PSV-Ajax – En markering fra fortid eller fremtid?

“Should I stay or should I go?”

Om det er en udfordring i dit team eller en konflikt mellem to ”samarbejdende” parter, så er det selv sagt mest produktivt for de involverede, når man har fælles fodslag, kender sin egen og andres opgaver, dyrker relationen derimellem og er enig om arbejdsfordelingen.

Også på et fodboldhold.

Hvordan angriber vi kampen? Hvordan forsvarer vi?

Her så jeg et problem i topkampen mellem PSV Eindhoven og Ajax.

Zonen

Jeg må indrømme, at jeg har det bedst med blokforsvaret i fodbold. Zoneprincipper, hvor alle spillere placerer sig efter bolden og nærmeste medspillers position. Sådan som jeg tydeligst lærte det i Udinese (1998-2001) og under Hans Backe i FC København (2001-2004).

Principper som trænere som blandt andet Roy Hodgson i 70’erne og Sven Göran Eriksson, Ebbe Skovdahl og Arrigo Sacchi i 80’erne ”opfandt” og vandt trofæer med til stor inspiration for mange. En reaktion på den mere kyniske mandsopdækkende forsvarsfilosofi som især italienerne (i 60’erne) og tyskerne (i 70’erne) praktiserede til guld og grønne fodboldbaner. I Danmark fik blandt andet Richard Møller Nielsen (i OB og på landsholdet) og Sepp Piontek succes med taktik som indeholdte mandsopdækkende elementer.

Men jeg anerkender, at den rene zone-opdækning ikke er sandheden, og at der findes andre måder, at få succes på. I det hele taget er zone-opdækningsprincipperne angiveligt på retur og blandingsformen zone og mand-mand bliver mere og mere brugt. Før overlod de fleste forsvarende spillere den direkte modstander, hvis han skiftede zone. Nu bryder en back for eksempel tit ud af bagkæden og følger den vandrende modstander til situationen er overstået.

Holland – Mænd der markerer

I hollandsk fodbold sværger man til 4-3-3 (der er sikkert også undtagelser).

Spiller to 4-3-3-hold mod hinanden, giver det en perfekt opmatching og mange direkte dueller: Back mod fløj. To stoppere om central angriber. Tre mod tre på midtbanen. Fløje mod backer, og central angriber som kontrollerer modstanders to stoppere.

Sådan gør man i Holland. En blanding af zone- og mand-mand-forsvarsprincipper.

En del forskelligt fra ”den danske model”, hvor mere rene zoneprincipper (blokforsvaret) hersker, som PSV’s danske spiller, Matthias ”Zanka” Jørgensen fint udtrykker det i Tipsbladet i Uge 15.

Og en hel del forskelligt fra måden de tyske naboer Bayern München og Borussia Dortmund forsvarer sig på.

Denne ”Holland-style” praktiseres også i PSV Eindhoven under Dick Advocaat. Med nogen succes. Holdet er i top 3 og er det klart mest scorende hold i Æresdivisionen, men røg dog ud af Europa Leagues gruppespil, hvor især de to sejrsløse kampe mod AIK Stockholm sved.

PSV-Ajax – Topkamp i Holland

I hjemmekampen mod Ajax dyrker PSV en afventende stil. Kontrabaseret.

Strootman på De Jong. Van Bommel på Eriksen. Tomrum på midtbanen.

Strootman på De Jong. Van Bommel på Eriksen. Tomrum på midtbanen.

De rød-hvid-stribede trækker sig tilbage og sætter ofte først Ajax under pres ved midterlinjens bue. Her står Ola Toivonen og Jeremain Lens og venter. Svenskeren med et halvt øje på Christian Poulsen og hollænderen som oftest lukker Moisander ned og indbyder Alderweireld til at agere playmaker.

Modsat forsvarer Ajax sig højt på banen og vil gerne dominere spillet.

Der er spillet 51 minutter.

Ajax bygger spillet op igen, som det fremgår af billedet til venstre.

PSV’s centrale midtbanespiller, Kevin Strootman, tager tydeligvis sin zone/markeringsopgave af Siem De Jong lidt for bogstaveligt og følger tit Ajax-offensivspilleren, når han løber væk fra midten af banen (en taktik Ajax ofte benytter, når Schöne spiller kant og De Jong spiller centralt ved siden af Eriksen: De Jong og Schöne bytter plads i spillet.

Resultatet er et stort tomrum i midten af banen. Kalkuleret risiko eller unødvendig ubalance?

I spillet opstår en tre-mod-tre-situation i Ajax’ venstre side.

3 mod 3 på venstrekanten. Strootman i modsatte side har forladt De Jong og følger nu Schöne.

3 mod 3 på venstrekanten. Strootman i modsatte side har forladt De Jong og følger nu Schöne.

Christian Eriksen får bolden fra Alderweireld. Presses af Van Bommel og giver bolden til venstre backen Daley Blind, mens han fortsætter sit løb ud mod venstre sides sidelinje. Samtidig trækker Viktor Fischer væk fra fløjen og ned i banen. Hjemmeholdets kombinerede zone og mand-mand opdækning gør, at PSV’s højre back, Atiba Hutchinson forlader bagkædens højre forsvarsområde, da hollandske forsvarsprincipper som nævnt dikterer at en back skal markere sin fløj. PSV’s højre kant, Mertens, går mod boldholder Blind. Det samme gør Mark Van Bommel, som igennem hele kampen mest har forsvaret sin zone, dog med øje på Eriksen.

Van Bommel forlader Eriksen. Atiba følger Fischer. Eriksen er total fri og scorer i næste moment

Van Bommel forlader Eriksen. Atiba følger Fischer. Eriksen er total fri og scorer i næste moment

I denne situation vælger PSV’s anfører at blive i sin zone, på trods af Eriksens fremløb, og angribe Blind sammen med Mertens, hvilket betyder at Eriksen kan løbe ind i et ubemandet område på kanten, da både Mertens og Hutchinson kun har deres egne respektive markeringsopgaver for øje.

Blind spiller dygtigt Eriksen i det frie rum og det udnytter Ajax’s nr. 8 til at bringe udeholdet foran med 2-1 efter et træk og et frækt højrebensskud i det korte hjørne mellem benene på PSV’s højre stopper Timothy Derijk.

Konklusion

Det var ikke udelukkende PSV’s forsvarsprincipper som kostede sejren, for Ajax praktiserer stort set den samme form for defensiv. Ofte forlod Christian Poulsen for eksempel sin zone, for at følge Ola Toivonen tæt.

Men selv om Morten Olsen også mener (det fortalte han mig i et interview), at de rene zone-principper kan gøre et hold passivt og at mand-mand-spil derfor er nødvendigt, også højt på banen, så synes jeg, at PSV praktiserer en forældet form for forsvar.

Det høje forsvar udfører Advocaats mænd fint, men sammenhængen mellem Strootman og Van Bommel på den centrale midtbane, samt relationerne mellem backerne og de centrale stoppere er for løst og mand-mand-præget.

At Atiba Hutchinson ikke forlader Viktor Fischer og forbliver i sit område ved opspillet som fører til Christian Eriksens mål er for mig ubegribeligt.

“He should stay and not go!”

Men sådan gør man i Holland. Derfor scores der mange mål i Holland.

For mange!

 

 

 

Statistik – PSV-Ajax

Boldbesiddelse: 49-51

Vundne dueller: 26-17

Vellykkede afleveringer: 267-269 (140-144)

Målchancer: 17-11