Løsning på FA Cup-exit: Send flere penge?!

Pokalturneringer er et herligt indslag i fodboldåret. Især når kampene spilles i januar, mens alle managers lider af “transfer window-blues“.

Mest spændende er kampene mellem den lille sjælfulde undermåler og den økonomisk og teknisk overlegne kapitalist .

Som vi for nylig så det i FA Cup’en, hvor der var flere øjenbrynsløftende resultater:

Oldham Athletics 3-2 Liverpool FC

Queens Park Rangers 2-4 Milton Keynes Dons

Leeds United 2-1 Tottenham Hotspur

Brentford City 2-2 Chelsea FC

 

“It wasn’t me!”

Fodbold er et vidunderligt spil, som kan være lige så uforklarligt, som det er simpelt. Altså 11 mod 11. Én bold. To mål. Fløjt. Spil!

Det interessante for mig er, hvordan trænerne (managers) for de store hold forklarer en svipser mod et hold, som de SKAL besejre.

Forklaringen er simpel:

1) Liverpools Brendan Rodgers: “Det var ikke min skyld”

Rodgers efter nederlaget: “I was disappointed with the young players today I’ve got to be honest. We are trying to give them experience and let them see what it was like to play for Liverpool. It is not just about playing for Liverpool, you have to be competitive and be part of a group that is going to challenge for trophies.”

Liverpool, we have a problem…

Løsning: “Send more money”

Rodgers: “Yesterday (kampen mod Oldham, red.) highlighted that when we do change the team around, we don’t quite have that bit of depth yet. It was another marker in the fact that we want to develop and improve the group, and that’s something that I’m sure we’ll do over the coming windows.”

Konklusion: Spillerne er ikke gode nok. Hvad skal en stakkels manager gøre? Køb, køb, køb…

2) Harry Redknapp i Queens Park Rangers: “Det var i hvert fald heller ikke mig”

Redknapp efter nederlaget: “I played the players that haven’t been playing recently (…) Today answered a lot of questions.
 I already knew the answers to those questions but for some it confirmed it. A lot of them have been knocking on my door telling me that they should be in the team. I gave them the chance and this is the problem – we’re not strong enough.”

Loftus Road, we have a problem!

Løsning: “Send a lot of money”

Redknapp: “That’s why I’ve been all over Europe over the past two weeks, trying to find players to strengthen the squad”.

Konklusion: Hvorfor får Redknapp altid truppen med de dårlige spillere? Skal Redknapp absolut fortælle dem alt? Kan spillerne ikke selv finde deres løsninger på banen? Hvor svært kan det være at score et mål mere end de andre?

3) Rafael Benitez efter 2-2 mod Brentford: “Altid de samme spillere…”

Benitez: “We didn’t do what we had talked about and made too many mistakes (…) We were giving the ball away in simple situations (…) If you don’t do well in the first minute of this kind of game the other team grow in confidence and it becomes more difficult”.

Abramovich, we have a problem…

Løsning: “Buy more superstars”

Benitez: “We are using some players in too many games (…) We play one game every three days so, if you understand, how can you train the day after? How can you train the day before games when you have the same players all the time?”

Konklusion: Hvad kan en manager gøre med en stjernetrup, han ikke selv har valgt?

4) André Villas-Boas efter nederlag til Leeds United: “I’m happy…!?”

Villas Boas: “We did not lose because we missed chances that a striker may have taken. We lost because we could not create enough clear-cut chances (…) “My reflections on our defending I don’t really want to make public”

Spurs, we have a problem.

Løsning: “Keep believing…”

Villas Boas: “We are comfortable with the situation. We are happy with the squad. This defeat is not going to alert us to anything. Unfortunately we missed Defoe, who gives us options, but we have him back for Norwich and still have Ade to return so we have strength in depth.”

Konklusion: Chok! En manager i Premier League, der ikke ønsker flere spillere? Som i nederlagets stund tror på de spillere, han allerede har? Jeg er målløs…

Post scriptum.

Trænere og managers, der ikke beskytter deres spillere udadtil, men derimod hænger vasketøjet til tørre i offentligheden, er min aversion nummer et inden for fodbold.

André Villas-Boas har fået et ekstra plus i min database over managers og trænere, på den måde han tacklede det uventede nederlag på Elland Road på.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om Harry Redknapps managerstil. Hans ansvarsfritagelse efter et nederlag.

Men det er bare den type, jeg er. De fleste elsker Queens Park Rangers-managerens charme og tilgængelighed. Er du inde i varmen, tager han dig med storm. Men det er ikke nok for mig.

Jeg ønsker fantasien sat i struktur i fodbolden. Jeg mener, en manager kan gøre en forskel på træningsbanen. At taktik kan gøre en forskel. En manager skal inspirere sine spillere i hverdagen. Give dem frihed, men også aftaler. Skabe sammenhæng. Han skal ikke købe færdige produkter og sætte dem uberørt i udstillingsvinduet, hvor de kan “run around a bit, have fun and show them, you’re the best“.

På den måde kommer succes tilfældigt. Individualisme frem for kollektivisme. Hvordan vil du reproducere præstationen fra en vunden kamp, hvis du er afhængig af stjernestøv hver gang?

Selv de dygtigste skuespillere må have et manuskript, som de kan improvisere ud fra. En kok har en opskrift og nogle mængdeforhold som skal passe.

Redknapp tømmer altid køleskabet i en ny klub og ønsker nye dyre ingredienser.

Ham om det.

Den taktik hylder jeg ikke i mit køkken.