(17-5-2015) FCM 2-0 FCK

Den længe ventede topkamp i Herning mellem Superliganes nummer 1 og 2 blev en interessant affære med en afventende indledning, en del chancer og flotte mål.

Holdopstillingerne fra MCH-Arena var:

FC Midtjylland

14 Haugaard

Andre Rømer – Banggaard . 4 Erik Sviatchenko – 15 Jesper Lauridsen

43 Izunna Uzochukwu – 3 Tim Sparv – 7 Jakob Poulsen

Petter Andersson – 10 Martin Pusic – Rilwan Hassan

 FC København

Andersen

Høgli – Nilsson – Zanka – Augustinsson

Remmer – Poulsen – Delaney

Amartey

De Ridder – Sigurdarsson

Ulven kommer

Ulven kommer

FC Midtjyllands opstilling var sat op i en skæv 4-1-4-1/4-3-3, hvor Petter Andersson især havde licens til at løbe fra højre kant og ind i banen, for at give plads til André Rømers løb langs sidelinjen. Centralt var opgaverne til Izunna Uzochukwu og Jakob Poulsen klar (som altid): Tag løb i bagrum og bag backs. Især bag Tom Høgli som ofte presser højt i banen. Sparv, Izunna og Poulsen var også vældigt dygtige i presspillet. Derudover var de også flittige gæster i FCK’s felt. Ikke altid som afsluttere, men det gav plads til andre, som da Petter Andersson fik en flugtchance i frit rum. Disse løbestærke spillere er holdets hjerte og gnist-tændende for midtjydernes aggressive stil.

Denne centrale trio havde overtaget på midtbanen i første halvleg over for Amartey, Poulsen, Remmer, Delaney.

Hassan så vi også tit centralt i banen og gerne modtage bolden med ryggen til målet. Det trak Høgli med og gav rum til andre FCM’ere bag nordmanden. Pusic havde en lige kamp med Zanka, men østrigeren holdt godt fast i bolden og var tændt og aktiv.

Guldjagten er forbi...

Guldjagten er forbi…

Trods mange afbud lignede FCK-holdet en 4-4-2, vi før har set.

Fem nyindkøb fra sommerpausen var med, og bagkæden var tæt på at være stærkeste opstilling.

Kun Pelle Nilsson i det centrale forsvar har været klart andenvalg i sæsonen.

På midtbanen valgte Ståle Solbakken en smal diamant-formation, som han tidligere har gjort det i topkampe mod Brøndby. Forskellen var dog, at Daniel Amartey lå som den mest offensive, hvilket må siges at være en defensiv version af en spilfordeler. og ikke just en Nicolai Jørgensen som var hårdt savnet.

Bag Amartey lå en presdygtig midtbanetrio med Poulsen i centrum flankeret af Remmer og Delaney.

At FCK manglede kreativitet var tydeligt. Ofte valgte FCK at smide bold i frimærket bag Rømer eller Lauridsen. Zanka var igen dygtig i sine afspil, men holdet manglede igen flow og rytme til at sætte et angreb sammen, som bragte holdet frem i banen.

FC Midtjylland ønskede højt tempo og var bedst på bolden fra start. Kun en svipser af Erik Sviatchenko gav Steve De Ridder en friløber, ellers var hjemmeholdet i kontrol. Også på Standardsituationer.

Fire gode chancer samt et par farlige standardsituationer fik hjemmeholdet før pausen.

I pausen skiftede FCK system til 3-5-2 med succes.

Med Remmer som stopper på siden af Zanka og højerestående wingbacker fandt FCK et overtal centralt i banen og havde en god periode. Christian Poulsen fordelete fint spillet og Bjørn Sigurdarsson fandt mellemrum som faldende angriber.

Netop Sigurdarsson havde chancen til at bringe FCK foran efter godt angreb, hvor Rømer fanges højt i banen – godt spillet af Remmer – og Augustinsson som kom til indlæg havde generelt en del succes på venstrekanten og fandt plads til flere indlæg. Høgli headede forbi på et af dem, hvor FCK for en gangs skyld havde mere end tre spillere i feltet.

Med indskiftning af Sisto i det 61. minut kom FCM langsomt bedre med. Dog går der mere end 10 minutter, før vi ser effekten.

Inden har Pusic et hovedstød på stolpen efter en standardsituation (surprise!), men i spillet var FCK bedst i denne fase, og Glen måtte råbe ”få nu fat i det mellemrum” til sine centrale forsvarsspillere midt i halvlegen. Stærkt spillende Sigurdarsson fik for megen plads.

Men rokeringen i pausen kom til at koste FCK dyrt.

For superindskifteren Pione Sistos diagonalstikning mod André Rømer blev målgivende, da hverken Augustinsson, som tænkte højtstående wingbackposition, eller Remmer, som ikke normalt spiller stopper, orienterede sig i tide og ingen fulgte med den fremstormende back.

En lidt heldig scoring, for forsøgte Rømer ikke en centring med hovedet?

Også 2-0 målet – genialt som det endte ud, kunne også have været afblæst, da Petter Andersson lavede frispark med sit fald som nedlagde Tom Høgli.

I slutfasen trækkede Ståle Solbakken medlidenhedskortet og sendte unge Markus Mathiesen på banen for at understrege skadesproblemerne.

Konklusion

FC Midtjylland var set over hele kampen bedst, og der var også klasseforskel på bænken

FC Midtjyllands centrale trio med Jakob Poulsen, Izunna Uzochukwu og Tim Sparv dominerede centralt i banen. Sidstnævnte som oprydder, mens de mange løb fra Poulsen (kampens spiller) og Izunna bag FCK’s backs (især Høgli) samt i felt gjorde ondt på københavnerne.

De indløbende kanter Andersson og Hassan var også svære at fange, mens Martin Pusic fyldte for to spillere i front. Fysisk stærk og med attitude.

FCK savnede kreativitet i banen. Ofte endte et opspil med en bold i frimærket (mellem/bag stopper og back) og en jagtende De Ridder eller Sigurdarsson. Planløst eller uambitøst?

Udeholdet havde de to chancer som kunne have sikret sejren, men effektiviteten var ikke god nok.

FCK-holdet har mistet sin “swagger”. Sin identitet som et hold, der kan tromle modstanderne over. Selvtilliden er væk og holdet ser sårbart ud. Uden den altoverskyggende tillid og tro til hinanden og til systemet, hvilket er det vigtigste succesparameter for Ståle Solbakkens filosofi. Kollektivets kraft.

Omvendt fik FC Midtjylland udnyttelse af de utallige løb i feltet, som kommer fra anden række. Hjemmeholdet har systematisk mindst én spillere mere i feltet end FC København ved indlæg. Et gennemsnit taget med øje-foto.

FCM-spillere i feltet ved indlæg: Pusic, Andersson, Poulsen, Izunna, Hassan.

FCK’s ditto: Sigurdarsson, De Ridder, modsatte kant af indlæg samt én central midtbanespiller.

Når FCM samtidig er historisk effektive på standardsituationer, så forklarer det nemt, hvorfor FCM er ligaens mest afsluttende hold. Og mest scorende.

Ulven kom, så og sejrede. Fortjent dansk mester 2015.