverse U-landshold og AaB 9.

Og selvom det ikke er FC Barcelona-tal, så var var FC Nordsjælland og AaB i 2013/2014 de mest boldbesiddende hold efter FC København. FCN med 54,2% og AaB spillede sig til 53,4%.

Men hvor FC Nordsjælland vandt sølv i sæsonen som forsvarende mester, så har AaB haft meget svært ved at gentage formen fra mesteråret.

Årsagerne er mange: Topscorer Kasper Kusk blev solgt, og tre skadede profiler i Spalvis, Ahlmann og Jönsson har modvilligt gjort holdudtagelsen nemmere for Kent Nielsen.

Men kvaliteten på banen er ikke den samme. Ej heller rytmen og selvtilliden.

Den mentale udfordring er svær. Konceptet er det samme, men mesterskabsemblemet tynger, og modstanderne har samtidig luret nordjyderne og stiller mere defensivt op, når AaB står for skud. Og er sulten den samme?

Skaderne betyder samtidigt, at flere nye ungskud har fået chancen i Aalborg og andre står på spring.

Sådan lyder historien også i Farum, hvor U20-landsholdsspillerne Emiliano Marcondes Hansen, Mathias Hebo Rasmussen og Nicklas Mouritsen varmede reservebænken i mandagskampen, men i modsætning til AaB, så er FCN kommet godt fra start i denne Superligasæson, hvilket SønderjyskE dog højst overraskende fik sat en stopper for på Farum Park i Runde 11.

Derfor var mandagsopgøret på det våde kunstgræs i Farum vigtig for begge hold.

Olafur Kristjansson skulle revanchere sig fra forrige runde og holde trit med topholdene, hvilket er stik modsat mestrene som er havnet i lidt for tæt afstand til nedrykningsstregen.

Samme, samme men forskelligt

Dominans på bolden ønsker begge. Men metoderne er forskellige.

”Tigrene” fra Farum spiller 4-3-3 med tydelig 6’er og falsk 9’er, mens AaB’s formation er en 4-4-2 med en 6’er og meget offensiv 8’er centralt på midtbanen.

I modsætning til hjemmeholdet opererer AaB også oftere med begge backer højt i banen i opspillet. Som wings. Mest Henrik Dalsgaard i højre men også Jakob Blåbjerg.

Stopperne Rasmus Thelander og den dygtige spilfordeler Kenneth Emil Pedersen bredte sig mere ud, og 6’eren Rasmus Würtz bringes mere i spil end modstanderkollegaen på det andet hold, afløseren for Anders ”AC” Christiansen, Andreas Maxøe.

En markant forskel på de to hold, udover formationen, ligger i kant-typerne.

Fc Nordsjælland bruger ”inverterede” wings, højrefodet spiller på venstrekant og omvendt, som gerne holder sidelinjen. Nordjyderne ønsker modsat næsten udelukkende indadsøgende mellemrumskanter, hvilket giver plads på ydersiden til overlappende backer.

Derfor havde FCN’s backer Mario Ticinovic og Patrik Mtiliga udgangspunkt på egen bane i opspillet. Det var Uffe Bech og Joshua John som stod bredt, hvilket skabte mere plads i midten til Martin Vingaard, Søren Christensen og den falske frontløber Kasper Lorentzen.

Det betød så også, at når FC Nordsjælland byggede spillet op, så endte firemandsbagkæden med at stå over for AaB’s frontfirer. Mand-mand.

Ticinovic v Thomsen. Bruhn v Mtiliga. Og Anders K. Jakobsen og Søren Frederiksen mod Pascal Gregor og Ivan Runje.

Så hvis bolden blev flyttet hurtigt rundt, så AaB-kanternes sideforskydning ikke fik tid nok til at flytte sig, så havde FCN i teorien et 3v2-overtal centralt i banen, hvor Rasmus Wurtz og Kasper Risgaard skulle dæmme op for Maxøe, Vingaard og Christensen.

Derfor fik FCN overtaget i kampen.

Kampen

Tigrene havde ingen bid, når det gjaldt

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt

Første minut fortæller kampens generelle historie.

Dommer Jens Maag glider som den første aktør på den våde bane.

Både Kenneth Emil Pedersen og Rasmus Würtz har boldtab og FC Nordsjælland finder plads centralt til at komme til en farlig afslutning, som dog igen meget betegnende mangler den sidste kvalitet og bliver blokeret.

Sådan formede kampen sig på FC Nordsjællands præmisser. Kun sjældent fandt mestrene rytmen.

Efter 8:30 finder AaB et mønster for første gang. Unge overbevisende Andreas Bruhn bevæger sig ned mellem Joshua John og Søren Christensen og kan vende med bolden og finder næsten Kasper Risgård som igen, igen har taget et fremadrettet løb.

Sådan spilles efter Kent Nielsens hoved. AaB søger at eliminere tilfældigheder og dueller med sin spillefilosofi.

Spillet bygges op nedefra og bringes helst via centrum frem på den sidste tredjedel. Men går modstanderne højt i pres og lukker de flade indspil centralt ned, så søger stopperne lobbolde til bredtsøgende backer eller mellemrumssøgende angribere.

Lykkes denne aflevering og er aflægget fra modtageren perfekt, så bliver et angreb hurtigt farligt, da mange højtpressende modstandere jo er blevet overspillet.

Succesraten på disse indspil var dog ikke stor mod FC Nordsjælland som havde indstillet sig på at vinde denne første duel, hvilket gav hjemmeholdet initiativet. AaB manglede kvalitet og overbevisning i udførelsen af konceptet.

Chancer var der i begge mål-ender, og det blev, som det ofte er med en fodboldkamp, effektiviteten som gjorde forskellen. Og personlige fejl.

FC Nordsjælland dummer sig i de sidste sekunder af kampen.

Ivan Runje satser i to minutters overtid på en erobring (i stedet for at skærme), hvilket giver Matthias Wichman plads til indlægget, som Pascal Gregor får headet i eget mål godt presset af indskiftede Nicklas Helenius

AaB havde også chancer tidligere i kampen, men generelt var hjemmeholdet både bedst på bolden og farligst i felterne, og havde dermed sørget for at maksimere mulighederne for sejr.

Forgæves.

Sådan er fodbold.

Det bedste hold på dagen tabte.

 

 

Bonus

David Jensen

Ticinovic – Gregor – Runje – Mtiliga

Christensen (’65 Nordstrand) – A. Maxøe – Vingaard

Bech – Lorentzen – John

 

Efter indskift af Morten Nordstrand

David Jensen

Ticinovic (’79 Marcondes) – Gregor – Runje – Mtiliga

Lorentzen – A. Maxøe – Vingaard

John – Bech – Nordstrand

Efter indskift af Marcondes

David Jensen

Gregor – Maxøe – Runje – Mtiliga

Marcondes – Lorentzen– Vingaard

John – Bech – Nordstrand

AAB

Ni. Larsen

Dalsgaard – KEP – Thelander – Blåbjerg

Bruhn (’85 Wichman) – Würtz – Risgård – Thomsen

AKJ (’77 Augu) – S. Frederiksen (’66 Helenius)

 

Chancer

FCN

  • 19: Thomsen med boldtab – kontramulighed – men ender med Maxøes langskud
  • 20: Hjørne kombi: Vingaards skud blokeres
  • 31: Lorentzens frispark
  • 32: Joshua John alene – Wurtz taber bolden
  • 29: Uffe Bech med højre (knæ?) på Mtiligas indlæg
  • 2h
  • Kasper Lorentzen vrister sig fri af Thelander og skyder fladt. Larsen redder
  • 56: Straffe til Lorentzen
  • 57: John skyder – Larsen redder
  • 67: Kontra – Bech erobrer fra RW – dribler sig fri – men bør spile Nordstrand som er fri

AAB

  • 8:30 Andreas Bruhn
  • 11:55 KEP til AKJ som flot holder ved. Bruhn kommer under ham og tager bolden ud af presset. Finder Risgård i mellemrum som forsøger at førstegangsaflevere til Thomsen tager løbet dybt
  • 15: Bruhn Laudrup-løfter til Risgård i feltet som får hjørne
  • 32: Bruhn sætter AKJ op – bagkæde i vildrede. Gregor bakker
  • Bruhns skud reddes med fodparade
  • 57: Bruhn indlæg fra tæt hold
  • 60: Gregor panikker – Frederiksen på nedfald – skud blokeres
  • 87: Wichmans indlæg – Risgård ved 1. Stolpe – hjørne

 

DBU-landshold

U21: 1 fra FCN – 1 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/herrelandshold/u21-truppen

U20: 3 fra FCN – 3 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/herrelandshold/u20_truppen

U19: 3 fra FCN – 2 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u19-truppen

U18: 3 fra FCN – 2 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u18-truppen

U17: 1 fra AaB (1998) – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u17-truppen

U16: 2 fra FCN – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u16-truppen