Sådan går det Danmark i puljespillet

Danmark er havnet i den sværeste pulje ved EM 2012.

Men alligevel har vi alle et håb om, at Morten Olsens drenge kan spille sig videre til kvartfinalen.

Med denne blog giver jeg et bud på, hvordan det kommer til at gå.

Først vil jeg dog lige præsentere en statistik, som giver et fingerpeg på, hvor formstærke Tyskland, Portugal, Holland og Danmark er før turneringen sparkes i gang i aften mellem Polen og Grækenland.

Jeg har regnet mig frem til et scoringssnit per trupmedlem i sæsonen 2011/2012. Jeg har kun medregnet kampe i den nationale turnering og af praktiske årsager IKKE pokalturneringer, europæiske turneringer og landsholdskampe.

Så der er flere usikkerheder ved validiteten af resultatet, men her kommer så fakta for de fire hold i gruppe B.

“Jon Tilst-indexet”:

1) Holland: 5,8 mål har hver trupmedlem scoret i snit inklusiv målmænd. Robin van Persie betyder med sine 30 Premier League-mål mest i statistikken

2) Tyskland: 5,1 mål i snit. Mario Gomez scorede 26 mål i Bundesligaen i år.

3) Portugal: 4,2 mål i snit. Ronaldo vejer særdeles tungt med 46 mål i La Primera.

4) Danmark: 2,8 mål i snit. Dansk “topscorer” er Lasse Schöne med 12 mål for NEC Nijmegen i Æresdivisionen.

5) Portugal uden Ronaldo: 50 mål fordelt på 22 spillere = 2,2 i snit. Bedst er Hugo Almeida med 11 mål for Besiktas i Tyrkiet.

Trods usikkerhedsfaktorerne ved undersøgelsen kan man ikke være i tvivl om, at Danmark står over for en monumental opgave ved EM.

Vi kan ikke score mål. I kvalifikationen scorede vi 15 mål på vejen mod Polen og Ukraine, hvilket kun Grækenland og Irland gør dårligere.

Til gengæld har vi så andre kvaliteter.

Succesfulde og trætte – eller skadesramte og tændte?

Kampene hober sig op på en sæson til et punkt, hvor det kan være svært for en spiller at toppe i en slutrunde sidst på sæsonen (og lige inden ferien). Både mentalt og fysisk risikerer spillere at være udbrændte. Samtidig er trupperne blevet større og større, hvilket betyder, at selv landsholdsspillere risikerer en tur på bænken og tribunen.

Et andet parameter, jeg vil nævne, er derfor, hvor mange kampe et trupmedlem har spillet i snit i den netop overståede sæson (igen kun med ligakampe). En statistiks usikkerhed for dette regenstykke er selvfølgelig rotaionsprincipperne som hersker i de respektive klubber, samt at et indhop tæller lige så meget som 90 minutter. Og så er der jo forskel på Superligaen og Bundesligaen. Så tallet er kun retningsangivende for, hvor meget de enkelte spillere er inde omkring start-11’eren.

“Lars Høgh-indexet”:

1) Tyskland: 28,9 kampe har hvert trupmedlem været involveret i i snit i deres respektive liga.

2) Holland: 27,7 kampe

3) Danmark: 27,5 kampe

4) Potugal: 23,9 kampe.

Skillelinjen mellem at være rusten (spille for lidt) og have friskhed (spille mindre end ønsket) sammenlagt med at være i form (flere kampe i kroppen tilbage) og lide af udbrændthed (man har toppet) er selvfølgelig fin.

Men jeg synes, at “Lars Høgh-indexet” giver et fingerpeg om, at Portugal ikke kommer til slutrunden i den bedste forfatning. Derimod skal Morten Olsen håbe på, at de store tyske og hollandske stjerner er mere udbrændte end formstærke.

Sådan vurderer jeg de enkelte holds udgangspunkt til slutrunden.

Danmark

Morten Olsen har lavet 11 ændringer i truppen i forhold til VM i Sydafrika. Trods at vi lever i et land med få spillere at vælge i mellem. Det er ikke just et tegn på stabilitet. Måske nærmere om kort holdbarhed og et jævnt niveau set på den store scene. For få profiler.

Alligevel står det danske landshold markanet bedre rustet til denne slutrunde end VM i Sydafrika.

Vi skal leve på sammenhørigheden, den taktiske forståelse og modigt pres.

Bolderobringer og dødbolde er vejen til modstandernes mål.

Holland

Bert van Marwijks trup har syv ansigter, som ikke fik sølv i Sydafrika. Giovanni Van Bronckhorst har efterladt Holland med et mindre problem på venstrebackpositionen. Især efter skaden til efterfølgeren, venstrebacken fra PSV, Eric Pieters. Det betyder, at “Oranje” skal spille med enten unge Jetro Willems, som så bliver den yngste spiller nogensinde ved en EM-turnering, eller midtbanespilleren Stijn Schaars fra portugisiske Sporting. Lige meget hvem der spiller, er det Hollands svageste punkt. Skaden til Joris Mathijsen gør heller ikke opgaven nemmere i forsvaret.

Van Marwijks Holland er blevet kritiseret for at tænke mere defensivt og bryde med ånden fra 70’erne, hvor Cruyff og kompagni gjorde Holland kendt for flydende totalfodbold. I den tankegang ville 2012-versionen ikke spille med to defensive midtbanespillere i van Bommel OG Nigel de Jong/Kevin Strootman (PSV). Men nok i erkendelse af, at forsvaret ikke er så stærkt som håbet, har den tidligere Feyenoordtræner følt sig nødsaget til at give bagkæden ekstra støtte på bekostning af en playmaker/kreativ spiller som Rafael van der Vaart. Tre midtbanespillere, hvor kun Wesley Sneijder er mere offensiv end defensiv.

Men score mål kan Holland alligevel. 37 mål i kvalifikationen. Flere end nogen anden nation.

Og så er der luksusproblemet. Hvem skal være tredje ben til Robben og van Persie?

Friske Ibrahim Afellay eller Klaas-Jan Huntelaar, hvilket vil skubbe van Persie ud på kanten?

Lige meget hvad bliver de offensive hollandske kræfter en udfordring for det danske forsvar. De ser stærkere ud i 2012 end 2010.

Portugal

Håber på magi fra Nani og Ronaldo. Portugal er ikke et kollektiv selvom slutrundens yngste manager Paolo Bento arbejder på at skabe det.

Man så det mod Tyrkiet i venskabskampen, hvor de offensivt skaber masser af lir og spænding, men hvor de samtidig viser defensiv skrøbelighed og mangel på placeringsintelligens. Det kommer til at blive udstillet ved EM, spår jeg.

Holdet mangler en kreatør á la Rui Costa. For nok er Moutinho og Mereiles dygtige, men de udfylder ikke rollen som playmaker.

Holdet mangler en dygtig angriber. Alene spørgsmålstegnet ved positionen gør det næsten til en umulig opgave at løse for Hugo Almeida eller Helder Postiga.

Ronaldo scorer mål – uden ham ser det skidt ud. Men har kun få defensive pligter. Skævvrider det defensive og overbebyrder Coentrao og Miguel Veloso med opgaver.

Midtbanetrio sideforskyder voldsomt. Veloso er ikke en defensiv midtbanemand á la Nigel de Jong men mere en Pirlo/Mads Albæk-type. Ingen kynisme her og det mangler holdet. Modsat Holland.

Portugal får det svært ved EM og skal ride på Ronaldos ryg.

Tyskland

Flot trup med et væld af muligheder, men når puf bliver til skub så er Tyskland et kontrahold.

Som mod Holland hvor de går tilbage på banen og lukker modstanderne ned med høj forsvarskæde og pres på boldholder. Sneijder rørte knapt bolden.

Er angiveligt blevet bedre til at være proaktive, men nederlaget til Schweiz var ikke kønt.

Også tyskerne har et luksusproblem: Klose eller Gomez som angriber?

Derudover trues Podolskis plads på venstrekanten af André Schürrle, som med to mål i de seneste to venskabskampe har vist sit værd.

Men flot og flydende spiller Joachim Löws udvalgte. Selvom Khedira er den mest defensive på midtbanen, så giver systemet ham lov til også at løbe i dybden og på kanten. Det er jo næsten klassisk hollandsk.

Boateng spiller højre back fordi hverken Schmelzer eller Höwedes har overbevist som ”makker” til Lahm.

Svaghed: Forsvarsmæssigt er Tyskland ikke det bedste hold i slutrunden. Per Mertesacker (som så skidt ud ved Derdiyoks mål til 1-0) spiller nok centralt selvom Mats Hummels scorede mod Schweiz. Holger Badstuber er solid men ikke et lyn.

Den brede bænk er dog tyskernes store plus. De kommer i finalen.

Konklusion

Bolden er rund og græsset grønt, men det er svært at forestille sig, at et dansk hold kommer videre fra puljen uden hjælp og held.

Dertil er tyskerne og hollænderne for stærke.

Men vi står bedre rustet til turneringen denne gang og kommer helt sikkert til at gøre en god figur.

Men det er desværre ikke nok.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *