(9-12-2015) FCK – Superligaens bedste maskinrum?

En racerbil vinder ingen trofæer uden en toptunet motor.

På samme måde vindes en fodboldkamp ofte af holdet med det mest effektive maskinrum på midtbanen.

Eller hvad?

FC København ligner en kommende dansk mester, men har holdet også den stærkeste centrale midtbane?

Statistikker fra Prozone vil i dette skrift beskrive de centrale midtbanepositioner og belyse forskellen mellem det som DBU kalder en 6’er, 8’er og 10’er (og som Ove Pedersen-fans kalder halfbacker og innerwings…).

Hvilke aktioner midtbanespillerne har (og IKKE har) bringer os samtidig tættere på sandheden, hvad angår de taktiske intentioner, som træneren ønsker for forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil og afslutningsspil (for nu at bruge DBU-terminologi).

For forskellen på 6’er-rollen og 8’er-rollen er stor, selvom flere spillere evner at spille begge roller.

Én ting har de centrale midtbanespillere dog til fælles, for nu at skyde bloggen i gang.

Løbearbejdet.

De 12 mest løbende spillere (én fra hvert hold) fra efterårets sidste spillerunde (18) var: 

Længste distance tilbagelagt i runde 18

  1. Jeppe Grønning – 13,56 km
  2. Thomas Kahlenberg – 13,41 km
  3. Mohammed El Makrini – 13,02 km
  4. Tim Sparv – 13 km
  5. Kasper Risgård – 12,27 km
  6. Adama Guira – 12,21 km
  7. Martin Vingaard – 12,17 km
  8. Danny Olsen – 12 km
  9. Daniel Amartey – 11,71 km
  10. Bjørn Paulsen – 11,53 km
  11. Jonas Damborg – 11,34 km
  12. Kasper Fisker – 11,11 km

Kun Kasper Fisker fra Randers FC spiller ikke centralt i banen, ellers har vi seks 6’ere og fem 8’ere/10’ere. Og altså Daniel Amartey fra førerholdet i 4-1 sejren over OB.

Rollespillet på midtbanen

Selvom en 6’er og en 8’er ligger tæt forbundet centralt i banen, så krævers der forskellige kompetencer.

Kig på statistikken for de bedste pasningsrater, og du finder knap så mange ”8’ere” (Kasper Risgård og Lebogang Phiri) men derimod mange ”6’ere”, da mange aktioner for den defensive midtbanemand sker i rollen som ”budbringer” og ikke ”beslutningstager”.

Største succesrate på pasninger (i %)

  1. Lebogang Phiri – 89%
  2. Amartey Daniel – 88,1%
  3. Petry Lasse – 87,2%
  4. Busuladic Azer – 86,9%
  5. Risgård Kasper – 86,7%
  6. Kvist William – 86,6%
  7. Würtz Rasmus – 86,5%
  8. El Makrini – 86,4%

Men i hvilken retning afleveres bolden?

SIDELÆNS – Pasninger til siden i % af spillernes samlede afleveringer

  1. Petry Lasse – 63,28%
  2. Busuladic Azer – 57,00%
  3. El Makrini – 55,95%
  4. Kvist William – 55,86%
  5. Phiri Lebogang – 55,38%
  6. Keller Christian – 55,07%
  7. Pedersen Daniel – 54,26%
  8. Amartey Daniel – 53,14%

Blandt de sidelæns-afleverende finder vi igen næsten udelukkende 6’ere. Blandt andet William Kvist, hvilket han er blevet kritiseret for på landsholdet. Men det ligger altså til rollen. Især i FCK, som dog gerne vil finde mellemrumsspillere med fremadrettede afleveringer, men som ofte ender med at vende spillet fra den ene side og til et spil på kanten, da ”løverne” ellers ikke søger centrale gennembrud.

I duelspillet derimod, hvor 6’eren ellers skal herske, finder vi ingen FCK’ere højt på listen, hvilket skyldes, at FCK ofte stiller sig i holdets kompakte 4-4-2-formation og skærmer modstanderne i ”fælder” uden at gå i erobringsspil. Tvinger dem til fejl.

Krigeren – De mest tacklende (Minutter / tackling)

  1. Damborg Jonas – 117
  2. Guira Adama – 119,6
  3. Hansen Thomas – 123,7
  4. El Makrini – 136,5
  5. Sparv Tim – 150,8
  6. Würtz Rasmus – 162,8
  7. Petry Lasse – 167,7
  8. Lerager Lukas – 198,4

FCK uden 8’er-rolle?

En 8’er derimod bevæger sig mere i frontlinjen, har flere aftaler omkring modstandernes felt og tager derfor også større risici i spillet.

Chanceskaberne (færrest minutter per ”assist til skud”)

  1. Kahlenberg Thomas – 41,7
  2. Olsen Danny – 44,7
  3. Poulsen Jakob – 46,1
  4. Nørgaard Christian – 47,1
  5. Vingaard Martin – 50,6
  6. Kasper Risgård– 60,8
  7. Casper Nielsen – 73,6
  8. Janus Drachmann – 79,6

RISIKO – Flest boldtab (spilminutter/boldtab)

  1. Poulsen Jakob – 5,1
  2. Olsen Danny – 5,3
  3. Madsen Nicolaj – 5,7
  4. Nielsen Casper – 5,9
  5. Hansen Thomas – 6,0
  6. Vingaard Martin – 6,0

Det kræver mod og risikovillighed at blive en afgørende faktor og vinde slaget på midtbanen og dermed hjælpe sit hold til sejr.

Men også at være effektiv.

Kigger vi på sidstnævnte statistik over boldtab, findes der da heller ingen fra Superligaens førende hold.

FCK spiller med dobbelt 6’er på midtbanen, og det er mere kantspillerne der tager risici i pasningsspillet. Hverken Thomas Delaney, William Kvist eller Daniel Amartey findes højt på listen over chanceskabere eller blandt de mest tacklende, men i pasningsspillet har de mange vellykkede forsøg, da de spiller meget sikkert.

Om FCK har Superligaens bedste maskinrum kan derfor diskuteres, men denne blog mener alligevel, at de vinder landets vigtigste trofæ til sommer.

Toptunet eller ej.

 

Data fra Prozone (Amisco)

BONUS

Kantspillerne (back og wings) skal være mere dynamiske end centrale midtbanespillere som følgende tabel viser: 

Flest sprints i 18. Spillerunde (Den mest sprintende fra hvert hold)

  1. Elmar Bjarnason – 55 sprints
  2. Mikkel Duelund – 49
  3. Kristoffer Pallesen – 45
  4. Nicolai Jørgensen – 44
  5. Adama Guira – 44
  6. Thomas Kahlenberg – 43
  7. Ramon Rodriguez – 42
  8. Ari Skulason – 39
  9. Nicolaj Thomsen – 39
  10. Martin Mikkelsen – 36
  11. Nicki Bille Nielsen – 35
  12. Johnny Thomsen 31

To taktiske tanker før Barca-Bayern

FC Barcelona skal bruge mere end en argentinsk angribers guddommelighed, hvis de skal i Champions League-finalen. Lidt dommerhjælp, en heldig fod eller fire og en hel del marginaler er en nødvendighed.

Intet er dog umuligt.

I det første opgør var tyskerne i de fleste faser af spillet en klasse over catalanerne, men udeholdet var trods den fortjente tyske sejr ikke uden muligheder. Allerede inden for de første tre minutter så man faktisk, hvordan de to hold taktisk ville udnytte modstandernes svagheder.

Mønstre vi også kommer til at se i aftnens semifinale i det spanske.

FC Barcelona – 4-3-3 eller 3-4-3 eller 4-6-0 eller 3-3-4 eller….? Med winger?

På Camp Nou er FC Barcelona uberegnelige. Det så vi især mod AC Milan, men generelt har Tito Vilanova flere taktiske modeller end Jupp Heynckes.

Oftest ligger Lionel Messi på toppen i holdets 4-1-2-3 formation med Sergio Busquets i bunden af en tremandsmidtbane.

Men den rolle kan i Messis fravær også spilles af Cesc Fabregas (som han også gør på landsholdet) eller David Villa (som mod AC Milan), hvilket ændrer mønstrene betydeligt.

Hvilke spilletyper, der spiller på kanterne, har også stor effekt på Barcelonas måde at cirkulere bolden på. Pedros bevægelsesmønstre er forskellige fra Andres Iniestas eller David Villas. Konstellationen med en wing i den ene side (Pedro) og en falsk kant i den anden (Iniesta) har givet en del succes.

Men uanset formationens udseende, så ændrer det ikke på, at (næsten) alle bolde fører til Messi.

Busquets får bolden fra centraltløbende Pedro, som følges af Alaba (mandsopdækning?) - Alves skal udnytte tomrummet, som Alaba forlader. Ribery skal forsvare (det vil han helst undgå).

Busquets får bolden fra centraltløbende Pedro, som følges af Alaba (mandsopdækning?) – Alves skal udnytte tomrummet, som Alaba forlader. Ribery skal forsvare (det vil han helst undgå).

Et angrebsvåben, som Barcelona dog også ynder at sætte i scene, er højrekantspilleren Dani Alves (back? wing?).

Det skete første gang efter 03:40 i det første semifinaleopgør mellem de kommende spanske mestre og Bayern München. Som skitseret på billedet.

Barcelona bygger op med unge Marc Bartra. Pedro søger væk fra sin højrekant og tilbage i banen, hvor han i en central position modtager bolden fra Bartra.

Da David Alaba slavisk følger Pedro tæt, opstår der et tomrum i Bayerns venstre forsvarsside, hvor Alaba har sit udgangspunkt.

Denne situation er ønskværdig for “Blaugrana”, da det efterlader angrebsivrige Dani Alves med et stort frit område at løbe ind i, og en offensivtindstillet modstander, som oftest ikke er disciplineret,  som “oppasser”. I dette tilfælde Franck Ribery (som dog gjorde det upåklageligt).

Sergio Busquets misser dog sin bold i det frie rum mod den fremadstormende Alves, og chancen forsvinder ud over sidelinjen. Men situationen illustrerer godt et klassisk Barcelona-opspil, og et mønster som vi med sikkerhed kommer til at se i aftnens slag.

Bayern München – Fysik, skiftende positioner og løb i bagrummet

Det tyske hold topper lige nu efter en lige-ved-og-næsten-oplevelse i sidste sæson, og mod Barca i det første semifinaleopgør så vi holdet for fuld udblæsning.

Taktisk søger Jupp Heynckes tropper at skabe overtalssituationer via fri bevægelse mellem de forreste, overlap fra backerne samt løb i dybden fra den centrale midtbane. Det så vi et typisk eksempel på allerede efter 01:30 i det første opgør.

Barcelona er under pres og sparker bolden væk.

Situation efter clearing - Alexis og Xavi fanget fremme - Alba går til Lahm - Müller trækker Piqué væk fra centrum - Bayern-overtal centralt - Martinez løber dybt

Situation efter clearing – Alexis og Xavi fanget fremme – Alba går til Lahm – Müller trækker Piqué væk fra centrum – Bayern-overtal centralt – Martinez løber dybt

Arjen Robben header nedfaldet tilbage til Jerome Boateng, mens udeholdet skubber spillerne op mod midterlinjen. Både Alexis Sanchez og Xavi går i et ivrigt pres, og Boateng nemt kan spille Philipp Lahm fri på kanten (se billede).

Da Sanchez er overspillet, må Jordi Alba forskyde sig op på Lahm, hvilket har betydning for hele udeholdets struktur.

Hermed får Bayern et overtal af spillere helt fremme: 5 mod 4.

Med Alba fremme, og Piqué trukket ud af position af den altid løbende Thomas Müller, får Bayern huller at løbe i.

Det udnytter Javi Martinéz med et dybdeløb.

Robben spiller Martinéz. Som returnerer kuglen med hælen til hollænderen. Alves (og Valdez) står nu med Robben, Gomez og Ribery i feltet. Tre mod én.

Målliderlige Robbens tåhyler redder Valdez.

Netop de mange løb fra Müller, Schweinsteiger og Martinez gør ondt på alle modstandere. Læg dertil løbestærke Lahms offensive spil og Frank Riberys frie bevægelsesmønster med udgangspunkt i venstresiden (men ofte også i samme side som Robben), og du har en angrebsmaskine, som er svær at læse og praktisk talt umulig at dække op.

Konklusion – The loser takes it all

Jeg tror Barcelona-spillerne vil komme ud til aftnens kamp med samme fornemmelse som rivalerne fra Real Madrid havde det før mødet med Dortmund: Med indestænkt vrede og et brændende ønske om revanche efter ydmygelsen i Tyskland.

Det kommer til igen at betyde massiv spildominans til catalanerne (65% i første opgør), men selv med Messi tilbage bliver det ikke nok. Dertil er afsavnet af de skadede Mascherano, Puyol, Busquets (lyskeskadet) og karantæneramte Jordi Alba for meget.

Barcelona vinder sikkert slaget, men Bayern går i finalen.