Runde 7: OB – AAB

To mandskaber med fornyet tro på en bedre fremtid for klubben efter en hård sæson i 2011/2012.

Flere unge spillere har fået chancen, og det har givet overraskende gode resultater tidligt på sæsonen.

OB med Morten Skoubo som spydspids i Troels Bechs yndlingsformation (?) 4-4-1-1. Også Andreas Johansson var ny fra start. Ud var gledet Cedric N’Koum (karantæne) og Hans Henrik Andreasen i forhold til sidste rundes 2-1 sejr i Haderslev.

Nordjyderne med en ændring i forhold til 3-0 massakren af FC Midtjylland. Mathias Wichmann erstattede en skadet Anders Due på højrekanten. Holdets gennemsnitsalder var på under imponerende 24 år.

Om lidt... bli'r her stille

1. halvleg

Netop AAB’s højrekant med Mathias Wichmann og højrebacken Henrik Dalsgaard, sidstnævnte som kampens mest ivrige spiller med 100 boldaktioner, var meget aktive kampen igennem.

Wichmann blev efter 55 sekunder spillet blankt igennem efter en glimrende aflevering fra Nicklas Helenius inden om Daniel Høegh. Fynboen nedlagde ålborgenseren. Rødt kort og 1-0 til AAB ved Nicklas Helenius.

Troels Bech satsede resten af halvlegen ved at bruge Andreas Johansson i det centrale forsvar.

Netop afleveringer imellem back og stopper er OB’s akilleshæl. Det er hverken Bashkim Kadrii eller Espen Ruuds spidskompetence at lukke disse pasningsruter ned.

Fynboerne var ellers klart bedste hold i første halvleg trods kun 10 mand på banen. Bolden cirkulerede sikkert mellem de fynske ben. Godt hjulpet på vej af bevægelige Jakob Schoop som evigt tilbød sig i de små kombinationer.

Chancer var der nok af til hjemmeholdet, fordi AAB gik ned i tempo og spillede bekvem fodbold, hvilket også fik træner Kent Nielsen op af stolen for at gejle sine spillere op.

Hans hold har nemlig mange kvaliteter og burde have spillet sig frem til flere chancer i overtal før pausen. Det var meget misvisende for første halvlegs forløb, at AAB førte 3-0 trods stort spilleovertag. Begge AAB’s kanter var flittige i det centrale område, men der var for få dybdeløb, og hjemmeholdet var mest aggressive i nærkampene hvilket betød, at de mere løbevillige OB’ere kom til mange farlige indlæg og burde have scoret.

Men så slog nordjyderne til i halvlegens sidste minutter. Først scorede Thomas Augustinusen efter en dødbold, og så udnyttede AAB igen, at OB har problemer med bolde mellem back og stopper. Henrik Dalsgaard udnyttede situationen, og Mads Toppels forhastede fremløb, og gjorde det til 3-0.

Klokken var lidt i seks...

2. halvleg

Efter pausen var AAB bedst. Sejren kunne have været blevet større.

Lucas Andersen var den eneste til at straffe fynboerne efter en flot skudfinte, som fik tre OB’ere til at lukke øjnene. 4-0.

Det bliver spændende at følge denne nordjyde fremadrettet. Han har et glidende løb som Brian Laudrup, og han bliver helt sikkert landsholdsspiller med mindre, han mentalt eller fysisk brænder sammen.

Konklusion

En skudstatistik på 25-11 fortæller, at AAB med 11 mod 10 i en hel kamp kom til mange afslutninger. OB burde dog have udlignet i første halvleg, så tallene lyver delvist om kampens forløb. For fynboerne var bedst før pausen, men løb så tør for kræfter.

AAB har et spændende hold med masser af hurtige fødder, men om de har erfaring nok til at blive i toppen af ligaen, tvivler jeg på.

Bedste mand:

OB: Rurik Gislason – Imponerende løbepensum. Fysisk stærk og hjemmeholdets mest ivrige spiller. Flot kamp.

AAB: Henrik Dalsgaard – 102 boldaktioner og et fint mål. Fart over feltet, men skal dog udvikle sit defensive spil for at komme i betragtning til noget større.

Statistik

Boldbesiddelse: 42-58

Indlæg: 16-18

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *