Tremandsbagkæden genfødes i Europa

Systemskifte på vej i Danmark?

Det er snart 20 år siden, at et dansk mesterhold brugte tre og ikke fire spillere i bagkæden. Men nu har firsernes og halvfemsernes populære system med tre i bagerste geled fået en lille renæssance i Europa.

Men hvad med dansk fodbold, som altid har kopieret nye taktiske trend med forsinkelse? Vender vi også tilbage til det system, som gav nationen de største fodboldoplevelser i tiden med Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen?

Jeg spørger DBU og to af Danmarks toptrænere, som alle har erfaring med tremandsbagkæden.

 

”Taktik er ikke noget, vi bryder os om,” sagde et medlem af DBU’s udtagelseskomité engang i 30’erne[1].

”Vi spiller bare”.

Den tankegang er sidenhen spillet i tydelig offside.

Især de svage hold i historien har utallige gange brugt taktik til at tackle talent[2].

Men mens der fra 30’erne og frem til i dag er sket en enorm udvikling i spillernes færdigheder og fysiske formåen, så gælder der ikke helt det samme for taktikken.

Her vender man ofte tilbage til noget gammelt.

”Alt går i ring,” siger DBU’s træneruddannelseskonsulent, Peter Rudbæk, om systemer, og tilføjer:

”Der er mange unge fodboldtrænere som tror, at fodbold først er opstået i de sidste 20 år. Det er ikke tilfældet. Det er lige meget, hvad man tager, så har det været der før. På en eller anden led.”

Og i de seneste år har et ellers næsten begravet trebacksystem langsomt fundet vej til græsplænen igen.

FC Barcelona har benyttet det under Josep Guardiola.

Barcelonatrænerens mentor, Marcelo Bielsa, fik Athletic Club fra Bilbao i Europa League-finalen i 2012 med tre i forsvarslinjens udgangsformation[3].

Tre i bagkæden brugte Juventus også på vejen mod det italienske mesterskab i sidste sæson.

Her endte Udinese som nummer tre, og Napoli blev nummer fem og spillede lige op med den senere vinder af Champions League, Chelsea. Begge med tre på linje.

Wigan vendte en truende nedrykning til sikker overlevelse i Premier League i 2011/2012, da de gik fra fire til tre i bagerste geled.

Landshold som Kroatien og Wales samt to af Danmarks kommende modstandere på vejen mod VM, Malta og Italien, har også trebacklinje på visitkortet. Sidstnævnte viste ved EM, at 3-5-2 er bæredygtigt selv mod tidens trendsættende nation, Spanien[4].

Og nu vil de engelske mestre fra Manchester City også være med på moden. Det kommer vi tilbage til senere[5].

Så hvis historien gentager sig, så kommer dansk fodbold med i endnu et kopi-overlap og tager systemet til sig igen, som danskerne altid har gjort med forsinkelse, når store hold viser ”nye” bæredygtige strømme.[6]

Der var to, der var tre, der var fire…

Men hvem husker det seneste klub- eller landshold, som vandt en titel og IKKE gjorde det med fire mand i bagerste kæde?

De fleste fodboldnørder kender nok til firsernes og halvfemsernes forkærlighed for tremandsforsvaret.

Danmark og Argentinas 3-5-2 i 1986.

Beckenbauers Tyskland med sweeper og to stoppere i 1990.

Morten Olsens succesfulde Brøndbyhold med offensive wingbacker i 1991.

Danmarks EM-triumf mod Tyskland i 1992.

FC Københavns DM-triumf i 1993. Den sidste danske mester med en bagkæde med tre.

OB som med flad trebacklinje slog Real Madrid i december 1994.

Tysklands golden goal-succes i EM-finalen mod Tjekkiet i 1996.

Men Dortmunds sejr i Champions League-finalen i 1997 var faktisk den sidste triumf for trebackkæden i Europa, inden linjen med fire blev ”comme il faut”.

For franskmændene viste året efter ved VM, hvor flot fodbold kan spilles med fire i stedet for tre i bagerste geled.

VM-finalen i 2002 er faktisk den sidste finale mellem to 3-5-2-spillende hold, da Ronaldo og Brasilien[7] slog Tyskland.

I 15 år har europæiske målmænd altså, med visse undtagelser, haft fire medspillere på linje foran sig, og det skyldes blandt andet, at spillet siden er blevet hurtigere.

”Hvis du vil spille mand-mand nede bagved, så var 3-5-2 et fantastisk system. Men den måde, man spiller 3-5-2 på i dag, det er med zoneforsvar, og der ved man også godt, at det er sværere at dække banens bredde med 3 end med 4,” siger Peter Rudbæk, som selv har brugt både tre og fire i bagkædens udgangsformation i sin 20 årige trænerkarriere i AAB, Viborg og AGF.

”Gode hold skal kunne spille flere systemer”

“We tried a different solution, because a top team needs to know different systems[8].”

Sådan forklarede Manchester Citys manager Roberto Mancini valget af en 3-5-2 formation til kampen mod Liverpool i august 2012[9].

Selvom Manchester City blev engelske mestre i 2011/2012 med en formation, som altid havde fire i bagkæden, så brugte Roberto Mancini sommeroptakten før sæsonen 2012/2013 på træningsbanen og i træningskampene med at øve tre mand på linje i bagerste kæde.

Og Citys nye opstilling fik succesfuld debut mod Chelsea i august 2012[10].

3-5-2 – Den danske model

Umiddelbart ligger dette ideologiske skifte lige til højrebenet for dansk fodbold, som har fejret de fleste succeser med netop denne forsvarsideologi[11].

Siden er disse tanker skudt til hjørnespark på bekostning af den mere tidstypiske firemandsbagkæde, og Carsten Broe er den eneste toptræner, som systematisk har brugt 3-5-2 inden for de seneste fire år i sin tid i SønderjyskE og FC Roskilde.

Peter Rudbæk er dog ikke meget for snakken om forskellen på forskellige talkombinationer.

”Systemet fortæller jo kun, hvordan spillerne står, når du forsvarer, og når modstanderens stopper har bolden midt på banen,” siger han.

Nej, 3-5-2, 4-4-2 eller 4-6-0 er ikke et populært samtale-emne blandt nutidens toptrænere. Heller ikke at tale om ”forsvaret” og benævne spillere som ”forsvarsspillere” i en tid, hvor alle 11 på banen har opgaver både offensivt og defensivt.

For fodbold er et meget mere komplekst og dynamisk spil i 2012, end det nogensinde har været og kan ikke fuldt beskrives ved hjælp af tre tal, nogle streger og en forsimplet titel.

I Danmark har man, som nævnt indledningsvist, haft meget succes med 3-5-2 eller variationer deraf, men siden årtusindeskiftet har firebackkæden domineret.

Morten Olsen indførte godt nok Ajax-systemet 3-4-3 på landsholdet i 2000, men kun for en kort stund. Så udover Carsten Broe i SønderkyskE, er det af de nuværende superligatrænere kun OB-træner Troels Bech, som i sin tid i Silkeborg har prøvet med tre i stedet for fire spillere i den bagerste kæde.

Senest i 2011[12].

Men OB-træneren foretrækker en bagkæde med fire:

”Det er bedre til at dække banens bredde af, end det er at spille med tre, hvor man risikerer den klassiske ting: Hvornår vælger man at spille med tre eller fem i forsvaret? Og det med at have en overflod af centrale stoppere, som ikke spiller mod nogen. Det må betyde, at man kommer i undertal længere fremme i banen. De tre dernede spiller mod maksimalt to (angribere, red.) og nogen gange kun en,” forklarer den tidligere Silkeborgtræner om en af grundene til, at tremandsbagkæden røg af mode.

Troels Bech har ellers med succes skiftet fra 4-4-2 til 3-5-2 i flere kampe. Bedst huskes en 4-3 sejr over AAB i maj 2011.

Det gav initiativ gennem det overtal som især de tre centrale midtbanespillere fra Silkeborg havde mod ålborgensernes kun to af slagsen.

”Det vi ville insistere på var at spille indvendigt på deres backer og kanter. Vi ville spille mod deres centrale midtbane. Hvordan kan vi gøre det? Vi må lave et overtal derinde. Hvis vi nu spiller 3-5-2, så har vi tre centrale, samtidig med at vi har to angribere som stresser deres backlinje, så de er nødt til at holde deres forsvar tilbage,” fortæller Troels Bech om den taktik med tilhørende breddeskabende wingbacker, han ofte brugte mod AAB.

Men at det kun blev til få kampe med tremandsbagkæden er der flere grunde til.

”Andre hold spiller oftere og oftere med kun en spids og høje kanter. Hvis de gør det, så har man enten sine tre forsvarsspillere spredt helt ud – og så gør innerløb ondt. Eller også må man trække sine kanter ned (for at dække modstandernes højt placerede kanter, red.), og så spiller man med fem, og så har man ikke så megen initiativ foran forsvarskæden. Og jeg synes, at det meste gode forsvar finder sted foran forsvaret. Hvis midtbanen kan lave et ordentligt pres, så kan man også klare sig i forsvaret. Hvis der ikke er noget tryk på midtbanen, så er man på den med retræte og re-aktion i forsvaret,” forklarer Troels Bech som også mener, at forsvarsopgaven med tre er blevet sværere i takt med, at spillet er blevet hurtigere og modstanderne dygtigere til at skifte spillet fra side til side.

Alligevel udelukker han dog ikke, at bruge systemet fremadrettet og er på den vis enig med Roberto Mancinis udsagn om, at et hold skal mestre mere end en plan A:

” Det synes jeg er klart det bedste. Det kræver bare, at man er lidt indarbejdet med hinanden. Det håber jeg også kommer til at ske i klubben,” siger Troels Bech, som kun er få måneder inde i sit arbejde med OB-truppen.

Når fire bliver til tre, så hopper Hjulmands (bag)kæde ikke af

FC Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand er en af de trænere, som man med sikkerhed ikke behøver at fortælle om nye trend i europæisk fodbold.

”Ja, Manchester City spiller med tremandsbagspil og endda med wingbacker,” bryder han med det samme ind, da han bliver forelagt tesen om den tilbagevendte trebackkæde.

Opdraget med 3-5-2 i ungdomstiden i Randers og en ivrig beundrer af Ajax og FC Barcelona, hvor 3-4-3 dog nemt bliver til 4-3-3 alt efter den defensive midtbanespillers position, så er Kasper Hjulmand langt fra ubekendt med en bagkæde med tre.

”På bolden, spiller vi jo nærmest 3-5-2,” siger han med henvisning til den rolle som Nikolaj Stokholm udfylder i det offensive spil for FC Nordsjælland, når modstanderne spiller med to angribere. Her ligger anføreren enten mellem eller på højre side af mestrenes to stoppere som et essentielt element i spilopbygningen. Så med offensive backer, Nikolaj Stokholm som midtstopper og en tilbagetrukket centreforward, som Mikkel Beckmann ofte spiller, så bliver 4-3-3 til 3-5-2.

Men i et stykke tid har den 40-årige mestertræner faktisk arbejdet til træning med sit hold, så det også i forsvarspositionerne har tre i bagkæden som udgangspunkt.

” Vi er i gang med 3-4-3 og har spillet hele og halve træningskampe på det. Vi har ikke sat det i spil endnu,” forklarer Kasper Hjulmand og sammenligner processen med den gang Mikkel Beckmann blev introduceret som faldende centreforward.

Forud var gået en masse træning, så da ”den falske 9’er” blev lanceret mod FC København i Parken i oktober 2011, så var løbemønstrene kørt ind.

Næste skridt er så at få fostret en spiller i FC Nordsjælland, som FC Barcelona har det i Sergio Busquets[13]. Den centralt placerede spiller som veksler mellem midtbane- og forsvarskæde.

”Vi er i gang med at uddanne spillere på den Busquets-position. Vi har en Lasse Petry som vi har brugt et års tid på at ligge og lære det der spil (rundt om sin stopper, red.). Vi er i gang med Adu også, men har lidt sværere ved at opfange det. Og på U-19 holdet har vi også en,” siger Kasper Hjulmand.

Tilbage til fremtiden

Antallet af et holds spillere i bagkæden har varieret over tid.

Frem til 1930 hed systemet 2-3-5.

Så fandt Arsenal-manageren Herbert Chapman på trebackkæden, som stort set regerede frem til 1958, hvor Brasilien viste verden en bagkæde med fire.

Efter omkring 25 år med to stoppere og to backer, så skiftede moden i 80’erne til en sweeper/libero, to stoppere og to wingbacker. Som senere blev til tre stoppere på linje, inden Zidane og kompagni altså i 1998 og 2000 fik firebackkæden på mode igen.

Men når store hold som Manchester City og Juventus forsøger sig med succes med trebackkæden i 2012, betyder det så, at vi er på vej mod et paradigmeskifte i international fodbold?

Fra fire til tre i bagkæden som i 1980’erne og 90’erne?

Det mener Kasper Hjulmand ikke, men han tror på et spil i konstant udvikling.

”Jeg tror vi stadigvæk vil se nogen, der gør nogle gamle ting på en ny måde. Jeg tror ikke, vi får nye systemer at se, men vi vil se nogle måder at spille de systemer på. På en ny måde. Med nogle andre typer,” siger Kasper Hjulmand, men indrømmer så alligevel, at han i denne måned er blevet introduceret for et koncept i fodbold, som ”han aldrig har set før”.

Men indtil de hemmelige tanker bliver officielle, eller Kasper Hjulmand lancerer sin 3-4-3, så tror Kasper Hjulmand på en fremtid for en bagkæde med måske to men i hvert fald tre.

”Vi vil se masser af 3-5-2. Vi ser også mange østhold, som stadig spiller med tre midtstoppere. Jeg tror, der er masser der bruger det og vil bruge det.”

Men indtil det sker, så spiller samtlige danske superligahold med fire i bagkæden og oftest med kun en eller halvanden angriber.

Variationen mellem holdene er små både med hensyn til opstilling og løbebaner, og her kunne man på træneruddannelsen godt tænke sig lidt taktisk fornyelse af nogle af klubberne.

”Det ville være forfriskende herhjemme, hvis de siger, nu spiller vi ikke som de andre, nu gør vi det en lille smule anderledes,” siger Peter Rudbæk, og slår fast, at kun succes kan gøre noget ”nyt” bæredygtigt.

Men hvis udviklingen i fodboldspillet fortsætter, så tror OB-træner Troels Bech på, at vi kommer til at se hold spille 2-5-3 eller lignende i fremtiden.

En central angriber, to wingbacker og en bagkæde med kun to.

Som den så ud før 1930…[14]

 


[1] Nils Middelboe – http://en.wikipedia.org/wiki/Nils_Middelboe

[2] Undertippede hold som vandt: For eksempel Danmark som vinder EM i 1992, Grækenland som vinder EM i 2004 og Porto som vinder af Champions League i 2004. Forklaringen er selvfølgelig ikke udelukkende taktik og system.

[3] Athletic Club skifter mellem tre- og firebackkæde

[4] Italien har dog spillet med firebacklinje i de seneste landskampe

[5] FC Barcelona under Josep Guardiola har brugt det. 6-8 af 20 Serie A-hold i Italien, Wigan i England, og landshold som Kroatien, Malta, Wales og Italien – http://www.guardian.co.uk/football/blog/2012/aug/28/football-back-three-manchester-city

[6] England viste os trebackkæden i 30’erne, Brasilien viste os firbackkæden i 1958, Tyskerne viste os trebackkæden med sweeper i 70’erne.

[7] Netop Brasiliens landshold er ellers mest kendt for en bagkæde med fire, som da de viste sambabold i 1958, 1962 og 1970.

[8] http://www.game-365.com/news/en/betting/football/premier-league/mancini-seeks-to-evolve-city-side

[9]http://menmedia.co.uk/manchestereveningnews/sport/football/manchester_city/s/1587488_manchester-city-boss-roberto-mancini-goes-on-the-attack

[10] City vandt 3-2. http://www.soccerway.com/matches/2012/08/12/england/community-shield/chelsea-football-club/manchester-city-football-club/1284300/

[11] Under EM 1992, EM 1984 og VM 1986 spillede Danmark 3-5-2 (eller en variation deraf)

[12] http://nordjyske.dk/nyheder/taktisk-triumf-for-troels-bech/4083b1e5-4204-4199-b4bd-4daa25e2bff3/4/1513

[13] Sergio Busquets – ”The Brilliant Mind”: http://www.youtube.com/watch?v=ijDdpNxPyPU

[14] http://en.wikipedia.org/wiki/John_Price_(footballer) – Wrexham spillede 2-3-5 som et af de første hold nogensinde – Omkring 1930 indførte Arsenal tremandsbagkæden under manager Herbert Chapman

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *