Mønsterbrydere

Vejen - De jyske skotter (1936)

Vejen Sportsforening – “De jyske skotter” (1936/1937). Her fotograferet ved oprykningen til Danmarks bedste række. Med William von Würden som træner. I 1937/1938 var holdet det bedste mandskab i Jylland. Med en ungarsk træner og en sprudlende spillestil… læs mere i bogen.

Taktik kan afgøre fodboldkampe.

Både positivt og negativt.

Trænere kan gøre forskellen.

Men hvordan nåede vi i Danmark egentlig frem til nutidens 4-4-2-formationer med zoneforsvar, sideforskydninger og fremlægninger i frimærket?

Hvilke trænere og idéer var succesfulde undervejs? Og hvorfor?

Hvor kom påvirkningen fra?

En rejse fra halfbacks og innerwings via sweeper og spielmacher til 6’ere, 8’ere og 10’ere.

Hvor de succesfulde finder sandhed et sted mellem den offensiv romantisme og dens diametrale modsætning i den beregnende og kyniske kontrafodbold.

Engelsk WM. Italiensk Catenaccio. Ungarsk “turbine”. Brasiliansk 4-2-4. Hollandsk “totalvoetbal”. Tysk “verstärkter Abwehr”. Fransk 4-2-3-1. Spansk tiki-taka…

Alle taktiske tendenser har ramt Danmark, men ikke alle idéer fandt fodfæste på vore breddegrader.

Hvorfor (ikke)?

Bogprojektet “Mønsterbrydere” er mit bud på en taktisk danmarkshistorie om verdens mest populære sportsgren, og jeg har allerede interviewet Richard Møller Nielsen, Poul Erik Bech, Jens Harmsen, Sepp Piontek, Morten Olsen, Kasper Hjulmand og mange flere.

Inspireret af Jonathan Wilsons fodboldtaktiske bibel “Inverting the Pyramid”.

Bogen kommer også til at indeholde egne anekdoter fra tiden som professionel i OB, Udinese, FC København, Derby County og OB. Som min karriere, går også taktiske tendenser i ring.

Projektet startede som min bachelor-opgave på Journaliststudiet, men siden er forlaget Herreværelset gået med på idéen.

Forventet udgivelse er 2018.

Følg med på Facebook og Periscope, hvor jeg vil fortælle om research-arbejdet.

 

Se interview HER fra TV2 Fyn, hvor jeg fortæller om bogen

 

UDDRAG

1986 – Harmsens tre ministre

På en træningstur til Asien op til sæsonstart vender den århusianske spillertrup sig imod klubbens træner, Jürgen Wähling, og kræver den tidligere assistent for Poul Erik Bech, Jens Harmsen, som afløser.

Med kun ti dage til sæsonstart er det begrænset, hvad den 34-årige Harmsen kan ændre rent taktisk. Og umuligt at kræve nye spillere. Han tager derfor udgangspunkt i det spillerne kan, og holdet fortsætter derfor i en 4-4-2-formation, hvor John Stampe ligger som en libero bag en markeringsspiller i det centrale forsvar.

I de foregående tre sæsoner har AGF med en stærk spillertrup kun været tæt på.

Bronze i 1983 og 1985 og sølv i 1984. Men hvert år har der lige manglet det sidste, som skulle bringe ”de hvii’e” helt til tops.

Fra sin tid under Poul Erik Bech fra 1980 til 1983 har Harmsen et indgående kendskab til spillertruppen, og derfor ved han, hvilke knapper, han skal trykke på.

Knuden skal løses som leder og ikke som træner.

”Jeg havde lagt mærke til i ’85, at de kunne komme op og tottes på banen. Så bliver de påvirket følelsesmæssigt. Nogle påvirkes mere end andre. Og det nytter jo ikke at undskylde efter kampen, når spillere var påvirket under kampen,” fortæller AGF-træneren i dag om tonen på holdet, hvor især libero John Stampe både var en dedikeret og iskold vindertype på banen og en varm kammerat efter kampen.

”Stampe var en doktor Jekyll og mister Hyde. Når han fik kamptøjet af, var han en helt anden type. Men folk blev bange for ham på banen. Selv landsholdsspillere var bange for ham og pisseirriteret på ham. Det gik ud over deres eget spil. Stampe var ligeglad, men han kunne godt se det efter kampen,” fortæller Jens Harmsen i dag.

Den århusianske træner udnævner derfor Lars Lundquist til anfører, og angriberen bliver Harmsens forlængede arm på banen, som så skal styre Stampe og tropperne inden for kridtstregerne.

Uden for banen har Harmsen fuld kontrol, og allerede til det første spillermøde, sætter han rammerne op.

”I har peget på mig og fået jeres ønske opfyldt, men NU er det mig, der bestemmer. Men jeg vil inddrage nogle bestemte spiller, der får et særligt ansvar, hvor det kun er mig, der vil og kan blande sig,” husker Jens Harmsen ordlyden af sin tale.

Netop den manglende rollefordeling, tror Harmsen er årsag til den manglende topplacering i de foregående sæsoner.

Efterfølgende udpeger Harmsen tre ministre som skal bringe ansvarsfordelingen på plads. Målmand Troels Rasmussen bliver straffesparksminister. Libero John Stampe får forsvarsministerposten, og spydspidsen og anfører Lars Lundquist udpeges som angrebsminister. Ingen må blande sig i en ministers beslutning.

Med de klart definerede roller, kan Harmsen koncentrere sig mere om det taktiske, som skal få potentialet i Morten Donnerup, Jan Bartram, Flemming Povlsen og de andre profiler til at udfolde sig.

AGF går ubesejret igennem turnerings første 24 runder og taber først, da mesterskabet er kommet hjem til Aarhus. Knap 30 år efter seneste triumf kan Danmarks næststørste by igen juble over DM-guld.

Brøndby ender på en skuffende andenplads.

Men året efter er rollerne vendt om, da det gul-blå tog tromler de andre hold ned. På nær Skagen fra Jyllandsserien…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *