Foredrag

cropped-IMG_7022.jpg

Mortens indlæg var prikken over i’et på en perfekt team-event. Morten evnede at involvere både de fodboldinteresserede og de knap så fodboldinteresserede (pigerne ;o))) med sine personlige vinkler, hudærlige reflektioner og masser af skæve historier. Vinen akkompagnerede fortællingerne flot og også her lykkedes det Morten at få alle med – og sikke en smagsoplevelse… Friuli er bare en topvin. Alt i alt drog vi til middag med en herlig stemning og masser af konkrete tanker og idéer til hvordan vi som team kan gøre plads til individualister og samtidig præstere i flok – tak Morten!!!‘ (Martin L. Petersen, KPMG)

*

Står din arbejdsplads, forening, loge eller andet og søger et spændende kig ind i fodboldens eller journalistikkens verden?

Jeg dækker som foredragsholder blandt andet følgende emner med personlig vinkel.

IMG_36171) Taktikkens udvikling i dansk og international fodboldFra 2-3-5 til 4-2-3-1 på 100 år. Vidensspredning i læderkuglens tegn.

Spiller vi fodbold i Danmark på en “dansk” måde?
Hør historien om, hvordan spillet kom til Danmark, dansk fodbolds første guldalder i starten af det 19. århundrede samt engelske og skotske fodboldtrænere og spilleres vidensbestøvning af dansk fodbold inden Første Verdenskrig. og den store danske fodboldmæssige nedtur, da freden satte ind igen. Fra top til middelmådighed på rekordtid.

Selvtilfredshed?

Den famlende modtagelse af offside-reglens ændring i 1925, og modstanden mod taktiske tiltag og nye systemer præger den danske fodbold. Om københavnernes dominans indtil 50’erne og provinsens indtog via ungarsk ekspertise.

Richard Møller Nielsens karrieredefinerende inspirationstur til en europæisk topklub. Øjeblikket, hvor Morten Olsen vidste, at han skulle være træner.

Danskernes stædige insisteren på amatørisme indtil 1970’erne, og Ebbe Skovdahls kamp med også at gøre de første fuldtidsspillere i Danmark professionelle i væremåde.

Hvad inspirerede egentlig de danske mestertrænere til succes i de innovative 80’ere?

Hvorfor og hvordan endte DM-titlen hos Jørgen Hvidemose (1983 Lyngby). Poul Erik Bech (1984 Vejle), Jens Harmsen (1986 AGF), Roald Poulsen (1989 OB) med flere?

Hele den danske historie sat op mod den internationale udvikling fra de spilskabende briter i starten af århundredet, over de kyniske italienere i 30’erne, de smukke ungarer i 50’erne, innovative hollændere og pragmatiske tyskere i 70’erne samt spillets efterfølgende kommercialisering.

Via simpel litteraturlæsning, personlige erfaringer og egne interviews med Richard Møller Nielsen, Morten Olsen, Ebbe Skovdahl og andre danske mestertrænere har jeg fået indsigt i historien og inspirationen bag succeserne og nedturene.

Sikke en historie!

Boile og Eriksen

Olsen nævner den danske opstilling mod Polen

2) Medier og fodboldErfaringer fra et liv som den svarende og siden spørgende

Hvad ønsker fodboldspilleren/elite-udøveren egentligt ud af et interview? Udnyttes platformen? Og hvorfor spørger journalisten altid til kildens følelser? Hvilken dagorden har parterne, og hvordan udnytter begge parter samspillet?

Hvordan undgås konflikter i spændingsfeltet mellem de journalistiske nyhedskriterier samt udøverens krav om seriøsitet og respekt?

Jeg har været på begge sider af mikrofonen og har mit bud på, hvordan fodboldspilleren udnytter sin unikke position i medierne, og hvordan journalisten får mest ud af fodboldspilleren.

Som uddannet journalist med journalistisk erfaring fra TV2 Sporten, kan jeg også give et indblik i de valg og prioriteter som en nyhedsstation kan have.

Sådan har jeg som tidligere elite-udøver og nu uddannet journalist oplevet livet på begge sider af mikrofonen.

3) Min egen fodboldkarriere – Guld og grå skyer

“Quando ti svegli?”

Min træner Luigi de Canio stirrer på mig med et drilsk smil på læben.

Han er som vanligt på rundgang på hotelværelserne før morgendagens udekamp og som altid under ledsagelse af klubbens fysioterapeut og læge.

Et kontrol af vores fysiske og psykiske habitus. Og hvis man var heldig med en garanti om spilletid i den forestående Serie A-kamp.

Men jeg ved godt, at “il Mister” ikke spørger til mine sovevaner, men derimod refererer han til mit ufuldbyrdet potentiale som underpræsterende wingback i Udinese Calcio.

Men jeg slog aldrig for alvor øjnene op i Serie A…

Som professionel fodboldspiller i perioden 1993 til 2009 oplevde jeg fodboldverdnen som først og fremmest en drøm, som gik i opfyldelse, men også som en endeløs personlig kamp i jagten på det optimale følelse i både krop og sind.

Matchvinder for Derby County i 2004

Matchvinder for Derby County i 2004

Triumferne var mange, men skader og et indre forventningspres var onde modspillere.

Jeg kan give min version af livet som fodboldspiller og hvordan jeg håndterede presset. Og sætte ord på, hvordan dansk kultur, og dermed fodboldspillestilen og måden at leve på som fodboldspiller, varierer fra Italien og England.

Hvordan jeg gik fra 0-5 i en reserveholdskamp på Bornholm til at være matchvinder i Pokalfinalen i Parken få uger senere.

Et konstant rutsjebane fra paradis til et sted under sorte skyer og så mod blå himmel igen.

4) Friulanske vine

Måske en kombination?

Kontakt mig på bisgardo(at)gmail(dot)com for forespørgsler eller flere informationer om foredrag.

 

Meget er blevet skrevet. Nu skal der fortælles...

Meget er blevet skrevet. Nu skal der fortælles…