(11-11-2014) Morten Olsen – Wass ist los?

Morten Olsen - Wass så med Wass?

Morten Olsen – Wass så med Wass?

”Vi har ikke så mange at vælge imellem”, lyder en af Morten Olsens beklagelser, når landsholdet skal udvælges.

Og det har landstræneren jo ret i.

Danske spillere med succes i udlandet ligner til tider en uddøende race, men skulle man teste 2014 op mod tidligere år, så er billedet nok ikke så meget anderledes. Vi er en lille nation.

Men en spiller, som skiller sig ud, er Daniel Wass i franske FC Evian Thonon Gaillard.

Den 25-årige kantspiller er den dansker i de fem største ligaer i Europa, som har scoret flest mål.

Evians største profil scorede i sidste sæson ni mål for bundholdet og er allerede, via frispark- og straffesparksscoringer, oppe på fem mål i Ligue 1 i 2014/2015 (nummer 8 på topscorerlisten) – Læg dertil to assist, et pokalmål samt placeringer i top 25 for flest nøgleafleveringer per kamp (1,3) og flest skud på mål i snit (1,9) i Ligue 1 (i følge whoscored.com)

I alt 23 mål i 124 kampe i det franske pryder godt på CV’et for den polyvante spiller.

Et salgbart emne, som uden tvivl snart finder sig en større scene at spille på.

Men på landsholdet er succesen udeblevet for Wass, selvom han i sin franske klub har spillet fem forskellige positioner, hvilket burde gøre den tidligere Brøndby-spiller ekstra attraktiv for en landstræner.

Så hvorfor bruger Morten Olsen ikke en af de få succesfulde danske udlandsproffer på landsholdet?

Wass for en fodboldmæssig sjældenhed

Jo ældre en fodboldspiller bliver, des længere tilbage på banen placeres han.

Selvom for eksempel William Kvist er gået fra at spille back til at være central midtbanespiller, så er det meget sjældent af en forsvarsspiller forfremmes til at blive forward.

Men Daniel Wass er en af de få med omvendt karrieretræk.

Som Brøndby-spiller brød han igennem som back, og jeg erindrer blandt andet en stærk præstation i Odense som højre forsvarsspiller mod OB’s Johan Absalonsen for lidt mere end 6 år siden (http://www.transfermarkt.co.uk/spielbericht/index/spielbericht/924588).

Fra min position på bænken lagde jeg mærke til den ellers dengang ukendte Brøndby-back både tage brodden af OB’s gennembrudsstærke venstrekant samt levere et glimrende offensivt indtryk i en 1-0 sejr på det som nu hedder Tre For Park.

Siden kom Wass på et mindre vellykket leje-ophold i norske Frederikstad, hvor træneren blev skiftet efter en uge,

Den nye manager Tom Nordlie ville ikke bruge Wass, selvom den dengang 20-årige dansker forinden havde scoret i en 5-0 sejr for den nedrykningstruet klub. ”Vi har ikke brug for en offensiv back”, lød meldingen, så Wass måtte tilbage til BIF i december 2009.

http://www.f-b.no/ffk/tom-nordlie-var-en-idiot-1.6115782

http://www.yr.no/sport/fotball/em/1.8169953

Han startede altså som offensiv back men endte som wing på Brøndbys hold under Henrik Jensen, hvor kontrakten løb ud, da Wass i 2011 havde scoret seks mål og fem år med Benfica. Købt som back.

Det blev siden til lejemål og fast ansættelse i Evian.

Men på forskellige positioner.

Offensiv forsvarsspiller eller omskolet wing?

Statistikken, ifølge transfermarkt.co.uk, fra 2013/2014 fortæller, at Evian havde mere succes, når Wass spillede wing.

Holdet tabte færre kampe.

Af sidste sæsons 37 optrædener spillede Wass højre wing 18 gange.

Evian scorede i disse kampe 19 mål (1,06 i snit), indkasserede 26 scoringer (1,44 mål per kamp) og tabte fem af de opgør (1,28 point/kamp i snit), hvor backpladsen var overladt til enten Brice Dja Djedjé, Kassim Abdallah eller Jonathan Mensah.

Hvis vi dertil lægger kampene, hvor danskeren spillede 10’er-positionen (fire kampe gav tre mål i to sejre og to nederlag) samt venstre wing tre gange (to nederlag, en sejr), så ser statistikken således ud:

Point per kamp: 32 point i 25 kampe = 1,23

Mål per kamp: 28 mål i 25 kampe =1,08

Mål imod per kamp: 34 i 25 kampe = 1,36

Som højre back optrådte Wass 11 gange.

Seks kampe endte med nederlag (1 point i snit), og Evian scorede 10 gange (0,91 mål i snit) og lukkede 15 mål ind (1,36 per kamp). Tillægges den ene gang, hvor Wass endte på ”skrækpladsen” venstreback (Reims-Evian 1-0), falder pointsnittet per kamp til 0,92, målsnittet til til 0,83, mens forsvaret kun lukkede 1,33 mål ind/kamp.

Så med Wass placeret på en af de offensive positioner indkasserede holdet stort set samme antal mål i snit, men fik 0,31 flere point og scorede 0,25 mål flere per kamp, end i de kampe, hvor danskeren var forsvarsspiller.

Når Træner Pascal Dupraz foretrækker Daniel Wass som offensiv-spiller fremfor på den back-plads, han blev købt ind til, så skyldes det, at danskerens kvaliteter i det offensive kommer holdet til det gode som det (marginalt) fremgår af statistikkerne.

Men tallene supplerer det indtryk, denne blog får af Evians defensive balance, at Evian står bedre defensivt med en anden type end Wass på backpladsen.

Landsholdet – For offensiv som back – for dårlig som wing

At kigge på, når landsholdet spiller...

At kigge på, når landsholdet spiller…

På vores hold, husker vi hans debut mod England for tre år siden, hvor han kom ind og gjorde det fremragende. Så synes vi efterfølgende, at han faldt i niveau”.
(Morten Olsen om Daniel Wass den 22-5-2014)

Hvor Wass altså er stjerne i sin klub, så er han aldrig blevet sluppet løs i den rød-hvide trøje.

Kun fire hele landskampe er det blevet til af de 11 optrædener.

Seks landskampe har Wass startet (to udskiftninger), to har været som indskifter til anden halvleg og tre gange er Wass blevet sendt ind i de ligegyldige sidste minutter af en landskamp.

Debutkampen som indhopper mod England gjorde indtryk.

Også præstationen på venstre back i VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet (0-0), bør anerkendes.

Lavpunktet husker denne blog som værende de 54 minutter som venstre back i udekampen mod Bulgarien. Selvom Wass ”fremprovokerede” et rødt kort til Bandalovski, så var indsatsen statistik og uden mod.

Så brugte vi ham på venstre back, hvor vi har benyttet mange højrebensspillere, og det lykkedes lidt ind i mellem, men ikke rigtigt godt. Så vi har truffet nogle valg, og lige nu har vi Lars Jacobsen og Peter Ankersen på højre back”.
(Morten Olsens syn på Daniel Wass’ landsholdsmuligheder)

Står det til Morten Olsen, så går vejen til landsholdet altså forbi enten Peter Ankersen eller 35-årige Lars Jacobsen.

Lars møder sammen med resten holdet ind mandag, og med ham i truppen sikrer vi os den gode blanding af ungdom og erfaring, som er nødvendig i de kommende kvalifikationskampe
(Morten Olsen til BT om den skadesplagede vice-anfører før landskampene mod Albanien og Portugal)

Konkurrencen med Peter Ankersen og Lars Jacobsen er tæt på at være en umulig opgave for Daniel Wass, som jo ikke til dagligt kan profilere sig på den højre forsvarsposition.

At sammenligne sig med Lars Jacobsens position som leder og stabiliserende faktor i omklædningsrummet og indenfor stregerne, kan Wass heller ikke, lige som højreback-specialisten Peter Ankersens fine præstationer på landsholdet distancerer Wass til tredjevalg.

Reelt set kan kun skader og karrierestop (Jacobsen) bringe Wass på landsholdet.

Så langt så godt.

Vejen til landsholdet kunne dog (åbenbart kun i teorien) også gå via Daniel Wass’ favorit-position i det offensive, men det afviser landstræneren.

…vi har sagt til Daniel, at vi kigger hans vej, men der er stor konkurrence, og den konkurrence må spillerne tage op. Hos os er han ikke 10’er eller højre fløj. Det har vi andre, der er. Dem, han konkurrerer med på landsholdet, er dem, der spiller højre back”.
(Morten Olsen om Wass’ bedste position)

Hvorfor Morten Olsen afviser Daniel Wass på en offensiv position er en gåde, da ingen jo ved, hvordan Wass kunne fungere på højrekantpositionen på landsholdet, da han aldrig har fået chancen.

Måske til træning.

Vurderet på indtrykkene fra Evians kampe (Evian-PSG 0-0 er genset), vil den teknisk stærke Wass godt kunne klare sig med bagrumsløb og i et eventuelt mellemrums-småspil med Eriksen og Krohn-Dehli. Dog ser Wass ikke så stærk ud i det relationelle. Disciplineret ja, men samspillet med andre halter, hvilket er kulturbestemt. De offensive mønstre i Evian er meget individualistisk sat op. Mange driblinger og løb med bolden. Og modsat meget kontrollerende i det defensive, hvor holdet har femtemindst boldbesiddelse i ligaen. Modsat filosofi af landsholdet.

Det er hæmmende for udviklingen og landsholdschancen.

Men hvis Wass (i teorien) skulle udtages på en af de offensive positioner, skal en anden spiller jo frasies, og deler man spillerne fra Morten Olsens trup ud på de positioner i 4-2-3-1-opstillingen, som Daniel Wass dækker, ser billedet således ud:

Højre kant: a) Lasse Schöne, b) Uffe Bech, c) Yussuf Yurary Poulsen, d) Lasse Vibe

10’er: a) Christian Eriksen, b) Michael Krohn-Dehli, c) Lasse Schöne, d) 8’er-type…

Venstre kant: a) Michael Krohn-Dehli, b) Christian Eriksen, c) Yussuf Yurary Poulsen, d) Nicolaj Thomsen.

Det er, som vi ser, Uffe Bech og Nicolaj Thomsen som tager Daniel Wass’ plads på landsholdet.

Uffe Bech er eneste venstrebenede type på landsholdet og fortjener sin plads, mens unge Thomsen er med ”for at lære”.

Sidstnævnte kunne Wass have erstattet, men her har Olsen også tænkt på helheden. Sammensætningen af truppen for at skabe en dynamisk gruppe.

Det er dog stadigt mystisk, hvis Morten Olsen fuldstændigt vil afvise at bruge en af de få succeshistorier i udlandet, som Daniel Wass jo repræsenterer, på den position, hvor spilleren er bedst.

Hvorfor egentlig Olsen?

 

Bonus info

Sprudlende Wass – En kilde til succes i Evian

Enhver succes har undervejs ofte kun været få tilfældigheder omstændigheder fra at sidde fast i middelmassen.

Ved ankomsten til Evian på lån fra sin kontrakt i Benfica i 2011, havnede Daniel Wass på bænken i de første tre kampe.

Men så fik danskeren chancen og med to målgivende afleveringer i de første to kampe samt scoringer i hans kamp 5, 6 og 8 i ”Ligue 1” var en usikker status vendt til succes.

Samme historie gentager sig for en ellers etableret Daniel Wass i denne sæson, for 2014/2015 startede igen skævt for den østfranske klub.

Fire nederlag i de først fem kampe og kun 1 point på kontoen.

Sidsteplads.

Og selvom Wass havde scoret to mål i 2-6 nederlaget til Rennes i runde 2, så havde danskeren ikke opsamlet mere kredit, end Wass blev udskiftet i kamp 5 og bænket i Evians sjetterundekamp mod Bordeaux.

Wass’ utilfredshed med ikke at blive solgt i transfervinduet blev luftet i medierne, hvilket fik sportslige konsekvenser.

Han er en professionel spiller, men når han kun er på 90 procent, er han ikke en spiller, der servicerer holdet. Vi har brug for, at alle er på 100 procent, at alle vil give deres liv for Evian. Vi skal tænke som et hold. Når drenge, der plejer at tænke sådan, begynder at tænke på andre måder, er det mit job at beskytte klubben”, (Evian-træner Pascal Dupraz om bænkningen af Wass, i følge BT)

Sådanne kampe, som Evians runde 6-kamp med Wass på reservebænken, er retningsgivende for sæsonen. Evian har ikke fungeret, og træner Dupraz søger en anden vindende kombination. Stamspillere ender på bænken.

Gør reserven det godt, kan Daniel Wass regne med flere minutter på sidelinjen, så danskeren har helt sikkert i det skjulte glædet sig en lille smule over, at træner Pascal Dupraz ikke fandt en succesfuld formel med en anden spiller på Wass’ position.

Heldigvis for enkeltmandsvirksomheden Wass, tabte Evian 2-1 i Bordeaux, hvilket gav den danskeren comeback i onsdagskampen i runde 7 mod Lens på den midlertidige hjemmebane på Parc de Sport d’Annecy.

Og her greb han chancen.

Et flot solomål af Wass åbnede scoringen i 2-1 sejren…

http://www.transfermarkt.co.uk/spielbericht/index/spielbericht/2482167

…og siden har Daniel Wass været fast mand i startformationen og igen det varmeste navn på rygtebørsen i forhold til en transfer til en større klub.

Et rygte som danskeren igen og igen må forholde sig til, men lært af tidligere ”illoyale” udtalelser, så forsikrer den danske målskytte, at han heller ikke mentalt har forladt klubben, hvor han har en særrolle i det offensive.

Mit hoved er her (…) Jeg vil spille alle kampene. Pascal Dupraz (Evians træner, red.) giver mig frihed til at angribe på den betingelse, at jeg forsvarer, når vi ikke har bolden

(Daniel Wass til det franske medie ”Le 10 Sport” den 14. Oktober 2014)

http://www.le10sport.com/football/mercato/mercato-om-asse-daniel-wass-envoie-un-message-clair-a-ses-pretendants-168074

Og Wass’ værdi steg yderligere i weekenden, da højrewingen fik en matchvinderrolle mod Nice med sit femte mål i sæsonen og sit sjette mål direkte på frispark i sin tid i Ligue 1.

Men disse højdepunkter må vi skimte langt efter på landsholdet, og det har sine årsager.

 

Bonusliste – Daniel Wass’ 11 landskampe

http://www.dbu.dk/landshold/Landsholdsdatabasen/LBasePlayerInfo.aspx?playerid=5270&teamtypeid=330#match

11) 03-09-2014 Danmark 1 – 2 Tyrkiet, Odense, Danmark   Venskabskamp – 6 min

– Wass: Indskiftet i ’84 for Peter Ankersen

 

10) 06-02-2013 Makedonien-DK 3-            0 (Skopje, Makedonien, Venskabskamp) – 90 min

 

9) 14-11-2012 Tyrkiet-DK 1 – 1 (Istanbul, Tyrkiet, Venskabskamp) – 90+ min

– Wass: Højre back (Conboy i venstre)

 

8) 12-10-2012 DK 1 – 1            Bulgarien (Sofia, Bulgarien, VM-kvalifi.) – 54 min

  • Wass: Udskiftet i ’54 for Mtiliga
  • Venstre back – skidt

 

7) 08-09-2012 DK 0 – 0            Tjekkiet (København, VM-kvalifikationskamp) – 90 min

 

6) 02-06-2012 DK 2 – 0  Australien  (København, Danmark   Venskabskamp – 16 min

– Wass: Ind i ’74 som venstre back for Simon Poulsen

 

5) 26-05-2012 DK 1 – 3  Brasilien (Hamburg, Tyskland           Venskabskamp – 90 min

 

4) 15-11-2011 DK 2 – 1 (0-1) Finland (Esbjerg, Venskabskamp) – 45 min

 

3) 11-11-2011 Danmark 2 – 0 Sverige (København, Venskabskamp) – 45 min

 

2) 26-03-2011 Norge-Danmark 1-1            (Oslo, Norge – EM-kvalifikationskamp) – 1 minut (20 sek)

– Indskiftet i ’93 for Dennis Rommedahl

 

1) 09-02-2011 Danmark 1 – 2 (1-1) England (Venskabskamp) – 45 minutter

– Wass: Indskiftet i pausen for Simon Poulsen. Venstreabck? Lars Jacobsen spiller 60 minutter – Silberbauer ind.

http://www.dbu.dk/landshold/Landsholdsdatabasen/LBaseMatchInfo.aspx?matchid=6024