(30-11-2015) Rundesang 17 – AaB takker for Brøndbys backer

Brødbetyngede Brøndby...

Backen i Brøndby…

De løb mest.

De sprintede mest.

De havde flest indlæg.

De afsluttede flittigst og ramte målet mere.

Men Superligaens mest sammenspillede hold, AaB, brugte bolden bedst og øgede dermed Brøndby IF’s hjemmebanepine.

Hjemmeholdets offensive backer var begge negativt involveret i et mål.

Mens Vestegnen venter

Før søndagskampen mod AaB havde Thomas Franks tropper ellers kun tabt én af 14 kampe efter en sæsonstart med tre nederlag.

Det er faktisk kun AaB som siden har besejret Brøndby IF, men den gode stime skjuler den alarmerende hjemmebanestatistik.

Kun seks mål i ni kampe på Brøndby Stadion er en rystende udnyttelse af de mange afslutninger.

For Superligaens mest afsluttende hold findes nemlig her på Vestegnen, og det har åbenbart givet bonus på udebane med 19 mål i otte udebaneopgør.

Hvorfor denne diskrepans?

Hvorfor er Brøndby tryggest på fremmed græs?

Det oplagte svar er forventningspresset fra Danmarks største fanbase. Historien hiver også spillerne i haser og hoser.

Holdet har ikke sat sig.

Halvvejs et tophold

Brøndby er nemlig et tophold under udarbejdelse.

Kun 529 dage i snit havde den ellers erfarne startopstilling mod AaB (gennemsnitsalderen var 27 år og 211 dage – til sammen havde de 898 Superligakampe) i snit tilbragt i klubben. Det er bundrekord i ligaen.

Et tophold tager tid at forme. Tre år siges det, og så er Brøndby halvvejs.

Brøndby forsøgte sig mod AaB med et varieret pres. For det meste højt – især i kampens indledning, men også med udgangspunktet nogle meter foran midterlinjen, hvilket AaB udnyttede til et jævnt spilovertag (51% over hele kampen).

Formspilleren Johan Elmander fik chancen fra start for første gang i sæsonen og bidrog med løbemæssig kvantitet, duelstyrke og tacklelyst (5 tacklinger), tyngde som opspilsstation og offensivt fikspunkt ved lange bolde. Og et enkelt fint vristspark ved 0-0 som Nikolaj Larsen fodparerede.

Men ofte velmenende hovedløst. Et skridt for sent. Mere vildskab end effektivitet.

Martin Albrechtsen løb mere end Daniel Agger (650 meter mere sammenlagt, samt mere løbende/sprintende end gående sammenlignet med Agger), og havde også flere pasninger end landsholdsanføreren. Sidstnævnte er en skidt tendens.

På kanten forsøgte ”sluggeren” Andrew Hjulsager sig vanligt med løb, driblinger og afslutninger. Stor energi i en fri rolle. Ofte i modsatte side. Kampens mest sprintende spiller, der passerede 24 km/t (sprintbarrieren fastsat af PROZONE) hele 51 gange ifølge PROZONE (Elmander 40, Durmisi 38…). Modsat havde den målsøgende kantspiller kun 12 pasninger på 90 minutter, men dog en nøglestikning til Elmanders fine chance i første halvleg. Typisk for en afleveringsfattig Hjulsager, der har potentialet til at blive en Superliga-profil.

Men ellers var det småt med positive Brøndby-historier i kampen trods rigtigt gode første 20 minutter med højt pres og aggressive angreb.

Dirigenten Thomas Kahlenberg leverede igen en løbemæssig indsats af de helt store (knap 14 km, højeste gennemsnitsfart i kampen, sjældent gående), og var vigtig som første presspiller, men kvaliteten med bolden var ukarakteristisk dårlig.

Heller ikke Christian Nørgaard og Magnus Eriksson sprudlede i den sidste del af første halvleg, der afgjorde kampen.

Med indskiftningen af Teemu Pukki (syv afleveringer på 45 minutter!) og Ronnie Schwartz (én pasning på 23 minutter!) blev Brøndby endnu mere direkte og pågående, og havde Kahlenberg for eksempel reduceret til 1-2 frem for at teste træværket (af stål), så kunne kampen have været vendt. Tilfældighederne, som Thomas Frank ellers prøver at eliminere med holdets boldbesiddende spillestil, tog til i anden halvleg. Mere hjerteblod og mindre kontrol.

Men det var dog backernes præstation som blev afgørende. Værdifulde i det offensive, men med uheldige roller i deres grundlæggende opgave: At forhindre farlighed foran egen fæstning.

Effektive AaB

Med syv sejre i seneste otte betydende kampe kom AaB til Sjælland med selvtillid.

Ligaens mest scorende hold har under træner Lars Søndergaard fortsat den offensive stil fra Kent Nielsen-tiden med mange centrale gennembrud, flade fremadrettede pasninger og målsøgende løb i og omkring feltet. Altid fire i feltet ved indlæg.

Kasper Pedersen måtte sige fra efter en skade under opvarmningen, og rokaden i forsvaret, hvor Gilli Rólantsson fik backpladsen i sidste sekund, gav uro i kampens start.

Rasmus Jønssons tilstedeværelse – Kasper Risgård havde karantæne – sendte AaB i en endnu mere diamantformet 4-4-2-formation, end når Risgård normalt spiller.

Hele 1300 superligakampe havde AaB i startopstillingen, og de samme spillere har i gennemsnit tilbragt rekordhøje 1323 dage i AaB. Det er Superligarekord.

Sikke en sammenhængskraft. Det giver points.

Offensivt byggede AaB igen spillet op i en fleksibel 2-3-3-2 formation.

To stoppere bagerst, der skal lede efter en flad pasning i det mellemrum, hvor modstandernes zonemarkering er svagest.

De offensive backer, Dalsgaard og Rólantsson, og indløbende kanter, Børsting og Thomsen, er samstemt og giver modstanderne markeringshovedpine.

AaB’s offensive spil havde det svært under Brøndbys pres, men som så ofte set før, så fandt AaB offensive løsninger undervejs. De blosjestribede kan ikke holdes fra chancer.

Det er derudover det mest effektive hold i Superligaen. Færrest forsøgte afslutninger per scoret mål.

I anden halvleg blev trykket dog for voldsomt, og Lars Søndergaard måtte allerede efter 12 minutter sende unge Oliver Abildgaard ind på den centrale midtbane i stedet for offensive Jønsson for at skærme bedre af.

Sympatisk med de mange spillere fra egne ungdomsrækker (Matthias Thrane indskiftes også).

Kampens afgørelseOp ad backen

Offensive backer er en nødvendighed i moderne fodbold. Især i Thomas Frank-fodbold der kræver intensitet på bolden.

BIF-spillerne løb faktisk samlet to kilometer mere og foretog 50 sprints flere end gæsterne fra Aalborg (i følge PROZONE).

Afslutningsstatistikken lød derudover på 16-10.

Især på backpositionerne vandt Brøndby løbekonkurrencen på kvantitet. 17 sprints mere. Flere indlæg.

Men episoder og mål ændrer kampforløb, og kampens første mål skete på baggrund af flere forkerte Brøndby-aktioner.

Højrebacken Johan Larsson blev snydt højt i banen af Gilli Rolantsson, og Rodolph Austins desperationstackling på færingen var også ineffektiv, hvilket sendte hjemmeholdet i ubalance.

Christian Nørgaard var havnet på kanten og evnede sammen med tilbagevendte Larsson ikke at stoppe indlægget fra Nikolaj Thomsen. Inde foran mål tog Daniel Agger chancen og forlod sin zone for at mandsopdække Lukas Spalvis, topscoreren. LogiskResultatet var dog bare, at Thomas Enevoldsen udnyttede det tomme område ved Aggers normale ”x” i feltet til at pande AaB på sejrskurs.

Samme mønster stort set – bare spejlvendt på banen – udnyttede AaB ved mål nummer to.

Igen fandt AaB plads bag en offensiv back – denne gang Reza Durmisi, der var trukket højt i pres på Henrik Dalsgaard. Frederik Børsting i en wingposition blev skyggedækket af Thomas Kahlenberg, der forsøgte at snyde sig væk fra at forlade sin centrale position.

Kenneth Emil Pedersen udnyttede denne tøven fra Brøndbys ”7’er” og afleverede Børsting fri til indlæg, hvilket Spalvis efterfølgende profiterede af. Albrechtsen snydt.

To mål.

Begge på baggrund af en urolig Brøndby-bagkæde. En back der går højt i pres og efterlader rum bag sig.

Nogle gange bliver et holds styrker vendt til en svaghed.

Det op ad backe for Brøndby, hvis lykken skal vende.

 

Data fra PROZONE, danskfodbld.com, superliga.dk

 

NOTER

PASNINGER m.m. Brøndby AaB
Målmand x x
Højreback 31 pasninger, 4 tacklinger, 3 indlæg

Løb: 48% gang-49% jogging -3% sprint

33 pasninger, 3 indlæg, 2 tacklinger, 1 skud

Løb: 48% gang-50% jogging-2% sprint

Stopper 1 MA: 44 pasninger, 1 tackling, 1 indlæg

Løb: 52%-47%-2%

KEP: 37 pasninger, 2 opsnappede bolde, 2 frispark tildelt

Løb: 58%-41%-1%

Stopper 2 DA: 37 pasninger, 3 tacklinger, 1 frispark (1 gult), 1 skud

Løb: 55-43-1

JBlå: 37 pasninger, 4 opsnappede bolde, 1 blokering, 4 tacklinger, frispark begået, 1 tildelt,

Løb: 55-44-1

Venstreback 35 pasninger, 2 tacklinger, 3 indlæg, 2 blokeringer, 1 skud

løb: 56-41-3

41 pasninger, 3 opsnappede bolde, 1 blokering, 2 tacklinger, 1 skud, 1 indlæg,

Løb: 51-46-3

6’er 60 pasninger, 4 opsnappede bolde, 4 tacklinger, 3 frispark indkasseret

Løb: 48-49-3

39 pasninger, 1 blokering 3 tacklinger, 2 frispark begået, 2 tildelt, 1 indlæg

løb: 45-53-2

8’er TK: 39 pasninger, 1 skud, 1 tackling, 1 indlæg

Løb: 39-59-3

RJ: 19 pasninger, 1 skud, 2 tacklinger, 1 gult, 1 frispark

Løb: 34-65-1

OA: 10 pasninger, 2 opsnappede bolde, 1 tackling, 1 frispark, 1 tildelt,

Løb: 38-60-3

8’er / angriber 2 CN (45 min): 27 pasninger, 4 tacklinger, 2 blokeringer, 1 frispark begået, 1 tildelt

Løb: 41-56-3

TPuk: 7 pasninger, 1 skud, 3 tacklinger, 3 frispark begået, 1 offside

Løb: 59-38-3

TE: 25 pasninger, 3 skud (1 mål), 1 blokering, 3 indlæg, 1 frispark tildelt,

løb: 50-47-3

 

Højrekant ME: 18 pasninger, 1 blokering, 2 tacklinger, 2 frispark begået, 2 tacklinger, 1 indlæg

Løb: 45-53-2

RS: 4 skud(1), 1 pasning, 2 tacklinger, 1 frispark begået

Løb: 56-42-3

FB: 17 pasninger, 1 assist, 1 opsnappede bolde, 6 tacklinger, 1 gult, 2 frispark begået, 1 indlæg, 6 tacklinger,

Løb: 43-55-3

MT: 3 pasninger, 1 tackling, 1 frispark,

Løb: 39-55-6

9’er 21 Pasninger, 1 skud, 5 tacklinger, 1 frispark, 1 blokering, 3 offside,

Løb: 47-51-3

15 pasninger, 2 skud (1 mål), 1 opsnappede bolde, 2 frispark begået

Løb: 44-54-2

Augu: 8 pasninger,

Løb: 41-58-1

(27-10-2015) Rundesang 13 – Kahlenbergs sprint

Brøndby IF har efterhånden fundet en form som gør det realistisk, at de kan nå den sølvmedalje, som denne blog spåede inden sæsonstarten.

Udsvingene er stadigt for store, som for eksempel afklapsningen i Aalborg samt sejren i Viborg ff, hvor hjemmeholdet havde alt for meget farligt spil (23 afslutninger, 11 hjørnespark) og momentum. En Brøndby-sejr, hvor der var for mange tilfældigheder i spil. Ikke megen kontrol.

En spiller, som skal give Brøndby IF mere stabilitet er Thomas Kahlenberg, og mod FC Midtjylland – den første startplads siden 22. Marts – viste 10’eren, hvilken forskel han kan gøre. Og hvorfor han (måske) bør starte inde for Danmark fremfor Michael Krohn-Dehli mod Sverige, men mere om det senere i bloggen.

12,1 kilometer løb ”Kalle” i alt i 90+ minutter i weekendens sejr mod mestrene. Mest af alle Brøndbyspillere.

Udover et stolpeskud (og dermed assist) målte Prozone 43 sprints og en gennemsnitsfart på 8,0 km/t for den centrale midtbanespiller.

Hvad vil det sige, tænker læseren så?

Lad os sammenligne med Superliga-kollegerne på den centrale midtbaneposition.

Sammenligning med andre CM som fik 90 minutter (Prozone)

Kvantitet og/eller kvalitet?

Den følgende sammenligning har selvfølgelig sine svagheder og blinde vinkler i forhold til de forskellige spillers position i system, taktisk opgave (defensivt og offensivt), modstander, kolleger, resultat undervejs etc. I weekendens Superligarunde, men vi forsøger alligevel.

Tabellerne gælder kun for spillere, der ikke blev skiftet ud (med enkelte undtagelser så alle hold blev repræsenteret).

Løbedistance i kilometer (km.)

  1. Mohammed El Makrini – 13,98
  2. Nicolai Poulsen – 12,8
  3. Christian Keller – 12,34
  4. Jeppe Grønning – 12,23
  5. Tim Sparv – 12,18
  6. THOMAS KAHLENBERG – 12,1
  7. Lukas Lerager – 12,05
  8. Lebogang Phiri – 11,79
  9. Adama Guira – 11,62
  10. Janus Drachmann – 11,48
  11. Jakob Poulsen – 11,18
  12. Rodolph Austin – 11,14
  13. Daniel Amartey – 11,14
  14. Magnus Lekven – 11,13
  15. Jens Jönsson – 11,02
  16. Thomas Delaney – 11,0
  17. Lasse Petry (87 min) – 10,88
  18. Kasper Povlsen – 10,4
  19. Danny Olsen – 10,38
  20. Jonas Damborg – 9,96
  21. Kasper Risgård (81 min) – 9,93
  22. (Kim Aabech – 9,93)

Antal sprints (antal løb over 24 km/t)

  1. Mohammed El Makrini – 48
  2. Emiliano Marcondes – 48
  3. THOMAS KAHLENBERG – 43
  4. Lukas Lerager- 37
  5. Adama Guira – 33
  6. Christian Keller – 32
  7. Lasse Petry (87 min) – 28
  8. Janus Drachmann – 28
  9. Jens Jønsson – 27
  10. Thomas Delaney – 26
  11. Danny Olsen – 26
  12. Jeppe Grønning – 25
  13. Nicolai Poulsen – 23
  14. Magnus Lekven – 23
  15. Kasper Povlsen – 23
  16. Jonas Damborg – 21
  17. Daniel Amartey –19
  18. Kasper Risgård (81 min) – 17
  19. Kim Aabech – 17
  20. Rodolph Austin – 14

Gennemsnitsfart gennem 90 minutter (km/t)

  1. Mohammed El Makrini – 9,2
  2. Emiliano Marcondes – 8,8
  3. Jeppe Grønning – 8,4
  4. Lukas Lerager – 8,3
  5. Nicolai Poulsen – 8,1
  6. THOMAS KAHLENBERG – 8,0 km/t
  7. Tim Sparv – 7,9
  8. Christian Keller – 7,9
  9. Lasse Petry (87 min) – 7,9
  10. Kasper Risgård (81 min.) – 7,9
  11. Lebogang Phiri – 7,8
  12. Thomas Delaney – 7,8
  13. Adama Guira – 7,8
  14. Jens Jønsson – 7,7
  15. Jonas Damborg – 7,6
  16. Janus Drachmann – 7,5
  17. Danny Olsen – 7,5
  18. Rodolph Austin – 7,4
  19. Jakob Poulsen – 7,3
  20. Daniel Amartey – 7,2
  21. Kasper Povlsen – 7,2
  22. Kim Aabech – 7,1

Kahlenbergs tal er bemærkelsesværdige for en spiller, der ikke bør være i kampform efter kun tre indhop (á 30 minutter hver) siden 22. marts.

2014/2015-sæsonen blev nemlig afbrudt for Kahlenbergs vedkommende efter 21. spillerunde, da hofteskaden gav for mange smerter og en operation viste sig senere nødvendigt.

Tager vi et kig på tallene for de første 19 runder af sidste sæson – hvor denne blog lavede et nedslagsbillede – så viste det en boldstærk og fremadrettet central midtbanespiller, der var pæn afslutningsvillig og driblestærk, men som også risikerede meget i sit spil.

Kahlenberg var i top 5 blandt sine centrale midtbanekolleger hvad angår pasninger i alt samt pasninger til sidste tredjedel (også vellykkede), men “kun” i top 15 (sådan cirka) med hensyn til antallet af afslutninger.

(se lister nederst)

Konklusion

Landsholdsudtagelsen til kampene mod Portugal og Frankrig var en overraskelse, men der kan denne gang ikke være nogen tvivl om, at Kahlenberg er med mod Sverige.

Endda virker en startplads ikke så urealistisk endda.

Fra den offensive midtbane får Danmark ikke mange løb i feltet fra Michael Krohn-Dehli og Christian Eriksen, hvilket er én af årsagerne til, at landsholdet ikke har scoret mange mål.

Kahlenberg giver netop dette. Husk sejrsmålene i Sverige (2009 ) samt mod Armenien (2-1) i Parken for et år siden.

Faktisk er Kahlenberg Danmarks vigtigste spiller, hvis man kigger på statistikkerne for flest sejre og uafgjorte per landskamp (sejrsprocent) (se liste nederst).

Så Morten Olsen har et luksusproblem. Kahlenberg og Krohn-Dehli minder meget om hinanden i boldomgangen. Kreative og med evner som oplægger til mål.

Krohn-Dehli matches på et højere niveau i det daglige og er godt spillende i det daglige, men som type ville Kahlenberg pynte på landsholdet netop der, hvor Olsenbanden bør forbedre sig: Vi mangler spillere i feltet ved indlæg. Løb i boksen.

Kahlenberg er formstærk og presser sig alvorligt på som den ene 8’er. Med Pierre-Emile Højbjerg ved sin side. Foran vores 6’er (William Kvist?) og med Eriksen som 10’er på kanten.

Sådan bliver vi farligere i feltet, Olsen.

Kahlenberg kalder.

DATA/TABELLER

A-landsholdets “vigtigste spillere”:

Navn Kampe Mål Sejre Uafgjorte Nederlag Sejrsprocent (uafgjort = halv sejr)
Thomas Kahlenberg 46 5 25 7 14 61,96%
Pierre-Emile Højbjerg 9 1 4 3 2 61,11%
Nicolai Jørgensen 10 0 4 4 2 60,00%
Michael Krohn-Dehli 53 6 26 11 16 59,43%
Daniel Agger 69 12 33 15 21 58,70%
Lars Jacobsen (captain) 77 1 34 18 25 55,84%
Simon Poulsen 31 0 16 2 13 54,84%
Christian Eriksen 53 6 24 10 19 54,72%
William Kvist 58 2 25 13 20 54,31%

 

 

PROZONE – Lister fra 2014/2015

Superliga 2014/2015 (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub pasninger / kamp
Claudemir de Souza F.C. København / Club Brugge KV 78,80
Rasmus Würtz AaB 78,10
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 76,10
Thomas Augustinussen AaB 70,40
Anders Christiansen FC Nordsjælland 70

 

 

 

Superliga 2014/2015 (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub pasninger mod sidste tredjedel / kamp
Rasmus Würtz AaB 15,90
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 14,40
Daniel Pedersen Silkeborg IF 12,80
Daniel Amartey F.C København 11,40
Claudemir de Souza F.C. København / Club Brugge KV 11

 

Superliga 2014/2015 (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub vellykkede pasninger mod sidste tredjedel
Rasmus Würtz AaB 11,00
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 10,20
Daniel Pedersen Silkeborg IF 9,85
Daniel Amartey F.C København 9,19
Claudemir de Souza F.C. København / Club Brugge KV 9,04

 

Listen for antal afslutninger en central midtbanespiller havde lå Kahlenberg nummer 17 på.

Superliga 2014/2015: Afslutninger (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub Afslutninger / kamp
Petter Andersson FC Midtjylland 2.24
Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 2.02
Martin Spelmann OB 1.7
Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.64
Martin Vingaard FC Nordsjælland 1.6
Martin Thomsen Hobro IK 1.59
Tim Sparv FC Midtjylland 1.59
Daniel Pedersen Silkeborg IF 1.54
Kasper Risgård AaB 1.51
Jakob Poulsen FC Midtjylland 1.48
Izunna Uzochukwu FC Midtjylland 1.45
Anders Christiansen FCN/ Chievo Verona 1.36
H. Madsen FC Vestsjælland 1.29
Azer Busuladic OB 1.29
Ari Freyr Skulason OB 1.24
Jan Kristiansen FC Vestsjælland 1.22
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 1.21

Han ramte målet – antalsmæssigt – som den 12. flittigste:

Superliga 2014/2015: Afslutninger (CENTRALE midtbanespillere) – efter Runde 19 klub Antal afslut indenfor målrammen / kamp
Martin Vingaard FC Nordsjaelland 0.85
Martin Spelmann OB 0.8
Petter Andersson FC Midtjylland 0.75
Martin Thomsen Hobro IK 0.64
Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 0.6
Tim Sparv FC Midtjylland 0.57
Lebogang Phiri Brøndby IF 0.54
Theodór Elmar Bjarnason Randers FC 0.52
Kasper Risgård AaB 0.5
H. Madsen FC Vestsjælland 0.49
Ari Freyr Skulason OB 0.45
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 0.45

Driblinger

2014/2015 – Centrale midtbanespillere- efter Runde 19 klub Antal succesfulde driblinger / kamp
Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.78
Petter Andersson FC Midtjylland 1.37
Kasper Risgård AaB 1.34
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 1.08
Martin Vingaard FC Nordsjaelland 1.03

Defensivt:

Superliga 2014/2015 – centrale midtbanespillere – efter runde 19 klub antal gange man afdribles / kamp
Ari Freyr Skulason OB 2.48
Martin Ørnskov Nielsen Brøndby IF 2.18
Martin Vingaard FC Nordsjælland 2.16
Jesper Bech Silkeborg IF 2.13
Thomas Kahlenberg Brøndby IF 2.04

 

Kilder: Alle tal er fra PROZONE (Amisco)

(1-10-2015) Rundesang 10 – Afsløring: Superligaens fartkonger

Grundet travlhed bliver den 10. rundesang en kort af slagsen. Og forsinket.

Men værd at vente på.

Lad os krone Alka-Superligaens mest fremtrædende spillere i diverse kategorier ved hjælp af tal fra Prozone (kun spillere med minimum 7 startpladser i de første 10 runder).

“Gå-kongen”

  1. Nicki Bille Nielsen – Esbjerg fB – 34,3% af tilbagelagt distance er foretaget i *gang

“Højintenskongen”

  1. Theodor Elmar Bjarnason – AGF – 10,99% af tilbagelagt distance er foretaget *”højintenst”.

“Springkongen”

  1. Teemu Pukki – Brøndby IF – 4,76 meter/spilleminut foretages i *sprint (Nicki Bille er nr. 2)

“Sprintvilligheden”

  1. Troels Kløve – SønderjyskE – 0,48 sprints per spilleminut (nr. 2 er Pione Sisto med 0,47…)

“Fartkongen”

  1. Casper Nielsen – Esbjerg fB – 8,69 km/t i gennemsnitsfart

“Marathonmanden”

  1. Casper Nielsen – Esbjerg fB – 142,7 tilbagelagte meter per spilleminut (marginalt foran Mohammed El Makrini)

Tak til Prozone for tal.

*Definitioner:

Gang – 0-6.0 km/t
Jog – 6.0-12.0 km/t
Løb – 12.0-18.0 km/t
Sprint løb (højintens) – 18.0-25.0 km/t
Sprint – 25.0+ km/t
Distance målt i meter

 

 

 

(31-8-2015) Rundesang 7 – Tabellen lyver aldrig…

…så her er der en masser tabeller (HUSK: FCK og RFC har kun spillet 6 kampe):

DEFENSIVT

Runde7afslutningertotalIMOD

Runde7målIMODperafslutning

OFFENSIVT

Runde7afslutningertotal

 

 

Runde7afslutningerINDENFORrammeniPROCENT

 

Runde7målperafslutning

 

SAMMENLIGNING

Runde7afslutningertotalDIFFERENCE

 

Hvis innerwing’en er beskæftiget i Defensiven, maa han spille 
efter samme Princip som de andre i Forsvaret, hvilket bl.a. vil 
sige, at han skal sparke bort fra Farezonen – ud mod Fløjene, 
hvis han er presset. 
Er han ikke presset, kan han spille sammen med de andre i Forsvaret. 
Han kan kikse, og han kan heade forkert 
– det er alt sammen undskyldeligt, men utilgiveligt er det, 
hvis han indleder sig paa Driblinger indenfor Straffesparksfeltet. 
Den Risiko maa ingen Forsvarsspiller løbe; 
her maa der handles efter safety first-Princippet”.
(Landsholdsspiller Harry Bendixen i bogen: 
"Alt om fodbold - som det bør spilles", 1942)

 

(4-8-2015) Rundesang 3: Brøndby synger den næste sang…

Brødbetyngede Brøndby...

Brødbetyngede Brøndby…

Ikke Færdigtbagt.

Sådan kunne IF i klubnavnet fra Vestegnen skævtolkes.

Det såkaldte “år 0” for Brøndby IF er selvfølgelig ikke langt væk, men hvor er det overraskende, at Thomas Franks tropper kan fremstå så nervøse og dermed så usammenhængende efter tredje runde i Superligaen. Og pointløse for første gang i historien.

Det er jo faktisk tredje sæson, at træner Franks tanker “gærer” på de kanter, og i øjeblikket ligner slutproduktet mere et fladbrød end et “franksbrød”…

Dette mysterium er der statistikker som kan hjælpe til med at forklare, men der er også andre tal der giver håb for en bedre fremtid for denne blogs gæt på en sølvvinder.

Thomas Kahlenberg og Daniel Agger er skadede, og Johan Elmander samt Martin Albrechtsen bænket, så Martin Ørnskov var det tætteste de gul-blå kom et erfarent “forbillede” i startformationen mod herlige Hobro IK, som i øvrigt fortjener et hurra.

Brøndby IF havde da også ligaens yngste startopstilling i runde 3, hvilket delvist forklarer, at der ikke var mange “krummer” i hjemmeholdet:

ALDERSSNIT (hold med fed skrift vandt):

  1. VFF – 27 år 341 dage
  2. SønderjyskE – 27 år 109 dage
  3. Hobro – 27 år 55 dage
  4. AGF – 27 år 37 dage
  5. RFC – 26 år 195 dage
  6. FCM – 26 år 158 dage
  7. AaB – 26 år 11 dage
  8. EFB – 25 år 308 dage
  9. FCK – 25 år 150 dage
  10. OB – 25 år 142 dage
  11. FCN – 24 år 157 dage
  12. BIF – 24 år 47 dage

En ung startformation betyder som regel også lille kamperfaring fra Superligaen, men  hele tre superligakonkurrenters start-11 har spillet færre kampe end Brøndbys tilsvarende.

SAMLET ANTAL SUPERLIGAKAMPE BLANDT 11 STARTENDE:

  1. AaB – 1417 kampe
  2. AGF 1216 kampe
  3. RFC – 1216 kampe
  4. FCM – 1161 kampe
  5. VFF – 1086
  6. SønderjyskE – 851
  7. FCK – 847
  8. OB – 790
  9. Brøndby IF – 752 kampe
  10. EFB – 735
  11. FCN – 697
  12. Hobro – 693

Men den statistik som for alvor forklarer Thomas Franks udfordringer i Brøndby er følgende liste som viser, hvor lang tid en spiller i gennemsnit har tilbragt i de respektive klubber i runde 3’s forskellige startformationer.

11 STARTENDE SPILLERE – ANSÆTTELSESTID I KLUB i snit:

  1. AaB – 1186 dage
  2. RFC – 1138 dage
  3. AGF – 1017 (648 uden Stef Ras.)
  4. FCM – 826 dage
  5. FCN – 798 dage
  6. Hobro – 775 dage
  7. EfB – 625 dage
  8. Vff – 586 dage
  9. OB – 533 dage
  10. SønderjyskE – 530 dage
  11. FCK – 502 dage
  12. Brøndby IF – 464 dage

Sammenspilsgraden i Superligaens runde 3 var altså lavest i Brøndby. Nu smutter Lukas Hradecky så til tysk fodbold, hvilket kun nedbringer tallet yderligere i Brøndby.

Men også når vi kigger på effektiviteten foran mål, så har vi en sørgelig fortælling at fortælle Brøndby-fansene. Kun hver fjerde afslutning rammer målet:

Efter Runde 3 (2015/2016) Afslutninger indenfor rammen i %
Hobro IK 56,25%
OB 53,57%
Randers FC (kun 2 kampe) 50,00%
AGF 42,86%
SønderjyskE 42,86%
FC København (kun 2 kampe) 40,74%
AaB 38,78%
FC Nordsjælland 31,58%
Esbjerg fB 31,25%
Viborg FF 30,56%
FC Midtjylland 25,64%
Brøndby IF 25,00%

Og af de afslutninger, som rammer målet, ender for få inde bag modstandernes målmand.

2015/2016 Mål per afslutning i %
Randers FC 25,00%
FC København 18,52%
OB 17,86%
AGF 17,86%
FC Midtjylland 12,82%
SønderjyskE 11,43%
Esbjerg fB 6,25%
Hobro IK 6,25%
AaB 6,12%
Viborg FF 5,56%
FC Nordsjælland 5,26%
Brøndby IF 4,17%

En næsten lige så bedrøvelig statistik for BIF er modstandernes effektivitet på afslutningerne. Hver femte afslutning på Brøndbys mål ender i netmaskerne, hvilket er superligarekord.

Afslutninger imod (2015/2016) Mål imod per afslutning (i %)
Brøndby IF 20,00%
FC Nordsjælland 17,65%
Randers FC 15,79%
SønderjyskE 14,71%
Esbjerg fB 10,20%
FC København 9,52%
AGF 8,57%
Hobro IK 8,00%
AaB 7,50%
Viborg FF 6,82%
FC Midtjylland 4,35%
OB 4,08%

Så langt, så skidt.

Heldigvis for Thomas Frank og kompagni, er der dog statistikker som peger på bedre tider på Vestegnen.

Brøndby er nemlig flittigt afsluttende…

efter runde 3 (2015/2016) Afslutninger mod mål i snit
AaB 16,33
Brøndby IF 16,00
Esbjerg fB 16,00
FC København 13,50
FC Midtjylland 13,00
FC Nordsjælland 12,67
Viborg FF 12,00
SønderjyskE 11,67
Hobro IK 10,67
Randers FC 10,00
OB 9,33
AGF 9,33

…og Dumic/Ørnskov/Albrechtsen/Agger & co holder modstanderne fra mange forsøg i den anden ende:

efter runde 3 (2015/2016) Afslutninger imod per kamp
FC Midtjylland 7,7
Randers FC 9,5
Brøndby IF 10,0
FC København 10,5
FC Nordsjælland 11,3
SønderjyskE 11,3
AGF 11,7
AaB 13,3
Viborg FF 14,7
Esbjerg fB 16,3
OB 16,3
Hobro IK 16,7

Konklusion:

Nervøse spillere tænker for mange tanker og mister roen i spillet.

Brøndby har mistet holdets “mojo”, og den manglende selvtillid i begge ender af banen trækker statistikkerne i den forkerte retning.

Franks ønskede spillestil med fokus på boldbesiddelse og mange spillere foran boldholderen er noget af det sværeste at praktisere men omvendt både smukt at kigge på, samt effektivt når det lykkes.

Men uden selvtillid er missionen svær.

Tallene i denne blog viser i følge denne afsender, at tankerne er rigtige. Det er udførelsen, der halter.

Brøndby har ikke lagt et større brød op, end de kan bage.

Holdet er bare hverken færdigsammenbragt eller færdigbagt.

“Bager” Frank bør have mere tid.

Det første jeg tænkte, da Kampen var overstaaet var: ”Hvordan klarede du dig – og hvordan bliver kritkkken i Morgen?” Frygten for den strenge Presse meldte sig…

(Landsholdsspiller Poul Jensen i bogen “Tre fra Landsholdet”, 1933)

(alle tal fra superliga.dk, danskfodbold.com, superstats.dk og transfermarkt.co.uk)

 

 

Bonus

 

Superliga 2015/2016 – Trænernavn Klub Ansat den… Dage som træner i klub Antal kampe som træner i klubben (før 15/16) i dag
Colin Todd Randers FC 5/6/2012 1139* 144 04/08/15
Jonas Dal Hobro IK 1/2/2013 903 33 04/08/15
Niels Frederiksen EfB 01/07/13 753 132 04/08/15
Thomas Frank BIF 1/7/2013 753 66 04/08/15
Ståle Solbakken FCK 20/8/2013 704 239 04/08/15
Olafur Kristjansson FCN 1/7/2014 393 33 04/08/15
Morten Wieghorst AGF 01/07/14 393 165 04/08/15
Johnny Mølby Viborg ff 1/7/2015 33 99 04/08/15
Jakob Michelsen SønderjyskE 1/7/2015 33 0 04/08/15
Kent Nielsen OB 1/7/2015 33 319 04/08/15
Lars Søndergaard AaB 1/7/2015 33 140 04/08/15
Jess Thorup FCM 12/07/15 22 48 04/08/15

*Rettet den 4-8-2015

(9-3-2015) Skal Thomas Frank fyres?

Pen og mikrofon er parat og projektøren peger på Thomas Frank

Pen og mikrofon er parat og projektøren peger på Thomas Frank

Thomas Frank oplever sin tid i Brøndby som et eventyr.

For i en fabelfortælling er der altid tre udfordringer.

Den første udfordring blev overvundet i indledningen af sæsonen 2013/2014, hvor syv kampe uden sejr blev vendt med 2-1 triumfen over OB i runde 8.

”…og så har næsten hele det her efterår (2014) været en udfordring, fordi det har været meget op og ned (…) Nu venter jeg på tredje udfordring, før målet er nået (…) i foråret ser vi et Brøndby-hold, som er klar til at tage næste niveau. Vi har haft den anden udfordring, og vi skal sørge for at finde den stabilitet, som vi havde i de 26 kampe i sidste sæson…vi skal have en bedre bund i holdet…”” (Thomas Frank til Tipsbladet d. 2-1-2015)

Og her står vi så nu.

Den tredje og vigtigste udfordring i Brøndby-trænerens tid i klubben.

En dejlig dommedag er nær?

”Det er en dejlig dag i dag” lyder første slide angiveligt til alle Thomas Franks taktikmøder.

Men for få af Vestegnens profiler har indtil nu grebet dagen og tilsidesat taktik og kampens logik og afgjort en kamp med en individuel aktion som kun stjernespillere kan. Og skal. Kappeklædt med superkræfter. Grib dagen. Tag chancen.

Selvom fodbold er en holdsport, så er det nu engang en sandhed i spillet, at svigtende form hos profiler og lav chanceudnyttelse formindsker muligheden for sejr betragteligt.

Trods mange gode taktiske tanker og stor iver, som denne blog har behandlet før.

Sådan gik det for Brøndby i Københavns lokalopgør.

Daniel Amartey bankede ind.

Teemu Pukki og Ariel Nunez skød forbi.

Thomas Frank havde færre spillere at vælge mellem til Brøndby IF’s holdopstilling mod FC København grundet karantæne til fire nøglespillere. Mest bemærkelsesværdigt til startformationen mod FCK var derfor fravalget af Alexander Szymanowski, selvom kantspilleren dog alligevel fik en rolle i kampen, da Daniel Agger udgik med sit ildbefindende. Den tidligere så højtroste argentiners rolle siden 3-0 nederlaget til Hobro IK, hvor den målløse profil blev udskiftet efter 64 minutter, har været forsvindende lille i forhold til forventningerne. Groft sagt uden mål i støvlerne siden kontraktunderskrivelsen i januar 2014.

Et billede på Brøndbys resultatmæssige problemer.

Så nu står træner Frank som fyringstruet efter tre forårskampe og kun 1 point.

Investeringerne i truppen har været store fra bestyrelsesformand Jan Bech Andersens side, og målet er top 3, hvilket Brøndby lige nu er seks point fra.

Bech Andersen er en utålmodig herre, så hvor længe har Frank tilbage som træner i Brøndby?

Historisk perspektiv

Vi er i gang med at udvikle et hold og en klub, som skal tilbage til toppen af dansk fodbold. Efter en hård start med 7 kampe uden sejre, havde vi egentlig 26 kampe med et rigtigt flot pointsnit og fin udvikling i spillet…” (Thomas Frank til Tipsbladet d. 2-1-2015)

Lad os først sammenligne Thomas Franks resultater med tidligere Brøndby-træneres præstationer. Vilkårene har været forskellige fra sæson til sæson, men vi forsøger alligevel.

  • Point per kamp

Fodbold handler om at vinde, og her halter Frank en del efter, når han sættes op mod de mest succesfulde af klubbens seneste 10 trænere. Når vi kigger på pointsnittet per kamp, så placerer Thomas Frank sig kun akkurat foran Kent Nielsen, som blev fyret efter 38 kampe som chef – 14 opgør mindre, end hvor Thomas Frank står nu.

Brøndby vil i top 3. Men ligger nr. 5.

Ikke bestået (se tabel 1).

  • Mål per kamp

For at vinde skal du score mål. Fodbold handler om at score mål.

Og netop her har Franks filosofi ikke slået igennem som man kan se på tabel 2, hvor kun Brøndby i kaostiden under Auri Skabalius scorede færre mål per kamp end Franks udvalgte.

Ikke bestået. (se tabel 2)

  • Forsvarsdelen (mål imod)

Mål er ikke altid nok i fodbold, for en sejr kræver, at et hold også kan holde modstanderne fra at score, og her står Thomas Frank godt i billedet. Brøndby har forsvaret sig godt i de seneste to sæsoner.

Franks ønske og fokus på den tydelig struktur har båret frugt i denne del af spillet, for modsat de 5 kolleger, som tidligere er blevet fyret som cheftræner i Brøndby, så har Frank sat et fundament i klubben som virker. Sammenlignes sæsonerne som blev skæbnesvangre for fyrede Brøndby-Superligatrænere, så præsterer Thomas Franks hold som et tophold i den defensive del. (se tabel 3)

Også sat over for de seneste 10 Brøndby-trænere. (se tabel 4).

Bestået.

  • Sammenspillet – kontinuitet

Selvom fodbold ofte afgøres af solopræstationer eller evnen til at score på dødbolde (FC Midtjylland…), så kommer alt til udtryk på basis af evnen til at forsvare og angribe som et hold. I medgang og modgang. Disse mekanismer og relationer tager tid at bygge op, også selvom spillerne har store navne og et gloværdigt CV.

Netop her ligger Thomas Franks største udfordring. Store investeringer genererer store forventninger, men det er vigtigt at huske, at Brøndby i dag kun er en 20 måneder gammel konstruktion på resterne efter ”ground zero”, da konkurs, nedrykning og opløsning truede under 2012/2013-sæsonen.

Så selvom der er brugt mange penge på investeringer i truppen, så har denne stor udskiftning selv sagt ikke styrket kontinuiteten, som denne blog før har nævnt som et vigtigt succesparameter.

Brøndbys startformation mod FCK har været sammen i kortere tid end både FC København, som ellers også har skiftet meget ud i truppen, samt ikke mindst de kommende guldvindere fra FC Midtjylland. (se tabel 5)

  • Spillestil

”…Vi er blevet bedre til at dominere kampene, uden at vi nødvendigvis bombarderer ned mod ét mål, men vi er i kontrol og har dominans…” (Thomas Frank, januar 2015)

Thomas Franks filosofi siger, at sejr skal sikres gennem dominans på bolden og aggressivt spil.

Læg dertil lag om for eksempel varierende pres (lavt og højt), omstillings-spil samt evnen til at score på dødbolde. Brøndbys stil er dynamisk, som vi så det mod FC København, hvor presset blev sat lavt, hvilket gav omstillingsmuligheder efter veludført pres og genpres.

Set over sæsonen er Thomas Franks spillestil delvis veludført, ifølge tallene fra Prozone.

Bestået (se tabel 6)

Konklusion

Når følelserne tager over, har rationaliteten ingen chance.

Brøndby ligger derfor dårligere placeret, end hvad målsætningen prædiker, og det er fyringsgrund for mange topledere.

Jeg mener, det ville være tåbeligt at skille sig af med Thomas Frank.

Også selvom Danmarks måske dygtigste træner Kasper Hjulmand er ledig på markedet.

Statistikker er én side af sagen, men der er tre specielle grunde til, at Frank bør fortsætte som Brøndby-træner efter denne skribents mening.

1) Den defensive struktur er på plads (se tabel 3 og 4)

2) Præstationerne er gode – intensiteten er til stede. Hjertet er med. Logikken siger, at resultaterne bør komme. Top 3 er stadigt realistisk. (se også tabel 6)

3) Spillerne i toppen af hierarkiet støtter deres træner. Ifølge en kilde tæt på truppen. Kahlenberg, Agger og Elmander. Uden denne opbakning var missionen umulig for Frank.

Næste opgør for Brøndby er mod OB, og det kan være vendepunktet som vi så det i sidste sæson, hvor krisesnakken efter syv opgør uden fuld gevinst forsvandt efter hjemmesejren på 2-1. Det blev den første af 9 kampe uden nederlag til Thomas Franks tropper.

Fortsætter Brøndby med de nuværende præstationsniveau, så er chancerne for sejr mod ”de fynske tigre” store.

Men kan Brøndby stå for presset?

Det er tid til at gribe dagen.

”…Vi er ikke så langt fra, hvor vi gerne vil være, men vi har nok lidt under, hvad alle havde forventet – også jeg. Det er det som gør, at trykket bliver lidt stort udefra…”
(Thomas Frank i Tipsbladet d. 2-1-2015)

 

Tabel 1 – Brøndby IF’s seneste 10 trænere – point / kamp

Trænernavn Point/kamp
Michael Laudrup 1,96
Ebbe Skovdahl 1,90
Åge Hareide 1,81
Tom Køhlert 1,71
Morten Olsen 1,69
Thomas Frank 1,54
Kent Nielsen 1,53
Henrik Jensen 1,51
René Meulensteen 1,33
Auri Skabalius 1,15

 

 

Tabel 2 – Brøndby IF’s seneste 10 trænere – mål / kamp

Trænernavn Mål / kamp
Åge Hareide 2,07
Ebbe Skovdahl 1,98
Michael Laudrup 1,80
Kent Nielsen 1,66
Tom Køhlert 1,64
Henrik Jensen 1,53
Morten Olsen 1,44
René Meulensteen 1,33
Thomas Frank 1,33
Auri Skabalius 1,09

 

Tabel 3 – Sammenlignet med 5 fyrede Brøndby-trænere. Tal fra sæson, hvor fyring indtræffer

Navn mål imod / kamp
Thomas Frank 1,00
René Meulensteen 1,17
Morten Olsen 1,22
Auri Skarbalius 1,36
Henrik Jensen 1,46
Kent Nielsen 1,77

 

Tabel 4 – 10 seneste Brøndby-trænere. Mål imod/kamp

Trænernavn Mål imod / kamp
Michael Laudrup 0,92
Morten Olsen 1,07
Tom Køhlert 1,09
Thomas Frank 1,10
Åge Hareide 1,12
Ebbe Skovdahl 1,12
René Meulensteen 1,17
Henrik Jensen 1,21
Auri Skabalius 1,36
Kent Nielsen 1,50

 

Tabel 5 – Gennemsnitlig ansættelsestid (dage) i klubben for startformation i Alka Superligaens runde 20 (udvalgte hold)

klub Gennemsnitlig ansættelsestid for start 11 (runde 20) – målt i dage
FC Midtjylland 1054
FC København 548
Brøndby IF 483

 

Tabel 6 – Brøndbys placering i Superligaen. Tal fra Prozone

  • Antal mål: nr. 4
  • Afslutninger: Nr. 3,
  • afslutninger inden for rammen: Nr. 4
  • Flest pasninger/kamp: Nr. 3 (FC Nordsjælland og AaB har flere pasninger per kamp)
  • succesfulde pasningsparametre: nr. 3-4
  • 50/50 dueller; Nr. 1 (kun FCK er bedre i luftspillet)
  • hjørnespark per kamp: Nr. 2
  • flest frispark tildelt: Nr. 1.
  • Offside: Nr. 12

(12-1-2015) Brøndby IF – På vej mod toppen?

Med store tanker kommer høje forventninger.

Brøndbys ”Vision 2017” fortæller, at klubben skal være danske mestre senest om 3 sæsoner. Og minimum i top 3 i hver sæson.

Brøndby ligger pt. nummer fire. Som man sluttede i sidste sæson.

Altså under målsætningen.

De højprofilerede ny-indkøb har endnu ikke givet den håbede sportslige succes på den korte bane, og millioninvesteringer fra en engageret investor Jan Bech Andersen er først og fremmest en stor gave som har sat fart i klubben, men med den økonomiske indsprøjtning følger naturligvis også kravet om indflydelse samt målsætninger der opfyldes.

Besindighed og tålmodighed med langtidsprojekter er angiveligt ikke bestyrelsesformandens største dyd.

” …Jeg kan blive sindssygt hidsig og gå til folk med skarpe spørgsmål og holde dem ansvarlige for det, de er ansat til… Den der klappen-på-skuldrene-mentalitet, hvor vi siger til hinanden, »hvor er vi gode« – den har jeg det rigtig svært med. Hvis vi skal flytte os, er det vigtigt at udfordre hinanden…”
(Jan Bech Andersen i interview med Viasat-programmet ”Onside”, efteråret 2014)

Så linjen er lagt for den på senior-eliteniveau helt uerfarne Brøndby-cheftræner Thomas Frank.

Den 41-årige tidligere DBU-træner er nu halvanden år inde i genoprejsningen af Brøndby som seriøs topklub, og sæson to har vist forbedringer i forhold første år.

I efteråret 2014 spillede holdet sig til 1,6 point i snit (i 17 kampe), hvilket er 0,2 point/kamp bedre end samme halvåret 2013 (25 point i 18 kampe, målscore 23-22). http://www.superstats.dk/stilling/index?vis=efteraar&aar=2013%2F2014 .

For at blive dansk mester skal Frank lede sit hold til yderligere minimum 0,25 point/kamp (i sæsonerne med 3 point for en sejr, er Kent Nielsen og AaB’s snit på 1,88 i 2013/2014 det tredjemindste snit for en guldvinder).

Måler vi Brøndbys resultater i kalenderåret 2014, så opfylder Frank målsætningen med en tredjeplads kun 5 point efter FCM og 4 fra FCK. Som det næstmest scorende hold (45 mål). http://www.superstats.dk/stilling/helaars.

Så selvom skuffelserne over bundskrabere som for eksempel to nederlag til Hobro, så peger pilen for det generelle billede svagt opad.

Brøndbys styrker – Spillestil, erfaren akse og talentarbejde.

”…Vi er blevet bedre til at dominere kampene, uden at vi nødvendigvis bombarderer ned mod ét mål, men vi er i kontrol og har dominans. Omvendt er der også et bundniveau, som jeg slet ikke er tilfreds med, og det skal vi have ændret…”
(Tomas Frank i Tipsbladet, januar 2015)

Possession er et vigtigt element i Brøndbys spillestil, og de gul-blå ligger også øverst på boldbesiddelseparametret i Superligaen (56,3%), hvilket er en klar forbedring i forhold til sidste sæson (52,4%).

Offensivt ønsker Thomas Frank stor bevægelighed (uforudsigelighed), offensive backer og mange spillere i feltet, når bolden er på sidste tredjedel.

Med de højtstående backer, indløbende kanter, to angribere samt en fremadstormende Thomas Kahlenberg har Brøndby ofte 5+ spillere i eller omkring feltet ved indlæg. Systematisk.

I 44,5% af de gange Brøndby spiller en bold i feltet, har man kontrol på bolden ved modtagelsen. Det er Superligabedst.

Det er energirig fodbold som begejstrer på de synkroniserede dage, hvilket genpresset, som også er et af holdets varetegn, og som på de bedste dage er ligaens bedste, lægger yderligere til.

Luftduel-konger er Brøndby-holdet også, da statistikkerne fra Prozone viser, at holdet vinder flest dueller i ligaen. Det skyldes i høj grad Johan Elmander samt de centrale forsvarsspillere Agger, Semb Berge, Dumic og Albrechtsen.

Men Brøndbys klart største styrke i bedste opstilling er en ”på papiret” meget stærk central akse, hvilket alle topklubber hungrer efter. Lukas Hradecky, Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander i topform bør bære holdet til en top 2-placering. Men her er nøglespillerne ikke endnu.

Rundt omkring denne erfarne ryggrad på holdet, skal de unge levere varen.

Brøndby IF er i denne sæson Superligaholdet med den gennemsnitligt laveste alder i startopstillingen.

http://www.superstats.dk/spillere/alder-start …og I 2017 skal 50% af startopstillingen være fra egen talentsatsning, MasterClass.

En sympatisk indstilling til holdsammensætningen.

Med 13 U-landsholdsspillere, målt på de senest udtagede unge DBU-hold, har Brøndby den øjeblikkelige førertrøje i Danmark og med MasterClass-projektet, hvor klubben napper talenter på blandt andet Fyn (Næsby Boldklub), i Vestjylland (Holstebro Boldklub), Sønderjylland (Kolding B.) og Sverige (Landskrona BOIS) ser rekrutteringsmulighederne lovende ud for fremtiden, hvilket dog klubben ikke selv forventer at give mærkbart resultat på A-holdet før om fem år.

U19-holdet ligger da også pt. i bunden af ligaen, mens U17 akkurat sniger sig ind i top 5 (men derfor kan Svenn Crone, Daniel Stückler, Rezan Corlu eller andre jo sagtens alligevel blive superliga-spiller).

Brøndbys udviklingsområder: Dødbolde, defensiv balance og individuel formsvigt

Præstationerne har været svingende. Hvorfor det?

Forklaringerne er mange.

1) Tidsfaktor

Det kan tage tid at implementere en spillestil, hvilket har været tilfældet i Brøndby.

Modsat FC København, så har rivalen fra vestegnen en overvejende del af sin boldbesiddelse (59,4%) på egen banehalvdel (FCK: 51-49) og er faktisk procentvist MINDST på sidste tredjedel i forhold til samlet spil. Læg dertil at pasningssuccessen kun er tredjebedst i Superligaen (65,4%. AaB og FCN på 69%).

Nye spillere skal finde form og plads i spillestil. Flere af de nytilkomne som Elmander, Agger og Kahlenberg kom til klubben uden optimal kamptræning, og det koster ofte at spille folk i form.

2) Offensiv effektivitet

Trods den megen boldkontrol, har de gul-blå luftduelkonger ikke samtidig flest afslutninger, for her er Brøndby kun tredje flittigst (14,5) efter EfB (14,8) og FCM (15,5). Værre er det, at holdet samtidig har for få målforsøg som ender indenfor stolperne (Brøndby er nr. 5 med 4,9. FCM, FCN, OB, EfB har flere).

Desuden løber man også MINDST offside i Superligaen (29 kendelser i 17 kampe. FCN har næstfærrest med 36. RFC flest med 52), hvilket delvist skyldes mange lavtstående modstandere. Løbene på kanten af modstandernes bagkæde er der. Ser man Elbasan Rashanis mål mod OB, så har Brøndby det direkte spil i sig, men at have færrest offside-løb er for denne skribent ikke et sundhedstegn for et offensivt tænkende hold. Selv tiki-taka-mestrene fra FC Barcelona løber mere offside.

http://www.whoscored.com/Regions/206/Tournaments/4/Seasons/5435/Stages/11363/TeamStatistics/Spain-La-Liga-2014-2015

Det overrasker derfor ikke, at målene mangler. Med 21 scoringer overgås Brøndby af EFB (23), Hobro IK (24) og FC Midtjylland (34), og meget symbolsk har Brøndby ikke fået tilkendt et eneste straffespark.

3) Den mentale kamp – Formsvigt

Formsvage kanter har en indvirkning på ovenstående faktum. Driblestærke Alexander Szymanowski startede godt, men har siden fastansættelsen i Brøndby kun scoret 1 mål i 31 kampe. Rashani, Hjulsager og Hassani har haft lyspunkter men ofte enten været ustabile eller skadede. Pukki og Elmander er også forsøgt på kanten.

I Tipsbladet fortæller Thomas Frank om ”presset udefra”, og hvordan det har påvirket spillerne. Det er en vital opgave for træneren at få styr på spillernes spændingsniveau.

4) Spillervalg – Holdets balance

Med en offensiv spillestil, mange angrebslystne spillere og filosofien om at dominere modstanderne kommer udfordringen om at finde defensiv balance på holdet.

Hvor mange offensive typer, kan et hold bære på samme tid?

For fodbold handler også om defensive relationer, fysik og evnen til at have positiv dødboldsstatistik.

Tyskland vandt VM med en opstilling der ofte havde fire stoppere i bagerste kæde. Lige som Belgien også spillede uden moderne angrebsbacker.

Feyenoord, som denne skribent har fulgt via TV2’s transmissioner fra Europas mest målrige liga, den hollandske Eredivsie, fandt først formen i denne sæson, da træner Fred Rutten ofrede en wing for tovejsspilleren Jens Toornstra.

Southampton fandt søndag succes på Old Trafford med den centrale midtbanespiller Steve Davis som kantspiller. Et spørgsmål om balance.

Thomas Frank har forsøgt samme opskrift, da energispilleren Mikkel Thygesen har spillet som kantspiller. Uden held mod FCK, men med positivt resultat i sejrene over SønderjyskE og Silkeborg IF. Det virker dog som en nødløsning.

Da Brøndby under Frank spiller med små offensive backtyper som skaber stort pres på ydersiden med evige overlap-løb, er spørgsmålet om balance på Brøndby-holdet et centralt tema.

Det giver nemlig udfordringer, når egne angreb brydes.

Af de 17 mål, Hradecky har ladet gå ind, er for mange (5) kommet på omstillinger.

5) Dødbolde

Et andet udviklingsområde er evnen til at være afgørende på dødbolde.

Her scorer Brøndby ikke nok.

På 85 hjørnespark i efteråret (5,0/kamp=fjerde mest i superliga. FCM med 5,8 og SønderjyskE har mindst med 3,6) har Thomas Franks tropper scoret tre mål (Semb Berge mod FCN, Kahlenberg mod FCV og Hassani mod SIF). Det er gennemsnitligt, da tommelfingerreglen siger et mål per 30 hjørnespark. Men tre dødboldsmål er samtidig næstfærrest af Superligaklubberne.

Så gennemsnit er ikke godt nok for en ”wanna be” topklub, så afstanden op til de bedste dødboldspecialister i Superligaen skal formindskes (FCM 13 mål, Hobro IK 9, FCK og SønderjyskE 6, EfB 5, Silkeborg 4, AaB 3, FCV 3 og FCN 2).

Sammenligningen med tidligere mestre

Nogle gange lykkes projekter nærmest fra første taktikmøde.

Roy Hodgson brugte kun et år på at bringe guldet til FCK. Det samme skete med John ”Faxe” Jensens Herfølge Boldklub året før.

Men sådan lyder historien ikke for langt de fleste mesterhold.

AaB rykkede nær ned og først efter 3 sæsoner med Kent Nielsen som taktikfører og løbende trup-justeringer spillede AaB sig til guld.

FC Nordsjælland var to år inden DM-guldet også tæt på nedrykning med Morten Wieghorst som chef (og Kasper Hjulmand i assistent-rolle), men spillefilosofien blev bevaret selv i modgangstiderne, hvilket altså gav bonus i 2011/2012.

FC København vandt i 2006, da Hans Backes arbejde blev bragt i mål af Ståle Solbakken. Det solide fundament blev ført videre indtil 2008, hvor Erik Hamrén efter 5 års opbygning i det nordjyske fandt guldformlen.

I Brøndby ankom Michael Laudrup i 2002, men det var første tredje sæson som var lykkens gang for det danske fodboldikon.

Er Thomas Frank også Brøndbytræner i 2017?

Agger ve og vel – Tacklinger, spilfordeling og kropsbelastning

Et indkøb skiller sig markant ud.

Daniel Agger. Landsholdsanføreren.

Men er Agger også den bedste forsvarsspiller i Superligaen?

I alliance med Prozone og Amisco, kan vi på TV2 Sporten ”afsløre”, at Agger ikke er øverst på en eneste af de MÅLBARE parametre fra efterårets Superligakampe.

Mathias ”Zanka” Jørgensen (FCK) er mere præcis med sine fremadrettede afleveringer og har færre boldtab.

Kenneth Emil Pedersen (AaB) har flere vellykkede afleveringer ind på sidste tredjedel.

Ivan Runje (FCN) vinder flere luftdueller.

Jim Larsen (FCM) scorer flere mål.

Faktum er dog, at Brøndby præsterer resultatmæssigt bedst med Agger på banen. Flere mål scoret, færre mål imod og et højere pointsnit.

Sammenligner vi Daniel Agger med Brøndby-kollegerne på samme position (som central forsvarsspiller), så leverer den 30-årige landsholdsanfører både kvantitet og kvalitet.

  • Mest på bolden – bedst på bolden
  • Flest pasninger + flest succesfulde fremadrettede pasninger (men IKKE i %)
  • Duelstærk: Går i markant flest dueller og vinder derfor også flere (tacklinger og 50/50-kontraster). Dog ikke procentvis.
  • Flest luftdueller og flest vunde luftdueller.

Tilkomsten af Daniel Agger har forbedret Brøndby IF på banen.

Især på de ikke-målbare parametre som ledelse og det forsvarsorganisatoriske. I omklædningsrummet og på træningsbanen. Agger går forrest og tager ansvar, hvilket har en beroligende effekt på holdet, men med ankomsten af Agger er presset øget på alle, hvilket træner Frank indrømmer i Tipsbladet har været en udfordring som har betydet udfald i for mange kampe (hvor Agger ikke var på banen).

Profilen har fået en god start på livet i Brøndby, men jeg forventer mere i foråret.

Men kan kroppen holde til belastningen?

Forsvarsspilleren har allerede misset tre og en halv kamp af 11 mulige.

Ifølge Per Rud skal den 30-årige Agger slutte karrieren i Brøndby, men han fik kun en 2-årig kontrakt.

Hmmmm…?!

Pukki v Makienok – hvad har ændret sig?

Da målscorende Simon Makienok skiftede stegt flæsk med persillesovs ud med pasta alla siciliana (Palermo), fandt sportschef Per Rud to afløsere i skotske Celtic.

Og sammenligner vi via Prozone Teemu Pukki, Aron Holmbert Fridjonsson og Simon Makienoks præstationer i Brøndby-trøjen er de statistiske forskelle markant.

”Robert Lewandowski” nævnte Thomas Frank i ”Zaks zone” i efteråret som sin yndlingsangriber. Blandt andet på grund af polakkens bevægelighed.

Med erhvervelsen af finske Pukki er Frank kommet nærmere målet, da Prozone-tallene viser, at Celtic-spilleren yder mere i spillet end opspilsstationen og målscoreren Makienok.

Pukki har bolden mere. Tager markant flere højintense løb. Er mere pasningssikker (især til sidste tredjedel). Har færre boldtab. Laver flere driblinger. Har flere indlæg. Går i flere dueller langs jorden (men IKKE i luften…).

Også defensivt giver bevægelige Pukki holdet mere.

Især Brøndbys genpres har fået ekstra pondus med finske fødder på toppen.

Men så er der ”detaljen” med målscoringen.

Pukki har ”kun” 3,65 skud/kamp mod Makienoks 4,68 afslutninger, og Pukki skal fortsætte den fine stime for at matche Makienoks statistik med stort set et superligamål i hver anden kamp.

I Brøndby anno 2015 er ansvaret for målscoringen bredt ud på flere spillere.

Data fra Prozone er divideret med antal spillet minutter i Superligaen og multipliceret med 90 = for at kunne sammenligne Pukki Fridjonsson(har endnu ikke spillet en fuld kamp for BIF) Makienok
Antal højintense løb (i meter)/pr. 90 minutter 54 15 33
Antal sprints / 90 minutter 22 6 10
Løbet sprint (i meter) / 90 minutter 476 195 269
Højintens løbet distance i meter/ 90 minutter 926 557 519
Projekteret distance (i kilometer) / 90 min 11,2 11,6 10,6

Konklusion

Med en trup som spiller for spillere er stærkere end de seneste mestre fra AAB, så er det klart, at den nuværende 4. Plads ikke er prangende.

Målt på resultaterne, har Thomas Frank gjort det fornuftigt som træner for Brøndby IF. Vi må ikke glemme, at han som træner skal balancere mellem et fokus på kulturen (det langsigtede) og det sportslige (kortsigtede) i en klub som for kun 18 måneder siden var tæt på både nedrykning og konkurs.

Det tager tid at spille et hold sammen og med 8 nye markante profiler (+ ungdomsspillere) som er hentet ind i de sidste to transfervinduer alene, så har Thomas Frank haft travlt med at prædike sammenhæng til træning.

Fremtiden ser lovende ud, men får Thomas Frank tillid fra bestyrelsen til at fortsætte arbejdet?

Det må tiden vise.

 

(3-11-2014) Indtryk fra Superligarunde 13

Umiddelbare indtryk fra 13. runde i Superligaen.

Ulven kommer

Ulven kommer

FC Midtjylland-FC Nordsjælland 2-0 (0-0)

FC Midtjylland fortsætter marchen mod guldet, men der kommer flere forhindringer og nervetests undervejs. Igen gør dødbolde forskellen for “Ulvene” (åbningsmålet), som dog også lukrerer på heldet fra egen stolpe samt den korrekte udvisning af Mario Ticinovic. Pione Sisto ligner (i det mindste) en sikker U21-landsholdsspiller (når først det danske pas er printet).

FC Nordsjælland taber sin tredje kamp på stribe, men ligner stadigt et top 6 hold. Meget afhænger af de forreste spillere, da bagkæden og resten af de forsvarende spillere ikke ligner en sikker enhed (det eneste superligahold uden “clean sheet” på hjemmebanen). Men Uffe Bech og Joshua John kommer til at skaffe point til Farum-holdet.

Gennemsnitsalder for startformation: 26 år (30 dage) – 25 år (282 dage)
Boldbesiddelse: 61%-39%
Afslutninger i kampen: 15-8 (5-3 indenfor målrammen)

FC Vestsjælland-Esbjerg fb 1-4 (0-2)

FC Vestsjælland spillede fint med og havde muligheder for mål, men da først 0-1 og 0-2 var faldet, så lignede hjemmeholdet ikke den sammenhængende enhed, vi har set i de gode stunder. Bekymrende for cheftræner Michael Hansen. Holdet lukker for mange mål ind.

Esbjerg fB har ligget malplaceret i bunden af ligaen. Her til har kvaliteten af spillerne og spillet været for godt. Nu kom Niels frederiksens tropper væk fra nedrykningspladsen med en overbevisende indsats. Især efter føringen. En lige kamp finder ofte vej til en vinder med en dødboldsscoring. Også i Slagelse.

Gennemsnitsalder i startopstilling: 29 år (123 dage) – 26 år (68 dage)
Boldbesiddelse: 43%-57%
Skud: 9-17 (3-6)

OB-Hobro IK 3-1 (1-1)

Igen truer OB på Hobros banehalvdel

Igen truer OB på Hobros banehalvdel

OB var under pres inden kampen fra fans og medier og skal have meget ros for at komme ud med stor energi og skabe åbne chancer i en svær tid. Og reaktionen på Mads Toppels bizarre selvmål skaber respekt. Især Emil Larsen fortjener klapsalver. De første 20 minutter var ren dominans, og det var bemærkelsesværdigt, at fynboerne holdt Hobro fra en eneste åben chance i hele kampen. Ove Pedersens værk. Backerne er sjældent set så disciplineret. Espen Ruud var offensiv til højre, da Rasmus Falk gav plads ved at rykke centralt i opspillet. Ari Skulason var derimod sjælden gæst på sidste tredjedel (og ligner en mand ramt på selvtilliden), da Emil Larsen havde fået frie tøjler fra sin venstrekant og ofte løb i mellemrummet fremfor at holde bredde. Det gav højdepunkter men også perioder med formålsløst boldomgang og flaskehalsfodbold mod centrum og højre. “Du betyder alt for os”, sang en lille gruppe fans på Fyens Stiftstidende-tribunen. Blandt 8000 tilskuere. Krisen kradser også på stemningstribunen.

Hobro sympatisørerne på tribunen hylder "fællesskabet"

Hobro sympatisørerne på tribunen hylder “fællesskabet”

Hobro IK derimod skuffede, hvilket hjemmeholdet var medvirkende til. Udvisning, selvmål og straffespark imod sig. En øv-dag. Taktikken var logisk. Lad OB have bolden og vent på dumheder. Dermed mister holdet dog kontrol over kampens forløb og Hobro burde have været bagud med mindst to mål, inden jyderne fik succes med plan A. Dødbolde. Det første hjørnespark. Men energien var der ikke på banen, og sensationsholdet har nu ikke vundet de seneste 7 superligakampe. Hobro er i mellemtiden blevet tv-stjerner på DR (i øvrigt glimrende tv). Sammenhæng? Nu gælder det for Jonas Dals tropper om at komme helskindet ind i julepausen. Holdet har før svigtet i foråret, så det må bekymre den dygtige træner.

Gennemsnitsalder: 27 år (89 dage) – 27 år (121 dage)
Boldbesiddelse: 68%-32%
Afslutninger: 21-4 (8-0)

FC København-SønderjyskE 1-1 (1-0)

FC København fik igen scoret i første halvleg, hvilket ellers har været en sjældenhed. Desuden er Ståles hold også begyndt at producere flere chancer end tidligere, hvilket er ekstra positivt for vicemestrene. Men trods dominansen, så er det ikke en del af planen at give så mange chancer væk. 11 afslutninger til SønderjyskE er mere end, hvad holdet i gennemsnit tillader. Deraf flere “direktører”. Ståles defensive koncept passer egentlig bedst til et hold uden individualister. Udligningen burde dog have været underkendt for offside.

SønderjyskE fik, hvad de kom efter. En kamp med muligheder for kontrastød. Marginalerne var med Lars Søndergaards mandskab, men det er et hold med et tydeligt koncept og en klar identitet, hvilket giver plus på overskudskontoen på banen. Ubesejret i 8 kampe i træk (deraf 7 uafgjorte). Det bliver sikkert overlevelse hele vejen, men kun uheldige skader og karantæner kan sende sønderjyderne i 1. division.

Gennemsnitsalder:  26 år (331 dage)-28 år (100 dage)
Boldbesiddelse: 67%-33%
Afslutninger: 14-11 (6-6)

Brøndby IF-Randers FC 1-0 (0-0)

Brøndby IF fortsætter den offensive stil med højtstående backs og gennembrudshidsige spillere. Det er energirigt og spillet med begejstring. Men mod Randers havde Thomas Franks det svært mod Colin Todds 4-4-2. Kun 10 afslutninger tillod Randers’ tophold. Brøndby tog initiativet i kampen og blev belønnet for det til sidst i kampen. Klikker det først for denne gruppe spillere, bør det ende med medaljer. Agger og kompagni har scoret 16 af 19 mål i anden halvleg.

Randers FC imponerer igen med holdets forsvarsmæssige struktur. Men også spillet fremadrettet har pæne mønstre. Intet andet superligahold tillader modstanderne så få afslutninger som Randers, men ofte ender boldmuren nede ved eget straffesparksfelt, hvilket ikke er ønskeligt for noget hold. Fremme har Randers fire dygtige angribere, hvilket er misundelsesværdigt for mindst halvdelen af superligakollegerne. Top 5 er realistisk.

Gennemsnitsalder: 25 år (268 dage)- 26 år (336 dage)
Boldbesiddelse: 64%-36%
Afslutninger: 10-12 (3-3)

 

KONKLUSION

Yngste hold: Brøndby IF (25 år, 268 dage) – Men Brøndbys ældste opstilling i sæsonen.
Ældste hold: FC Vestsjælland (29 år, 123 dage)
Mest afsluttende: OB (21)
Mindst afsluttende: Hobro IK (4)
Mest boldbesiddelse: OB 68%
Mindst boldbesiddelse: Hobro IK 32%
Holdet med mest boldbesiddelse vandt 4 af 5 kampe.

 

Statistikker fra.

www.danskfodbold.com

www.superliga.dk

www.superstats.dk