(11-6-2015) Derfor slår vi Serbien

Danskerne har Serbien i kikkerten

Danskerne har Serbien i kikkerten

På med klaphatten.

Danmark står bedst rustet inden kvalifikationskampen mod Serbien i Parken på lørdag.

Hvis vi sammenligner den danske landsholdstrup med den serbiske.

Et kig på forskellene mellem dansk fodbold generelt og de tilsvarende serbiske forhold viser også tydeligt, at det er to forskellige fodboldkulturer, der mødes.

 

Undersøger vi først de aktuelle landshold, så har Danmarks 23-mandstrup…

… mere landsholdserfaring:

  • Dansk landsholdstrup med 592 landskampe tilsammen = 25,7 per spiller, hvor Serbien kommer til Parken med 22,3 kampe per spiller.

…. bedre målstatistik på landsholdet:

  • Dansk landsholdstrup med 67 landskampsmål tilsammen = 3,35 mål per 20 markspillere. Den serbiske landsholdstrup har kun scoret 2,1 mål per 20 markspillere (42 mål).

… landsholdsspillere med mere spilletid i klubberne:

  • 6-5 til Danmark (når spillerne sammenlignes, position for position – se tabel)

… været mere målfarlige i klubregi:

  • 99 ligamål i klubregi i 2014/2015 fra de danske landsholdsspillere = 4,95 per markspiller. Serbien med 4,1 per markspiller.

Serbien har dog også nogle fordele. Og andre forskelle. De har…

…. bedre individualister

  • 8-3 til Serbien (når spillernes klubber sammenlignes via UEFA’s klubrangering, position for position. Se tabel)

… større klubmæssig eksportmarked (grundet flere individualister). Serbien-Danmark 5-1

…flere penge i klubfodbolden (hvis man sammenligner den største klub fra hvert land), Partizan-FCK 2-1:

  • FK Partizan har solgt spillere for 632 millioner kroner ifølge Transfermarkt. Det er mere end dobbelt så meget som FC København har skrabet sammen – eksklusiv indkøb – i samme periode (295,3 millioner kroner).

… en mere ulige liga (mål på de seneste fem sæsoner i europæiske ligaer):

  • Kun ligaen i Portugal (Benfica, Porto) og i Spanien (Barcelona, Real Madrid) har en liga med større pointmæssig afstand fra bund til top. Det er helt modsat den danske Superliga: Kun den finske og polske liga overgår Superligaen i lighed (se tabel)

… er bedre til U-landshold:

Vellykkede kvalifikationer til ungdomsslutrunder Danmark Serbien
U21 (af seneste 9 slutrunder) 3 7         (to finaler: ’04, ’07)
U20 (VM) 0 1         (Debut 2015 – kvartfinale indtil videre)
U19 (siden 2002) 0 7       (Mester i 2013)
U17 (siden 2002) 3     (semifinale 2011) 4       (kvartfinale 2002)

Men så stopper den serbiske fest.

For det er fint at være god til ungdomsfodbold, men det vigtigste lige nu er jo styrkeforholdet mellem de to A-landshold, og her er de rød-hvide i front.

På FIFA’s rangliste for landshold ligger Danmark (nr.29) hele 16 pladser bedre placeret end Serbien (nr.45), og det skyldes blandt andet, at Morten Olsen har skaffet os til flere slutrunder.

Serbien har kun deltaget ved to af de seneste syv slutrunder (i Morten Olsens landsholdstræner-æra). Nemlig VM 2006 og 2010. I samme periode – altså efter EM i 2000 – har Dannebrog vejret ved fire slutrunder.

Det som for alvor flytter fordelen på danske fødder er den aktuelle status.

Serbien er under pres.

De skal vinde i Parken.

Træneren er ny og uerfaren – og nummer 12 siden 2000 – og er ingen autoritativ skikkelse, hvilket de temperamentsfulde ”ørne” ellers har brug for.

Holdet er ikke sammenspillet. Der er indre uro.

Spillerne præsterer markant dårligere på landsholdet end på deres respektive klubhold.

Aleksandar Mitrovic bomber løs for Anderlecht, men ikke for landsholdet. Og han er slidt. Helt modsat vores Bendtner (jeg tror ikke på den lyskeskade…).

Forventningerne i Serbien til landsholdet er samtidigt urealistisk store, hvilket også svækker sammenhængskraften hos spillerne, der kommer fra et område i Europa, hvor man i forvejen – vil jeg påstå – handler mere individuelt end i Skandinavien.

„…(the) public is always very pretentious about the national team: they want results that this team is not able to accomplish. But media and national football association is to blame for this fact, too, because they praised the players too much. Many among the players are really very successful in foreign football clubs, but they are not in the national team. This does not refer to Matic, but he alone is not enough for success…”.
(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar om forventningerne til det danske landshold til TV2 Sport)

Serbien har ofte brug for en genistreg, for kollektivet garanterer ikke stabilitet.

Optimismen må derfor være stor hos landstræner Olsen før den selvfølgelig svære hjemmekamp.

Dansk sejr mod Serbien sikrer stort set Danmark en EM-billet til Frankrig, hvis vi ellers undgår nederlag til Albanien i Parken.

Selvom meget tyder på, at Danmark vinder, hvis du altså spørger denne blogs afsender, såååå… er der jo det med at bolden er rund og græsset er grønt.

Alting kan ske.

Udfaldet af en fodboldkamp mellem to lige mandskaber vil altid blive afgjort på dagen. Personligt plus eller minus blandt aktørerne kan ødelægge alle velmente forudsigelser.

Men sandsynligheden for, at det ene hold vinder, kan vi godt skrabe lidt i, og med denne blog skulle det gerne stå klart, at Morten Olsens drenge har flere fordele mod Serbien, hvilket gør en sejr meget sandsynlig.

Kampen mod Danmark

”…Many think that the first game (Serbien-Danmark 1-3, red.) does not really show the relation between the Serbian and Danish team. Denmark simply managed to use the Serbian team’s weaknesses…”.

(Serbisk journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport)

Det er sommer og uden for sæsonen, så friskhed, rytme og mæthed kan være afgørende faktorer i et opgør som mod Serbien.

Nogle spillere har sikkert ydet maksimalt og sukker efter ferie. Andre søger med sult nye succeser men med rust i leddene og forsinket tankekraft efter en frustrerende tid med for få spilminutter. Og så er der alt derimellem disse ekstremer.

Sætter vi de formodede startopstillinger (4-3-3) over for hinanden og antager, at 100% spilletid (kun liga) i klubben er bedst, får vi følgende regnestykke:

Målmand:                   V. Stojković – 97% v Schmeichel – 62,2%

Højre back:                 B. Ivanović –100%   v Jacobsen – 61,3%

Central forsvarsspiller:         N. Maksimović – 69,7%        v Kjær81,3%

Central forsvarsspiller:         M. Nastasic 44,4%     v D. Agger – 48,6%

Venstre back:            A. Kolarov – 43,5%   v Simon Poulsen – 89,7%

6’er                 N. Matic – 91,3%      v Kvist – 38,3%

8’er                 L. Milivojevic – 60% v Højbjerg – 40,6%

10’er               A. Ljajic – 59,2%        v C. Eriksen – 91,3%

Højre kant:                 Z. Tošić – 67%           v Lasse Vibe – 97,6%

Venstre kant  L. Markovic – 34,4% v Krohn-Dehli – 90,2%

9’er                 A. Mitrovic – 89,1% v Bendtner – 19,4%

6-5 til Danmark

Så er der forskel om man som Stojkovic vogter målet i Maccabi Haifa modsat Schmeichels parader i Premier League. Lige som Vibes mange svenske oplevelser ikke vægter 1:1 med Tosic’ russiske rævestreger på højrekanten.

Men udgangspunktet er at få mest ud af den kontekst, som man er havnet i.

Konklusionen må derfor være lille serbisk fordel.

Friskheden kan vi ikke måle.

Mon ikke Matic og Ivanovic har mistet noget sult efter triumfen med Chelsea i verdens hårdeste liga? Bare et gæt.

Individuelle kompetencer – klubsammenligning

En sammenligning af de to landsholds individuelle styrker bliver også en tilsnigelse.

Kigger vi på UEFA’s rangliste for klubhold, så bliver man bekræftet i, at serbernes profiler rangerer højere set med internationale briller.

Målmand:                   V. Stojković (140)   v Schmeichel – ( – )

Højre back:                 Ivanović (4)  v Jacobsen – (101)

Central forsvarsspiller:         Maksimovic (78)       v Kjær – (60)

Central forsvarsspiller:         Nastasic (7)  v D. Agger – (210)

Venstre back: A. Kolarov (17)        v N. Boilesen – (26)

6’er                 Matic (4)                   v Kvist – (99)

8’er                 L. Milivojevic (41)                      v Højbjerg – (3)

10’er               A. Ljajic – (46)           v C. Eriksen – (21)

Højre kant:                 Z. Tošić – (34)         v Lasse Vibe – (240)

Venstre kant  L. Markovic (42)     v Krohn-Dehli – ( – )

9’er                 Mitrovic – (41)        v Bendtner – (67)

Serbien-Danmark 8-3 (lighed giver halvt point)

Selvom der er mange størrelser som på en måde er usammenlignelige (er Maccabi Haifa en større klub end Leicester City?), så giver UEFA’s Ranglist for klubhold en indikation af, at Serbien individuelt har mere at skyde med end Morten Olsens drenge.

Fodbold er et holdspil, men det er ofte en individuel fejl eller fabelagtighed som bliver afgørende i tætte kampe.

Serbisk fordel.

Eller hvad?

I think that the national team leader (landstræner Curcic, red.) does not properly organize the game. He does not use some players like Lazar Markovic, Aleksandar Mitrovic (and) Filip Djordjevic as he should. Ivanovic and Matic are worldclass players. Serbia’s forward and midfielder players are strong, but national team leaders (trænerne, red.) are not using them in the right way…”.

(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport)

Erfaring og sammenhørighed – Målt på landskampe

Det særligt danske?

Det særligt danske?

Sammenhørighed.

Den usynlige lim, der binder enkeltdelene sammen på et fodboldhold.

Sammenhængskraft skabt blandt andet via kontinuitet på spillersiden.

Hvem har spillet flest landskampe i snit, Danmark eller Serbien?

Det danske hold har mest erfaring. Ved EM 2012 var hele 13 af de nedenstående navne med. Ved VM 2010 går otte navne igen til i dag. Udover landstræneren.

  1. Lars Jacobsen – 74/1
  2. Nicklas Bendtner – 67/29
  3. Daniel Agger – 66/12
  4. William Kvist Jørgensen – 56/2
  5. Christian Eriksen – 52/6
  6. Michael Krohn-Dehli – 50/6
  7. Simon Kjær – 49/2
  8. Jakob Poulsen – 31/1
  9. Stephan Andersen – 30/0
  10. Simon Busk Poulsen – 30/0
  11. Andreas Bjelland – 21/2
  12. Daniel Wass – 13/0
  13. Kasper Schmeichel – 11/0
  14. Morten ”Duncan” Rasmussen – 10/3
  15. Lasse Vibe – 8/1
  16. Viktor Fischer – 7/1
  17. Pierre Emile Højbjerg – 6/1
  18. Yussuf Poulsen – 4/0
  19. Thomas Delaney – 3/0
  20. Jannik Vestergaard – 3/0
  21. Andreas Christensen – 1/0
  22. Jonas Lössl – 0
  23. Pione Sisto – 0

Dansk landshold med 592 landskampe i alt til 23 spillere, svarende til 25,7 per spiller.

I alt 513 landskampe har de 23 serbiske spillere oplevet. Eller 22,3 landskampe per spiller. Seks spillere fra den nuværende serbiske trup var også med til den seneste slutrunde, man var til, VM 2010 i Sydafrika.

  1. Branislav Ivanović – 78 kampe/10 mål
  2. Zoran Tošić – 64/10
  3. Vladimir Stojković – 60/0
  4. Alexandar Kolarov – 54/6
  5. Radosav Petrović – 42/2
  6. Filip Đuričić – 20/4
  7. Ivan Obradović – 20/1
  8. Nemanja Matić – 20/1
  9. Lazar Marković – 19/3
  10. Ljubomir Fejsa – 18/0
  11. Dušan Basta- 17/2
  12. Matija Nastasić – 18/0
  13. Nenad Tomović – 17/0
  14. Aleksandar Mitrović – 12/1
  15. Adem Ljajić – 11/1
  16. Željko Brkić- 11/0
  17. Nemanja Gudelj – 9/1
  18. Luka Milivojević – 8/0
  19. Stefan Mitrović – 6/0
  20. Nikola Maksimović – 6/0
  21. Petar Škuletić – 2/0
  22. Živko Živković – 0/0
  23. Filip Kostić – 1/0

I alt 513 landskampe har de 23 serbiske spillere oplevet. Eller 22,3 landskampe per spiller (Mangler: Dušan Tadić – 30/6)

Flest mål på landshold

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Det er fint nok men en stærk enhed, men uden folk som har evner foran mål, så ender selv de bedste intentioner i nedvendte mundviger.

Selvom vi selv mener, at vi mangler målscorere i Danmark, så har serberne et endnu større problem.

Første det danske hold:

 

  1. Nicklas Bendtner – 67/29
  2. Daniel Agger – 66/12
  3. Christian Eriksen – 52/6
  4. Michael Krohn-Dehli – 50/6
  5. Morten ”Duncan” Rasmussen – 10/3
  6. Andreas Bjelland – 21/2
  7. William Kvist Jørgensen – 56/2
  8. Simon Kjær – 49/2
  9. Lars Jacobsen – 74/1
  10. Lasse Vibe – 8/1
  11. Viktor Fischer – 7/1
  12. Pierre Emile Højbjerg – 6/1
  13. Jakob Poulsen – 31/1
  14. Stephan Andersen – 30/0
  15. Simon Busk Poulsen – 30/0
  16. Daniel Wass – 13/0
  17. Kasper Schmeichel – 11/0
  18. Yussuf Poulsen – 4/0
  19. Thomas Delaney – 3/0
  20. Jannik Vestergaard – 3/0
  21. Andreas Christensen – 1/0
  22. Jonas Lössl – 0
  23. Pione Sisto – 0

67 landskampsmål har de 23 (20 markspillere) danske landsholdsspillere scoret til sammen og fordelt på spillerne giver det 3,35 mål per aktør minus målmænd.

Serbien:

  1. Branislav Ivanović – 78/10
  2. Zoran Tošić – 64/10
  3. Alexandar Kolarov – 54/6
  4. Filip Đuričić – 20/4
  5. Lazar Marković – 19/3
  6. Radosav Petrović – 42/2
  7. Dušan Basta- 17/2
  8. Ivan Obradović – 20/1
  9. Nemanja Matić – 20/1
  10. Aleksandar Mitrović – 12/1
  11. Adem Ljajić – 11/1
  12. Nemanja Gudelj – 9/1
  13. Ljubomir Fejsa – 18/0
  14. Matija Nastasić – 18/0
  15. Nenad Tomović – 17/0
  16. Željko Brkić- 11/0
  17. Luka Milivojević – 8/0
  18. Vladimir Stojković – 60/0
  19. Stefan Mitrović – 6/0
  20. Nikola Maksimović – 6/0
  21. Petar Škuletić – 2/0
  22. Živko Živković – 0/0
  23. Filip Kostić – 1/0

Kun 42 landsholdsmål ligger der gemt i de serbiske støvler svarende til 2,1 per 20 markspillere.

Målnæsen er skarpest i Danmark.

Liga-Mål – hvem har scoret flest?

Den mest scorende i klubregi fra Serbiens landshold bomber mål i Anderlecht, mens den tilsvarende danske målkonge regerer i Allsvenskan.

Der ER forskel på et måls værdi, men vi forsøger en sammenligning alligevel, da selve følelsen af at lave mål er universel og er et udtryk for at lykkes i en kontekst.

  1. Aleksander Mitrović – 20 (+8 i cup) – Anderlecht
  2. Petar Škuletić – 16 mål (14+2 i liga + 8 i cup) – FK Partizan (udlejet) og Lokomotiv Moskva
  3. Nemanja Gudelj – 11 (+1 i cup) – AZ Alkmaar (Ajax i 2015/2016)
  4. Adem Ljajić – 8 (+1 i cup) – AS Roma
  5. Zoran Tošić – 7 (+1 i cup) – CSKA Moskva
  6. Branislav Ivanović – 4 (+ 1 i CL, 1 i Cup) – Chelsea FC
  7. Filip Kostic – 3 mål – VfB Stuttgart
  8. Luka Milivojević – 2 (+4 i cup) – Olympiakos (udlejet fra Anderlecht)
  9. Radosav Petrović – 2 (+3 i cup) – Gençlerbirliği (Dynamo Kiev i 2015/2016)
  10. Lazar Markovic – 2 (+1 i cup) – Liverpool FC
  11. Aleksandar Kolarov – 2 – Manchester City
  12. Ivan Obradović – 2 – KV Mechelen
  13. Nemanja Matić – 1 (+2 i CL) – Chelsea FC
  14. Nenad Tomović – 1 – AC Fiorentina
  15. Ljubomir Fejsa – 1 – SL Benfica
  16. Dušan Basta – 0 (1 i Coppa Italia) – SS Lazio
  17. Nikola Maksimović – 0 – Torino FC
  18. Matija Nastasić – 0 – Schalke 04
  19. Stefan Mitrović – 0 – SC Freiburg
  20. Filip Đuričić – 0 – Southampton FC
  21. Vladimir Stojković – 0 mål – Maccabi Haifa
  22. Željko Brkić – 0 – Cagliari Calcio (udlejet fra Udinese Calcio)
  23. Živko Živković – 0 – FK Partizan

Ligamål i alt fra serbiske landsholdsspillere: 82 ligamål = 4,1 per markspiller.

Danske målscorere i de respektive ligaer

  1. Lasse Vibe – 26 (19 ligamål i efteråret 2014 + 7 ligamål i 2015. Læg dertil pokalmål og internationale scoringer)
  2. Morten ”Duncan” Rasmussen – 13
  3. Christian Eriksen – 10 (+2 i pokal)
  4. Nicolai Jørgensen – 10 (+2 i EL)
  5. Daniel Wass – 8 (+2 i pokal)
  6. Pione Sisto – 8
  7. Martin C. Braithwaite – 6
  8. Jakob Poulsen – 4
  9. Simon Busk Poulsen – 3
  10. Andreas Bjelland – 3
  11. Thomas Delaney – 2 (+1 i pokal)
  12. Nicklas Bendtner – 1 (+4 i EL)
  13. Simon Kjær – 1 (+2 i pokal)
  14. Daniel Agger – 1
  15. Pierre Emile Højbjerg – 1
  16. Michael Krohn-Dehli – 1
  17. Lars Jacobsen – 1
  18. Nicolai Boilesen – 0
  19. William Kvist Jørgensen – 0
  20. Jonas Lössl
  21. Kasper Schmeichel
  22. Stephan Andersen

I alt: 99 ligamål per danske landsholdsspiller (uden målmænd): 4,95

Igen har danskerne mest krudt i kanonen.

Kontinuitet

Findes der noget større end landsholdet…?

Findes der noget større end landsholdet…?

Ethvert landshold har brug for stabilitet. Men også nye impulser.

På trænerposten har Danmark verdensrekord. Morten Olsens snart 15 år som landstræner overgås ikke af andre (store nationer), hvilket står som modsætning til tilstanden i den serbiske lejr.

Siden 2000 har Serbien haft 14 trænerskift (12 forskellige trænere). Alene 8 siden 2006.

Det er en grotesk statistik.

Da Morten Olsen blev landstræner i sommer 2000 ansatte Serbien & Montenegro Ilija Petković på den tilsvarende post. Petkovic fik meget symptomatisk kun fire landskampe på posten, da den politiske uro i området, da Slobodan Milosevic’ regering blev væltet, fik Petkovic til at acceptere et lukrativt tilbud fra Shanghai.

Siden har det serbiske fodboldforbund blandt andet prøvet de første to udlændinge som landstræner, nemlig spanske Javier Clemente samt senest hollandske Dick Advocaat.

Begge eksperimenter endte med fiasko.

Trænerrotationen minimerer både chancen for succes her og nu men også potentialet for udvikling på sigt.

Since Advocaat has left, tensions within the team have diminished, but there are still no results. It is evident that this team needs serious, authoritative leadership, but there is a need for changes within the Serbian football association, too…”.

(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport).

Også på spillersiden gør for mange ændringer ondt.

Med kun få fællessamlinger om året gør udskiftninger – om det er personelt eller taktisk – det svært at skabe succes.

Derfor er det ikke uvæsentligt, hvor meget nøgleprofilerne har spillet sammen på landsholdet.

Serbien har siden 2014 spillet 11 landskampe.

Målmand har hver gang været Stojkovic – pånær i seneste kamp mod Azerbaijan, hvor Zeljko Brkic stod mellem stængerne – mens der har været otte forskellige firemandsbagkæder.

Ivanovic – Nastasic – S. Mitrovic – Kolarov er set tre gange, mens kampen mod Portugal gav debut til den måske stærkeste forsvarslinje Basta – Ivanovic – Nastasic – Kolarov.

Mod Danmark tyder det dog på, at højrebacken bliver besat af Ivanovic, hvilket giver plads til Nikola Maksimovic (Torino FC)i det centrale forsvar.

Danmark har i samme periode spillet 12 landskampe startende med 0-1 nederlaget til England på Wembley i marts 2014, og konstellationen har også været otte-foldig:

  1. Jacobsen-  Kjær  –  Bjelland      –    Simon Poulsen
  2. Jacobsen – Kjær  –  Sviatchenko –  Boilesen
  3. Wass – Kjær –   Sviatchenko –  Boilesen
  4. Jacobsen – Kjær  –  Bjelland    –      Boilesen
  5. Ankersen – Kjær  –  Bjelland   –  Boilesen (x3)
  6. Jacobsen – Kjær  –  Agger –  Boilesen
  7. Ankersen – Bjelland  – Agger – Boilesen
  8. Jacobsen – Kjær  –  Agger – Ahlmann (x3)

Mod Serbien får Danmark nok den niende version, da Simon Poulsen kommer ind på venstrebacken. Sådan så bagkæden faktisk ud ved EM 2012. Et godt tegn på stabilitet.

Fremtidens fodbold – Ungdommens vej

I 2006 indførte DBU ”Den røde tråd” for at skabe et ensartet udtryk fra U16-landsholdet til Olsenbanden, hvilket skulle gøre det lettere rent taktisk at være landsholdsspiller. Et fast udtryk og filosofi på de diverse landshold gør det ment at integrere nye spillere, som har haft U-landskampe og også simpelt at falde ind i rollen for de etablerede.

I Serbien har fodboldforbundet noget, DBU ikke har. Et træningscenter til alle landsholdene. Etableret i 2009. Men nogen spillestilsnøgle har forbundet ikke defineret så vidt vides.

Alligevel er Serbien enormt succesfulde med deres ungdomslandshold, hvilket sammenligningen med de danske forhold illustrerer.

  • U21 Serbien – Med ved 7 af seneste 9 slutrunder (finaler i ’04+’07- ikke ’11, ’13). 2015=1992-1994.
  • U21 Danmark – 3 af seneste 9 (heraf som vært i 2011)

 

  • U20 Serbien – 2015 (årgang 1995-1997) er første VM-deltagelse som Serbien. Vinder puljen foran Mexico, Mali og Uruguay (0-1), og slår Ungarn i ottendelsfinalen efter forlænget spilletid (2-1). Kvartfinale mod ? Mestre i 1987 som Jugoslavien. Udelukket i 1993-1995
  • U20 Danmark – Dansk U19 landshold har ALDRIG deltaget ved FIFA U-20 World Cup. Første kvalifikationsforsøg til UEFA European U-18/19 Football Championship var i 1971 (for the 1972 edition). Danmark udelukkede sig selv fra de første 22 slutrunder (fra 1948-1971).

 

  • U19 Serbien – 7 kvalifikationer siden 2002 (slutrunde i Norge). Europamestre i 2013. Tre semifinaler.
  • U19 Danmark – ikke deltaget siden 2001, som var det sidste år som U18-turnering (spillet i Finland)

 

  • U17 Serbien – 4 slutrunder siden 2002 (2002 – kvartfinale, 2006, 2008 og vært i 2011).
  • U17 Danmark – Kun 1 slutrunde i seneste 11 forsøg. Tre slutrunde siden 2002 (vært og kvartfinale i 2002, gruppespil 2003, semifinale i 2011). Deltog ved U17 VM i 2011 for første og eneste gang. Thomas Frank.

Men hvor mange af talenter bliver A-landsholdsspillere?

  • A-landsholdet i Serbien: 2 af seneste 7 (i Morten Olsens æra Danmark). EM i 2000 som Jugoslavien, VM i 2006 som Serbien & Montenegro, 2010 som Serbien.
  • A-landsholdet fra Danmark: 4 af seneste 7 slutrunder

Danmark klarer sig bare bedst, når drenge bliver til mænd.

Serbien som fodboldnation – En ulige kamp

Serbien som fodboldnation har denne blog beskæftiget sig med før. LÆS HER.

Men her kommer en uddybende vinkel.

Den serbiske klubfodboldscene er nemlig et noget andet teater end den danske Superliga.

”Superliga Serbije” domineres stort af to hold fra hovedstaden Beograd.

Partizan og Røde Stjerne har til sammen vundet 52 ligatitler siden 1949 (66 år).

Obilic titeltriumf i 1998 – for 17 år siden – var seneste udfordrer. Og før Obilic: Vojvodina i 1989.

Uligheden er markant i ”Jelen Superliga” modsat i den danske ditto, som trods FC Københavns økonomiske magtposition har haft forskellige mestre i fire sæsoner i træk og som derudover næsten har europarekord i mindst mulig afstand mellem medaljetagerne og nedrykkerne.

Kun Finland og Polen overgår Superligaen i lighed – målt på min måde.

Sammenlignes på tværs af Europa ligger den serbiske 1. Division derimod tredjehøjest på denne blogs selvkomponerede ulighedsrangering.

Da både en dominerende ligavinder og opgivende bundprop i en sæson kan skille sig markant ud (og dermed sløre det retvisende billede for ligaens konkurrencedygtighed), så måler jeg ligheden i ligaen ved at sammenligne, hvor mange point per kamp ligaens nummer to optjener mere end nedrykkeren på næstsidstepladsen?

Med de fejlkilder, statistikken må bære. Ligaer med flest kampe per sæson har også større pointsmæssig afstand per kamp fra top til bund.

Ved at kigge på de seneste fem sæsoner ses det, at kun Portugal (Benfica, Porto) og Spanien (Barcelona, Real Madrid) har en liga med større pointmæssig afstand fra bund til top.

Liga SNIT (så mange point per kamp scorer nr. 2 mere end næstsidst
FINLAND (12/1ned) 0,805
POLEN (16) 0,860
DANMARK (12) 0,862
ØSTRIG (10) 0,888
SCHWEIZ (10) 0,902
SVERIGE (16) 1,025
SKOTLAND (12) 1,025
NORGE (16) 1,033
FRANKRIG (20) 1,082
RUMÆNIEN 1,090
GRÆKENLAND (18) 1,116
TYSKLAND (18) 1,124
TYRKIET (18) 1,214
RUSLAND (16) – Ingen mester i 2011 1,236
ENGLAND (20) 1,254
BELGIEN 1,274
ITALIEN (20) 1,278
HOLLAND 1,282
TJEKKIET (16) 1,330
SERBIEN (16) 1,376
SPANIEN (20) 1,432
PORTUGAL (16) 1,542

Netop disse to serbiske storklubber leverer også indirekte mange spillere til A-landsholdet.

Den serbiske trup har kun tredjemålmand Zivko Zivkovic (reserve i Partizan!) fra den serbiske liga, men kigger vi på spillernes moderklub, så ser billedet således ud:

Hele 19 af 23 spillere har på et eller andet tidspunkt været i enten Partizan eller Røde Stjerne. Partizan har haft otte af spillerne fra den nuværende landsholdstrup på et tidspunkt før de fyldte 17 år. Og Røde Stjerne 7.

Partizan (eller satellitklub: Teleoptik) Røde Stjerne En 3. klub
Zivko Zivkovic Dusan Basta Željko Brkić (Vojvodina)
Ivan Obradovic Vladimir Stojković Branislav Ivanović (OFK)
Matija Nastasic Aleksandar Kolarov Antonio Rukavina (Bezanija, +1 år i Partizan)
Radosav Petrović Nenad Tomovic (som 17-årig) Milan Biševac (små klubber + 3 år i Røde Stjerne)
Lazar Markovic Stefan Mitrovic (+ Rad) Nikola Maksimovic (små klubber + Sloboda Uzice. Til Røde Stjerne som 21 årig)
Petar Škuletić Filip Duricic (til Olympiacos som 15-årig) Zoran Tosic (til Partizan som 20 årig)
Aleksander Mitrović (som 11-årig) Nemanja Matic (ankom som 12-årig. Kort ophold i Partizan (!) som 16-årig. Videre til 3 andre klubber før Chelsea købte ham) Ljubomir Fejsa (Hajduk Kula – til Partizan som 20-årig)
Adem Ljajic (til Partizan som 14-årig)   Nemanja Gudelj (NAC Breda)
    Luka Milivojevic (Radnicki, Rad – til Røde Stjerne som 21 årig)
    Filip Kostic (Radnicki 1923)

 

Denne centralisering af talentmassen er måske én af årsagerne til, at de serbiske ungdomslandshold præsterer markant bedre end danskerne. Apropos det forestående U21 EM hvor begge nationer er repræsenteret.

At Serbien (Jugoslavien) også har over 40 års ekstra erfaring med professionel fodbold og dermed også et forspring i forhold til ungdomsarbejde og akademi-udvikling, gør klart en forskel.

Her er sammenligningen af de forskellige ungdomslandshold igen:

Vellykkede kvalifikationer til ungdomsslutrunder Danmark Serbien
U21 (af seneste 9 slutrunder) 3 7         (to finaler: ’04, ’07)
U20 (VM) 0 1         (Debut 2015 )
U19 (siden 2002) 0 7       (Mester i 2013)
U17 (siden 2002) 3     (semifinale 2011) 4       (kvartfinale 2002)

Men årsagen til, at vi har ungdomslandshold er, at forberede talenterne på A-landsholdet, og her kan Serbien ikke prale af samme resultater som Morten Olsenbanden.

A-Serbien: Har kun deltaget ved to af de seneste syv slutrunder (i Morten Olsens landsholdstræner-æra). En nation under forandring. Efter et EM i 2000 under navnet Jugoslavien, blev VM i 2006 spillet som Serbien & Montenegro, mens der ved VM i 2010 stod Serbien på brystemblemet.

A-Danmark: Efter EM i 2000 tog Morten Olsen over og har skaffet landsholdet fire slutrunder af seneste syv.

Klar dansk overvægt.

Også på klubbasis slagter vi serberne.

De danske klubbers samlede placering som nummer 22 på UEFA’s rangliste for de seneste fem europæiske sæsoner er fem pladser bedre end Serbien, og kigger vi på de enkelte klubber, så ligger Partizan Beograds på 127. -pladsen, hvilket Esbjerg har gjort næsten lige så godt (130). Og ikke imponerende sammenlignet med FC Københavns rangering som nummer 52. Røde Stjernes præstation på 205.-pladsen blegner også i forhold til FCN (141), AaB (160), OB (169), FCM (200), BIF (210) og RFC (242).

Så hvorfor denne diskrepans mellem ungdom og seniorfodbold i Serbien?

For det første ryger der mange serbiske spillere til udlandet, jævnfør de over 750 serbiske spillere. Det er altså rundt regnet fem gange så mange som Danmark kan prale af.

Kigger vi bare på salget i de seneste fem sæsoner, så har FK Partizan solgt spillere for 632 millioner kroner ifølge Transfermarkt. Det er mere end dobbelt så meget som FC København har skrabet sammen – eksklusiv indkøb – i samme periode (295,3 millioner kroner).

Serbien blev set som det uskyldige, lidende land, hvor onde og fremmede konspirerede mod selve nationens eksistens. Den serbiske nationale fortælling blev en historie om synd, opofrelse, frelse og genopstandelse. Fortællingen om Lazars afvisning af fristelsen, hans lidelse og død og løftet om genopstandelse har klare bibelske paralleller. Og det var vel at mærke ikke kun Lazar, der skulle genopstå, det var det serbiske rige…”

(Klaus Bjerre i 2005)