(21-3-2016) Hareide vælger 3-5-2 til Danmark

TV-tre-fem-2

TV-tre-fem-2

Morten Olsen havde altid fire stoppere i landsholdstruppen.

Dermed var han dobbelt sikret til det centrale forsvar i 4-3-3-systemet.

Åge Hareide har udtaget seks stoppere i sin debut-trup.

Daniel Agger, Simon Kjær, Jores Okore, Erik Sviatchenko, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen.

Selvom de to sidstnævnte også har spillet 6’er-rollen (og AC som back i Chelsea), så vidner Hareides trupudvælgelse om, at intentionen er at skifte formation på det danske landshold til landskampene mod Island og Skotland.

3-5-2.

Som Sepp Pionteks dynamitdrenge fra midtfirserne.

Hareide og de fleste trænere går dog ikke op i talkombinationer, og truppen er som sådan ikke udtaget til et bestemt system. Det er udførelsen på banen og ikke formationen, der tæller.

Spillestilen.

Løbemønstre og intentioner med bolden. Et sted mellem tålmodighed og gennembrudshidsighed.

Men da vi har mange formstærke stoppere i øjeblikket (Jores Okore?), og ikke mange flyvende wings, så vælger en pragmatisk træner som Hareide et system, der passer til spillerne. Og ikke omvendt.

Da Hareide samtidig er meget fascineret af Massimiliano Allegris Juventus FC, der spiller en dejlig direkte og aggressiv form for fodbold (i et 3-5-2-system), så virker det logisk, at vi kommer til at se Danmark “alla vecchia signora”.

Her er et bud på en startopstilling:

Kasper Schmeichel

Simon Kjær – Andreas Christensen – Daniel Agger

Daniel Wass – Thomas Delaney – Pierre-Emile Højbjerg – Riza Durmisi

Christian Eriksen

Nicolai Jørgensen – Yussuf Poulsen

Dermed ikke skrevet, at Åge Hareide permanent søger væk fra firemandsforsvaret, men der er ingen tvivl om, at Hareide med dette taktiske trick bevidst vil overraske befolkning og medier og signalere nye tider.

At 3-5-2 oprindeligt i 1960’erne blev tænkt af tyske pragmatikere som et “forstærket forsvar” med libero og mandsopdækkere er en helt anden historie.

 

jeg synes, at det danske landshold har været stærkt i defensiven og i opspillet, men måske ikke så stærkt som nødvendigt på den sidste tredjedel af banen 
(Åge Hareide)

 

(10-12-2015) Åge Hareide – Taktik, variation og masser af mål

På med klaphatten. Danmark skal have norsk landstræner...

På med klaphatten. Danmark skal have norsk landstræner…

Oslo 1985.

Norge fører 1-0 over Danmark ved pausen i VM-kvalifikationskampen.

Med en sejr kan Sepp Pionteks landshold kun i teorien miste VM-billetten til Mexico i sidste kvalifikationskamp mod Irland.

Drømmeland er nær.

Måske derfor svigter det danske spil.

Hjælpen til de fastlåste danske spillere kommer fra en norsk fod.

Den norske sweeper Åge Hareides alt for korte tilbagelægning i starten af anden halvleg fører til Michael Laudrups udligning, og Danmark vinder til sidst kampen 5-1 og dermed en VM-deltagelse for første gang.

30 år senere gengælder Michael Laudrup assisten fra Hareide.

Med sit nej til landsholdsposten har fodboldroyalen nemlig fået DBU til at søge den norske træner (i stedet?).

Dansk landstræner fra Norge?!

Den fodboldmæssige lillebror mod nord, der sparker lange bolde, har tre tacklende trolde på midtbanen og en flyvende Flo helt fremme.

Det lyder som en dårlig vittighed.

Nå, til side med fordommene.

Den tidligere OB-angriber Bengt Sæternes kender Åge Hareide bedre end de fleste efter flere perioder i karrieren under Hareides ledelse. Blandt andet på det norske landshold.

Hans filosofi er norsk/svensk, vil jeg påstå. Han ønsker at være direkte i stilen men ikke bare at slå lange bolde i luftrummet. Han ønsker en stærk angriber, som kan holde lidt i bolden og mange løb fremover i banen for at åbne rum for andre. Han kræver meget løbearbejde og kraft. Han har jo selv fortid fra England (Norwich og Man City, red.). Han har varieret meget i formationen. Han spillede 4-3-3 med Molde da han havde succes første gang. Ole Gunnar Solskjær scorede målene for holdet dengang. Jeg ved, han også kan 4-4-2 godt, og jeg husker vi spillede en del 4-2-3-1 også. Hareide er god til at vælge formationen ud fra, hvilke spillere, han har tilgængelig”, skriver Sæternes i en mail (oversat til dansk) til TV2 Sport.

Hareides taktiske CV

Taktisk variation. Og målsøgende spil.

Det synes at være det mest kendetegnende træk ved Hareides taktiske CV.

Danmark får i 62-årige Åge Hareide en moderne træner og en smilende leder, der ikke har et fast taktisk koncept, men som systemmæssigt tilpasser holdet virkeligheden.

De tilgængelige spillere og den kommende modstander.

Det gjorde Morten Olsen også – især med hensyn til trupudtagelsen – men i meget mindre grad, hvad angår formationens talkombination.

Men Hareides trænerkarriere startede ikke med sprudlende fodbold.

”Rævvafotboll” hedder det på norsk, når en træner ”parkerer bussen” i jagten på et resultat. Det gjorde Hareide i pokalsemifinalesejren med Molde over Rosenborg i 1994, hvilket fik modstandertræneren Niels Arne Eggen til at tordne mod den defensive taktik.

” Dette var mest av alt et spill for galleriet. Det handlet mest om at skabe motivation og få spillerne til at bruge alt ud som de havde af kræfter. I Molde har det altid været lidt sådan, at de er en lillebror i forhold til Rosenborg. Udenfor banen har det altid vært et godt forhold mellem klubberne”, var Hareides måde at dæmpe gemytterne på.

Heldigt nok, for ni år senere var han Rosenborg-træner.

Efter Molde og en pokalsejr i 1994, tilbragte Hareide to sæsoner i svenske Helsingborgs IF i 1998 og 1999.

Men hvilken succes.

Sverige er 4-4-2-land, men Hareide valgte et 4-3-3-system med den senere Brøndby IF-profil Mattias Jonson som venstre kant.

Første sæson gav en fin triumf i pokalfinalen, men at HIF i samme sæson tabte guldet med et 1-2 nederlag i sidste runde mod allerede nedrykkede BK Häcken ødelagde en del af fornøjelsen. I sæsonen 1999 fik Helsingborgs IF oprejsning, da en 1-0 sejr i sidste runde i Göteborg mod IFK sikrede klubben det første mesterskab i 58 år.

Holdet var det mest scorende hold i svensk fodbold i to sæsoner i træk (1,65 i snit) og fik også lidt international erfaring i Uefa Cup’en, indtil AC Parma blev for stor en opgave i 2. Runde.

Hareide var en helt i Helsingborg

Derfor kaprede Per Bjerregaard nordmanden til den københavnske vestegn, da Ebbe Skovdahl drog til Aberdeen.

I Brøndby fra januar 2000 til 14. april 2002 skabte han gennem 75 kampe et hold, der kunne lave mål som ingen andre i vestegns-historien. Men kun med sølv i halvsæsonen 1999/2000 bag Herfølge og igen en andenplads i 2000/2001 bag Roy Hodgsons ”FC Zuma” (og kompagni).

Rekordmange 2,07 mål/kamp (Thomas Frank: 1,4…) scorede Hareides “blå-gule” over hele perioden. Ofte i 4-3-3 men også med en 4-4-2 á la Brøndby. Guldsæsonen 2001/2002 blev for eksempel åbnet med en 4-4-2-formation, hvor Mattias Jonson (eller Thomas Lindrup) lå til venstre, og frontduoen bestod af Peter Madsen og Rubber Agger.

Pointmæssigt er han den tredjebedste Brøndby-træner i historien (siden professionalismen blev indført i 1986). Efter suveræne Michael Laudrup og succesrige Ebbe Skovdahl.

Han går ikke så meget op i system-kombinationerne. Han går mere op i at organisere sig rigtigt. Han giver kreative spillere frihed, men der skal også være styr på den defensive struktur. Jeg vil beskrive ham som en dygtig taktiker. Hans træning kan virke meget skabelon-agtig”, som stopperen Per Nielsen husker Hareides træning til Ekstra Bladet.

Hareide forlod Brøndby efter nederlaget i 2002 på 1-2 hjemme til FC Midtjylland, hvilket efterlod Brøndby med et spinkelt to-pointsforspring til FC København (med undertegnede i truppen) med seks runder tilbage. Men under Tom Køhlerts ledelse reddede Brøndby dog guldet hjem alligevel.

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Rosenborg BK og 4-3-3 hører sammen som mand og kone, og da Åge Hareide overtog trænerrollen efter legendariske Niels Arne Eggen (og 11 Champions League-kvalifikationer på række) i den norske klub, valgte han da også denne formation, hvor den senere FCK-spiller Harald Brattbakk lå som venstrekant.

Hareide valgte også kontroversielt nok at give klubikonet Bent Skammelsrud en fri transfer, men ellers gik det meste glat og smidigt.

Et smalt 0-1-nederlag samlet til Deportivo La Coruna endte Champions League-drømmen, men i Tippeligaen var holdet flyvende.

Syv sejre i træk til at starte sæsonen på og ubesejret indtil 13. Spillerunde. Guldet blev sikret med 14 points forspring efter kun tre nederlag i sæsonen, og ”the double” kom i hus, da Bodø Glimt også blev besejret i pokalfinalen.

En kæmpe optur.

Nedturen 2004-2012

Triumfen med Rosenborg gav Hareide jobbet som norsk landstræner i 2004, men trods enkelte højdepunkter som en 2-1 sejr over Messis Argentina i 2007, så forblev Norge under Hareide slutrundeløs.

Ufærdig.

Tættest på kom man i kvalifikationen til VM i 2006, hvor Tjekkiet viste sig for stærke efter playoff-kampe (1-0 og 1-0).

2008 var et mareridt uden sejre og Hareide trak sig efter fire kampe i kvalifikationen mod VM i Sydafrika.

I 58 kampe vandt Norge kun 24 og spillede stort set alle taktiske systemer ifølge transfermarkt.co.uk.

4-2-3-1, 4-3-3, 4-1-4-1, 4-4-2, 4-3-1-2, 3-5-2.

Tilpasning eller forvirring?

Nedturen fortsatte efter det mislykkede landstrænerjob.

Svenske Örgryte IS hyrede Hareide halvvejs gennem 2009-sæsonen til at redde klubben fra en truende nedrykning. Uden succes.

”Vi har lukket for mange mål ind. Vi måtte score to-tre for at få point. Så bliver det en tung rejse”, sagde Hareide efter skuffelsen.

Men her stoppede trænerens frie fald fra tinderne ikke.

Hareides største skuffelse kom nemlig i de tre år som hovedtræner i de norske klub Viking Stavanger.

Den taktiske fleksibilitet blev anfægtet af spillerne.

”I 2011-sesongen uttrykte spillerne misnøye med de hyppige endringene i måten å spille på. Etter interne diskusjoner ble det bestemt at klubben skulle spille 4-3-3”, som en norsk avisartikel beskriver forløbet.

I oktober 2011 ændres Hareides jobbeskrivelse fra træner til manager, da Viking ansætter spanieren Josep Clotet Ruiz som træner.

”Pep vil tilføre norsk fodbold nødvendige impulser. I Viking må vi blive bedre taktisk og meget bedre med bolden, når vi er så boldbesiddende, som vi er”, sagde Åge Hareide ved offentliggørelsen af det nye hierarki, hvor det taktiske også ændres fra det klassiske zoneforsvar til et u-skandinavisk mand-mand-forsvar.

En frugtløs revolution.

I maj 2012 oplever Hareide ”sin verste periode som fotballtrener” ifølge ham selv. Klubben ligger nummer 10, og i juni 2012 afskediges han så af Viking-ledelsen

”Kombinasjonen av dårlige resultater, og at klubben har gå bort fra det tradisjonelle soneforsvaret har skapt stor debatt i Stavanger. I løpet av møtet har vi bestemt oss for å gå tilbake til det tradisjonelle soneforsvaret. Vi kommer til å spille et 4-3-3 system. Det er et grep vi har bestemt oss for”, udtalte styreleder Christian Rugland om de taktiske årsager bag fyringen.

Efter stoppet i Stavanger lukkede Hareide et trænerhul i Helsingborgs IF i 2012-sæsonen, men i 2013 brugte Hareide kun tid på at holde fri og kommentere fodbolden for NRK. Trænerkarrieren syntes at være ovre.

Nye succeser 2014-2015

Men så kom opringningen fra Malmø.

Genoplivningen.

De forsvarende mestre Malmø ff vandt med Hareide Allsvenskan i 2014 og kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet efter sammenlagte sejre over Sparta Prag og derefter Red Bull Salzburg med Peter Ankersen på holdet.

I 2015 blev Red Bull Salzburg igen slået på vej mod Champions League, men i Allsvenskan blev det kun til en femteplads.

På to sæsoner har holdet mest spillet 4-4-2 med to 6’ere (Adu og Lewicki), men også prøvet 4-3-3, 4-2-3-1 og endda 3-5-2 med pæn succes.

Malmø ff-spydspidsen Markus Rosenberg kalder Hareide for en ”lun træner”, der giver de unge tryghed og frihed.

Vi kan variere vores spil. Vi har prøvet at spille på forskellige måder i Allsvenskan. Alt er med tanke på, at vi skal spille større kamper. Vi måste vara kapabla att stänga matcher och att attackera. Det gör vi också med tanke på att utveckla laget till nästa år. Det är inte säkert att alla spelare gillar de positioner hag sätter dem i”, fortæller Hareide til Sydsvenskan i 2014 om Malmøs taktiske stil som i 2015 gav 53,5% boldbesiddelse i Allsvenskan.

Real Madrid udnyttede i tirsdagens Champions League-kamp på det slemmeste den skandinaviske 4-4-2-models svagheder. Malmøs højtstående bagkæde giver plads at løbe på i dybden, og de svenske sideforskydninger i to kæder af fire gav rum væk på kanten – især ved hurtige vendinger af spillet. Og hurtigt gik det.

0-8.

Den værste overgang i historien til et nyt job?

Den norske spillestil, som vi husker den.

I 1994 udgav Egil ”Drillo” Olsen bogen ”Effektiv fodbold”, der blev pensum på træneruddannelsen i Norge. Zoneforsvar og presspil lød den defensive devise, men det var især angrebsspillet som blev berømt/berygtet.

Gennembrudshidsighed var nøgleordet, der blev et modeord for beskrivelsen af det offensive spil. Wimbledons opstigning i 1980’erne fra 4. Division til toppen af engelsk fodbold med ”kick and rush” blev fremhævet som en model at følge, ligesom ”Drillo” hyldede statistikken der viste, at 66% af alle scoringer ved VM 1982, 1986 og 1990 kom efter angreb med 0-3 afleveringer.

Så pasninger over længere afstande i længderetningen øgede muligheden for at lave mål samt minimerede risici i spillet, da spillet hurtigt flyttes op på modstanders banehalvdel. Modstanderen får dermed ikke mulighed for at starte deres angreb på midtbanen efter et boldtab.

Det norske landshold lagde derfor stor vægt på bevægelse for at kompensere for nogle manglende tekniske færdigheder, og fordi denne dynamiske spillestil var effektiv.

Gennembrudshidsige hold skabte flere dødbolde på sidste tredjedel end hold der havde fokus på boldbesiddelse, og standardsituationer var et vigtigt fokuspunkt under ”Drillo”, lige som de offensive omstillinger blev trænet igen og igen.

Men kønt var det ikke altid.

Men så skete der noget i Norge.

Bølgerne fra FC Barcelonas boldbesiddende tekniske fodbold ramte også kysten i Norge, og under landstræner Per Mathias Høgmo har man assimileret det til et skandinavisk udtryk.

Mere offensiv variation. Dominans på bolden. Stoppere med spilopbyggende kvaliteter. Og falsk 9’er er ikke utopi.

Fodboldforbundet har netop færdiggjort en manual, hvor nogle gennemgående tanker for de unges fodbolduddannelse samt spillestilen for ungdomslandsholdene er nedskrevet.

Ikke så langt fra den røde tråd som de unge danske spillere opdrages med.

Dårlige resultater fik dog landstræneren til på det seneste at nærme sig ”Drillo”, hvad angår (u)tålmodighed i opbygningen.

Den justerede spillefilosofi gav playoff-kampe mod Ungarn.

Norsk fodbold i dag repræsenteres flot af den Messi-lignende komet Martin Ødegaard. Venstrebenet tekniker i Real Madrid.

En ny spændende generation med Mats Møller Dæhli, Joshua King, Magnus Wolf Eikrem og andre i front har givet fodbolden et ansigtsløft.

Norge version II.

Konklusion

”Åge er modsat Drillo. Åge vil spille teknisk fodbold og meget direkte. Malmø spiller power-fodbold, og det er sindssygt underholdende. Jeg håber, at landsholdet kan komme til at spille som Malmø. Det er mere direkte end Morten Olsen”, mener Peter Graulund, der spillede under Hareide i Brøndby IF i sølvsæsonen i 2000/2001

Hareide opfylder DBU’s vigtigste kriterier: Skandinavisk kendskab, International erfaring og succesfuldt CV.

Opgaven er simpel: Han skal få landsholdet til at vinde.

Ikke videreudvikle.

Formationen, Hareide vælger til landsholdet, vil basere sig på spillerne, han har til rådighed.

4-3-3. 4-4-2. 7-9-13. Der er kun fodboldjuridiske grænser.

Spillestilen bliver lagt på baggrund af de færdigheder, de bedste danske spillere har, og lur mig, om den ikke kommer til at ligge tæt op af Morten Olsens filosofi.

Også i Malmø vil Hareide gerne sende opspillet gennem de to centrale midtbanespillere (Adu og Lewicki). Også selvom modstanderne hedder Real Madrid og presser højt.

Men det danske spil bliver med sikkerhed tilføjet et mere direkte aspekt.

Bolden vil blive sat mere på spil. Løbene uden bold vil være mere i længderetningen. Succesraten for pasninger vil falde. Mindre kontrol og flere tilfældigheder. Men forhåbentlig vil målkvotienten stige.

Kreditten til en norsk træner vil ikke være nær så stor, som til en dansk legende på størrelse med HC Andersen.

Hareide vil hurtigt komme under pres, hvis spillestilen og resultaterne ikke behager befolkningen.

”De spiller norsk”, som min far lettere nedsættende stempler hold, der spiller med mange lange bolde, og han er ikke den eneste med den “fordom” indplantet på harddisken.

Hareide har som dansk landstræner sit pas imod sig.

Han skal levere fra start.