Morten Olsen

(3/11/2011)

Morten Olsen fortsætter som landstræner.

Det eneste rigtige valg af DBU efter min mening.

Fagligheden har aldrig været en udfordring for landstræneren, men det har folkeligheden.

Og det har kostet både i masserne og medierne. En kamp han kun kan vinde ved at vinde kampe… på banen.

Og det har landsholdet gjort. Begejstringen er tilbage. Derfor ombestemte han sig.

Alternativerne

Og hvad var alternativet egentlig til Morten Olsen?

I udlandet findes der sikkert mange egnede emner, Men det har jeg kun ukvalificerede gæt på. Måske en hollænder, når nu den røde tråd er lagt?

Derimod er feltet med danske kandidater let at overskue.

Det oplagte valg er Michael Laudrup. En dansk træner med mesterskabssucces (dog for 6 år siden). Men han ville jo ikke have jobbet.

Hvilke danske trænere har ellers stået bag et mesterhold?

John “Faxe” Jensen. Men han har ikke opnået noget siden 2000.

For efter min mening skal en landstræner have et flot CV samt et godt “brand”.

I Superligaen findes der mange dygtige trænere. Men ingen oplagte kandidater.

Hvis jeg skulle fremhæve et par emner må det blive Troels Bech (er faglig stærk, har medietække men ingen iøjnefaldende trænerhistorie) og i anden række Johnny Mølby (kometkarriere, gennembrudskraft på banen men ikke i medierne).

Dertil en Morten Wieghorst fra U-21 landsholdet. Han kommer på tale i 2014.

Og når de har fået mere erfaring, ser jeg også på sigt Kasper Hjulmand (som bruger samme spilsystem) og Peter Sørensen (som dog må tilpasse sit spilkoncept) komme ind i billedet.

Først derefter kommer Glen Riddersholm, Kent Nielsen, Keld Bordinggaard og de andre.

Når det er sagt, vil jeg godt understrege, at jeg ikke stiller mig i rækken af konservative stemmer, som kræver en “af vor egne” i spidsen for nationalklenodiet. I min verden må han (hun?) gerne være udenlandsk. Det er vel efterhånden også gået op for selv fodboldens hjemland, at de er bedre tjent med en “foreign manager”.

Det fortæller statistikken dem i hvert fald.

Morten og mig

Jeg var med, da Morten Olsen fik debut som landstræner på Færøerne den 16. august 2000.

Vi fik champagne før den første træning, hvilket vel er den eneste gang at præstationsbegrænsende midler er blevet givet fra Olsen til spillerne.

For han er en træner, som er besat af detaljen. Og tak for det (men alting med måde).

Som opfordringen til at råbe “tjåååååp” før boldmodtagelse (efter først at have fintet et løb i modsatte retning).

Kravet om fuld koncentration ved hver eneste retningsbestemte tæmning.

Fokus på den afstemte hastighed og vinkel på afleveringen til medspilleren i bevægelse. Og så videre.

Det er lærerigt, inspirerende og intenst at være spiller under Morten Olsen.

Tysk disciplin og hollandsk kreativitet.

Han stræber selv efter perfektion og kræver det samme af sine spillere.

På Ligalandsholdsturen til USA i 2004 blev det næsten for meget for mig.

Jeg husker specielt en bommert. Der var møde om aftnen. Men jeg glemte tiden. Holdleder Simon Rasmussen måtte ringe efter mig.

Selv mit livs hurtigste sprint kunne ikke dæmme op for Morten Olsens vrede, som han stod der og ventede på mig uden for mødelokalet:

“Hvad sker der?”, råbte han.

“Det var en smutter”, svarede jeg brødbetynget.

“En smutter?”, replicerede han hårdt.

“Dine holdkammerater venter”.

Siden har jeg ikke spillet på landsholdet.

Men det var nu nok nærmere fordi, at jeg ikke var god nok…

Men pointen er, at det er holdet, som er stjernen. Individualister profilerer sig gennem kollektivet. Succes skabes med grundighed og sjusk accepteres ikke. Og det tærer på de mentale resurser.

Og selvom landsholdet også har haft succes under en type som Bo Johansson, som dyrker det holistiske menneske i endnu højere grad, så har Morten Olsens mere udenlandske tilgang også givet succes.

For lige som Sepp Pointek, så har Morten Olsen det svært med den danske “hygge -mentalitet”. Altså, at det også skal være sjovt.

Morten Olsen sparker til den selvtilfredse dansker og udfordrer hans trygge “det-går-nok-alt-sammen” væsen. Og det giver bonus. Spillerne er altid optimalt forberedte.

Han er den bedste og mest grundige træner, som jeg har haft, på det taktiske plan.

Ikke perfekt

“Han er lidt tør i det, er han ikke?”

Udtalt af en fodboldusagkyndig i min omgangskreds.

For topsport er også underholdning og kommunikation gennem medierne

Og i disse Facebook-tider er Morten Olsen udfordret på det parameter.

Men hvis resultaterne er gode, så glemmer Jensen og Hansen, at landstræneren ikke også deltager i “Vild med comedy”.

Kamppladsen i medierne vil jeg også nævne.

For journalister søger åbenhed, nem adgang og x-faktor i jagten på overskrifter.

Morten Olsen ønsker ro og respekt for forberedelserne.

Jeg gætter skråsikkert på, at han ikke søger inspiration til landsholdets branding i tidens trend som “Unge mødre”, “Stjerner på slottet” eller “Kongerne af Marienlyst”.

“Konflikten” mellem DBU og pressen er nu skudt til hjørnespark med kvalifikationen til Polen og Ukraine (og dermed forlængelsen af kontrakten).

Ingen medier har dog glemt spillernes selvmål i Portugal.

Jeg opfordrer til parterapi.

Når banen er grøn, er alting godt

Jeg glæder mig til de næste opgaver for landsholdet, og tror på slutrundesucces for de rød-hvide, hvis ellers vores topspillere forbliver kampdygtige.

Dansk landsholdsfodbold er i de bedste hænder.

Og i Mortens ånd, slutter jeg dette indslag på noget håndgribeligt.

For statistisk set, er han ikke den bedste landstræner vi nogensinde har haft (i nyere tid).

Det er Richard Møller Nielsen ifølge statistikken:

Antal vundne kampe I procent af spillede kampe (uafgjort tæller som halv sejr):

Morten Olsen  = 65 %

Kurt Nielsen = 51,6 %

Sepp Piontek = 55,6 %

Richard Møller Nielsen = 67,9 %

Bo Johansson = 53,75 %

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *