(12-1-2015) Brøndby IF – På vej mod toppen?

Med store tanker kommer høje forventninger.

Brøndbys ”Vision 2017” fortæller, at klubben skal være danske mestre senest om 3 sæsoner. Og minimum i top 3 i hver sæson.

Brøndby ligger pt. nummer fire. Som man sluttede i sidste sæson.

Altså under målsætningen.

De højprofilerede ny-indkøb har endnu ikke givet den håbede sportslige succes på den korte bane, og millioninvesteringer fra en engageret investor Jan Bech Andersen er først og fremmest en stor gave som har sat fart i klubben, men med den økonomiske indsprøjtning følger naturligvis også kravet om indflydelse samt målsætninger der opfyldes.

Besindighed og tålmodighed med langtidsprojekter er angiveligt ikke bestyrelsesformandens største dyd.

” …Jeg kan blive sindssygt hidsig og gå til folk med skarpe spørgsmål og holde dem ansvarlige for det, de er ansat til… Den der klappen-på-skuldrene-mentalitet, hvor vi siger til hinanden, »hvor er vi gode« – den har jeg det rigtig svært med. Hvis vi skal flytte os, er det vigtigt at udfordre hinanden…”
(Jan Bech Andersen i interview med Viasat-programmet ”Onside”, efteråret 2014)

Så linjen er lagt for den på senior-eliteniveau helt uerfarne Brøndby-cheftræner Thomas Frank.

Den 41-årige tidligere DBU-træner er nu halvanden år inde i genoprejsningen af Brøndby som seriøs topklub, og sæson to har vist forbedringer i forhold første år.

I efteråret 2014 spillede holdet sig til 1,6 point i snit (i 17 kampe), hvilket er 0,2 point/kamp bedre end samme halvåret 2013 (25 point i 18 kampe, målscore 23-22). http://www.superstats.dk/stilling/index?vis=efteraar&aar=2013%2F2014 .

For at blive dansk mester skal Frank lede sit hold til yderligere minimum 0,25 point/kamp (i sæsonerne med 3 point for en sejr, er Kent Nielsen og AaB’s snit på 1,88 i 2013/2014 det tredjemindste snit for en guldvinder).

Måler vi Brøndbys resultater i kalenderåret 2014, så opfylder Frank målsætningen med en tredjeplads kun 5 point efter FCM og 4 fra FCK. Som det næstmest scorende hold (45 mål). http://www.superstats.dk/stilling/helaars.

Så selvom skuffelserne over bundskrabere som for eksempel to nederlag til Hobro, så peger pilen for det generelle billede svagt opad.

Brøndbys styrker – Spillestil, erfaren akse og talentarbejde.

”…Vi er blevet bedre til at dominere kampene, uden at vi nødvendigvis bombarderer ned mod ét mål, men vi er i kontrol og har dominans. Omvendt er der også et bundniveau, som jeg slet ikke er tilfreds med, og det skal vi have ændret…”
(Tomas Frank i Tipsbladet, januar 2015)

Possession er et vigtigt element i Brøndbys spillestil, og de gul-blå ligger også øverst på boldbesiddelseparametret i Superligaen (56,3%), hvilket er en klar forbedring i forhold til sidste sæson (52,4%).

Offensivt ønsker Thomas Frank stor bevægelighed (uforudsigelighed), offensive backer og mange spillere i feltet, når bolden er på sidste tredjedel.

Med de højtstående backer, indløbende kanter, to angribere samt en fremadstormende Thomas Kahlenberg har Brøndby ofte 5+ spillere i eller omkring feltet ved indlæg. Systematisk.

I 44,5% af de gange Brøndby spiller en bold i feltet, har man kontrol på bolden ved modtagelsen. Det er Superligabedst.

Det er energirig fodbold som begejstrer på de synkroniserede dage, hvilket genpresset, som også er et af holdets varetegn, og som på de bedste dage er ligaens bedste, lægger yderligere til.

Luftduel-konger er Brøndby-holdet også, da statistikkerne fra Prozone viser, at holdet vinder flest dueller i ligaen. Det skyldes i høj grad Johan Elmander samt de centrale forsvarsspillere Agger, Semb Berge, Dumic og Albrechtsen.

Men Brøndbys klart største styrke i bedste opstilling er en ”på papiret” meget stærk central akse, hvilket alle topklubber hungrer efter. Lukas Hradecky, Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander i topform bør bære holdet til en top 2-placering. Men her er nøglespillerne ikke endnu.

Rundt omkring denne erfarne ryggrad på holdet, skal de unge levere varen.

Brøndby IF er i denne sæson Superligaholdet med den gennemsnitligt laveste alder i startopstillingen.

http://www.superstats.dk/spillere/alder-start …og I 2017 skal 50% af startopstillingen være fra egen talentsatsning, MasterClass.

En sympatisk indstilling til holdsammensætningen.

Med 13 U-landsholdsspillere, målt på de senest udtagede unge DBU-hold, har Brøndby den øjeblikkelige førertrøje i Danmark og med MasterClass-projektet, hvor klubben napper talenter på blandt andet Fyn (Næsby Boldklub), i Vestjylland (Holstebro Boldklub), Sønderjylland (Kolding B.) og Sverige (Landskrona BOIS) ser rekrutteringsmulighederne lovende ud for fremtiden, hvilket dog klubben ikke selv forventer at give mærkbart resultat på A-holdet før om fem år.

U19-holdet ligger da også pt. i bunden af ligaen, mens U17 akkurat sniger sig ind i top 5 (men derfor kan Svenn Crone, Daniel Stückler, Rezan Corlu eller andre jo sagtens alligevel blive superliga-spiller).

Brøndbys udviklingsområder: Dødbolde, defensiv balance og individuel formsvigt

Præstationerne har været svingende. Hvorfor det?

Forklaringerne er mange.

1) Tidsfaktor

Det kan tage tid at implementere en spillestil, hvilket har været tilfældet i Brøndby.

Modsat FC København, så har rivalen fra vestegnen en overvejende del af sin boldbesiddelse (59,4%) på egen banehalvdel (FCK: 51-49) og er faktisk procentvist MINDST på sidste tredjedel i forhold til samlet spil. Læg dertil at pasningssuccessen kun er tredjebedst i Superligaen (65,4%. AaB og FCN på 69%).

Nye spillere skal finde form og plads i spillestil. Flere af de nytilkomne som Elmander, Agger og Kahlenberg kom til klubben uden optimal kamptræning, og det koster ofte at spille folk i form.

2) Offensiv effektivitet

Trods den megen boldkontrol, har de gul-blå luftduelkonger ikke samtidig flest afslutninger, for her er Brøndby kun tredje flittigst (14,5) efter EfB (14,8) og FCM (15,5). Værre er det, at holdet samtidig har for få målforsøg som ender indenfor stolperne (Brøndby er nr. 5 med 4,9. FCM, FCN, OB, EfB har flere).

Desuden løber man også MINDST offside i Superligaen (29 kendelser i 17 kampe. FCN har næstfærrest med 36. RFC flest med 52), hvilket delvist skyldes mange lavtstående modstandere. Løbene på kanten af modstandernes bagkæde er der. Ser man Elbasan Rashanis mål mod OB, så har Brøndby det direkte spil i sig, men at have færrest offside-løb er for denne skribent ikke et sundhedstegn for et offensivt tænkende hold. Selv tiki-taka-mestrene fra FC Barcelona løber mere offside.

http://www.whoscored.com/Regions/206/Tournaments/4/Seasons/5435/Stages/11363/TeamStatistics/Spain-La-Liga-2014-2015

Det overrasker derfor ikke, at målene mangler. Med 21 scoringer overgås Brøndby af EFB (23), Hobro IK (24) og FC Midtjylland (34), og meget symbolsk har Brøndby ikke fået tilkendt et eneste straffespark.

3) Den mentale kamp – Formsvigt

Formsvage kanter har en indvirkning på ovenstående faktum. Driblestærke Alexander Szymanowski startede godt, men har siden fastansættelsen i Brøndby kun scoret 1 mål i 31 kampe. Rashani, Hjulsager og Hassani har haft lyspunkter men ofte enten været ustabile eller skadede. Pukki og Elmander er også forsøgt på kanten.

I Tipsbladet fortæller Thomas Frank om ”presset udefra”, og hvordan det har påvirket spillerne. Det er en vital opgave for træneren at få styr på spillernes spændingsniveau.

4) Spillervalg – Holdets balance

Med en offensiv spillestil, mange angrebslystne spillere og filosofien om at dominere modstanderne kommer udfordringen om at finde defensiv balance på holdet.

Hvor mange offensive typer, kan et hold bære på samme tid?

For fodbold handler også om defensive relationer, fysik og evnen til at have positiv dødboldsstatistik.

Tyskland vandt VM med en opstilling der ofte havde fire stoppere i bagerste kæde. Lige som Belgien også spillede uden moderne angrebsbacker.

Feyenoord, som denne skribent har fulgt via TV2’s transmissioner fra Europas mest målrige liga, den hollandske Eredivsie, fandt først formen i denne sæson, da træner Fred Rutten ofrede en wing for tovejsspilleren Jens Toornstra.

Southampton fandt søndag succes på Old Trafford med den centrale midtbanespiller Steve Davis som kantspiller. Et spørgsmål om balance.

Thomas Frank har forsøgt samme opskrift, da energispilleren Mikkel Thygesen har spillet som kantspiller. Uden held mod FCK, men med positivt resultat i sejrene over SønderjyskE og Silkeborg IF. Det virker dog som en nødløsning.

Da Brøndby under Frank spiller med små offensive backtyper som skaber stort pres på ydersiden med evige overlap-løb, er spørgsmålet om balance på Brøndby-holdet et centralt tema.

Det giver nemlig udfordringer, når egne angreb brydes.

Af de 17 mål, Hradecky har ladet gå ind, er for mange (5) kommet på omstillinger.

5) Dødbolde

Et andet udviklingsområde er evnen til at være afgørende på dødbolde.

Her scorer Brøndby ikke nok.

På 85 hjørnespark i efteråret (5,0/kamp=fjerde mest i superliga. FCM med 5,8 og SønderjyskE har mindst med 3,6) har Thomas Franks tropper scoret tre mål (Semb Berge mod FCN, Kahlenberg mod FCV og Hassani mod SIF). Det er gennemsnitligt, da tommelfingerreglen siger et mål per 30 hjørnespark. Men tre dødboldsmål er samtidig næstfærrest af Superligaklubberne.

Så gennemsnit er ikke godt nok for en ”wanna be” topklub, så afstanden op til de bedste dødboldspecialister i Superligaen skal formindskes (FCM 13 mål, Hobro IK 9, FCK og SønderjyskE 6, EfB 5, Silkeborg 4, AaB 3, FCV 3 og FCN 2).

Sammenligningen med tidligere mestre

Nogle gange lykkes projekter nærmest fra første taktikmøde.

Roy Hodgson brugte kun et år på at bringe guldet til FCK. Det samme skete med John ”Faxe” Jensens Herfølge Boldklub året før.

Men sådan lyder historien ikke for langt de fleste mesterhold.

AaB rykkede nær ned og først efter 3 sæsoner med Kent Nielsen som taktikfører og løbende trup-justeringer spillede AaB sig til guld.

FC Nordsjælland var to år inden DM-guldet også tæt på nedrykning med Morten Wieghorst som chef (og Kasper Hjulmand i assistent-rolle), men spillefilosofien blev bevaret selv i modgangstiderne, hvilket altså gav bonus i 2011/2012.

FC København vandt i 2006, da Hans Backes arbejde blev bragt i mål af Ståle Solbakken. Det solide fundament blev ført videre indtil 2008, hvor Erik Hamrén efter 5 års opbygning i det nordjyske fandt guldformlen.

I Brøndby ankom Michael Laudrup i 2002, men det var første tredje sæson som var lykkens gang for det danske fodboldikon.

Er Thomas Frank også Brøndbytræner i 2017?

Agger ve og vel – Tacklinger, spilfordeling og kropsbelastning

Et indkøb skiller sig markant ud.

Daniel Agger. Landsholdsanføreren.

Men er Agger også den bedste forsvarsspiller i Superligaen?

I alliance med Prozone og Amisco, kan vi på TV2 Sporten ”afsløre”, at Agger ikke er øverst på en eneste af de MÅLBARE parametre fra efterårets Superligakampe.

Mathias ”Zanka” Jørgensen (FCK) er mere præcis med sine fremadrettede afleveringer og har færre boldtab.

Kenneth Emil Pedersen (AaB) har flere vellykkede afleveringer ind på sidste tredjedel.

Ivan Runje (FCN) vinder flere luftdueller.

Jim Larsen (FCM) scorer flere mål.

Faktum er dog, at Brøndby præsterer resultatmæssigt bedst med Agger på banen. Flere mål scoret, færre mål imod og et højere pointsnit.

Sammenligner vi Daniel Agger med Brøndby-kollegerne på samme position (som central forsvarsspiller), så leverer den 30-årige landsholdsanfører både kvantitet og kvalitet.

  • Mest på bolden – bedst på bolden
  • Flest pasninger + flest succesfulde fremadrettede pasninger (men IKKE i %)
  • Duelstærk: Går i markant flest dueller og vinder derfor også flere (tacklinger og 50/50-kontraster). Dog ikke procentvis.
  • Flest luftdueller og flest vunde luftdueller.

Tilkomsten af Daniel Agger har forbedret Brøndby IF på banen.

Især på de ikke-målbare parametre som ledelse og det forsvarsorganisatoriske. I omklædningsrummet og på træningsbanen. Agger går forrest og tager ansvar, hvilket har en beroligende effekt på holdet, men med ankomsten af Agger er presset øget på alle, hvilket træner Frank indrømmer i Tipsbladet har været en udfordring som har betydet udfald i for mange kampe (hvor Agger ikke var på banen).

Profilen har fået en god start på livet i Brøndby, men jeg forventer mere i foråret.

Men kan kroppen holde til belastningen?

Forsvarsspilleren har allerede misset tre og en halv kamp af 11 mulige.

Ifølge Per Rud skal den 30-årige Agger slutte karrieren i Brøndby, men han fik kun en 2-årig kontrakt.

Hmmmm…?!

Pukki v Makienok – hvad har ændret sig?

Da målscorende Simon Makienok skiftede stegt flæsk med persillesovs ud med pasta alla siciliana (Palermo), fandt sportschef Per Rud to afløsere i skotske Celtic.

Og sammenligner vi via Prozone Teemu Pukki, Aron Holmbert Fridjonsson og Simon Makienoks præstationer i Brøndby-trøjen er de statistiske forskelle markant.

”Robert Lewandowski” nævnte Thomas Frank i ”Zaks zone” i efteråret som sin yndlingsangriber. Blandt andet på grund af polakkens bevægelighed.

Med erhvervelsen af finske Pukki er Frank kommet nærmere målet, da Prozone-tallene viser, at Celtic-spilleren yder mere i spillet end opspilsstationen og målscoreren Makienok.

Pukki har bolden mere. Tager markant flere højintense løb. Er mere pasningssikker (især til sidste tredjedel). Har færre boldtab. Laver flere driblinger. Har flere indlæg. Går i flere dueller langs jorden (men IKKE i luften…).

Også defensivt giver bevægelige Pukki holdet mere.

Især Brøndbys genpres har fået ekstra pondus med finske fødder på toppen.

Men så er der ”detaljen” med målscoringen.

Pukki har ”kun” 3,65 skud/kamp mod Makienoks 4,68 afslutninger, og Pukki skal fortsætte den fine stime for at matche Makienoks statistik med stort set et superligamål i hver anden kamp.

I Brøndby anno 2015 er ansvaret for målscoringen bredt ud på flere spillere.

Data fra Prozone er divideret med antal spillet minutter i Superligaen og multipliceret med 90 = for at kunne sammenligne Pukki Fridjonsson(har endnu ikke spillet en fuld kamp for BIF) Makienok
Antal højintense løb (i meter)/pr. 90 minutter 54 15 33
Antal sprints / 90 minutter 22 6 10
Løbet sprint (i meter) / 90 minutter 476 195 269
Højintens løbet distance i meter/ 90 minutter 926 557 519
Projekteret distance (i kilometer) / 90 min 11,2 11,6 10,6

Konklusion

Med en trup som spiller for spillere er stærkere end de seneste mestre fra AAB, så er det klart, at den nuværende 4. Plads ikke er prangende.

Målt på resultaterne, har Thomas Frank gjort det fornuftigt som træner for Brøndby IF. Vi må ikke glemme, at han som træner skal balancere mellem et fokus på kulturen (det langsigtede) og det sportslige (kortsigtede) i en klub som for kun 18 måneder siden var tæt på både nedrykning og konkurs.

Det tager tid at spille et hold sammen og med 8 nye markante profiler (+ ungdomsspillere) som er hentet ind i de sidste to transfervinduer alene, så har Thomas Frank haft travlt med at prædike sammenhæng til træning.

Fremtiden ser lovende ud, men får Thomas Frank tillid fra bestyrelsen til at fortsætte arbejdet?

Det må tiden vise.