(12-11-2015) U21: A-landsholdet nås via Rundetårn og et tordenskrald

Hvor langt er der fra U21-landsholdet til A-landsholdet?

Der er vel lige så langt som fra Rundetårn og til et tordenskrald.

Umuligt at måle.

I morgen, fredag den 13. (uha uha…), glæder denne blogger sig til at kommentere kvalifikationskampen mod EM i Polen 2017 mellem Niels Frederiksens U21-landshold og Rumænien på TV2 Sport, og her får vi igen muligheden for at blive klogere på de mange spændende Superliga-talenter, der alle drømmer om en ”rigtig” landskamp.

Og et par af U21-spillerne behøver ikke knibe sig selv i armen.

Landsholdets rugekasse for unge talenter har efter EM-bronzen i Tjekkiet sagt farvel til mange profiler, der enten er for gamle (født i 1993 eller tidligere: Falk, Vestergaard, Thomsen etc.) eller for gode (Højbjerg, Fischer, Andreas Christensen med flere), så nu er det den nye generations tid.

Så hvor tæt er det nyeste kuld danske stjernefrø – som Frederiksen har udtaget – fra et opkald fra Morten Olsen?

Hos hvilke spillere ligger der størst (gemt) potentiale?

Statistikkernes holdeplads

Med hjælp fra statistiknørderne fra Prozone skal denne blog prøve at kvantificere forskellen fra et par af de lovende talenter med U21-alder til en A-spiller, der er en del af Olsenbanden.

Hvis der er en forskel i Superligaen?

En sammenligning som ikke er uden blinde vinkler (spillestil, klubhierarkisk rolle etc.), men lad os tage ja-hatten på et øjeblik.

Back to life…

På backpositionen ønsker U21-holdets Jakob Blåbjerg forhåbentlig at eliminere Riza Durmisi fra Olsens planer som venstreback. Kigger vi på statistikkerne er AaB-spilleren endnu bedre i pasningsspillet. Han er meget mere på bolden, men offensivt er Brøndbybacken både mere driblestærk og indlægsvillig. Blåbjerg skal ikke kopiere Durmisi, men for at realisere drømmen om en A-kamp er det nødvendigt med flere offensive aktioner.

Back Individuel bold-

besiddelse

Indlæg Succesfulde

Fremadrettede

pasninger

Antal gange man afdribles

Per kamp

Pasning

sidelæns

Driblinger
Durmisi 55,51 3,98 7,62 0,99 21,29 2,07
Blåbjerg 72,51 0,29 15,28 0,43 41,37 0,72

Agger og ve 

Som central forsvarsspiller i Superligaen er Daniel Aggers karriere en høj overligger at sigte efter. Men hvorfor ikke?

Andreas Maxsø og Patrik Banggaard er et stykke derfra. Alle Aggers kompetencer kan selv sagt ikke måles, men på de målbare elementer i spillet er de to U21-stoppere ikke så langt derfra.

Læg dog især mærke til statistikken, der viser antallet af gange de respektive stoppere snydes af en modstander. Suveræn Agger.

Maxsøs evner på bolden er ”Aggersk”, og det er et niveau FCN-spilleren skal holde fast i, hvis A-landsholdsudtagelsen skal opnås, for ”den røde tråd” kræver en opspilsstærk stopper.

Centralt

Forsvar

Ind. bold-

besiddelse

Frispark begået Antal gange man afdribles

Per kamp

Vellykkede fremadrettede pasninger Førstegang pasninger
Agger 61,36 0,73 0,10 13,63 21,5
Maxsø 62,05 0,95 0,73 11,86 20,73
Banggaard 43,7 0,5 0,50 10,42 20,84

 

6-8-10 eller 7-9-13?

På den centrale midtbane i 4-3-3-systemet har Superligaen flere emner i spil til de tre positioner til landsholdet.

Til den defensive midtbane (6’eren) har vi Delaney og Kvist. Mens 8’er-positionen som i højere grad kræver felt til felt løb mere ligger til Jakob Poulsen og Thomas Kahlenberg. Sidstnævnte kan endda også klare de kreative krav på 10’er-pladsen (den offensive midtbane), som statistikken viser (2,57 assist til afslutning).

U21-drengene Casper Nielsen og Christian Nørgaard er i spil som 8’ere. Nærmere 10’er end 6’er.

Sammenligner vi A-spillerne med U21-knægtene springer statistikken for antallet af pasninger i øjnene. Hvor A-spillerne dominerer opspillet på klubholdet, så indtager løbestærke Nielsen og afslutningsparate Nørgaard mere ydmyge roller med bolden. Kahlenbergs indsats og betydning i afslutningsspillet ses i øvrigt tydeligt. Noget at stile efter. Nørgaard er tættest på – ifølge tallene – som indikerer, at BIF-spilleren skal kunne spille endnu hurtigere (45% pasninger med førsteberøring) for at komme tættere på ”Olsenbanden” (Kahlenberg, Poulsen med 53-61%). En situationsbestemt størrelse selvfølgelig.

Central

Midtbane

Pasninger, antal pasninger mod sidste tredjedel Assist til afslutning Antal bolde spillet videre med 1. berøring Skud per kamp / Chancer per kamp

 

Kahlenberg 57,07 6,09 2,57 30,14 (53%) 1,6 / 0,64
Kvist 66,82 9,38 1,04 31,56 (47%) 0,66 / 0,19
Delaney 61,51 9,45 0,9 31,73 (52%) 1,58 / 0,53
J. Poulsen 48,52 9,76 1,82 29,65 (61%) 1,09 / 0,22
Casper Nielsen 36,25 6,85 0,87 21,07 (58%) 1,21 / 0,17
C. Nørgaard (kun 6 kampe) 42,72 4,65 1,9 19,24 (45%) 1,69 / 0,63

På kant med det hele?

Der findes ingen 4-3-3 uden wings. Men hvor Dennis Rommedahl vel mere lå på kridtstregen end i mellemrummet, så er den fordeling omvendt for både Nicolai Jørgensen (der både har spillet angriber og 4-4-2-kant for FCK) og de unge ”kopier” Andrew Hjulsager og især Frederik Børsting, der alle helst søger bolden centralt.

Jørgensens driblefærdigheder er i en liga for sig. Børsting er en mere pasningsorienteret type, modsat Hjulsager, der løber meget med bolden og – som tallene viser – har potentiale til at score mange mål. Målsøgende og med få pasninger.

Wing / kant Førstegang pasninger Antal driblinger / kamp Succesfulde

Pasninger / kamp

Pasninger mod sidste tredjedel Afslutninger
N. Jørgensen 17,12 2,66 27,1 3,91 2,66
Hjulsager 15,39 0,76 18,62 2,47 2,47
Børsting 21,29 0,45 34,63 5,85 1,5

Frem med bolden til tiden. Er det fremtiden?

Helt fremme i formationen skiller Morten ”Duncan” Rasmussen sig markant ud med sin nærkamps- og hovedspilsstyrke, hvilket FC Midtjylland selvfølgelig udnytter i spillestilen.

Kenneth Zohore og Marcus Ingvartsen kæmper om U21-posten som central angriber. OB-spilleren minder i fysisk styrke og afspilsmønster mest om ”Duncan”, mens FCN-angriberen har flere bevægelser (og driblinger) i sig som en Nicolai Jørgensen.

Vejene til landsholdet er uendelige, så længe personligheden og kvaliteten i spillet passer. Mål er selvfølgelig et vigtigt parameter (Zohore 7, Duncan 4, Jørgensen 3, Ingvartsen 3).

Kigger vi på seneste runde i Superligaen, noterer jeg mig også nogle markante forskelle på ”ung og gammel”.

Duncan: 10,44 km, 35 sprints, 7,1 km/t i snit i 90 minutter mod EfB (5-2).

Jørgensen: 11,29 km, 35 sprints, 7,1 km/t i 90 minutter (Brøndby 0-0).

Ingvartsen: 10,28 km, 25 sprints, 7,8 km/t i 83 minutter mod Hobro (højre kant i 1-0-sejr)

Zohore: 8,45 km, 20 sprints, 6,5 km/t i 79 minutter mod Viborg (1-0 sejr).

OB-angriberen scorer mange mål, men tænk sig, hvis han forbedrede sin udholdenhed og arbejdsevne?

Så var han nok A-landsholdsspiller….

Central angriber Pasninger – antal Antal driblinger / kamp Skud per kamp Luftdueller Førstegang pasninger
N. Jørgensen 36,90 2,66 2,66 4,65 17,12 (46%)
Duncan 26,70 0,00 2,07 12,31 23,21 (87%)
Ingvartsen 23,96 1,11 1,66 6,51 16,20 (68%)
Zohore 25,36 0,66 3,09 5,63 21,06 (83%)

Konklusionen

Lasse Vigen Christensen og Lucas Andersen er U21-holdets største profiler, da de begge har været på Olsens læber. Udlandsproffer af en årsag.

Men hvorfor skulle Maxsø, Nørgaard, Ingvartsen og resten ikke også kunne opnå samme ære?

Det handler om den evige udvikling. Ønsket og sulten efter at forbedre sig og samtidig være mental stærk, når chancen byder sig.

Fredag i Rumænien har de danske U21-drenge muligheden.

Det handler om at vinde kapløbet mod de andre nationer til ”Rundetårn”, hvor EM-billetterne ligger.

Men også for den enkelte spiller at være spillemæssigt larmende som et tordenskrald, så Morten Olsen kigger hans vej.

 

Data: Alle tal fra PROZONE (og danskfodbold.com)