(11-11-2015) #hissehussehejsasa

“…nu skal svensken ha’ da-da”.

Der er ingen andre fodboldnationer – udover tyskerne – som vi danskere hellere vil besejre end svenskerne.

Men i 2015, hvor en landsholdsspiller med lethed passerer 50 klub- og landskampe på en sæson, er der ikke noget at sige til, hvis en svenskerkamp ikke smager af helt det samme for en dansker som det gjorde i gamle dage. Og omvendt det samme for svenskerne.

Det er underligt, saa stille og sammenbidte de staar – med nogle Miner som om det gjaldt Liv eller Død”. Hilste man paa gamle Bekendte iblandt dem, var det umuligt at fremkalde blot Antydning af Smil, hvorimod vi tog den mere med Ro, spøgte og lo“.

(B93’eren Poul “Pølse” Jensen om situation i spillertunnellen før landskampen mod Sverige den 14-6-1925. I bogen “Tre på landsholdet”. Danmark vinder 2-0).

Men med mediernes ekstra store interesse vokser vigtigheden af kampen selvfølgelig også i spillernes hoveder. Det ER mere end bare en playoff-kamp om EM.

Modstanderen er arvefjenden – vores hyppigste modstander, der ydmygede os i 40 år fra 1935-1975 (se TABEL 6).

Sammenligning af start-11: Danmark står stærkest mand-for-mand

Når vi ser bort fra betydningen af Skandinaviens bedste spiller nogensinde (?), Zlatan Ibrahimovic, og kigger på de andre positioner, så ser det rigtigt godt ud for Danmark.

Svenskerne har spillet både 4-4-2 og 4-3-3 (4-1-4-1), men jeg tror, de vælger den sidste løsning – trods midtbaneforfaldet og Panathinaikos-angriberen Markus Bergs fine form (matchvinder i weekenden). Derfor kan vi direkte sammenligne de to landshold trods spillestilsforskelle. Svenskernes 4-3-3 spilles mere direkte end danskernes. Oftere i bagrum eller til duel. Med Zlatan som “targetmand”.

Den store sammenligning kommer her:

Den bedste målmand er Kasper Schmeichel, selvom 34-årige Andreas Isaksons enorme rutine med 125 landskampe tæller tungt. i weekenden var Isakson dog sat helt ud af truppen i sin tyrkiske klub Kasimpasa. Modsat har Schemichel og Leicester City historisk succes i Premier League trods kun én clean sheet bagude.

Højrebackvalget er 50/50. Lars Jacobsen spiller vanligt i Guingamp (assist i forrige runde), mens 28-årige Mikael Lustig (assist i weekenden) kun har været med i 7 af 14 ligakampe hos det skotske tophold Celtic. Grundet skader. Hvor Jacobsen rører bolden (meget) mindre på landsholdet end venstrebacken (Durmisi, Boilesen, Simon Poulsen), så gælder det modsatte for Lustig (se TABEL) i sine kun tre kvalifikationskampe (af 10). Pierre Bengtsson (Mainz 05) er svenskernes alternativ på positionen.

I det centrale forsvar vinder Danmark klart. Simon Kjær/Daniel Agger vs Mikael Antonsson/Andreas Granquist. Den svenske FCK’er har været en del skadet og Patrick Ekwall fra svensk TV4 tror, at Erik Johansson fra belgiske Gent (reserve til Lasse Nielsen) får chancen ved siden af “Granen”. I Danmark er vi ikke i tvivl om vores centrale duo. Begge med succesoplevelser fra weekenden. Granquist, der sætter de fleste angreb i gang på landsholdet, imponerer i russiske Krasnodar med fast spilletid, men den høje stopper så uhjælpelig ud ved Østrigs 3-1 scoring på Friends Arena. Uha.

Venstreback-sammenligningen giver betydelig svensk fordel. Trods Riza Durmisis gode form og sin uimponerthed i rødt og hvidt, så tæller Martin Olssons Premier League-erfaring for Norwich City højt. Gul og blå vinder.

Den defensive midtbane (6’eren) vindes også af Sverige. Kim Källström spiller fast i schweiziske Grasshoppers, selvom et maveonde tvang ham ud (første minuttab i sæson) af weekendes sejr over FC Basel. Den 33-årige Källström fungerer som spilfordeler dybt i banen på landsholdet og er hyppigste svensker på bolden (se TABEL). Stærk spiller. William Kvist derimod har oplevet to Superligakampe på bænken for FCK siden sidste landsholdssamling, men den intelligente danske oprydders store erfaring på landsholdet sikrer ham en startplads alligevel, hvis denne blogafsender skulle sætte holdet.

De to andre centrale midtbanepositioner vindes af Danmark. Den skadede tovejsspiller Albin Ekdal (HSV) kommer svenskerne til at savne (Pontus Wernbloom er også skadet, men fik nok ikke startplads alligevel). Ekdal fik ikke scoret i kvalifikationen trods sine mange løb i feltet. I stedet spiller 6’eren Oscar Lewicki (som ellers fik hjernerystelse for Malmø ff mod Shakhtar Donetsk i forrige uge) eller den mere offensive Oscar Hiljemark (Palermo, anføreren fra svenskernes U21-guldvinderhold). Den tredje spiller centralt bliver nok venstrefodsdribleren Jimmy Durmaz (Olympiacos). Egentlig en kantspiller men i udekampen mod Rusland lå han centralt (i det defensive). Foran Kvist i den danske centrale trio er der konkurrence: Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli (som blev indskiftet i ’78 for Sevilla mod Real Madrid i weekenden men nåede alligevel 24 vellykkede afleveringer på 12 minutter). Jeg tror på de to første (uden at have set den danske træning). Dansk overlegenhed.

På højrekanten måler vi Martin Braithwaite (eller Yussuf Poulsen) op mod Emil Forsberg. Svenskeren har stor succes for RB Leipzig, og har scoret fem mål for den ambitiøse 2. Bundesligaklub (modsat Yussuf Poulsens “torknote”). Forsberg er samtidig også aggressiv og løbestærk (i bagrum) og bliver en håndfuld at håndtere. Sveriges farligste kort efter Zlatan. Braithwaite spiller fast som 9’er for Toulouse. Han har ikke scoret siden sidste landsholdssamling (5 mål i sæsonen) trods sin position som den 12. mest afsluttende spiller i Europa (ifølge whoscored.com) med 4,1 skud/kamp. Lige bag Luis Suarez (Zlatan: nr.2…). Forsberg kontra Braithwaite? Svag dansk fordel.

Centralt i angrebet vinder svenskerne med en mil. Zlatan er Zlatan. Nicklas Bendtner scorede i forrige weekend men kan ellers kun drømme om et Zlatan-niveau. “Ibra” har to friske mål med mod Danmark og er delt topscorer i Ligue 1 med 9 mål, men har også haft problemer med skader. Geniet missede 2,5 kamp i kvalifikationen grundet ryg- og hæl-skavanker. Zlatan er samtidig en del mere involveret med bolden for Sverige end Bendtner for Danmark (se TABEL).

Christian Eriksen vinder forholdsvist nemt kampen om venstrekanten mod Erkan Zengin (Trabzonspor). Den tyrkisk-afstammende kantspiller har dog nettet tre gange for Sverige i kvalifikationen og er bestemt en spiller, vi skal passe på. Boldstærk og kreativ. Men “Kong Christian” er en Premier League-profil med succes, der leverer kvantitet og kvalitet. Meget på bolden. Også på landsholdet (se TABEL 4). I weekendens 1-1-kamp mod Arsenal var han igen Tottenhams flittigste spiller på bolden, havde tre afslutninger, skabte tre chancer og kælede 22 pasninger afsted på sidste tredjedel (Harry Kane havde næstflest med 15). No contest.

11 positioner. Danmark vinder den individuelle kamp 7,5-3,5.

Et godt udgangspunkt til at skabe et stærkt kollektivt udtryk. Fodbold er jo et holdspil, og mod Sverige bliver det mentale spil afgørende. Hvem kan spille mest frigjort? Med mest mod og frihed på bolden? Tage de bedste beslutninger? Og formår at bevæge sig SAMMEN på banen – både defensivt og offensivt?

Spiller begge hold op til deres bedste, og kampen blev spillet 100 gange, ville “Olsenbanden” vinde flere kampe end de ville tabe til dette svenske hold.

Men nu gælder det “kun” to kampe, så det kan blive marginaler, der bliver afgørende.

Lad os få nogle #hissehussehejsasa.

EKSTRA: Fik de unge chancen?

Sommerens U21-EM i Tjekkiet var en succes for begge nationer, men selvfølgelig mest for de guldvindende svenskere. Begge nationers A-landshold har også mærket effekten, men det er dog Olsen som har været mest villig/nødsaget til at kigge de unges vej.

Danmark og Sverige har begge givet seks spillere fra sommerens U21-EM spilletid i kvalifikationen mod EM i Frankrig, men hvor de unge under Olsen sammenlagt har fået 20 kampe, så har Hamréns guldvindere kun spillet 11 kampe (se liste). Olsen har desuden haft i alt ti U21-drenge i truppen (altså fire spillere uden spilletid) – Hamrén kun 8.

TABEL 1: Danmarks U21-drenges deltagelse i EM-kvalifikationen (Danmarks 8 kampe)

  1. Pierre-Emile Højbjerg – 7 kampe (1 mål)
  2. Yussuf Poulsen – 6 kampe (1 mål)
  3. Riza Durmisi – 3 kampe
  4. Uffe Bech – 2 kampe
  5. Pione Sisto – 1 kamp
  6. Andreas Christensen – 1 kamp
  7. Nicolaj Thomsen – 0 kampe (men i truppen)
  8. Jannik Vestergaard – 0 kampe (men i truppen)
  9. Jonas Knudsen – 0 kampe  (men i truppen)
  10. Viktor Fischer – 0 kampe (men i truppen)

TABEL 2: Sveriges U21-guldvinderes repræsentation i kvalifikationen (10 kampe):

  1. Isaac Kiese Thelin – 4 kampe
  2. Oscar Lewicki – 2 kampe
  3. John Guidetti – 2 kampe
  4. Alexander Milosevic – 1 kamp
  5. Abdullah Kahlilli – 1 kamp
  6. Branimir Hrgota – 1 kamp
  7. Filip Helander – 0 kampe (kun i truppen)
  8. Robert Quaison – 0 kampe (kun i truppen)

TABEL 3: UEFA-forskelle (statistisk) mellem Danmark og Sverige fra kvalifikationen

  • Pasningssucces i %: DK 90 – Sverige 86
  • Boldbesiddelse: DK 56% – Sverige 54%
  • Danmark har haft (marginalt) flere afslutningsforsøg i snit (selvom Sverige har spillet mod Liechtenstein to gange): 13,38 vs 13,1
  • Svenskerne lavede (marginalt) flere frispark
  • Svensker fik flere frispark (3 mere ca per kamp)
  • Svenskerne fik flere hjørnespark/kamp (5,7 vs 4,9)
  • DK tillod færre hjørnespark/kamp til modstander (3,4 vs 4,2)

TABEL 4: De hyppigste boldførere (pasninger/minuts spilletid) – kun spillere med minimum 100 afleveringer i kvalifikationen

Danmarks mest boldførende spillere:

  1. Thomas Kahlenberg – 0,86 (104 afleveringer i 121 minutters spilletid = 0,86)
  2. Pierre-Emile Højbjerg – 0,71 (574 minutter)
  3. William Kvist – 0,63 (512 minutter)
  4. Christian Eriksen – 0,61 (526 minutter)
  5. Simon Kjær – 0,56 (677 minutter)
  6. Daniel Agger – 0,54 (450 minutter)
  7. Michael Krohn-Dehli – 0,53 (657 minutter)
  8. Riza Durmisi – 0,38 (270 minutter)
  9. Kasper Schmeichel – 0,31 (720 minutter)
  10. Lars Jacobsen – 0,30 (470 minutter)
  11. Nicklas Bendtner – 0,26 (718 minutter)

TABEL 5: Sveriges mest boldførende spillere 

  1. Kim Källström – 0,72 (750 minutter). Defensiv midtbane (6’er)
  2. Andreas Granquist – 0,57 (810 minutter). Central forsvarsspiller.
  3. Erkan Zengin – 0,55 (747 minutter). Offensiv kantspiller.
  4. Mikael Lustig – 0,54 (219 minutter). Højre back.
  5. Jimmy Durmaz – 0,49 (509 minutter). Offensiv midtbane/kantspiller.
  6. Mikael Antonsson – 0,47 (720 minutter). Central forsvarsspiller.
  7. (Albin Ekdal – 0,45 (668 minutter). Central midtbane.)
  8. Zlatan Ibrahimovic – 0,38 (642 minutter). Angriber.
  9. Martin Olsson – 0,38 (712 minutter). Venstre back.
  10. Pierre Bengtsson – 0,36 (600 minutter). Højre/venstre back.
  11. Sebastian Larsson – 0,36 (668 minutter). Højre midtbane/back
  12. Andreas Isaksson – 0,25 (900 minutter). Målmand.

TABEL 6: Historien – Statistik før arvefjendeopgør nummer 105 og 106* (DBU har kun 103 i denne statistik)

12 kampe før 1920 = 9 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag = DANMARKs periode

10 kampe i 1920’erne = 5 sejre, 2 uafgjorte, 3 nederlag = DANMARK

10 kampe i 1930erne = 5 sejre, 5 nederlag = UAFGJORT (målscore: 24-24)

17 kampe i 1940’erne = 4 sejre, 4 uafgjorte, 9 nederlag = SVERIGE

11 kampe i 1950’erne = 1 sejr, 3 uafgjorte, 7 nederlag = SVERIGE

10 kampe i 1960’erne = 1 sejr, 2 uafgjorte, 7 nederlag = SVERIGE

11 kampe i 1970’erne = 3 sejre, 3 uafgjorte, 5 nederlag = SVERIGE

8 kampe i 1980’erne = 5 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag = DANMARK

6 kampe i 1990’erne = 3 sejre, 3 nederlag = UAFGJORT (målscore: 3-8)

8 kampe i 2000’erne = 4 sejre, 2 uafgjorte, 2 nederlag = DANMARK