Tag Archives: Champions League

(23-2-2016) Champions Leagues mindst løbende spillere er…

Posted on by

“We enjoy our work when we play well and we run and run and run. In order to enjoy our best play, we need to run a lot”. (1)

FC Bayern München-træner Josep Guardiols ord lyder fuldstændig som Viggo Jensens, min tidligere træner i OB

Fodbold er et løbespil.

Men heldigvis for mange spillere på visse positioner er fodbold også et holdspil, for selvom luksusspillerne bliver færre og færre, så findes de stadigvæk.

Specialisterne var der ellers mange af i gamle dage. Backer, innerwinger og winger.

Banen var delt i to. Forsvar og angreb. 5 spiller i hver sektion.

Men i 1970’erne var det endegyldigt slut. Nu skulle alle spillere kunne det hele.

Både forsvare og angribe. Totalfodbolden fødtes som en af tidens taktiske retninger.

Wingen blev til en midtbanekant. 4-2-4 blev til 4-4-2. 4-3-3 blev til 4-5-1.

Systemfodbolden krævede universelle spillere, for nu skulle der forsvares med omtanke.

Trods denne assimilerende udvikling, kan vi i 2016 stadigvæk finde spillere der ikke just jagter modstanderne i hverken pres eller genpres. Ofte angribere, men også centrale forsvarsspillere.

Kig bare på tallene fra Champions League, hvor der er trænere, der stadigvæk finder plads til de “kampafgørende” spillere, der ikke yder i kvantitet.

De mindst løbende spillere i denne sæsons Champions League er:

Champions League 2015/2016 Kampe Minutter Meter løbet Klub Meter/minut
Markus Rosenberg 5 450 36031 Malmö ff 80,07
Naldo 6 540 44140 Wolfsburg 81,74
Eduardo 3 142 11626 Shakhtar Donetsk 81,87
Lionel Messi 3 270 23223 Barcelona 86,01
Anthony Martial 6 516 47970 Man. United 92,97
Olexandr Gladkiy 5 367 34350 Shakhtar Donetsk 93,60
Seydou Doumbia 6 420 40091 CSKA Moskva 95,45
Alexis Sánchez 5 442 42471 Arsenal 96,09
Kurt Zouma 6 468 45056 Chelsea 96,27
Zlatan Ibrahimović 7 610 58737 PSG 96,29
Kyriakos Papadopoulos 5 361 34834 Leverkusen 96,49
David Luiz 5 450 43576 PSG 96,84
Wilfried Bony 4 277 26843 Man. City 96,91
Alex Teixeira 6 540 52499 Shakhtar Donetsk 97,22
Theo Walcott 4 261 25414 Arsenal 97,37
Ideye Brown 6 495 48402 Olympiacos 97,78
Luisão 4 360 35420 Benfica 98,39
Darijo Srna 5 450 44480 Shakhtar Donetsk 98,84
Chris Smalling 6 540 54599 Man. United 101,11
Cristiano Ronaldo 7 629 64085 Real Madrid 101,88

–

Til sammenligning er her listen over de mest løbende aktører i Champions League 2015/2016 inden aftnens opgør, og som det ses, kan man sagtens finde offensive og kreativt tænkende spillere, der har stor løbekapacitet.

Hvert hold har sin identitet, og træneren finder balance mellem angreb og forsvar på forskellig måde igennem valget af systemet til de spilletyper, der er til rådighed.

Spillestilen har også stor indflydelse på størrelsen af løbedistancen. Hviler holdet med bolden eller bruger man gerne mere tid på at skærme modstanderne?

Højt pres eller lavt pres? Mand-mand-spil eller 100% zone?

Der er langt fra FC Barcelona til Atletico Madrid, og fra Manchester United til Manchester City.

Kevin De Bruyne 6 371 47556 Man. City 128,18
Sergi Roberto 5 280 36244 FC Barcelona 129,44
Miralem Pjanić 6 525 68085 AS Roma 129,69
Adrien Rabiot 4 262 34025 PSG 129,87
Mikhail Gordeichuk 6 510 66834 BATE Borisov 131,05
Juan Mata 5 328 43372 Man. United 132,23
Saúl Ñíguez 6 375 49615 Atlético M. 132,31
Vitolo 5 450 59575 Sevilla 132,39
Lars Stindl 6 517 69731 B. Mönchengladbach 134,88

 

(1) “Pep Confidential” (s.264) – af Marti Perarnau (2013)

Data: www.uefa.com

 

 

(4-11-2015) Fodboldens glokale forankring

Posted on by

Udenlandsk ekspertise er nødvendig i mange sammenhænge.

Også i fodbold.

Men alt har en øvre grænse, hvis ikke selve udgangspunktet bliver udvisket og et ny DNA tager form.

Hvor fransk er Paris Saint Germain?

Siden Bosman-dommen i 1995 er spillerhandlen på tværs af grænserne eksploderet, hvilket i 2015 betyder, at de fleste (rige) klubhold ikke er så “nationale” mere.

Er det godt eller skidt?

Kan/skal man bekæmpe udviklingen, hvor også fodboldens “nationalstat” er under pres, og globaliseringen vinder frem grundet især internet, effektive transportmidler og dyrkelsen af de fælles interesser og rettigheder (EU)?

Afstanden og forskellen mellem “os” og “dem” er formindsket betydeligt.

Der er før i fodboldens verden talt om både en “Europæisk Superliga” og en “Skandinavisk liga” på bekostning af nationale turneringer, og tolker man tallene fra Champions League, så ligger denne fremtid ikke så fjern endda.

Kun tre af 16 hold fra tirsdagens Champions League-runde havde flere nationale spillere end “fremmede” i startopstillingen. En tendens denne blog har beskrevet før.

De mest ekstreme eksempler er Arsenal (kun tre englændere på bænken), Roma (De Rossi og Florenzi på banen, De Sanctis på bænken) og Olympiacos (én græker i start-11, to på bænken) samt Chelsea, Manchester City, Borussia Mönchengladbach samt Paris Saint Germain som kun har FIRE nationale spillere blandt de 18 udvalgte.

Som et cirkus.

Lister: Hvor mange nationale spillere har et Champions League-hold?

Onsdagskampe (171 af 288 = 59,3% er nationale spillere)

  • Maccabi Tel Aviv – 9 i startformation (+5 på bænken)
  • Bate Borisov – 9 (+4)
  • Lyon – 8 (+6)
  • Dynamo Kiev – 7 (+4)
  • Valencia – 7 (+1)
  • Gent – 5 (+2)
  • Zenit St. Petersburg – 4 (+7)
  • Dinamo Zagreb – 4 (+4)
  • FC Bayern – 4 (+3)
  • FC Barcelona – 3 (+6)
  • Leverkusen – 3 (+3)
  • Porto – 3 (+2)
  • Roma – 2 (+1)
  • Olympiacos – 2 (+1)
  • Chelsea – 1 (+3)
  • Arsenal – 0 (+3)

Tirsdagskampe (122 af 288 = 42,4% er nationale spillere)

  • PSV – 8 i start-11 (+5 på bænken)
  • Galatasaray – 6 (+7)
  • Malmø ff – 6 (+2)
  • Astana – 5 (+6)
  • CSKA – 5 (+5)
  • Shakhtar Donetsk – 5 (+3)
  • Sevilla – 5 (+3)
  • Atletico Madrid – 5 (+2)
  • Juventus – 5 (+2)
  • Man United – 5 (+1)
  • Wolfsburg – 4 (+3)
  • Benfica – 4 (+2)
  • Real Madrid – 3 (+3)
  • Man City – 2 (+2)
  • M’Gladbach – 2 (+2)
  • PSG – 1 (+3)

Konklusion

Udviklingen kan ikke bremses og grænserne skal ikke lukkes. Men klubejere kan med fordel tænke på, om man ikke taber den lokale opbakning på sigt, hvis fansene – der som de eneste repræsenterer klubbens fortid, nutid og fremtid – ikke kan spejle dem selv i favoritholdets spillere?

Fodbold tager del i underholdningsbranchen og tv’et betaler gildet, men hvis festen skal fortsætte, skal der også tænkes på identitet og lokal kultur.

Uden fans er fodbolden ikke værd en “penny”, som Bayern-fans rigtigt proklamerede for nylig på Emirates Stadium.

Fans fascineres af dygtige lejesoldater og cirkusartister, men identifikationsgraden nærmer sig nul jo mere den udenlandske gruppe vokser. Påstår denne afsender.

Denne udvikling er i hvert fald ødelæggende for min fascination af fodbolden. Der burde være et (selvskabt) loft for importen af udenlandsk arbejdskraft.

For klubbens egen skyld.

Fodbold er “big business” (dog ikke sammenlignet med LEGO, Novo etc.).

Men fodbold er også følelser, historie og identifikation. Det er “os” mod “dem”.

Så hvem er I så?

Hvem vil I være?

Et cirkus?

Øv.

Liste: De mest “nationale” Champions League-hold:

    • Maccabi Tel Aviv – 9 i startformation (+5 på bænken)
    • Bate Borisov – 9 (+4)
    • Lyon – 8 (+6) = 14 af 18 spillere er franske
    • PSV – 8 (+5)
    • Dynamo Kiev – 7 (+4)
    • Valencia – 7 (+1)
    • Galatasaray – 6 (+7) = 13 af 18 spillere er tyrkiske
    • Malmø ff – 6 (+2)

Bonus: 14-4 til Sverige

Før Sveriges-kampene kan vi konstatere, at svenskerne har flere spillere med nylig Champions League-erfaring at tage af:

Sverige

  1. Johan Wiland
  2. Rasmus Bengtsson
  3. Anton Tinnerholm
  4. Pa Konate
  5. Oscar Lewicki – udskiftet (skadet)
  6. Markus Rosenberg
  7. Erdal Rakip – bænk
  8. Fredrik Andersson – bænk
  9. Zlatan (PSG)
  10. Pontus Wernbloom (CSKA)
  11. Oscar Wendt (B. M’Gladbach)
  12. Branimir Hrgota (bænk B. M’Gladbach)
  13. Erik Johansson (Gent – bænk)

DK

  1. Bendtner (bænk)
  2. Andreas Christensen
  3. Michael Krohn Dehli (bænk)
  4. Lasse Nielsen

Norge

  1. Håvard Nordtveit (Gladbach)
  2. Jo Inge Berget – (udskiftet)
  3. Magnus W. Eikrem (bænk for Malmø ff – indskiftet)
  4. Andreas Vindheim (bænk for Malmø ff)
  5. Omar Elabdellaoui (Olympiacos)

(18-9-2015) Lokal forankring hos Champions League-hold er lille

Posted on by

Champions League spilles stort set uden lokal forankring. Kun fem af de 32 Champions League-hold har flere nationale spillere end udlændinge i startopstillingen.

En ærgerlig tendens.

Men ikke nyt. Italien vandt VM allerede i 1930 med flere “Oriundi” på holdet. Nationaliserede argentinere.

Så al magt til Olympique Lyonnais ønskes fra denne blogafsender, som finder PSG ufransk og Olympiakos ugræsk. Åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed skal ikke bekæmpes, men det handler om den lokale forankring. Tilknytningen til lokalbefolkningen.

Det handler om identitet og det lange perspektiv.

Den er skudt til hjørnespark.

Konklusion

  • Kun 5 af 32 hold har flere nationale spillere end udlændinge i startopstillingen. Af dem vandt kun PSV deres kamp. Lyon fik uafgjort.
  • 10 af 32 hold havde 5 nationale spillere i startformation. Af dem vandt 3
  • 5 af 32 hold havde 4 nationale spillere i startformation. Af dem vandt 3
  • 5 hold med 3 nationale spillere. Af dem vandt 3
  • 5 hold med to nationale spillere. Af dem vandt 2
  • 2 hold med kun 1. PSG vandt.
  • 50% af hold havde nationale trænere
  • 8 hold havde 9 spillere i truppen fra egen nation. Det hyppigst forekommende

Listen over flest hjemlige spillere på Champions League-holdene

  1. (9) Ol. Lyon (9 franskmænd)
  2. (8) Bate Borisov (8 hviderussere), Maccabi Tel Aviv (8 israelere)
  3. (7) PSV (7 hollændere)
  4. (6) Galatasaray (6 tyrkere)
  5. (5) (10 hold) FC Barcelona (5), Gent (5 belgiere), Bayer Leverkusen (5 tyskere), Malmø ff (5 svenskere), Shakhtar Donetsk (5 ukrainere), CSKA Moskva (5 russere), Lokomotiv Astana FC (5 kazakher), Dynamo Kiev (5), Valencia (5), Wolfsburg (5 tyskere)
  6. (4) (5 hold) FC Bayern München (4 tyskere), Juventus (4 italienere), Sevilla (4) , M’Gladbach (4 tyskere), Zenit (4 russere)
  7. (3) (5 hold) FC Porto (3 portugisere), Real Madrid (3 spaniere), Man United (3 englændere), Atletico Madrid (3 spaniere), Dinamo Zagreb (3 kroatere)
  8. (2) (5 hold) Arsenal (2 englændere), Benfica (2 portugisere), Man City (2 englændere), AS Roma (2 italienere), Chelsea FC (2 englændere)
  9. (1) Olympiakos (1 græker), PSG (1 franskmand)

Nationale spillere på bane (11) og bænk (7):

  1. (15) Olympique Lyon
  2. (13) Bate Borisov, Maccabi Tel Aviv
  3. (12) PSV
  4. (11) Galatasaray, Astana
  5. (10) Zenit St. Petersburg
  6. (9) Malmø ff , Shakhtar Donetsk, Wolfsburg, CSKA Moskva, FC Barcelona, Dynamo Kiev, Valencia, Gent (8 hold)
  7. (8) Atletico Madrid, M’Gladbach, Bayer Leverkusen, FC Bayern München (4 hold)
  8. (7) Sevilla FC, Zagreb
  9. (6) Real Madrid, Juventus
  10. (5) Man United, Benfica
  11. (4) AS Roma, Arsenal, Olympiakos, Chelsea FC (4 hold)
  12. (3) PSG, Porto
  13. (2) Man City

Hold med national træner:

  • Ja: 16 hold
  • Nej: 16 hold

Hold for hold:

PSG (1 franskmand)

16 K. Trapp

23 G. van der Wiel – 2 Thiago Silva – 32 David Luiz – 17 Maxwell

14 B. Matuidi – 8 Thiago Motta – 6 M. Verratti

11 Á. di María – 10 Z. Ibrahimovic – 9 E. Cavani

bænk: 2 (franskmænd)

Træner: L. Blanc

 

Malmø ff (5-3-2) – 5 svenskere

1 J. Wiland

25 F. Carvalho – 17 R. Bengtsson – 21 K. Árnason

3 A. Tinnerholm – 8 E. Adu – 6 O. Lewicki – 13 Y. Yotún

23 J. Berget

9 M. Rosenberg – 28 N. Đurđić

Note

  • Bænk: 4 svenskere – Fredrik Andersson, Andreas Vindheim, Erdal Rakip, Guillermo Molins, Tobias Sana, Magnus Wolff Eikrem, Vladimir Rodic
  • Till den andra halvleken gjorde MFF ett offensivt byte och satte in Vladimir Rodic istället för Carvalho. Det betydde att Malmö lämnade 5-3-2 och formerade sig i ett mer klassiskt 4-4-2.
  • – Vi spelar 5-3-2 i första men får en något orutinerad vänstersida. Paris spelade bra fotboll och gjorde det svårt för oss hela första halvlek. Att vi spelar 4-4-2 mot dem i andra signalerar att vi vill framåt. Vi snackade om att bli modigare och att våga spela och det är något vi ska jobba vidare på. Jag tycker att vi blir bättre i andra halvlek. Idag är det bara att lyfta på hatten för Paris som spelar mycket bra fotboll. Det är långt upp till dem, säger Åge Hareide.

 

Real Madrid (3 spaniere)

1 K. Navas

15 Daniel Carvajal – 2 R. Varane- 4 Sergio Ramos – 12 Marcelo

19 L. Modrić – 8 T. Kroos

11 G. Bale – 22 Isco – 7 Cristiano Ronaldo

9 K. Benzema

Bænk: 3 spaniere

Træner: Benitez

 

Shakhtar Donetsk (5 ukrainere)

30 A. Pyatov

33 D. Srna – 5 O. Kucher- 44 Y. Rakitskiy – 66 Márcio Azevedo

6 T. Stepanenko – 8 Fred

11 Marlos – 29 Alex Teixeira – 28 Taison

21 O. Gladkiy

Bænk: 4 ukrainere

Træner: Lucescu (Rumænien)

 

Wolfsburg (5 tyskere)

1 D. Benaglio

15 C. Träsch – 25 Naldo – 18 Dante – 34 R. Rodriguez

7 D. Caligiuri – 22 Luiz Gustavo – 10 J. Draxler – 17 A. Schürrle

11 M. Kruse

12 B. Dost (’46 Bendtner)

Bænk: 4 tyskere

Træner: Tyskland

 

CSKA Moskva (5 russere)

35 I. Akinfeev

2 Mário Fernandes – 24 V. Berezutski – 4 S. Ignashevich – 42 G. Schennikov

7 Z. Tošić – 3 P. Wernbloom – 66 B. Natcho – 10 A. Dzagoev

25 R. Eremenko – 18 A. Musa

Bænk: 4 russere

Træner: Rusland

Man United (3 englændere)

1 De Gea

36 M. Darmian – 12 C. Smalling – 17 D. Blind – 23 L. Shaw

31 B. Schweinsteiger – 21 Ander Herrera

18 A. Young – 8 Mata – 7 M. Depay

9 A. Martial

Bænk: 2 englændere

Træner: Holland

 

PSV (7 hollændere)

1 J. Zoet

4 S. Arias – 3 H. Moreno – 5 J. Bruma – 20 J. Brenet

18 A. Guardado – 29 J. Hendrix – 6 D. Pröpper

11 L. Narsingh – 9 L. de Jong – 16 M. Lestienne

 

Bænk: 5 hollændere

Træner: Holland

 

Galatasaray (6 tyrkere)

1 F. Muslera

55 S. Sarıoğlu – 64 J. Denayer – 26 S. Kaya – 23 L. Carole

22 H. Balta

8 S. İnan – 52 E. Çolak

11 L. Podolski – 17 B. Yılmaz – 10 W. Sneijder

Bænk: 5 tyrkere

Træner: Tyrker

 

Atletico Madrid (3 spaniere)

13 J. Oblak

20 Juanfran – 2 D. Godín – 24 J. Giménez – 4 Guilherme Siqueira

7 A. Griezmann – 5 Tiago – 17 Saúl – 6 Koke

11 J. Martínez – 23 L. Vietto (1993, Villarreal, Argentina)

Bænk: 5 spaniere

Træner: Argentina

 

Benfica (2 portugisere)

12 Júlio César

50 Nelsinho – 4 Luisão – 33 Jardel – 19 Eliseu

20 Goncalo Guedes – 7 A. Samaris – 10 N. Gaitán

30 Talisca

17 Jonas – 11 K. Mitroglou

Bænk: 3 portugisere

Træner: Portugal

 

Lokomotiv Astana FC (5 kazakher)

1 N. Erić

33 B. Ilič – 44 E. Postnikov – 5 M. Aničić – 77 D. Shomko   21′

88 R. Cañas

22 B. Dzholchiev – 8 G. Zhukov – 6 N. Maksimović – 10 F. Kéthévoama

89 J. Kabananga

Bænk: 6 kazakher

Træner: Bulgarien

 

Man City (2 englændere)

1 J. Hart

3 B. Sagna – 4 V. Kompany – 20 E. Mangala – 11 A. Kolarov

42 Y. Touré – 25 Fernandinho

8 S. Nasri – 21 David Silva – 7 R. Sterling

14 W. Bony

Bænk: 0 englændere

Træner: Pellegrini

 

Juventus (4 italienere)

1 G. Buffon

26 S. Lichtsteiner – 19 L. Bonucci – 3 G. Chiellini – 33 P. Evra

11 Hernanes

16 J. Cuadrado – 27 S. Sturaro – 10 P. Pogba

17 M. Mandžukić – 9 Álvaro Morata

Bænk: 2 italienere

Træner: Italien

 

Sevilla (4 spaniere)

1 Sergio Rico

23 Coke – 17 M. Andreolli    – 5 T. Kolodziejczak – 2 B. Trémoulinas

15 S. N’Zonzi – 4 G. Krychowiak

20 Vitolo – 19 É. Banega – 10 José Antonio Reyes

9 K. Gameiro

bænk: 3 spaniere

Træner: Unai Emery (Spanien)

 

Bor. M’Gladbach (4 tyskere)

1 Y. Sommer

27 J. Korb – 4 R. Brouwers – 24 T. Jantschke – 17 O. Wendt

28 A. Hahn – 6 H. Nordtveit – 13 L. Stindl – 16 I. Traoré

10 T. Hazard  – 11 Raffael

 

Bænk: 4 tyskere

Træner L. Favre (Schweiz)

 

Bayer Leverkusen (5 tyskere) – 4-4-2

1 B. Leno

13 R. Hilbert  – 4 J. Tah – 5 K. Papadopoulos – 18 Wendell

14 A. Mehmedi – 8 L. Bender – 44 K. Kampl – 10 H. Çalhanoğlu

38 K. Bellarabi – 7 J. Hernández

Bænk: 3 tyskere

Træner: Roger Schmidt (Tysk)

 

Bate Borisov (8 hviderussere)

16 S. Chernik

33 D. Polyakov – 4 K. Dubra – 19 N. Milunović – 25 F. Mladenović

55 D. Baga – 9 I. Aleksievich

22 I. Stasevich – 81 A. Hleb – 62 M. Gordeychuk

13 N. Signevich

Bænk: 5 hviderussere

Træner: A. Yermakovich (Hviderusland)

 

Roma (2 italienere)

25 W. Szczęsny Substituted

24 A. Florenzi – 44 K. Manolas – 2 A. Rüdiger – 3 L. Digne

 

20 S. Kéita – 16 D. De Rossi – 4 R. Nainggolan

11 Mohamed Salah – 9 E. Džeko – 14 Iago Falqué

 

Bænk: 2 italienere

Træner: Rudy Garcia

 

FC Barcelona (5 spaniere)

1 M. ter Stegen

20 Sergi Roberto – 3 Piqué – 24 J. Mathieu – 18 Jordi Alba

5 Busquets

8 Iniesta – 4 I. Rakitić

10 L. Messi – 9 L. Suárez – 11 Neymar

Bænk: 4 spaniere

Træner: Luis Enrique

 

 

Dinamo Zagreb (3 kroatere)

34 Eduardo

6 Ivo Pinto – 22 L. Sigali – 87 J. Taravel – 19 J. Pivarić

10 Paulo Machado – 16 A. Ademi – 8 D. Antolić

2 E. Soudani   – 20 M. Pjaca – 11 J. Fernándes

Bænk: 4 kroater

Træner: Z. Mamic (Kroatien)

 

Arsenal (2 englændere)

13 D. Ospina

2 M. Debuchy – 6 L. Koscielny – 5 Gabriel Paulista – 3 K. Gibbs Substituted

8 Arteta – 19 Cazorla

15 A. Oxlade-Chamberlain – 11 M. Özil      – 17 A. Sánchez

12 O. Giroud

Bænk: 2 englændere

Træner: Wenger

 

Olympiakos (1 græker)

16 Roberto Jiménez

14 O. Elabdellaoui – 6 Manuel da Costa     – 23 D. Siovas – 26 A. Masuaku (Frankrig)

91 E. Cambiasso

30 Leandro Salino – 10 A. Domínguez – 11 P. Kasami       5′

90 F. Pardo – 99 B. Ideye

Bænk: 3 grækere

Træner: Portugal

 

FC Bayern M. (4 tyskere)

1 M. Neuer

21 P. Lahm – 17 J. Boateng – 27 D. Alaba – 18 Juan Bernat

14 Xabi Alonso – 23 A. Vidal

11 Douglas Costa – 25 T. Müller – 6 Thiago Alcântara

9 R. Lewandowski

Bænk: 4 tyskere

Træner: Guardiola

 

 

Dynamo Kiev (5 ukrainere)

23 O. Rybka

2 Danilo Silva – 34 Y. Khacheridi – 6 A. Dragovic – 5 Antunes

4 Miguel Veloso – 17 S. Rybalka

25 D. González – 19 D. Garmash -20 O. Husyev

11 Júnior Moraes

Bænk: 4 ukrainere

Træner: Rebrov

 

Porto (3 portugisere) 4-4-2

12 Casillas

2 M. Pereira   – 4 Maicon – 3 B. Martins Indi – 21 M. Layún

16 H. Herrera – 6 Rúben Neves – 22 Danilo Pereira – 20 André André

8 Y. Brahimi – 9 V. Aboubakar

Bænk: 0 portugisere

Træner: Lopetegui (Spanien)

 

Chelsea FC (2 englændere)

1 A. Begović

28 Azpilicueta – 24 G. Cahill – 5 K. Zouma – 6 A. Baba

36 R. Loftus-Cheek – 4 Fàbregas

22 Willian – 8 Oscar – 10 E. Hazard            6′

18 L. Rémy

Bænk: 2 englændere (inkl. Jamaal Blackman, målmand årgang 1993)

Træner: Mourinho

 

Maccabi Tel Aviv (8 israelere)

95 P. Rajković

3 Y. Shpungin – 26 T. Ben Haim – 18 E. Tibi – 20 O. Ben Harush

6 G. Alberman

11 T. Ben Chaim II – 24 N. Mitrović – 40 Nosa Igiebor – 22 A. Rikan

7 E. Zahavi

 

Bænk: 5 israelere

Træner: Slavisa Jokanovic (Serbien), ex-Watford

 

 

Valencia (5 spaniere)

24 Jaume Doménech

2 João Cancelo – 5 S. Mustafi – 23 A. Abdennour – 14 José Gayá

10 Dani Parejo – 18 Javi Fuego – 15 E. Pérez

8 S. Feghouli – 7 Negredo – 11 P. Piatti

 

Bænk: 4 spaniere

Træner Nuno Espirito Santo (Portugal)

 

Zenit (4 russere) – 3-5-2

1 Y. Lodygin

2 A. Anyukov- 24 E. Garay – 6 N. Lombaerts

19 I. Smolnikov – 21 Javi García – 28 A. Witsel – 4 D. Criscito

10 Danny

22 A. Dzyuba – 7 Hulk

 

Bænk: 6 russere

Træner: Villas Boas (Portugal)

 

Gent (5 belgiere)

1 M. Sels

32 T. Foket – 13 S. Mitrović – 23 L. Nielsen – 21 N. Asare

14 S. Kums – 10 Renato Neto

19 B. Dejaegere – 77 D. Miličević – 27 M. Simon

9 L. Depoitre

Bænk: 4 belgiere

Træner: H. Vanhaezebrouck

 

Ol. Lyon (9 franskmænd)

1 Anthony Lopes

20 Rafael – 2 M. Yanga-Mbiwa – 23 S. Umtiti – 15 J. Morel

12 J. Ferri – 21 M. Gonalons – 8 C. Tolisso

19 M. Valbuena

9 C. Beauvue – 10 A. Lacazette

 

Bænk: 6 franskmænd

Træner: H. Fournier

 

 

(15-9-2015) Mest benyttede formation blandt Champions League-holdene er…

Posted on by
1-5-2-3?

1-5-2-3?

Systemer vinder ikke fodboldkampe alene, men udført optimalt kan det være et afgørende succesparameter.

I Champions League sværger 50% af holdene til det system som Frankrigs landshold gjorde moderne i 2000 og som halvdelen af holdene ved VM i 2010, samt 3 af 4 semifinalister, anvendte.

Så kun 8-9 hold (Juventus?) ønsker to centrale angribere på toppen. Altså 25%.

I den danske Superliga er tendensen modsat: 50% (AaB, OB, FCK, VFF, EFB og RFC. Samt FCM i seneste runde).

Her er listen over de 32 hold, som har kvalificeret sig til Champions League. Enkelte hold kan skifte mellem varianter. Især Bayern München og Juventus er taktisk omstillingsparate.

  • 4-4-2:

  1. Malmø ff
  2. Atletico Madrid
  3. Benfica (diamant-variant)
  4. Borussia Mönchengladbach
  5. Lyon (4-3-1-2)
  6. Valencia
  7. (+ Juventus (4-3-1-2 + varianter)
  • 4-3-3:
  1. PSG
  2. Manchester United
  3. PSV Eindhoven
  4. FC Barcelona
  5. AS Roma
  6. FC Bayern München
  • 4-1-4-1 (Hvor ligger forskelligheden fra 4-3-3? Udgangspunkt i fasen uden bold samt: Kantspillerne er mere to-vejs-spillere modsat i systemet 4-3-3 som har udprægede offensive typer):
  1. Bate Borisov
  2. Dynamo Kiev
  • 4-2-3-1:
  1. Real Madrid
  2. Shakhtar Donetsk
  3. CSKA Moskva
  4. Wolfsburg
  5. Astana
  6. Galatasaray
  7. Manchester City
  8. Sevilla
  9. Bayer Leverkusen
  10. Arsenal (eller 4-3-3)
  11. Dinamo Zagreb
  12. Olympiacos
  13. Chelsea FC (eller 4-3-3)
  14. Maccabi Tel Aviv
  15. Porto
  16. Zenit

  • 3-5-2 (eller tremandsbagkæde):

  1. Juventus (variant mod Udinese og Roma)
  2. Gent (5-3-2)
  3. + (FC Bayern München i 3-4-3)

(6-6-2015) Champions League-finalen 2015

Posted on by

FC Barcelona

Storfavoritter

Storfavoritter

MSN.

Så kort beskrives Barcelonas succes.

120 mål i sæsonen har (Lionel) Messi, (Luis) Suarez og Neymar bedrevet.

To mere end Benzema, Ronaldo og Higuain i 2012.

Mageløst.

Men Luis Enriques første sæson som træner i ”Blaugrana” (ikke-reserver) byder på mere taktik end driblekunst og andre tryllerier fra den magiske trio.

Det har dog ikke været ”treble”-pegende gennem hele sæsonen.

Michael Krohn-Dehli kender Enrique som træner fra sæsonen 2013/2014 i Celta Vigo.

”Han ved, hvad han vil, og det skal gøres på hans måde. Han er meget nede på jorden og snakker meget med spillerne (…) Det skal gøres på hans måde, og det holder han fast på. Ved ikke om Barca’s stjerner har haft problemer med det …”. (interview til 6’eren)

Denne principfasthed skabte angiveligt uro halvvejs i sæsonen. I hvertfald i offentligheden.

Den 4. Januar bestemte Enrique nemlig, at Messi skulle hvile sig på bænken, da Real Sociedad var modstanderen i San Sebastian.

Det gik ikke godt.

Og 0-1 nederlaget satte historien om Messis generelle utilfredshed med Enrique i selvsving i medierne. Forinden var sportschef Andoni Zubizaretta blevet fyret, og legenden Carlos Puyol gik med. Årsagen til postyret i klubben var især FIFA’s transfersanktion for ulovlig handel med unge spillere.

Presset på alle i klubben, inklusiv debuttræneren, steg.

Luis Suarez’ ene mål i ligaen i de første ni kampe var ikke imponerende (og var han bedst som 9’er eller som højre kant?), og Barcelona havde også et sviende 1-3-nederlag til rivalen Real Madrid i bagagen.

Men så blev alt grønt og godt.

Ugen efter vandt Barca nemlig hjemme 3-1 over Atletico Madrid på et mål hver af den magiske trio, og siden har selv ikke et 0-1 nederlag hjemme til Malaga kunnet skabe sure tæer i støvlerne.

Taktisk faldt brikkerne på plads i det faste 4-3-3-system.

Messi brillerede vanligt i den frie rolle som falsk højrekant. Backen Dani Alves tog sig af bredden i højre. Neymars udgangspunkt var ofte kridtstregen i venstre, og i midten fik Ivan Rakitic et uendeligt klippekort til rejser fra felt til felt.

Fra denne grundlæggende struktur blev der improviseret på kryds og tværs.

Kun Sergi Busquets og de to centrale forsvarsspillere var overvejende defensivt tænkende.

2-1-4-3.

og samtidig med kontrastød i verdensklasse.

Mod Bayern München i Champions League-semifinalen tabte man kampen om boldbesiddelsen for første gang siden kampen mod Rayo Vallecano i 2013. Og før det opgør (4-0 til Barcelona) skal vi fem år tilbage (maj 2008 mod Real Madrid) for at finde en lignende hændelse.

Barca er lig med boldbesiddelse.

Men Luis Enrique er også pragmatiker, og med de tre sydamerikanske stjernespillere oppe foran, har Barca den ultimative kontrakniv.

Et ekstra våben.

8 fortællende statistikker om Barcelona fra Champions League-sæsonen

  • Sejrsprocent (uafgjort er halv sejr): 83,33% (nr.1)
  • Boldbesiddelse 59% (nr. 2 efter Bayern München)
  • Vellykkede pasninger: 90% (nr.2)
  • Mål / kamp 2,33 (nr.4)
  • Mål på afslutning uden for feltet i procent af holdets samlede antal: (2) 7,5% (nr.25)
  • Afslutninger / kamp 14,75 (nr.5)
  • Skud på stolpe/overligger: 6 (nr.1 med Bayern)
  • Mål imod per kamp: 0,83 (nr.7)
  • Færrest hjørnespark imod: 3,33 per kamp (nr.2)
  • Rekord for flest lange afleveringer (og vellykkede) i en kamp: 94/105.

Juventus FC

Forsvar er det bedste angreb...

Forsvar er det bedste angreb…

Kampen mod Olympiakos på den første Champions League-dag i november ændrede Juventus’ sæson rent taktisk.

Træner Massimiliano Allegri havde på det tidspunkt videreført forgængeren Antonio Contes 3-5-2-system, men med kniven på struben i Champions League efter 0-1 til både Olympiakos og Atletico Madrid, fandt Allegri på et 4-4-2-diamant-system til en kamp mod Olympiakos på hjemmebane som skulle vindes

Og på den måde vendte heldet i Europa trods venstrebacken Kwadwo Asamoahs slemme skade (som har holdt ham ude indtil næstsidste runde i Serie A).

Juve vandt 3-2 efter at have været bagud 1-2 halvvejs inde i anden halvleg.

Weekenden efter slagtede Tevez og kompagni Parma 7-0 med Simone Padoin på venstrebacken og dermed havde 4-mandsbagkæden vist sin duelighed.

Et offensivt ansigtsløft.

Siden har Allegri med mellemrum vendt tilbage til tremandsforsvaret og tre centrale midtbanespillere, men Juventus-træneren er med rette mere begejstret for alternativet med den smalle midtbane som i realiteten giver fire centrale midtbanespillere.

Pirlo bagerst. Marchisio, Pogba som de mest laterale og Vidal forrest.

I en 3-5-2 skulle én af disse profiler være på bænken.

Sådan har Allegri mesterligt valgt et system, der passer til de spillere, han har til rådighed.

Juventus har ikke tabt i de seneste ni europæiske kampe og fem cleah sheets deriblandt.

Netop forsvarets indsats bliver afgørende mod MSN-trioen, og opgaven bliver sværere med Giorgio Chiellinis muskelskade og Andrea Barzaglis kvaler med at komme i topform efter sin ankelskade.

Juventus er ikke i stærkeste opstilling mod verdens bedste hold lige nu.

Det bliver umådeligt svært.

Men ikke umuligt.

Skal italienerne vinde klubbens tredje Mesterholdsturnering skal kampen handle mere om fysik end teknik.

Ikke at Juventus ikke evner det elegante, men det skal være med ”power”-fodbold, at Barcelona skal besejres.

Juventus laver flere frispark, får flere frispark, har flere indlæg (også vellykkede) og laver flere mål fra positioner uden for feltet.

4 fortællende statistikker fra Champions League-sæsonen

  • Mål på afslutning uden for feltet i procent af holdets samlede antal: (6 stk) 37,5% (nr.2)
  • Mål imod 0,58 per kamp (nr.3)
  • Champions League-rekord i sæsonen: 28 begåede frispark i samme kamp
  • Champions League-rekord i sæsonen: 95% vellykkede afleveringer i samme kamp

 

Konklusion på finalemødet

To kulturer. To spillestile. Forskelligt fokus.

Juventus vil styrke centrum.

Især forsvarsmæssigt mod den catalanske angrebsmaskine.

Tevez og Morata er klar til omstillingerne, hvor de især får hjælp fra Vidal og Marchisio.

Men Pirlos bolde over hovedet på Barca’s bagkæde kan også skabe chancer.

Juventus’ smalle midtbane vil give et overtal centralt i banen: Fire mod tre (Busquets, Iniesta, Rakitic).  Her kan italienerne finde noget lykke rent offensivt, og bør kunne spille sig ud af presset, hvis positionerne tages hensigtsmæssigt.

Og så møder man jo Europas mindst løbende angriber I Messi, hvilket Juventus’ franske duo, Pogba og Evra, bør kunne udnytte til at flytte bolden frem på den sidste tredjedel I venstre side.

FC Barcelona vil søge gennembrud på kanten, for mellemrummene centralt bliver svære at finde grundet Juventus’ opstilling. Kan Pogba lukke afleveringsbanen til Messi?

Svagheden ved Juventus’ diamant-midtbane, som vil sideforskyde voldsomt, er derfor området modsat bolden.

Diagonalbolde kan ramme ”zebrastriberne”.

Især backerne Alba og Alves samt Rakitic får nøgleroller med løb fra andet geled og i bagrummet.

Denne trussel er nødvendig for at give mere plads til de tre ”amigos”.

Det er svært at forestille sig, at Juventus – trods god statistik i turneringen – skal kunne holde de spanske favoritter fra at score. Især med skadesproblemerne (Chiellini, Caceres, Barzagli) i mente.

Gæt: 2-1 til Barcelona.

 

(tal/statistik fra uefa.com og whoscored.com)

CL-finale i Berlin Juventus FC FC Barcelona
Mål 1,36 (nr.14) 2,33 (nr.4)
Boldbesiddelse 56,4 (nr.5) 60,7 (nr.2)
Vellykkede afleveringer 456,9/515 – 88,7% (nr.11) 592/654 – 90,5% (nr.2 efter PSG)
Lange afleveringer 47,18 af 62,27 51,33 af 63,25 per kamp (81%)
Holdets totale løbedistance i snit (CL-snit: 114,2) per kamp 113,1 km 113,1 km
Hjørnespark tildelt per kamp 4,67 4,67
Afslutninger 12,6-13,09 (nr.14) 14,6 (nr.7)
Afslutninger indenfor rammen 5 (nr.10) 6,3 (nr.4)
Tilladte afslutninger 11,3 (nr.9) 9,6 (nr.6)
Driblinger 10,5 (nr.14) 18,7 (nr.1)
Begåede frispark 13,45 10,5
Frispark tildelt 14,55 13,17
Topscorer i Champions League Tevez 7 Messi 10 (nr.1 med Ronaldo), Neymar 9, Suarez 6
Assist Paul Pogba 3 Messi 5, Iniesta og Alves 4

 

(7-5-2015) Tilbage…. med FC Barcelona-FC Bayern München 3-0

Posted on by
Guardiola satsede…og tabte.

Guardiola satsede…og tabte.

Efter længere tids inaktivitet på disse sider grundet spam-angreb som skabte overload på serveren, så er jeg nu tilbage med flere tanker og analyser.

Problemet på hjemmesiden er ikke helt løst, men jeg arbejder på sagen.

 

FC Barcelona – FC Bayern München 3-0

Fire elementer som gjorde forskellen på de to hold (tal fra Opta):

 

1) Vellykkede driblinger: FC Barcelona – FC Bayern München 28-3

2) Afslutninger inden for rammen: FC Barcelona – FC Bayern München 8-0

3) Vundne luftdueller: FC Barcelona – FC Bayern München 11-3

4) Lionel Messi….

 

 

Bonusstatistik fra Opta:

Xabi Alonso 76/87 (vellykkede afleveringer/samlede afleveringer)

Lahm 56/62

Thiago 55/62

Jordi Alba 50/60

Schweinsteiger 49/59

(20-8-2014) FCK: Ståles ideologiske mission under pres

Posted on by
FCK-Bayer Leverkusen 2-3

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

2-3 mod Bayer Leverkusen, og FC Københavns Champions League-drøm kræver mirakel-medicin (fra Bayer-koncernen…?), hvis den skal opfyldes.

Eller sovepiller til tyskerne.

Kæden er ikke hoppet af i FC København.

For den har aldrig været på.

Ståle Solbakken slider især med at få de nye spillere til at præstere på det spillemæssige niveau, som de er købt på.

Og det går ud over kollektivet og Ståles spilkoncept.

Ståles idealisme

Ståle Solbakken har en plan.

Han sværger til zoneforsvar.

Det ultimative kollektive forsvars-bolværk, som i det ypperligste udtryk kan udligne kvalitetsforskelle mellem to hold.

4-4-2.

To kæder med fire spillere.

Og to arbejdsomme angribere (eller Grønkjær bag N’Doye).

Masser af sideforskydninger i forhold til boldens placering. Og meget lidt følgen modstander.

Stik modsat Manchester United-manager Louis van Gaals indstilling til det forsvarsmæssige som er meget mere mand-mand-orienteret. Med risiko for, at spillerne ender i uvante positioner.

Og ulig Chelsea-manager José Mourinho og andre pragmatikeres måde at håndtere forsvarsspillet på, hvor (de offensive) midtbanekanter ofte ender på samme linje som firemandsforsvaret i de kampe, hvor Mourinho indstiller sig på ”en bedre” modstander.

4-3-3 bliver til en 6-3-1-forsvarsmur.

Herved tabes momentum og boldbesiddelse og initiativet gives til modstanderne. Mens en enlig angriber samler kræfter til omstillinger.

Sådan kan man også få succes.

Forsvarstendensen, som vi så det ved VM i Brasilien, går imod mere mand-mand-orientering (Chile, Holland, Tyskland…). Stadigvæk med grundlæggende zoneprincipper, men man forlader gerne sin zone for at dække sin modstander færdig.

Men sådan spilles bolden ikke på Solbakkens bane.

Han er idealist. Og socialist. Også som fodboldtænker.

Alle arbejder for kollektivet. Man hjælper hinanden. Kæderne står tæt på hinanden. Men med et proaktivt tankesæt. Højtstående forsvarslinje. Ikke reagerende på modstandernes udfald. Kædereaktioner.

Og denne fodboldideologi kan gøres med succes.

Det sensationelle 1-1-resultat i 2010 mod verdens bedste hold, FC Barcelona, blev skabt med denne formel.

Mikael Antonsson og Matthias Zanka Jørgensen dannede stopperduo. Zdenek Pospech og Oscar Wendt var backer. Forsvarsspillere med større styrke i det offensive end defensive.

Foran lå Christian Bolanos, William Kvist, Claudemir og Martin Vingaard og beskyttede de bagerste.

Kæder tæt på hinanden. Intet mellemrum. Mange aftaler.

Et system som kræver ultimativ tillid til hinanden. Hjælpeforsvar.

Men det er noget af det sværeste i fodbold at realisere. Gevinsten er stor, når taktikken lykkes, men vejen dertil bliver bumpet og besværlig, hvis spillerne ikke opfylder de udstukne roller. Der skal kun ét svagt led til at bryde selv den stærkeste kæde.

FCK tabte til et forbillede

Vinder FCK "the double" i 2014/2015?

Vinder FCK “the double” i 2014/2015?

På forhånd var FCK bagud på mange parametre inden opgøret mod Bayer Leverkusen.

Tyskerne har bedre spillere. Teknisk, hurtighedsmæssigt, i opfattelsesevne.

Sådan er virkeligheden, når modstanderen er et top 4-hold fra Bundesliga.

Sejren skulle tiltvinges med andre midler.

Mere løbevillighed, synkronisk indsats rent taktisk samt effektivitet på dødbolde.

Desværre var det kun sidstnævnte parameter som gik til ”løvernes” fordel.

Allerede fra Claudemirs første lange indkast i det  tredje minut var det tydeligt, at Ståle Solbakken havde udset sig tyskernes zoneopdækning ved dødbolde som et svagt punkt som kunne udnyttes.

Alle store folk blev pisket ind i feltet.

FCK har også i Superligaen vist farlighed ved disse standardsituationer.

I alle fem kampe i den hjemlige turnering har FCK enten scoret (FCN, FCV og FCM) eller været tæt på (SIF, Hobro) efter et indkast, frispark eller hjørne.

Og mod Bayer Leverkusen var der gevinst igen.

Matthias ”Zanka” Jørgensen headede eminent FCK tilbage i kampen, lige som den tidligere PSV-spiller også havde en fod med i 2-1 føringsmålet af Daniel Amartey efter et fremragende frisparksindlæg fra Pierre Bengtsson.

Men kun på dette parameter var de danske vicemestre bedst, hvilket gjorde opgaven umulig mod den velsmurte tyske maskine.

For når en kvalitetsmodstander samtidigt samlet løber mere end FCK-spillerne (ifølge TV3+), til dels på grund af spillestilen, så har man ikke en chance.

”Pelle” alene i verden

Ståle Solbakken var forbandet over måden de tyske mål faldt på.

FC København forsvarede sig nemlig skidt i disse situationer (som det jo ofte er, når der går mål ind…).

Især den centrale duo, Per Nilsson og Matthias ”Zanka” Jørgensen, spiller endnu ikke samme melodi hele sangen igennem.

Lige så forudseende og rolig på bolden ”Zanka” var i det offensive, lige så svært havde teknikeren med sine placeringer i sit samspil med svenskeren, for der skal tages beslutninger hele tiden. Og i højt tempo.

Sideforskyde eller blive i området? Skubbe op eller falde i banen? Tackle eller skærme?

”Zanka” er en elegant og spillende forsvarsspiller som er dygtig til at bryde spillet fremfor at lave knusende tacklinger. Placeringsevnen er i høj grad FCK’s nummer 25’s styrke mere end kampvilligheden.

Derfor kunne makkerparret med modsætningen, den duelstærke ”Pelle” Nilsson, måske være logisk.

En ”Beckenbauer” og en ”Schwarzenbeck”.

Nu har duoen spillet fem tællende kampe sammen i det centrale forsvar, men afstemningen mellem de to centrale forsvarsspillere halter stadig.

Også mod Bayer Leverkusen var der for mange forkerte beslutninger i forhold til, når der skulle enten bakkes eller skubbes op for at eliminere mellemrumsspillerne. Selv “langsomme” Kiessling fik af og til plads til at tæmme bolden.

2-2-målet afslører mangler hos den unge danske stopper. Bolden ryger i duel ved stoppermakkeren, men Zanka ser faren alt for sent, og er placeret for langt fra sin kollega, (som i øvrigt fejl-timer sit indgreb på den høje bold mod Heung Min Son).

Den stærke danske forsvarsspiller reagerer ikke som en forsvarsspiller bør gøre med instinktive sprinter i hjælpeforsvar og konstant værende på tæerne.

Bevægelsesmønstret kan derimod se dovent ud, hvilket ikke kommer ”Zanka” til gode i tvivlstilfælde.

Modsat ser Per Nilsson skidt ud ved alle tre mål. Ved 0-1, hvor han taber den direkte duel med Stefan Kiessling, samt ved Leverkusens 3-2 scoring, hvor svenskeren forsøger at trække offside, da Heung Min Son spilles igennem til en friløber.

Begge mål kunne og burde have været undgået, hvis stopperduoen havde læst situationerne bedre. Individuelt og som makkerpar.

Konklusion

At tabe til et tysk tophold er ikke en katastrofe eller en overraskelse.

Hvor den nye træner for Leverkusen, Roger Schmidt, dygtigt og effektivt har implementeret en helt ny spillestil i Bundesligaklubben, så er Ståle Solbakken endnu ikke lykkes med sin mission.

FCK spillede en godkendt kamp og scorede flot på dødbolde men reelt set udstillede Bayer Leverkusen i perioder et københavnske hold som stadigvæk er uden den fornødne sikkerhed i de defensive positioner og dermed tillod modstanderne for mange chancer. Og som heller ikke havde helt nok sammenhæng og teknisk kvalitet i de offensive aktioner til kontinuerligt at sætte Leverkusen under pres.

Men mulighederne var der alligevel for ”løverne”.

Og Leverkusen var heldige med ikke at få et straffespark samt et rødt kort dømt imod sig, hvilket havde ændret kampens forløb.

Men konklusionen på kampen havde alligevel været den samme.

Skadesramte FC København har endnu ikke fundet harmonien i forsvaret, og det er bekymrende.

Er Ståle Solbakkens ideologi om det rene zoneforsvar for ekstrem?

Nej.

Men når FCK-spillerne ikke rammer topformen og laver for mange individuelle fejl, teknisk som taktisk, og kollektivet dermed svækkes, så forstærker zone-forsvarsprincipperne den negative tendens. Ansvaret for at løse holdets problemer skubbes for ofte videre til næstemanden.

Der er det uendeligt meget mere simpelt at uddele modstandernes rygnumre som forsvarsprincip. På den korte bane.

Men det er ikke den vej, som Ståle vil mod Superliga-guldet.

Mission impossible?

 

EKSTRA

FCK’s bagkæde i sæsonen

  1. SIF: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  2. FCN: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  3. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  4. FCV: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 4 Per Nilsson – 3 Pierre Bengtsson
  5. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  6. Hobro: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  7. FCM: 18 D. Amartey – 4 P. Nilsson – 15 M. Antonsson – 2 T. Høgli (Zanka i karantæne)
  8. Bayer: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka- 3 P. Bengtsson

To taktiske tanker før Barca-Bayern

Posted on by

FC Barcelona skal bruge mere end en argentinsk angribers guddommelighed, hvis de skal i Champions League-finalen. Lidt dommerhjælp, en heldig fod eller fire og en hel del marginaler er en nødvendighed.

Intet er dog umuligt.

I det første opgør var tyskerne i de fleste faser af spillet en klasse over catalanerne, men udeholdet var trods den fortjente tyske sejr ikke uden muligheder. Allerede inden for de første tre minutter så man faktisk, hvordan de to hold taktisk ville udnytte modstandernes svagheder.

Mønstre vi også kommer til at se i aftnens semifinale i det spanske.

FC Barcelona – 4-3-3 eller 3-4-3 eller 4-6-0 eller 3-3-4 eller….? Med winger?

På Camp Nou er FC Barcelona uberegnelige. Det så vi især mod AC Milan, men generelt har Tito Vilanova flere taktiske modeller end Jupp Heynckes.

Oftest ligger Lionel Messi på toppen i holdets 4-1-2-3 formation med Sergio Busquets i bunden af en tremandsmidtbane.

Men den rolle kan i Messis fravær også spilles af Cesc Fabregas (som han også gør på landsholdet) eller David Villa (som mod AC Milan), hvilket ændrer mønstrene betydeligt.

Hvilke spilletyper, der spiller på kanterne, har også stor effekt på Barcelonas måde at cirkulere bolden på. Pedros bevægelsesmønstre er forskellige fra Andres Iniestas eller David Villas. Konstellationen med en wing i den ene side (Pedro) og en falsk kant i den anden (Iniesta) har givet en del succes.

Men uanset formationens udseende, så ændrer det ikke på, at (næsten) alle bolde fører til Messi.

Busquets får bolden fra centraltløbende Pedro, som følges af Alaba (mandsopdækning?) - Alves skal udnytte tomrummet, som Alaba forlader. Ribery skal forsvare (det vil han helst undgå).

Busquets får bolden fra centraltløbende Pedro, som følges af Alaba (mandsopdækning?) – Alves skal udnytte tomrummet, som Alaba forlader. Ribery skal forsvare (det vil han helst undgå).

Et angrebsvåben, som Barcelona dog også ynder at sætte i scene, er højrekantspilleren Dani Alves (back? wing?).

Det skete første gang efter 03:40 i det første semifinaleopgør mellem de kommende spanske mestre og Bayern München. Som skitseret på billedet.

Barcelona bygger op med unge Marc Bartra. Pedro søger væk fra sin højrekant og tilbage i banen, hvor han i en central position modtager bolden fra Bartra.

Da David Alaba slavisk følger Pedro tæt, opstår der et tomrum i Bayerns venstre forsvarsside, hvor Alaba har sit udgangspunkt.

Denne situation er ønskværdig for “Blaugrana”, da det efterlader angrebsivrige Dani Alves med et stort frit område at løbe ind i, og en offensivtindstillet modstander, som oftest ikke er disciplineret,  som “oppasser”. I dette tilfælde Franck Ribery (som dog gjorde det upåklageligt).

Sergio Busquets misser dog sin bold i det frie rum mod den fremadstormende Alves, og chancen forsvinder ud over sidelinjen. Men situationen illustrerer godt et klassisk Barcelona-opspil, og et mønster som vi med sikkerhed kommer til at se i aftnens slag.

Bayern München – Fysik, skiftende positioner og løb i bagrummet

Det tyske hold topper lige nu efter en lige-ved-og-næsten-oplevelse i sidste sæson, og mod Barca i det første semifinaleopgør så vi holdet for fuld udblæsning.

Taktisk søger Jupp Heynckes tropper at skabe overtalssituationer via fri bevægelse mellem de forreste, overlap fra backerne samt løb i dybden fra den centrale midtbane. Det så vi et typisk eksempel på allerede efter 01:30 i det første opgør.

Barcelona er under pres og sparker bolden væk.

Situation efter clearing - Alexis og Xavi fanget fremme - Alba går til Lahm - Müller trækker Piqué væk fra centrum - Bayern-overtal centralt - Martinez løber dybt

Situation efter clearing – Alexis og Xavi fanget fremme – Alba går til Lahm – Müller trækker Piqué væk fra centrum – Bayern-overtal centralt – Martinez løber dybt

Arjen Robben header nedfaldet tilbage til Jerome Boateng, mens udeholdet skubber spillerne op mod midterlinjen. Både Alexis Sanchez og Xavi går i et ivrigt pres, og Boateng nemt kan spille Philipp Lahm fri på kanten (se billede).

Da Sanchez er overspillet, må Jordi Alba forskyde sig op på Lahm, hvilket har betydning for hele udeholdets struktur.

Hermed får Bayern et overtal af spillere helt fremme: 5 mod 4.

Med Alba fremme, og Piqué trukket ud af position af den altid løbende Thomas Müller, får Bayern huller at løbe i.

Det udnytter Javi Martinéz med et dybdeløb.

Robben spiller Martinéz. Som returnerer kuglen med hælen til hollænderen. Alves (og Valdez) står nu med Robben, Gomez og Ribery i feltet. Tre mod én.

Målliderlige Robbens tåhyler redder Valdez.

Netop de mange løb fra Müller, Schweinsteiger og Martinez gør ondt på alle modstandere. Læg dertil løbestærke Lahms offensive spil og Frank Riberys frie bevægelsesmønster med udgangspunkt i venstresiden (men ofte også i samme side som Robben), og du har en angrebsmaskine, som er svær at læse og praktisk talt umulig at dække op.

Konklusion – The loser takes it all

Jeg tror Barcelona-spillerne vil komme ud til aftnens kamp med samme fornemmelse som rivalerne fra Real Madrid havde det før mødet med Dortmund: Med indestænkt vrede og et brændende ønske om revanche efter ydmygelsen i Tyskland.

Det kommer til igen at betyde massiv spildominans til catalanerne (65% i første opgør), men selv med Messi tilbage bliver det ikke nok. Dertil er afsavnet af de skadede Mascherano, Puyol, Busquets (lyskeskadet) og karantæneramte Jordi Alba for meget.

Barcelona vinder sikkert slaget, men Bayern går i finalen.

Superliga på skrump

Posted on by

Rygterne er mange, mens januars transfervindue er åbent. Det er nu, det sner!

Fodboldnyhederne handler i disse dage meget om disse ofte halve sandheder om potentielle spillerhandler. For det meste er informationerne leveret af spillernes egne agenter, som officielt ingen kommentarer har til de mange interesserede klubber…

Men det er de andre europæiske lande, som har støvler og vanter på og slås ”i sneen”, mens Superligaen sidder indendørs og håber på, at man blive inviteret med i det risikofyldte spil

Realiteten er, at der ikke handles i Danmark, som der gør i alle andre europæiske lande.

Det viser en undersøgelse af fodboldåret 2012 fra et fodboldobservatorium i Schweiz.

Profit eller Mesterskab?På slankekur

Danmark er faktisk det land i Europa, hvor klubberne handler mindst.

Sidsteplads!

Eller førsteplads, alt efter hvordan man anskuer det faktum.

For når bulgarske klubber i gennemsnit skrev kontrakt med 15 nye spillere i 2012, så er det useriøst og fortæller om en liga uden sund kerne.

Med et gennemsnit på kun 5,8 ”signings” per klub i Superligaen, hersker der mere stabile tilstande i Danmark.

Og det har selvfølgelig også en effekt på truppens størrelse.

Sammen med vores norske naboer, har de danske klubber nemlig også de mindste trupper i Europa. Hele fem spillere mindre i gennemsnit end topscorerne fra Rumænien, Italien og England.

Grækenland på nye fødder

At der handles færre spillere er ikke overraskende, givet de finansielle omstændigheder siden 2008.

Værst ser det ud sydpå.

Græsk fodbold har taget konsekvensen, og klubberne bruger færre og yngre spillere. Flere af egen avl. Konsekvensen er markant færre udlændinge og dermed også knap så mange landsholdsspillere i ligaen.

Resultatet er dårligere hold, hvilket blandt andet illustreres ved, at Champions League-slutspillet ikke har græsk deltager, og at kun Olympiacos er med i Europa endnu. AEK Athen, som blev nummer 3 i 2010/2011 kunne end ikke få adgang til Europa League på grund af dårlig økonomi. Panathinaikos var dog uheldig med at møde Tottenham Hotspur og S.S. Lazio i deres Europa League-gruppe.

En ringere Superliga

Men også Danmark er med på slankekuren som i det græske.

Tendensen i Danmark er nemlig, at klubberne bruger flere spillere af egen avl sammenlignet med året før. Målt på den procentvise forskel i spillertruppen fra 2011 til 2012 ligger vi i top 3 på kontinentet over den største vækst i truppen af ”homegrown players”.

Og overordnet set består de danske Superliga-trupper af næsten en tredjedel af spillere, som er ”vokset op” i klubben. På det parameter er vi i top 5 i Europa (i norsk fodbold går tendensen sjovt nok den modsatte vej).

Undersøgelsen viser modsat, at der er kommet flere udlændinge i de nordiske ligaer, og samlet set flere landsholdsspillere til i norden (hvilket svenskerne er hovedårsagen til, da de har europarekord i 2012 med en vækst fra 2011 til 2012 på 5,4% flere landsholdsspillere i ligaen).

Procentvis har vi i Danmark dog færre af disse ”internationals” end i Allsvenskan og Tippeligaen.

Jeg tror derfor ikke, at jeg er på kant med sandheden, når jeg konkluderer, at disse nævnte tilstande har betydet en forringelse af ligaen i forhold til vores konkurrenter.

På kort sigt i hvert fald (et sats på egne talenter kan give et kvalitetsløft på sigt).

Denne slankekur har med stor sandsynlighed været medfaktor til, at dansk fodbold havde et ringe 2011/2012 i Europa, hvor vi kun scorede 3100 point til vores UEFA koefficient. Det gør de næste syv nationer under os på listen bedre end Danmark. Først på 23. pladsen ligger en dårligere præsterende nation i Europa i 2011/2012: De svenske klubber.

Året efter gav os 3300 point, hvilket kun Østrig, Israel, Serbien og Polen fra top 25 gjorde ringere end os.

Det placerer os på en samlet 15. plads i 2012, hvilket betyder, at den direkte plads i Champions League-gruppespillet til den klub som bliver dansk mester om to år (2014/2015) er forsvundet.

Inden vi når så langt, så er den næste danske mester direkte med i Champions League-gruppespillet i 2013/2014, hvis vinderen af ”pokalen med de store øre” i denne sæson kvalificerer sig direkte fra egen liga (altså ender i top 3-4, hvilket er meget sandsynligt: Valencia CF, AC Milan, Schalke 04 og Arsenal FC kunne ødelægge det for Danmark, da de har gang i en sæson, som kunne placere dem uden for Champions League-positionerne).

Konklusion

Jeg kan kun applaudere, at danske klubber indser, at de har budgetteret med urealistiske indtægter og levet over evne.

Og at de prøver at leve op til den komplekse klods, som hedder Financial Fair Play.

Derfor er trupper blevet beskåret, dyre spillere sendt væk, hvilket har givet plads til flere spillere fra egen ungdomsafdeling. Det er derfor dejligt, at den (tvungne) strategi giver bonus i Aalborg, for jeg er ingen tilhænger af, at succes udelukkende afhænger af, hvordan du klarer det i transfervinduerne. Talentudvikling tager tid, men for mange klubber rundt omkring i Europa søger lappeløsning på lappeløsning, da de ved, at spillerindkøb kan gøre en forskel. Men effekten af en dygtig og strategisk indsats på træningsbanen må ikke undervurderes og kan nemt erstatte et indkøb eller to.

Færre spillere i Superligatrupperne og færre etablerede profiler har dog nok desværre haft en negativ men forventelig indflydelse på de sportslige resultater.

Efter to mindre gode danske år i det europæiske håber jeg, at vi i næste europæiske sæson kan begynde at høste frugten af de frø (unge spillere), som er blevet sået.

Vi kan egentlig ikke forvente, at dansk klubfodbold er i top 15 i Europa, men nu hvor vi har smagt sødmen af en direkte deltagende mester i Champions League, og har set, at det er realistisk, så er det svært at stille sig tilfreds med mindre.

 

(Denne blog bruger materiale fra www.haslund.info samt www.football-observatory.com)