(24-6-2016) EM: Dette hold har præsteret bedre end resultaterne

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

Otte hold er siet fra til EM, og vi er klar til ottendedelsfinalerne.

Og det mest interessante spørgsmål for denne skribent handler afgjort om det taktiske/spillestilsmæssige.

For hvad har gjort de 16 hold succesfulde indtil videre?

Hvor mange pasninger skal der til?

Er det mest virkningsfuldt med et fremragende forsvar med få afslutninger imod eller aggressivt angreb der bomber løs?

Og måske vigtigst af alt: Hvem ligner en kommende EM-vinder?

I følge nedenstående diagrammer, er i hvert fald ét landshold, der har præsteret godt, men alligevel været tæt på at blive elimineret.

Portugal.

Ikke kun på Cristiano Ronaldos 31 afslutninger men fordi spillet har været godt, og fordi modstanderne har kreeret lidt.

Kun Tyskland har større difference på skud for og imod.

Men lad os først se på nogle diagrammer på det pasningsmæssige.

Boldbesiddelse på egen banehalvdel er ligegyldig, men possession på angrebstredjedelen er langt mere “farlig”.

I Diagram 1 kan vi se, at Belgien spiller flest afleveringer i den retning i forhold til Hazard og kompagnis samlede antal pasninger. Selv Spanien ligger højt, mens Tjekkiet og Rumænien intet fik ud af “samme” spillestil. Det er altså ikke nok bare at bringe bolden hurtigt i angreb, hvilket også bevises ved at kigge på modsatte ende af skalaen, hvor Ungarn, Italien, Slovakiet, Schweiz og Wales – som alle er viderekvalificeret – bruger forholdsmæssig megen tid på boldomgang på egen 2/3 af banen.

Måske varer eventyret ikke ved for disse nationer?

Direkte spil. Boldbesiddelse på sidste tredjedel

Direkte 1: Direkte spil. Pasninger mod sidste tredjedel i forhold til samlet boldbesiddelse.

At have vellykkede afleveringer i modstandernes felt, vil jeg sige er et vigtigt succeskriterium.

Det viser Diagram 2 også.

Men ingen regel uden undtagelser – som i eksemplerne Tjekkiet og Ukraine, der trods mange succesfulde pasninger foran fjendens mål ikke har kunnet konkretisere det.

Igen ligger Slovakiet, Ungarn og Italien dog langt nede i hierarkiet, så meget tyder på, at disse lande har overpræsteret rent offensivt (eller bare er meget dygtige defensivt som i Italiens tilfælde) og kan se frem til en snarlig hjemkomst.

Mest pasningseffektive spillestil. Mest ii modstandernes felt

Diagram 2: Mest pasningseffektive spillestil. Bedst i modstandernes felt.

Portugal

Men især afslutningsstatistikkerne taler sit tydelige sprog, som Diagram 3 og 4 viser.

Og her skiller Portugal sig ud.

For sjældent har tre uafgjorte resultater været så skævvredent i forhold til præstationen i begge ende af banen.

Her har vi én statistik som stort set viser, hvem der er gået videre, og hvilke nationer der er røget ud.

Hvor mange skud imod har man tilladt i eget felt.

Godt forsvar er bare afgørende i en Cup-turnering, og Nordirland, Island, Ungarn og Slovakiet kan ikke leve meget længere ved EM. Heldet, som alle har brug for, bør hurtigere høre op.

Forsvar. Forsvarligt eller helt galt?

Diagram 3: Forsvar. Forsvarligt eller ej? Gennemsnit for første tre kampe.

Angrebsmæssigt har Fernando Santos’ mænd også leveret (Diagram 4).

Og det handler altså ikke kun om langskud og frispark fra verdens mest afsluttende spiller, Cristiano Ronaldo.

Tværtimod.

11 afslutninger i feltet i snit. Men kun fire mål.

Jeg tror, at Portugal kan “overraske” mod Kroatien, selvom Modric og kompagni i langt højere grad har spillet sig ind blandt favoritterne.

Portugal er stærkere, end resultaterne har vist.

Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Diagram 4: Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Samtidig ligner Ungarn, Nordirland og Slovakiet hold, der har overpræsteret og snart må indse, at evnerne ikke rakte længere.

Mens Tyskland ligner en kommende trofæhæver.

Data: Opta. FourFourTwo-app’en Statszone.