Ugens kamp: Randers FC-Esbjerg fB

Oprykkerne i direkte duel efter begge at have lidt snævre 2-1 nederlag i seneste runde.

Randers FC med kun en udskiftning fra startopstillingen i nederlaget til FC Midtjylland. Frank Kristensen afløste skadede Lasse Rise i angrebet, hvilket øgede gennemsnitsalderen for de “blå heste” til 29 år.

Den gennemsnitligt fem år yngre Esbjergstartopstilling havde to markante ændringer siden sidst. Davidson Drobo-Anpem og anfører Nicolai Høgh manglede, og da Jakob Ankersen blev skadet i første halvleg, spillede vestjyderne i store dele af kampen med en bagkæde som mere lignede et reserveholdsforsvar. I angrebet fik Kenneth Fabricius debut.

Første halvleg

Randers var klart bedst. Esbjerg var sjældne gæster. Kun debutanten Kenneth Fabricius havde en scoringschance, men den endte symptomatisk nok med en triller, som David Ousted nemt kunne samle op.

Randers derimod kunne have scoret mere end det mål, Frank Kristensen headede ind efter seks minutter. Især Jonas Kamper var i fint spillehumør og kunne have scoret.

Randersholdets løbevilje og dynamiske spillestil var for meget for de passive esbjergensere før pausen.

Anden halvleg

Allerede fra begyndelsen var Esbjerg først på bolden. Randers’ organisation på midtbanen, eller mangel af samme, gjorde det nemt for Jess Thorups drenge at kombinere sig frem på banen. Især afstanden mellem de enkelte midtbanespillere på Randers’ hold var uhørt stor.

Kenneth Fabricius fik den største chance, men Jonas Knudsens fine indlæg blev kun snittet af den tidligere Sønderjyskespiller, selvom han var kommet et skridt foran sin markør, Mads Fenger.

Esbjerg havde mange skud fra distancen, men tættest på scoring var Randers til sidst, men det forbliver en gåde, hvordan først Johnny Thomsen, som eller spillede en god kamp, og så Charlie Davies ikke fik scoret.

Esbjergs problemer blev forværret i slutsekunderne, da Kian Hansen lod sig provokere af Randers’ indskiftede amerikaner Davies.

Konklusion

Randers har masser af individuel kvalitet, kraft og dynamik og vandt en fortjent sejr. Anden halvleg var dog ikke køn og udstillede Colin Todds mandskab på det kollektive plan. Jeg så defensive placeringsproblemer på midtbanen, så her er der plads til forbedring.

Esbjerg viste i første halvleg, hvor harmløse de kan være. Efter pausen så man til gengæld, hvor god bevægelse de kan levere. Ofte med to kanter i samme side. Men modsat Randers, så mangler vestjyderne individuel klasse. Savnet af Søren Rieks er mærkbart, når hverken Smarason eller Braithwaite træder i karakter, som man sikkert har håbet i Esbjerg.

Sæsonen er stadig ung, og der er tid endnu for Esbjerg til at få vendt kutteren væk fra nedrykningskursen.

En sejr er mange gange nok til at ændre et forløb fra håbløst til herligt.

Randers derimod har fået en bedre start end forudset. Og det skal de være glade for. Jeg ser ikke mit tidligere hold som et tophold med det ustabile spil, som er blevet vist. For megen individualisme og for lidt kollektiv. Det er en risikabel spillestil.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *