(21-3-2016) Hareide vælger 3-5-2 til Danmark

TV-tre-fem-2

TV-tre-fem-2

Morten Olsen havde altid fire stoppere i landsholdstruppen.

Dermed var han dobbelt sikret til det centrale forsvar i 4-3-3-systemet.

Åge Hareide har udtaget seks stoppere i sin debut-trup.

Daniel Agger, Simon Kjær, Jores Okore, Erik Sviatchenko, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen.

Selvom de to sidstnævnte også har spillet 6’er-rollen (og AC som back i Chelsea), så vidner Hareides trupudvælgelse om, at intentionen er at skifte formation på det danske landshold til landskampene mod Island og Skotland.

3-5-2.

Som Sepp Pionteks dynamitdrenge fra midtfirserne.

Hareide og de fleste trænere går dog ikke op i talkombinationer, og truppen er som sådan ikke udtaget til et bestemt system. Det er udførelsen på banen og ikke formationen, der tæller.

Spillestilen.

Løbemønstre og intentioner med bolden. Et sted mellem tålmodighed og gennembrudshidsighed.

Men da vi har mange formstærke stoppere i øjeblikket (Jores Okore?), og ikke mange flyvende wings, så vælger en pragmatisk træner som Hareide et system, der passer til spillerne. Og ikke omvendt.

Da Hareide samtidig er meget fascineret af Massimiliano Allegris Juventus FC, der spiller en dejlig direkte og aggressiv form for fodbold (i et 3-5-2-system), så virker det logisk, at vi kommer til at se Danmark “alla vecchia signora”.

Her er et bud på en startopstilling:

Kasper Schmeichel

Simon Kjær – Andreas Christensen – Daniel Agger

Daniel Wass – Thomas Delaney – Pierre-Emile Højbjerg – Riza Durmisi

Christian Eriksen

Nicolai Jørgensen – Yussuf Poulsen

Dermed ikke skrevet, at Åge Hareide permanent søger væk fra firemandsforsvaret, men der er ingen tvivl om, at Hareide med dette taktiske trick bevidst vil overraske befolkning og medier og signalere nye tider.

At 3-5-2 oprindeligt i 1960’erne blev tænkt af tyske pragmatikere som et “forstærket forsvar” med libero og mandsopdækkere er en helt anden historie.

 

jeg synes, at det danske landshold har været stærkt i defensiven og i opspillet, men måske ikke så stærkt som nødvendigt på den sidste tredjedel af banen 
(Åge Hareide)

 

(20-11-2015) Forklarer denne statistik den missede EM-kvalifikation?

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Der har været meget snak om den danske spillestil på landsholdet under Morten Olsen.

For kedeligt. Der sker for lidt. Bla. bla.

Og spillestilen, fornemmer jeg, har hos mange “mandagstrænere” fået skylden for den missede kvalifikation.

Kigger vi på statistikkerne fra UEFA for kvalifikationskampene, så ligger Morten Olsens landshold fint placeret på samtlige lister (se tabeller nederst i bloggen). Rent statistisk ser det godt ud.

Om vi sammenligner landene for egne afslutninger i alt eller boldbesiddelsen (kun 6 af 23 kvalificerede hold har en boldbesiddelse på mindre end 50%). Eller frispark, hjørne. For og imod. Danmark ligger generelt placeret i den midterste tredjedel på disse lister.

Jeg stejler lidt ved den populistiske holdning om, at landsholdet har spillet kedeligt. Kritikken er ofte præsenteret som et revolverskud af en holdning. En fornemmelse. Græsset er ofte grønnere på de andres hjemmebaner.

At Danmark ikke har spillerne til at dominere kampene og samtidigt være succesfulde er noget vrøvl, men det betyder selvfølgelig ikke, at der er plads til forbedringer.

At udførelsen ikke har været god nok. Vi har ikke sprudlet.

Og det viser følgende statistik, som bakker kritikerne op.

At der ER sket for lidt på den sidste tredjedel, når Danmark har angrebet, kan man let tolke ud af følgende tal.

Den ENESTE, hvor det danske landshold skiller sig ud:

Afslutninger / Pasninger

Kun 12 hold har et mindre forhold (Spanien, Grækenland, Skotland, Finland…) end Danmark. Og kun de forsvarende europamestre fra Spanien har alligevel kvalificeret sig.

Nordirland er ”bedst” på dette parameter af de EM-egnede (foran Ukraine, Polen, Østrig, Ungarn…), og Danmarks “afslutningsrate per aflevering” (0,0018) når kun 64% af Nordirlands forhold (0,00185 skud per aflevering).

Så konklusionen synes god nok. For meget spil og for få afslutninger.

UEFA Landshold

(Hold skrevet med STORT skal til EM)

Afslutninger / pasning (per kamp)
Litauen 0,03521
Estland 0,03269
Kazakhstan 0,02545
Georgien 0,02521
NORDIRLAND 0,00185
UKRAINE 0,00177
POLEN 0,00173
ØSTRIG 0,00171
UNGARN 0,00166
Bosnien & Herzegovina 0,00160
BELGIEN 0,00158
PORTUGAL 0,00158
Montenegro 0,00153
RUMÆNIEN 0,00152
TYRKIET 0,00149
ENGLAND 0,00148
IRLAND 0,00146
SLOVAKIET 0,00145
WALES 0,00144
SCHWEIZ 0,00144
TYSKLAND 0,00143
Luxembourg 0,00142
RUSLAND 0,00141
Andorra 0,00140
Armenien 0,00138
ITALIEN 0,00137
Letland 0,00136
TJEKKIET 0,00134
ALBANIEN 0,00133
SVERIGE 0,00133
Slovenien 0,00133
Norge 0,00132
Israel 0,00131
Hviderusland 0,00130
ISLAND 0,00129
Holland 0,00125
Moldova 0,00125
KROATIEN 0,00123
Serbien 0,00121
FYR Makedonien 0,00119
DANMARK 0,00118
Grækenland 0,00116
Skotland 0,00115
Malta 0,00110
Bulgarien 0,00110
SPANIEN 0,00108
Finland 0,00104
Færøerne 0,00098
San Marino 0,00095
Gibraltar 0,00092
Cypern 0,00092
Azerbaijan 0,00086
Liechtenstein 0,00068

 

 

BONUS

  1. Stolpe-ud-listen
UEFA Landshold Stolpeskud i % af afslutninger 
ALBANIEN 4,35%
ITALIEN 4,29%
Bulgarien 4,21%
PORTUGAL 4,20%
Grækenland 3,94%
Norge 3,80%
DANMARK (5 stolpeskud) 3,65%
Serbien 3,53%
Holland 3,30%
SPANIEN 3,28%
FYR Macedonia 3,16%
Polen 3,09%
RUMÆNIEN 3,03%
TYSKLAND 3,02%
Georgia 3,00%
Færøerne 2,99%
BELGIEN 2,90%
KROATIEN 2,74%
Bosnien & Herzegovina 2,70%
TYRKIET 2,68%
Hviderusland 2,61%
SLOVAKIET 2,59%
ISLAND 2,59%
SCHWEIZ 2,58%
Kazakhstan 2,50%

(…)

2) Boldbesiddelse

UEFA Landshold Boldbesiddelse (%)
SPANIEN 67%
TYSKLAND 67%
Holland 65%
SCHWEIZ 63%
BELGIEN 62%
ENGLAND 60%
Grækenland 59%
RUSLAND 59%
KROATIEN 58%
DANMARK 57%
ITALIEN 56%
Bosnien & Herzegovina 56%
ØSTRIG 56%
UKRAINE 55%
Israel 54%
RUMÆNIEN 53%
TYRKIET 53%
Slovenien 53%
PORTUGAL 52%
Norge 52%
Serbien 52%
SVERIGE 52%
Finland 52%
TJEKKIET 52%
WALES 52%
Cypern 52%
Skotland 51%
Bulgarien 50%
POLEN 50%
Azerbaijan 50%
Montenegro 49%
Georgien 48%
ISLAND 48%
IRLAND 48%
Hviderusland 47%
SLOVAKIET 46%
Estland 46%
UNGARN 46%
ALBANIEN 45%
Moldova 45%
NORDIRLAND 45%
Armenien 45%
Litauen 45%
FYR Macedonia 44%
Færøerne 43%
Kazakhstan 43%
Luxembourg 40%
LatviaLatvia 39%
Liechtenstein 37%
Malta 36%
Gibraltar 34%
San Marino 32%
Andorra 26%

3) Lige ved-og-næsten (Blokerede skud)

UEFA Landshold Blokerede skud i % af total Boldbesiddelse (%)
Liechtenstein 31,91% 37%
Malta 30,88% 36%
Serbien 29,41% 52%
TJEKKIET 29,32% 52%
Armenien 28,09% 45%
Estland 28,00% 46%
Moldova 27,66% 45%
SPANIEN 26,78% 67%
Norge 26,58% 52%
Bulgarien 26,32% 50%
Hviderusland 26,09% 47%
ISLAND 25,86% 48%
Bosnien & Herzegovina 24,86% 56%
DANMARK 24,09% 57%
BELGIEN 23,19% 62%
FYR Makedonien 23,16% 44%
Azerbaijan 22,99% 50%
Holland 22,53% 65%
ENGLAND 22,05% 60%
Grækenland 22,05% 59%
PORTUGAL 21,85% 52%
SCHWEIZ 21,65% 63%
TYSKLAND 21,55% 67%
IRLAND 21,54% 48%
ITALIEN 21,47% 56%
RUSLAND 21,21% 59%
San Marino 21,21% 32%
Slovenien 21,09% 53%
Litauen 21,00% 45%
TYRKIET 20,81% 53%
ØSTRIG 20,65% 56%
UKRAINE 20,42% 55%
Skotland 20,00% 51%
Luxembourg 19,78% 40%
RUMÆNIEN 19,70% 53%
WALES 19,40% 52%
Færøerne 19,40% 43%
Israel 19,26% 54%
Finland 19,23% 52%
Gibraltar 18,97% 34%
SVERIGE 18,92% 52%
ALBANIEN 18,84% 45%
Cypern 18,60% 52%
NORDIRLAND 18,25% 45%
SLOVAKIET 18,10% 46%
Montenegro 17,21% 49%
Letland 16,67% 39%
UNGARN 16,03% 46%
Georgien 16,00% 48%
POLEN 15,43% 50%
KROATIEN 14,38% 58%
Kazakhstan 13,75% 43%
Andorra 9,38% 26%

 

Data: uefa.com

http://www.uefa.com/uefaeuro/season=2016/statistics/round=2000446/teams/kind=distribution/index.html#order=0asc

(11-11-2015) #hissehussehejsasa

“…nu skal svensken ha’ da-da”.

Der er ingen andre fodboldnationer – udover tyskerne – som vi danskere hellere vil besejre end svenskerne.

Men i 2015, hvor en landsholdsspiller med lethed passerer 50 klub- og landskampe på en sæson, er der ikke noget at sige til, hvis en svenskerkamp ikke smager af helt det samme for en dansker som det gjorde i gamle dage. Og omvendt det samme for svenskerne.

Det er underligt, saa stille og sammenbidte de staar – med nogle Miner som om det gjaldt Liv eller Død”. Hilste man paa gamle Bekendte iblandt dem, var det umuligt at fremkalde blot Antydning af Smil, hvorimod vi tog den mere med Ro, spøgte og lo“.

(B93’eren Poul “Pølse” Jensen om situation i spillertunnellen før landskampen mod Sverige den 14-6-1925. I bogen “Tre på landsholdet”. Danmark vinder 2-0).

Men med mediernes ekstra store interesse vokser vigtigheden af kampen selvfølgelig også i spillernes hoveder. Det ER mere end bare en playoff-kamp om EM.

Modstanderen er arvefjenden – vores hyppigste modstander, der ydmygede os i 40 år fra 1935-1975 (se TABEL 6).

Sammenligning af start-11: Danmark står stærkest mand-for-mand

Når vi ser bort fra betydningen af Skandinaviens bedste spiller nogensinde (?), Zlatan Ibrahimovic, og kigger på de andre positioner, så ser det rigtigt godt ud for Danmark.

Svenskerne har spillet både 4-4-2 og 4-3-3 (4-1-4-1), men jeg tror, de vælger den sidste løsning – trods midtbaneforfaldet og Panathinaikos-angriberen Markus Bergs fine form (matchvinder i weekenden). Derfor kan vi direkte sammenligne de to landshold trods spillestilsforskelle. Svenskernes 4-3-3 spilles mere direkte end danskernes. Oftere i bagrum eller til duel. Med Zlatan som “targetmand”.

Den store sammenligning kommer her:

Den bedste målmand er Kasper Schmeichel, selvom 34-årige Andreas Isaksons enorme rutine med 125 landskampe tæller tungt. i weekenden var Isakson dog sat helt ud af truppen i sin tyrkiske klub Kasimpasa. Modsat har Schemichel og Leicester City historisk succes i Premier League trods kun én clean sheet bagude.

Højrebackvalget er 50/50. Lars Jacobsen spiller vanligt i Guingamp (assist i forrige runde), mens 28-årige Mikael Lustig (assist i weekenden) kun har været med i 7 af 14 ligakampe hos det skotske tophold Celtic. Grundet skader. Hvor Jacobsen rører bolden (meget) mindre på landsholdet end venstrebacken (Durmisi, Boilesen, Simon Poulsen), så gælder det modsatte for Lustig (se TABEL) i sine kun tre kvalifikationskampe (af 10). Pierre Bengtsson (Mainz 05) er svenskernes alternativ på positionen.

I det centrale forsvar vinder Danmark klart. Simon Kjær/Daniel Agger vs Mikael Antonsson/Andreas Granquist. Den svenske FCK’er har været en del skadet og Patrick Ekwall fra svensk TV4 tror, at Erik Johansson fra belgiske Gent (reserve til Lasse Nielsen) får chancen ved siden af “Granen”. I Danmark er vi ikke i tvivl om vores centrale duo. Begge med succesoplevelser fra weekenden. Granquist, der sætter de fleste angreb i gang på landsholdet, imponerer i russiske Krasnodar med fast spilletid, men den høje stopper så uhjælpelig ud ved Østrigs 3-1 scoring på Friends Arena. Uha.

Venstreback-sammenligningen giver betydelig svensk fordel. Trods Riza Durmisis gode form og sin uimponerthed i rødt og hvidt, så tæller Martin Olssons Premier League-erfaring for Norwich City højt. Gul og blå vinder.

Den defensive midtbane (6’eren) vindes også af Sverige. Kim Källström spiller fast i schweiziske Grasshoppers, selvom et maveonde tvang ham ud (første minuttab i sæson) af weekendes sejr over FC Basel. Den 33-årige Källström fungerer som spilfordeler dybt i banen på landsholdet og er hyppigste svensker på bolden (se TABEL). Stærk spiller. William Kvist derimod har oplevet to Superligakampe på bænken for FCK siden sidste landsholdssamling, men den intelligente danske oprydders store erfaring på landsholdet sikrer ham en startplads alligevel, hvis denne blogafsender skulle sætte holdet.

De to andre centrale midtbanepositioner vindes af Danmark. Den skadede tovejsspiller Albin Ekdal (HSV) kommer svenskerne til at savne (Pontus Wernbloom er også skadet, men fik nok ikke startplads alligevel). Ekdal fik ikke scoret i kvalifikationen trods sine mange løb i feltet. I stedet spiller 6’eren Oscar Lewicki (som ellers fik hjernerystelse for Malmø ff mod Shakhtar Donetsk i forrige uge) eller den mere offensive Oscar Hiljemark (Palermo, anføreren fra svenskernes U21-guldvinderhold). Den tredje spiller centralt bliver nok venstrefodsdribleren Jimmy Durmaz (Olympiacos). Egentlig en kantspiller men i udekampen mod Rusland lå han centralt (i det defensive). Foran Kvist i den danske centrale trio er der konkurrence: Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli (som blev indskiftet i ’78 for Sevilla mod Real Madrid i weekenden men nåede alligevel 24 vellykkede afleveringer på 12 minutter). Jeg tror på de to første (uden at have set den danske træning). Dansk overlegenhed.

På højrekanten måler vi Martin Braithwaite (eller Yussuf Poulsen) op mod Emil Forsberg. Svenskeren har stor succes for RB Leipzig, og har scoret fem mål for den ambitiøse 2. Bundesligaklub (modsat Yussuf Poulsens “torknote”). Forsberg er samtidig også aggressiv og løbestærk (i bagrum) og bliver en håndfuld at håndtere. Sveriges farligste kort efter Zlatan. Braithwaite spiller fast som 9’er for Toulouse. Han har ikke scoret siden sidste landsholdssamling (5 mål i sæsonen) trods sin position som den 12. mest afsluttende spiller i Europa (ifølge whoscored.com) med 4,1 skud/kamp. Lige bag Luis Suarez (Zlatan: nr.2…). Forsberg kontra Braithwaite? Svag dansk fordel.

Centralt i angrebet vinder svenskerne med en mil. Zlatan er Zlatan. Nicklas Bendtner scorede i forrige weekend men kan ellers kun drømme om et Zlatan-niveau. “Ibra” har to friske mål med mod Danmark og er delt topscorer i Ligue 1 med 9 mål, men har også haft problemer med skader. Geniet missede 2,5 kamp i kvalifikationen grundet ryg- og hæl-skavanker. Zlatan er samtidig en del mere involveret med bolden for Sverige end Bendtner for Danmark (se TABEL).

Christian Eriksen vinder forholdsvist nemt kampen om venstrekanten mod Erkan Zengin (Trabzonspor). Den tyrkisk-afstammende kantspiller har dog nettet tre gange for Sverige i kvalifikationen og er bestemt en spiller, vi skal passe på. Boldstærk og kreativ. Men “Kong Christian” er en Premier League-profil med succes, der leverer kvantitet og kvalitet. Meget på bolden. Også på landsholdet (se TABEL 4). I weekendens 1-1-kamp mod Arsenal var han igen Tottenhams flittigste spiller på bolden, havde tre afslutninger, skabte tre chancer og kælede 22 pasninger afsted på sidste tredjedel (Harry Kane havde næstflest med 15). No contest.

11 positioner. Danmark vinder den individuelle kamp 7,5-3,5.

Et godt udgangspunkt til at skabe et stærkt kollektivt udtryk. Fodbold er jo et holdspil, og mod Sverige bliver det mentale spil afgørende. Hvem kan spille mest frigjort? Med mest mod og frihed på bolden? Tage de bedste beslutninger? Og formår at bevæge sig SAMMEN på banen – både defensivt og offensivt?

Spiller begge hold op til deres bedste, og kampen blev spillet 100 gange, ville “Olsenbanden” vinde flere kampe end de ville tabe til dette svenske hold.

Men nu gælder det “kun” to kampe, så det kan blive marginaler, der bliver afgørende.

Lad os få nogle #hissehussehejsasa.

EKSTRA: Fik de unge chancen?

Sommerens U21-EM i Tjekkiet var en succes for begge nationer, men selvfølgelig mest for de guldvindende svenskere. Begge nationers A-landshold har også mærket effekten, men det er dog Olsen som har været mest villig/nødsaget til at kigge de unges vej.

Danmark og Sverige har begge givet seks spillere fra sommerens U21-EM spilletid i kvalifikationen mod EM i Frankrig, men hvor de unge under Olsen sammenlagt har fået 20 kampe, så har Hamréns guldvindere kun spillet 11 kampe (se liste). Olsen har desuden haft i alt ti U21-drenge i truppen (altså fire spillere uden spilletid) – Hamrén kun 8.

TABEL 1: Danmarks U21-drenges deltagelse i EM-kvalifikationen (Danmarks 8 kampe)

  1. Pierre-Emile Højbjerg – 7 kampe (1 mål)
  2. Yussuf Poulsen – 6 kampe (1 mål)
  3. Riza Durmisi – 3 kampe
  4. Uffe Bech – 2 kampe
  5. Pione Sisto – 1 kamp
  6. Andreas Christensen – 1 kamp
  7. Nicolaj Thomsen – 0 kampe (men i truppen)
  8. Jannik Vestergaard – 0 kampe (men i truppen)
  9. Jonas Knudsen – 0 kampe  (men i truppen)
  10. Viktor Fischer – 0 kampe (men i truppen)

TABEL 2: Sveriges U21-guldvinderes repræsentation i kvalifikationen (10 kampe):

  1. Isaac Kiese Thelin – 4 kampe
  2. Oscar Lewicki – 2 kampe
  3. John Guidetti – 2 kampe
  4. Alexander Milosevic – 1 kamp
  5. Abdullah Kahlilli – 1 kamp
  6. Branimir Hrgota – 1 kamp
  7. Filip Helander – 0 kampe (kun i truppen)
  8. Robert Quaison – 0 kampe (kun i truppen)

TABEL 3: UEFA-forskelle (statistisk) mellem Danmark og Sverige fra kvalifikationen

  • Pasningssucces i %: DK 90 – Sverige 86
  • Boldbesiddelse: DK 56% – Sverige 54%
  • Danmark har haft (marginalt) flere afslutningsforsøg i snit (selvom Sverige har spillet mod Liechtenstein to gange): 13,38 vs 13,1
  • Svenskerne lavede (marginalt) flere frispark
  • Svensker fik flere frispark (3 mere ca per kamp)
  • Svenskerne fik flere hjørnespark/kamp (5,7 vs 4,9)
  • DK tillod færre hjørnespark/kamp til modstander (3,4 vs 4,2)

TABEL 4: De hyppigste boldførere (pasninger/minuts spilletid) – kun spillere med minimum 100 afleveringer i kvalifikationen

Danmarks mest boldførende spillere:

  1. Thomas Kahlenberg – 0,86 (104 afleveringer i 121 minutters spilletid = 0,86)
  2. Pierre-Emile Højbjerg – 0,71 (574 minutter)
  3. William Kvist – 0,63 (512 minutter)
  4. Christian Eriksen – 0,61 (526 minutter)
  5. Simon Kjær – 0,56 (677 minutter)
  6. Daniel Agger – 0,54 (450 minutter)
  7. Michael Krohn-Dehli – 0,53 (657 minutter)
  8. Riza Durmisi – 0,38 (270 minutter)
  9. Kasper Schmeichel – 0,31 (720 minutter)
  10. Lars Jacobsen – 0,30 (470 minutter)
  11. Nicklas Bendtner – 0,26 (718 minutter)

TABEL 5: Sveriges mest boldførende spillere 

  1. Kim Källström – 0,72 (750 minutter). Defensiv midtbane (6’er)
  2. Andreas Granquist – 0,57 (810 minutter). Central forsvarsspiller.
  3. Erkan Zengin – 0,55 (747 minutter). Offensiv kantspiller.
  4. Mikael Lustig – 0,54 (219 minutter). Højre back.
  5. Jimmy Durmaz – 0,49 (509 minutter). Offensiv midtbane/kantspiller.
  6. Mikael Antonsson – 0,47 (720 minutter). Central forsvarsspiller.
  7. (Albin Ekdal – 0,45 (668 minutter). Central midtbane.)
  8. Zlatan Ibrahimovic – 0,38 (642 minutter). Angriber.
  9. Martin Olsson – 0,38 (712 minutter). Venstre back.
  10. Pierre Bengtsson – 0,36 (600 minutter). Højre/venstre back.
  11. Sebastian Larsson – 0,36 (668 minutter). Højre midtbane/back
  12. Andreas Isaksson – 0,25 (900 minutter). Målmand.

TABEL 6: Historien – Statistik før arvefjendeopgør nummer 105 og 106* (DBU har kun 103 i denne statistik)

12 kampe før 1920 = 9 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag = DANMARKs periode

10 kampe i 1920’erne = 5 sejre, 2 uafgjorte, 3 nederlag = DANMARK

10 kampe i 1930erne = 5 sejre, 5 nederlag = UAFGJORT (målscore: 24-24)

17 kampe i 1940’erne = 4 sejre, 4 uafgjorte, 9 nederlag = SVERIGE

11 kampe i 1950’erne = 1 sejr, 3 uafgjorte, 7 nederlag = SVERIGE

10 kampe i 1960’erne = 1 sejr, 2 uafgjorte, 7 nederlag = SVERIGE

11 kampe i 1970’erne = 3 sejre, 3 uafgjorte, 5 nederlag = SVERIGE

8 kampe i 1980’erne = 5 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag = DANMARK

6 kampe i 1990’erne = 3 sejre, 3 nederlag = UAFGJORT (målscore: 3-8)

8 kampe i 2000’erne = 4 sejre, 2 uafgjorte, 2 nederlag = DANMARK

 

(18-10-2015) Danmarks ønskemodstander er…

…Ungarn.

Intet land har i fodboldhistorien oplevet så stor en nedtur som magyarerne.

Fra innovative i 30’erne, verdenstop (næsten) i 1954, excellence i 80’erne og til middelmådighed i det nye årtusinde. Som denne blog har beskrevet før her.

Modgangen fortsætter.

I denne kvalifikation mistede Ungarn den direkte kvalifikation som bedste 3’er, da Kazakhstan undgik sidstepladsen med sejr i sidste runde.

Bizar afslutning og sikke et uheld.

Nu er Ungarn alles yndlingsmodstander ved playoff-lodtrækningen.

Siden vi sidste mødte Ungarn i Debrecen (2-2) har Ungarn fået ny træner. Igen.

Nu er det tyske Bernd Stock som udtager spillerne til 4-2-3-1-formationen, og kigger vi på startopstillingen er der kun få kendte navne. Et erfarent hold uden europæiske profiler på toppen af karrieren.

For to år siden nåede Ungarn bunden med 1-8-blamagen i Holland, hvor formationen så således ud:

Bogdan

3 Vanczak – 21 Korcsmar – 2 Guzmics – 4 Kadar (’45)

10 Koman – 8 Varga – 20 Hajnal (anf.) – 7 Dzsudzsak

13 Bode – 11 Nemeth

Mod Danmark i maj 2014 valgte Attila Pinter en 4-4-2-opstilling i en trup, hvor tre af de fire udtagende angribere siden er blevet fravalgt.

Sidste kamp i EM-kvalifikationen endte med 3-4 nederlag i Grækenland. Her havde Bernd Stocker fundet nye offensive kræfter. Opstillingen var:

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (Puskas FC) – 23 Juhasz (Videoton) – 4 Kadar (Lech P.) – 21 de Almeida

14 Lovrencsics (Lech P.) – 10 Gera (Ferencv.) – 6 Elek (Kina) – 7 Dzsudzsak

9 Nemeth (Sporting KC) – 13 Böde (Ferencvaros)

Profilerne er nogle gamle kendinge:

1 Kiraly (målmand, 39 år, Klub: Szombathelyi)

5 A. Fiola (25 år, Puskas FC, egentlig stopper)

23 Roland Juhasz (32 år, Videoton, ex-Anderlecht)

4 Kadar (25, Lech Poznan, venstre back)

21 Leandro de Almeida (33 år, venstre back, nationaliseret brasilianer som kom til Ungarn i 1999)

14 Lovrencsics (27 år, Lech Poznan, wing)

10 Zoltan Gera (36 år, Ferencvaros, ex-WBA)

6 Elek (27 år, nu i Kina)

7 B. Dzsudzsak (Bursaspor, ex-Dinamo Moskva og PSV, største profil, scorede mod Danmark)

9 Nemeth (Sporting KC, USA, ex-Roda, AEK, Liverpool, vandt bronze ved U20 VM i 2009)

13 Böde (28 år, Ferencvaros)

Så selvom Ungarn fik bronze ved VM for U20 i 2009, så har det ikke smittet af på A-landsholdet. Kun Nemeth var med mod Grækenland.

Det er et landshold under evig opbygning. Dårligste hold med bolden af playoff-deltagerne. Aggressive og kontrastærke, men uden momentum

En ønskemodstander.

Gruppe F – Ungarn

  • Mistede direkte deltagelse, da Kazakhstan slog Letland
  • Grækenland-Ungarn 4-3
  • Træner: Bernd Stock siden juli 2015, ex-Ungarn U20 og Kazakhstan (2008-2010)
  • Profiler: Tamas Kadar (25 år, stopper, ex-Newcastle-akademi, nu Lech Poznan – polsk mester 14/15 men mest på bænk), Roland Juhasz (32, ex-Anderlecht), Leandro de Almeida (33, brasiianer, Ferencvaros, ex-5,5 år i Omonia og mester i Debrecen), Dzsudzsak (28, Bursaspor, ex-Din. Moskva), Nemeth (26, Sporting KC USA, exRoda, AEK, Liverpool)
  • Ungarn – ubesejret ude indtil 3-4 i Grækenland – målscore 8-5
  • Boldbesiddelse: 46% – som Albanien
  • Top 10: Begår mange frispark (som Sverige)
  • FLEST advarsler af alle

 

Grækenland-Ungarn 4-3

1-1 Lovrencsics

1-2 Nemeth

75: 2-3 Nemeth

79: 3-3

86: 4-3

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (25, Puskas FC) – 23 Juhasz (32, Videoton) – 4 Kadar (25, Lech P.) – 21 de Almeida

14 Lovrencsics (27, Lech P.) – 10 Gera (36, Ferenc) – 6 Elek (27, Kina) – 7 Dzsudzsak

9 Nemeth (Sporting KC) – 13 Böde (28, Ferencvaros)

 

Ungarn-Færøerne 2-1

11: 0-1

63: 1-1 Böde

71: 2-1 Böde

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (25, Puskas FC) – 23 Juhasz (Videoton) – 20 Guzmics (28, Wisla)– 4 Kadar (25, Lech P.)

8 Daniel Tözser (30, QPR, ex-Watford) – 16 Adam Nagy (20, Ferencvaros)

21 Adam Bódi (25, Debrecen) – 10 Gera – 7 Dzsudzsak

Nikolic (Legia)

 

Nordirland-Ungarn 1-1

74: 0-1 Guzmics

90+3: 1-1 Lafferty

Her er et faktuelt kig på Danmark og de andre tre potentielle modstandere:

Gruppe B – Bosnien

  • Træner: Mehmed Bazdarevic (55 år, ansat siden december 2014, træner i mange franske klubber)
  • Belgien, 2. Wales, nr. 3 Bosnien…
  • Cypern-Bosnien 2-3 sikrer playoff foran Israel og Cypern
  • Løber MINDST offside af alle hold!
  • Besic og Pjanic er meget på bolden
  • Målscore: 17-12 (heraf 3-0 og 3-0 mod Andorra) = 11 mål i 8 kampe
  • 3 nederlag: Belgien 3-1, Israel 3-0 og Cypern 1-2
  • Toni Šunjić med 97% succesrate på pasninger
  • Top 6: Mange afslutninger

 

Cypern-Bosnien 2-3

1 A. Begović    (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg)- 4 Spahic (HSV) – 15 T. Šunjić (VfB) – 17 E. Zukanović (Samp)

Haris Medunjanin (Dep. La Coruna) – Ognjen Vranjes (Gaziantespor)

19 E. Višća (Basaksehir) – 10 M. Pjanić (Roma) – 16 S. Lulić (Lazio)

9 V. Ibišević (Hertha)

Bosnien – Wales 2-0

1 A. Begović (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg)- 4 Spahic (HSV) – 15 T. Šunjić (VfB) – 17 E. Zukanović (Samp)

10 M. Pjanić (Roma) – 21 A. Hadžić (St. Graz) – 23 S. Salihović (Kina)

19 E. Višća (Basaksehir) – 9 V. Ibišević (Hertha) – 16 S. Lulić (Lazio)

 

Belgien-Bosnien 3-1

1 A. Begović    (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg, Kroat)- 4 Spahic (HSV) – 6 O. Vranjes – 5 Kolisinac

Haris Medunjanin (Dep. La Coruna) – 7 Besic

19 E. Višća (Basaksehir) – 10 M. Pjanić (Roma) – 16 S. Lulić (Lazio)

11 Dzeko

 

VM 2014: Bosnien-Argentina 1-2 (0-1)

1 A. Begović

13 Mujdža (’69 Ibisevic) – 3 Bicakcic – 4 Spahić – Kolasinac

7 M. Bešić – 8 M. Pjanić

20 I. Hajrović (’71 Visca) – 10 Z. Misimović (’74 Medunjanin) – 16 S. Lulić

11 E. Džeko

VM-kvalifikation 2014

  • Puljen: Grækenland, Letland, Lichtenstein, Slovakiet…
  • Vinder pulje á point med Grækenland (10 kampe: kun hjemmenederlag til Slovakiet samt 0-0 i Grækenland). Målscorer på 30-6. Grækenland har 12-4.

Slovakiet-Bosnien 1-2

Begović

Mujdža – E. Spahić – E. Bičakčić – S. Lulić

Pjanić – Z. Misimović – H. Medunjanin – S. Salihović

Ibišević – E. Džeko

 

Gruppe C – Ukraine

  • Luxembourg – Slovakiet 2-4 (Makedonien bliver sidst)
  • Ukraine-Spanien 0-1, Spanien-Ukraine 1-0, Ukraine-Slovakiet 0-1
  • Træner: Mikhail Fomenko (67 år) siden december 2012
  • 3 Klubber: Shakhtar Donetsk (Pyatov, Stepanenko, Kucher, Rakitskyi, Shevchuk, , Dynamo Kiev (Khacheridi, Garmash, Husev, Sydorchuk, Yarmolenko, Kravets), Dnipro (Boyko, Fedetskiy, Fedorchuk, Rotan, Seleznyov)
  • Profiler: Pyatov (målmand, 31 år, Sh. Donetsk), Konoplyanko (Sevilla), Rotan (33år, Dnipro), Kravtes (26 år, D. Kiev), Seleznyov, Dnipro, 30 år
  • Løber meget offside – bag Sverige
  • Får mange hjørnespark – næsten 6 per kamp
  • Yevhen Khacheridi er pasningsstærk stopper (93%)
  • Tildeles FLEST frispark af alle

 

Ukraine-Spanien 0-1

21: 0-1

24: Fabregas brænder straffe

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy (Dnipro) – 20 Y. Rakitskiy – 3 Y. Khacheridi – 13 V. Shevchuk

6 Stepanenko – 19 Garmash (’58 Rybalka)

7 A. Yarmolenko -14 R. Rotan (’87 Zinchenko)- 10 Y. Konoplyanka

22 Kravets (’87 Seleznyov, Dnipro, 30 år)

 

Makedonien-Ukraine 0-2

59: 0-1 Seleznyov (straf)

87: 0-2 Kravets

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy – 3 Y. Khacheridi (Kiev) – 20 Y. Rakitskiy – 13 V. Shevchuk      9′

16 S. Sydorchuk – 18 S. Rybalka

7 A. Yarmolenko – 14 R. Rotan – 10 Y. Konoplyanka

22 Kravets

 

Slovakiet-Ukraine 0-0

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy – 3 Y. Khacheridi – 20 Y. Rakitskiy – 13 V. Shevchuk      9′

6 Stepanenko – 18 S. Rybalka

7 A. Yarmolenko – 14 R. Rotan – 10 Y. Konoplyanka

11 Y. Seleznyov

 

Gruppe G – Sverige

  • Østrig vinder gruppe med 8-1-0 (Rusland nr. 2 med 2-0 over Montenegro)
  • Sverige 2-0 mod Moldova (Zlatan og Zengin)
  • Løber MEST offside af alle hold i kvalifikationen (efter Schweiz, Østrig)
  • Kim Källström er flittigste spiller på bolden (i de kampe, han er med)
  • Top 7: Begår mange og tildeles mange frispark

Sverige-Moldova 2-0

1 A. Isaksson

2 M. Lustig – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

7 S. Larsson – 6 O. Lewicki – 9 K. Källström – 22. E. Zengin

10 Z. Ibrahimovic – 15 Guidetti

 

Sverige-Østrig 1-4

90+1: 1-4 Zlatan

1 A. Isaksson

7 S. Larsson – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

E. Zengin – 8 A. Ekdal – 9 K. Källström – 6 E. Forsberg

10 Z. Ibrahimovic – 19 Berg

Rusland-Sverige 1–0 (1-0) 

1 A. Isaksson

2 P. Bengtsson – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

16 P. Wernbloom

7 S. Larsson – 8 A. Ekdal – 21 J. Durmaz – 6 E. Forsberg

10 Z. Ibrahimovic (’45 Toivonen)

Bænk

13 Alexander Milosevic – Besiktas, 23 år

12 K. Nordfeldt – Swansea City, 26 år

22 Erkan Zengin – Trabzonspor

9 O. Lewicki – Malmø FF, 23 år,

15 Erik Johansson – Gent, 26 år,

11 I. Thelin – Bordeaux, 23 år

23 R. Olsen – PAOK

17 O. Wendt – Gladbach

19 M. Berg – Panathinaikos

20 O. Toivonen – Sunderland

18 A. Khalili – 23 år, Mersin Idmanyurdu

14 A. Tinnerholm – Malmø ff, forsvar, 24 år.

 

Danmark

KONKLUSION på EM-kvalifikation – sammenligning af de 54 lande

  • DANMARK i top 15…:
    • Pasninger, vellykkede (8), præcision (4)
    • Boldbesiddelse (9)
    • Afslutninger, antal (15)
    • Hjørnespark IMOD (8)
    • Frispark, begået (13)
    • Mål, IMOD (13)
    • Gule kort, FÆRREST (7)
  • DANMARK rangerer lavt på
    • Afslutninger indenfor målrammen (41) – 14 nationer er ringere. Bl.a. Rumænien, Italien, Portugal, Serbien, Bosnien, Grækenland
    • Hjørnespark, FOR (31)
    • Offside (43) – 10 gange (som Wales, Island, Slovakiet og små lande)
    • Frispark tildelt

Kilder: soccerway.com, uefa.com

(4-9-2015) Sejr mod Armenien sender Danmark til EM…måske

Danskerne har EM i kikkerten

Danskerne har EM i kikkerten

0-0 mod Albanien gør Danmark bedst indbyrdes mod De Biasis krigere.

Andenpladsen er derfor stadigt indenfor sparkevidde, men den bedste 3’er går også direkte til EM, så lad os se lidt på den stilling.

Det er tæt løb, men med en sejr mod Armenien ender Danmark på 14 points, hvilket kan være nok til at gøre Danmark til den bedste 3’er (hvis ikke nummer 2).

Hvis og hvis. Resultater skal gå vores vej, men der er også meget sandsynligt, at det sker.

Her er et lille overblik over restprogrammet og en pointstilling, hvor holdene er fratrukket point som er opnået mod holdet på sidstepladsen (i grupper med 6 hold).

Gruppe A (Letland v Kazakhstan spiller om sidsteplads i sidste runde efter 0-0 i omvendt kamp)

  • Tjekkiet 10 point – mangler Letland (ude), Tyrkiet (hjemme), Holland (ude)
  • Holland 7 point – i Tyrkiet, (Kazakhstan) samt hjemme mod Tjekkiet.
  • Tyrkiet 3 point. Rest: Holland, Tjekkiet (ude) og Island.
  • = Holland får maksimalt 13 point – Tyrkiet får maksimalt 12 point. Tjekkiet bliver nr. 2

Gruppe B:

  • Israel – 6 point, Mangler Wales, Cypern, Belgien
  • = Israel får næppe mere end 9-12 point

Gruppe C:

  • Ukraine 6 point – mangler Hviderusland (hjemme), Slovakiet (ude), Makedonien (ude), Spanien (hjemme)
  • = Ukraine får 12-15 point…

Gruppe D (Polen 14 (11p) – Irland 12 (6p) – Skotland 11 (8p)):

  • Irland 6 point – Georgien hjemme, Tyskland hjemme, i Polen
  • Skotland 8 point – Tyskland hjemme, Polen hjemme,
  • = Irland får 9-12 point – Skotland når ikke 14 point

Gruppe E:

  • Slovenien 6 point – 3 kampe tilbage (Schweiz ude, Estland, Letland hjemme)
  • = Når 12-13 point

Gruppe F:

  • Ungarn 11 point – mangler Nordirland ude, Færøene hjemme, Grækenland ude (enten Grækenland eller Færøerne ender sidst – den kamp tæller ikke i dette regnskab)
  • Rumænien 12 point – mangler Grækenland, Finland og Færøerne
  • = Ungarn når 14-17 point (aktuelt med +2 i målscore) – Rumænien ender som nr. 2.

Gruppe G:

  • Rusland 7 – mangler 4 kampe – Sverige hjemme, Liechtenstein ude, (Moldova ude), Montenegro hjemme
  • = Rusland ender med 13-16 point (aktuelt med +5 i målscore) – Heja Sverige!

Gruppe H:

  • Norge 10 point – mangler Kroatien hjemme, Italien ude (og Malta)
  • = Norge får næppe 14 point eller flere

Gruppe I:

  • Danmark får 14 point ved sejr over Armenien (aktuelt med +4 i målscore)

Konklusion

Så det er Ungarn, Ukraine og Rusland som er vores værste konkurrenter til i det mindste at blive bedste 3’er. Men lad os nu se. Mon ikke Albanien snubler mod (enten) Portugal og/eller Serbien?

Så vi skal håbe på russisk pointtab mod Sverige, nordirsk sejr mod Ungarn og ukrainsk bommert mod Hviderusland (eller Slovakiet, Makedonien og Spanien).

Altså hvis vi ikke selv klarer det.

 

Regler ved pointlighed.

  • Higher number of points obtained;
  • Superior goal difference;
  • Higher number of goals scored;
  • Higher number of away goals scored;
  • Fair play conduct in all group matches;
  • Position in the UEFA national team coefficient ranking system;
  • (kilde: Wikipedia)

(29-7-2015) De danske modstandere mod VM 2018

Findes der noget større end VM…?

Findes der noget større end VM…?

Danmark fik en rigtig god lodtrækning til kvalifikationsturneringen mod VM i Rusland i 2018.

Rumænien var klart en ønskemodstander fra øverste seedningslag. Ikke siden 1998 har rumænerne været til en slutrunde, hvor Anghel Iordănescu var træner. Det er han nu igen. For tredje gang. Efter en pause på otte år fra trænergerningen.

Omvendt kan den tidligere stormagt Polen blive en stor mundfuld fra tredje række. En 2-0 sejr over verdensmestrene fra Tyskland viser holdets potentiale.

Både Montenegro, Armenien og Kazakhstan kan Morten Olsens drenge tabe til på en dårlig dag. Men så har man heller ikke fortjent at komme til VM. Både Montenegro (Jovetic) og Armenien (Mhkytarian) har profiler på internationalt niveau.

Her er et anderledes kig på de danske modstandere,

Gruppe E – En sammenligning 

  Rumænien DK Polen Montenegro Armenien Kazakhstan
Forbund stiftet 1909 1889 1919 2006 1991 1992
Indbyggere i mio. 20 5,5 38,5 0,6 3 18
Fodboldspillere (registrerede i Big Count 2006) 109.000 300.000 657.000 ?? 41.500 28.000
Første landskamp 1922 1908 1921 2006 1992 1992
Første VM 1930 1986 1934 Ingen ingen ingen
FIFA-rangliste 8 24 30 81 89 142
Slutrunder efter EM 2000 0 4 4 0 0 0
Landstrænerskift siden 2000 8 1 8 3 12 8
Seneste trænerskifte 2014 2000 2013 2011 2015 2014
Landstræners erfaring på posten (i kampe) 6 (+22 og 26) 139 14 27 0 11
Sjov data VM-kvartfinale i 1994 Først i 1916 tabte DK til andre end England 0-8 til Danmark i 1948 1-1 hjemme mod Sverige i 2014 Største sejr i historien: 4-0 over DK Slog Serbien 2-1 i 2007

 

(17-6-2015) Før U21 EM i Tjekkiet. Gamle Serbien, målrige svenskere og voksne danskere

Danmark fra A til U...

Dansk landshold fra A til U…

Vi har et næstent eventyrligt talentfuldt U21 landshold i Danmark.

Men kan de rød-hvide vinde EM-slutrunden?

Ja. Hvorfor ikke, tænker denne afsender umiddelbart. Kun ét nederlag under Jess Thorup. Tre uafgjorte testkampe mod Tjekkiet, Portugal og Sverige.

Og nu i stærkeste opstilling (minus Jores Okore. Og Christian Eriksen. Og…).

Det ser lovende ud for vores unge landshold, hvis eller Pierre-Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen er i bedring.

Men der er syv andre dygtige landshold med i Tjekkiet, og her er et konklusionsløst kig på nogle forskelle trupperne imellem.

ERFARING – Flest U21-landskampe i snit i EM-truppen

  1. SVERIGE – 11,96
  2. ENGLAND – 11,83
  3. DANMARK – 9,87
  4. ITALIEN – 9,43
  5. SERBIEN – 8,96
  6. TYSKLAND – 8,91
  7. PORTUGAL – 7,78
  8. TJEKKIET – 7,26

Flest U21-landskampsmål i snit i EM-truppen (eksklusiv målmænd)

  1. SVERIGE – 2,25
  2. ENGLAND – 2,2
  3. DANMARK – 1,95
  4. TYSKLAND – 1,8
  5. PORTUGAL – 1,65
  6. ITALIEN – 1,35
  7. SERBIEN 1,25
  8. TJEKKIET – 0,65

MÅLFARLIGHED – Flest mål per landskamp (inklusiv målmænd på kampsiden)

  1. PORTUGAL – 0,212
  2. TYSKLAND – 0,202
  3. DANMARK – 0,198
  4. SVERIGE – 0,188
  5. ENGLAND – 0,186
  6. ITALIEN – 0,143
  7. SERBIEN – 0,140
  8. TJEKKIET – 0,094

ALDERSFORSKEL – Flest spillere fra årgang 1992

  1. SERBIEN – 18
  2. TJEKKIET – 13
  3. ITALIEN – 10
  4. SVERIGE – 9
  5. TYSKLAND – 8
  6. DANMARK – 7
  7. ENGLAND – 5
  8. PORTUGAL – 4

ALDERSFORSKEL – Flest spillere af de 23 i truppen fra årgang 1992-1993

  1. SERBIEN, TJEKKIET – 21
  2. TYSKLAND – ITALIEN – 17
  3. SVERIGE – 16
  4. PORTUGAL, ENGLAND, DANMARK – 14

MODENHED – Flest spillere med A-landskampe på CV

  1. DANMARK – 10 (Lucas Andersen er nummer 11)
  2. PORTUGAL – 7
  3. SVERIGE – 5 (Ligalandskampe er officielle)
  4. ENGLAND, TYSKLAND – 4
  5. TJEKKIET – 3
  6. SERBIEN – 2
  7. ITALIEN – 0

Kilder:

  • wikipedia
  • Tansfermarkt.co.uk
  • just-football.com
  • uefa.com

 

(11-6-2015) Derfor slår vi Serbien

Danskerne har Serbien i kikkerten

Danskerne har Serbien i kikkerten

På med klaphatten.

Danmark står bedst rustet inden kvalifikationskampen mod Serbien i Parken på lørdag.

Hvis vi sammenligner den danske landsholdstrup med den serbiske.

Et kig på forskellene mellem dansk fodbold generelt og de tilsvarende serbiske forhold viser også tydeligt, at det er to forskellige fodboldkulturer, der mødes.

 

Undersøger vi først de aktuelle landshold, så har Danmarks 23-mandstrup…

… mere landsholdserfaring:

  • Dansk landsholdstrup med 592 landskampe tilsammen = 25,7 per spiller, hvor Serbien kommer til Parken med 22,3 kampe per spiller.

…. bedre målstatistik på landsholdet:

  • Dansk landsholdstrup med 67 landskampsmål tilsammen = 3,35 mål per 20 markspillere. Den serbiske landsholdstrup har kun scoret 2,1 mål per 20 markspillere (42 mål).

… landsholdsspillere med mere spilletid i klubberne:

  • 6-5 til Danmark (når spillerne sammenlignes, position for position – se tabel)

… været mere målfarlige i klubregi:

  • 99 ligamål i klubregi i 2014/2015 fra de danske landsholdsspillere = 4,95 per markspiller. Serbien med 4,1 per markspiller.

Serbien har dog også nogle fordele. Og andre forskelle. De har…

…. bedre individualister

  • 8-3 til Serbien (når spillernes klubber sammenlignes via UEFA’s klubrangering, position for position. Se tabel)

… større klubmæssig eksportmarked (grundet flere individualister). Serbien-Danmark 5-1

…flere penge i klubfodbolden (hvis man sammenligner den største klub fra hvert land), Partizan-FCK 2-1:

  • FK Partizan har solgt spillere for 632 millioner kroner ifølge Transfermarkt. Det er mere end dobbelt så meget som FC København har skrabet sammen – eksklusiv indkøb – i samme periode (295,3 millioner kroner).

… en mere ulige liga (mål på de seneste fem sæsoner i europæiske ligaer):

  • Kun ligaen i Portugal (Benfica, Porto) og i Spanien (Barcelona, Real Madrid) har en liga med større pointmæssig afstand fra bund til top. Det er helt modsat den danske Superliga: Kun den finske og polske liga overgår Superligaen i lighed (se tabel)

… er bedre til U-landshold:

Vellykkede kvalifikationer til ungdomsslutrunder Danmark Serbien
U21 (af seneste 9 slutrunder) 3 7         (to finaler: ’04, ’07)
U20 (VM) 0 1         (Debut 2015 – kvartfinale indtil videre)
U19 (siden 2002) 0 7       (Mester i 2013)
U17 (siden 2002) 3     (semifinale 2011) 4       (kvartfinale 2002)

Men så stopper den serbiske fest.

For det er fint at være god til ungdomsfodbold, men det vigtigste lige nu er jo styrkeforholdet mellem de to A-landshold, og her er de rød-hvide i front.

På FIFA’s rangliste for landshold ligger Danmark (nr.29) hele 16 pladser bedre placeret end Serbien (nr.45), og det skyldes blandt andet, at Morten Olsen har skaffet os til flere slutrunder.

Serbien har kun deltaget ved to af de seneste syv slutrunder (i Morten Olsens landsholdstræner-æra). Nemlig VM 2006 og 2010. I samme periode – altså efter EM i 2000 – har Dannebrog vejret ved fire slutrunder.

Det som for alvor flytter fordelen på danske fødder er den aktuelle status.

Serbien er under pres.

De skal vinde i Parken.

Træneren er ny og uerfaren – og nummer 12 siden 2000 – og er ingen autoritativ skikkelse, hvilket de temperamentsfulde ”ørne” ellers har brug for.

Holdet er ikke sammenspillet. Der er indre uro.

Spillerne præsterer markant dårligere på landsholdet end på deres respektive klubhold.

Aleksandar Mitrovic bomber løs for Anderlecht, men ikke for landsholdet. Og han er slidt. Helt modsat vores Bendtner (jeg tror ikke på den lyskeskade…).

Forventningerne i Serbien til landsholdet er samtidigt urealistisk store, hvilket også svækker sammenhængskraften hos spillerne, der kommer fra et område i Europa, hvor man i forvejen – vil jeg påstå – handler mere individuelt end i Skandinavien.

„…(the) public is always very pretentious about the national team: they want results that this team is not able to accomplish. But media and national football association is to blame for this fact, too, because they praised the players too much. Many among the players are really very successful in foreign football clubs, but they are not in the national team. This does not refer to Matic, but he alone is not enough for success…”.
(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar om forventningerne til det danske landshold til TV2 Sport)

Serbien har ofte brug for en genistreg, for kollektivet garanterer ikke stabilitet.

Optimismen må derfor være stor hos landstræner Olsen før den selvfølgelig svære hjemmekamp.

Dansk sejr mod Serbien sikrer stort set Danmark en EM-billet til Frankrig, hvis vi ellers undgår nederlag til Albanien i Parken.

Selvom meget tyder på, at Danmark vinder, hvis du altså spørger denne blogs afsender, såååå… er der jo det med at bolden er rund og græsset er grønt.

Alting kan ske.

Udfaldet af en fodboldkamp mellem to lige mandskaber vil altid blive afgjort på dagen. Personligt plus eller minus blandt aktørerne kan ødelægge alle velmente forudsigelser.

Men sandsynligheden for, at det ene hold vinder, kan vi godt skrabe lidt i, og med denne blog skulle det gerne stå klart, at Morten Olsens drenge har flere fordele mod Serbien, hvilket gør en sejr meget sandsynlig.

Kampen mod Danmark

”…Many think that the first game (Serbien-Danmark 1-3, red.) does not really show the relation between the Serbian and Danish team. Denmark simply managed to use the Serbian team’s weaknesses…”.

(Serbisk journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport)

Det er sommer og uden for sæsonen, så friskhed, rytme og mæthed kan være afgørende faktorer i et opgør som mod Serbien.

Nogle spillere har sikkert ydet maksimalt og sukker efter ferie. Andre søger med sult nye succeser men med rust i leddene og forsinket tankekraft efter en frustrerende tid med for få spilminutter. Og så er der alt derimellem disse ekstremer.

Sætter vi de formodede startopstillinger (4-3-3) over for hinanden og antager, at 100% spilletid (kun liga) i klubben er bedst, får vi følgende regnestykke:

Målmand:                   V. Stojković – 97% v Schmeichel – 62,2%

Højre back:                 B. Ivanović –100%   v Jacobsen – 61,3%

Central forsvarsspiller:         N. Maksimović – 69,7%        v Kjær81,3%

Central forsvarsspiller:         M. Nastasic 44,4%     v D. Agger – 48,6%

Venstre back:            A. Kolarov – 43,5%   v Simon Poulsen – 89,7%

6’er                 N. Matic – 91,3%      v Kvist – 38,3%

8’er                 L. Milivojevic – 60% v Højbjerg – 40,6%

10’er               A. Ljajic – 59,2%        v C. Eriksen – 91,3%

Højre kant:                 Z. Tošić – 67%           v Lasse Vibe – 97,6%

Venstre kant  L. Markovic – 34,4% v Krohn-Dehli – 90,2%

9’er                 A. Mitrovic – 89,1% v Bendtner – 19,4%

6-5 til Danmark

Så er der forskel om man som Stojkovic vogter målet i Maccabi Haifa modsat Schmeichels parader i Premier League. Lige som Vibes mange svenske oplevelser ikke vægter 1:1 med Tosic’ russiske rævestreger på højrekanten.

Men udgangspunktet er at få mest ud af den kontekst, som man er havnet i.

Konklusionen må derfor være lille serbisk fordel.

Friskheden kan vi ikke måle.

Mon ikke Matic og Ivanovic har mistet noget sult efter triumfen med Chelsea i verdens hårdeste liga? Bare et gæt.

Individuelle kompetencer – klubsammenligning

En sammenligning af de to landsholds individuelle styrker bliver også en tilsnigelse.

Kigger vi på UEFA’s rangliste for klubhold, så bliver man bekræftet i, at serbernes profiler rangerer højere set med internationale briller.

Målmand:                   V. Stojković (140)   v Schmeichel – ( – )

Højre back:                 Ivanović (4)  v Jacobsen – (101)

Central forsvarsspiller:         Maksimovic (78)       v Kjær – (60)

Central forsvarsspiller:         Nastasic (7)  v D. Agger – (210)

Venstre back: A. Kolarov (17)        v N. Boilesen – (26)

6’er                 Matic (4)                   v Kvist – (99)

8’er                 L. Milivojevic (41)                      v Højbjerg – (3)

10’er               A. Ljajic – (46)           v C. Eriksen – (21)

Højre kant:                 Z. Tošić – (34)         v Lasse Vibe – (240)

Venstre kant  L. Markovic (42)     v Krohn-Dehli – ( – )

9’er                 Mitrovic – (41)        v Bendtner – (67)

Serbien-Danmark 8-3 (lighed giver halvt point)

Selvom der er mange størrelser som på en måde er usammenlignelige (er Maccabi Haifa en større klub end Leicester City?), så giver UEFA’s Ranglist for klubhold en indikation af, at Serbien individuelt har mere at skyde med end Morten Olsens drenge.

Fodbold er et holdspil, men det er ofte en individuel fejl eller fabelagtighed som bliver afgørende i tætte kampe.

Serbisk fordel.

Eller hvad?

I think that the national team leader (landstræner Curcic, red.) does not properly organize the game. He does not use some players like Lazar Markovic, Aleksandar Mitrovic (and) Filip Djordjevic as he should. Ivanovic and Matic are worldclass players. Serbia’s forward and midfielder players are strong, but national team leaders (trænerne, red.) are not using them in the right way…”.

(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport)

Erfaring og sammenhørighed – Målt på landskampe

Det særligt danske?

Det særligt danske?

Sammenhørighed.

Den usynlige lim, der binder enkeltdelene sammen på et fodboldhold.

Sammenhængskraft skabt blandt andet via kontinuitet på spillersiden.

Hvem har spillet flest landskampe i snit, Danmark eller Serbien?

Det danske hold har mest erfaring. Ved EM 2012 var hele 13 af de nedenstående navne med. Ved VM 2010 går otte navne igen til i dag. Udover landstræneren.

  1. Lars Jacobsen – 74/1
  2. Nicklas Bendtner – 67/29
  3. Daniel Agger – 66/12
  4. William Kvist Jørgensen – 56/2
  5. Christian Eriksen – 52/6
  6. Michael Krohn-Dehli – 50/6
  7. Simon Kjær – 49/2
  8. Jakob Poulsen – 31/1
  9. Stephan Andersen – 30/0
  10. Simon Busk Poulsen – 30/0
  11. Andreas Bjelland – 21/2
  12. Daniel Wass – 13/0
  13. Kasper Schmeichel – 11/0
  14. Morten ”Duncan” Rasmussen – 10/3
  15. Lasse Vibe – 8/1
  16. Viktor Fischer – 7/1
  17. Pierre Emile Højbjerg – 6/1
  18. Yussuf Poulsen – 4/0
  19. Thomas Delaney – 3/0
  20. Jannik Vestergaard – 3/0
  21. Andreas Christensen – 1/0
  22. Jonas Lössl – 0
  23. Pione Sisto – 0

Dansk landshold med 592 landskampe i alt til 23 spillere, svarende til 25,7 per spiller.

I alt 513 landskampe har de 23 serbiske spillere oplevet. Eller 22,3 landskampe per spiller. Seks spillere fra den nuværende serbiske trup var også med til den seneste slutrunde, man var til, VM 2010 i Sydafrika.

  1. Branislav Ivanović – 78 kampe/10 mål
  2. Zoran Tošić – 64/10
  3. Vladimir Stojković – 60/0
  4. Alexandar Kolarov – 54/6
  5. Radosav Petrović – 42/2
  6. Filip Đuričić – 20/4
  7. Ivan Obradović – 20/1
  8. Nemanja Matić – 20/1
  9. Lazar Marković – 19/3
  10. Ljubomir Fejsa – 18/0
  11. Dušan Basta- 17/2
  12. Matija Nastasić – 18/0
  13. Nenad Tomović – 17/0
  14. Aleksandar Mitrović – 12/1
  15. Adem Ljajić – 11/1
  16. Željko Brkić- 11/0
  17. Nemanja Gudelj – 9/1
  18. Luka Milivojević – 8/0
  19. Stefan Mitrović – 6/0
  20. Nikola Maksimović – 6/0
  21. Petar Škuletić – 2/0
  22. Živko Živković – 0/0
  23. Filip Kostić – 1/0

I alt 513 landskampe har de 23 serbiske spillere oplevet. Eller 22,3 landskampe per spiller (Mangler: Dušan Tadić – 30/6)

Flest mål på landshold

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Det er fint nok men en stærk enhed, men uden folk som har evner foran mål, så ender selv de bedste intentioner i nedvendte mundviger.

Selvom vi selv mener, at vi mangler målscorere i Danmark, så har serberne et endnu større problem.

Første det danske hold:

 

  1. Nicklas Bendtner – 67/29
  2. Daniel Agger – 66/12
  3. Christian Eriksen – 52/6
  4. Michael Krohn-Dehli – 50/6
  5. Morten ”Duncan” Rasmussen – 10/3
  6. Andreas Bjelland – 21/2
  7. William Kvist Jørgensen – 56/2
  8. Simon Kjær – 49/2
  9. Lars Jacobsen – 74/1
  10. Lasse Vibe – 8/1
  11. Viktor Fischer – 7/1
  12. Pierre Emile Højbjerg – 6/1
  13. Jakob Poulsen – 31/1
  14. Stephan Andersen – 30/0
  15. Simon Busk Poulsen – 30/0
  16. Daniel Wass – 13/0
  17. Kasper Schmeichel – 11/0
  18. Yussuf Poulsen – 4/0
  19. Thomas Delaney – 3/0
  20. Jannik Vestergaard – 3/0
  21. Andreas Christensen – 1/0
  22. Jonas Lössl – 0
  23. Pione Sisto – 0

67 landskampsmål har de 23 (20 markspillere) danske landsholdsspillere scoret til sammen og fordelt på spillerne giver det 3,35 mål per aktør minus målmænd.

Serbien:

  1. Branislav Ivanović – 78/10
  2. Zoran Tošić – 64/10
  3. Alexandar Kolarov – 54/6
  4. Filip Đuričić – 20/4
  5. Lazar Marković – 19/3
  6. Radosav Petrović – 42/2
  7. Dušan Basta- 17/2
  8. Ivan Obradović – 20/1
  9. Nemanja Matić – 20/1
  10. Aleksandar Mitrović – 12/1
  11. Adem Ljajić – 11/1
  12. Nemanja Gudelj – 9/1
  13. Ljubomir Fejsa – 18/0
  14. Matija Nastasić – 18/0
  15. Nenad Tomović – 17/0
  16. Željko Brkić- 11/0
  17. Luka Milivojević – 8/0
  18. Vladimir Stojković – 60/0
  19. Stefan Mitrović – 6/0
  20. Nikola Maksimović – 6/0
  21. Petar Škuletić – 2/0
  22. Živko Živković – 0/0
  23. Filip Kostić – 1/0

Kun 42 landsholdsmål ligger der gemt i de serbiske støvler svarende til 2,1 per 20 markspillere.

Målnæsen er skarpest i Danmark.

Liga-Mål – hvem har scoret flest?

Den mest scorende i klubregi fra Serbiens landshold bomber mål i Anderlecht, mens den tilsvarende danske målkonge regerer i Allsvenskan.

Der ER forskel på et måls værdi, men vi forsøger en sammenligning alligevel, da selve følelsen af at lave mål er universel og er et udtryk for at lykkes i en kontekst.

  1. Aleksander Mitrović – 20 (+8 i cup) – Anderlecht
  2. Petar Škuletić – 16 mål (14+2 i liga + 8 i cup) – FK Partizan (udlejet) og Lokomotiv Moskva
  3. Nemanja Gudelj – 11 (+1 i cup) – AZ Alkmaar (Ajax i 2015/2016)
  4. Adem Ljajić – 8 (+1 i cup) – AS Roma
  5. Zoran Tošić – 7 (+1 i cup) – CSKA Moskva
  6. Branislav Ivanović – 4 (+ 1 i CL, 1 i Cup) – Chelsea FC
  7. Filip Kostic – 3 mål – VfB Stuttgart
  8. Luka Milivojević – 2 (+4 i cup) – Olympiakos (udlejet fra Anderlecht)
  9. Radosav Petrović – 2 (+3 i cup) – Gençlerbirliği (Dynamo Kiev i 2015/2016)
  10. Lazar Markovic – 2 (+1 i cup) – Liverpool FC
  11. Aleksandar Kolarov – 2 – Manchester City
  12. Ivan Obradović – 2 – KV Mechelen
  13. Nemanja Matić – 1 (+2 i CL) – Chelsea FC
  14. Nenad Tomović – 1 – AC Fiorentina
  15. Ljubomir Fejsa – 1 – SL Benfica
  16. Dušan Basta – 0 (1 i Coppa Italia) – SS Lazio
  17. Nikola Maksimović – 0 – Torino FC
  18. Matija Nastasić – 0 – Schalke 04
  19. Stefan Mitrović – 0 – SC Freiburg
  20. Filip Đuričić – 0 – Southampton FC
  21. Vladimir Stojković – 0 mål – Maccabi Haifa
  22. Željko Brkić – 0 – Cagliari Calcio (udlejet fra Udinese Calcio)
  23. Živko Živković – 0 – FK Partizan

Ligamål i alt fra serbiske landsholdsspillere: 82 ligamål = 4,1 per markspiller.

Danske målscorere i de respektive ligaer

  1. Lasse Vibe – 26 (19 ligamål i efteråret 2014 + 7 ligamål i 2015. Læg dertil pokalmål og internationale scoringer)
  2. Morten ”Duncan” Rasmussen – 13
  3. Christian Eriksen – 10 (+2 i pokal)
  4. Nicolai Jørgensen – 10 (+2 i EL)
  5. Daniel Wass – 8 (+2 i pokal)
  6. Pione Sisto – 8
  7. Martin C. Braithwaite – 6
  8. Jakob Poulsen – 4
  9. Simon Busk Poulsen – 3
  10. Andreas Bjelland – 3
  11. Thomas Delaney – 2 (+1 i pokal)
  12. Nicklas Bendtner – 1 (+4 i EL)
  13. Simon Kjær – 1 (+2 i pokal)
  14. Daniel Agger – 1
  15. Pierre Emile Højbjerg – 1
  16. Michael Krohn-Dehli – 1
  17. Lars Jacobsen – 1
  18. Nicolai Boilesen – 0
  19. William Kvist Jørgensen – 0
  20. Jonas Lössl
  21. Kasper Schmeichel
  22. Stephan Andersen

I alt: 99 ligamål per danske landsholdsspiller (uden målmænd): 4,95

Igen har danskerne mest krudt i kanonen.

Kontinuitet

Findes der noget større end landsholdet…?

Findes der noget større end landsholdet…?

Ethvert landshold har brug for stabilitet. Men også nye impulser.

På trænerposten har Danmark verdensrekord. Morten Olsens snart 15 år som landstræner overgås ikke af andre (store nationer), hvilket står som modsætning til tilstanden i den serbiske lejr.

Siden 2000 har Serbien haft 14 trænerskift (12 forskellige trænere). Alene 8 siden 2006.

Det er en grotesk statistik.

Da Morten Olsen blev landstræner i sommer 2000 ansatte Serbien & Montenegro Ilija Petković på den tilsvarende post. Petkovic fik meget symptomatisk kun fire landskampe på posten, da den politiske uro i området, da Slobodan Milosevic’ regering blev væltet, fik Petkovic til at acceptere et lukrativt tilbud fra Shanghai.

Siden har det serbiske fodboldforbund blandt andet prøvet de første to udlændinge som landstræner, nemlig spanske Javier Clemente samt senest hollandske Dick Advocaat.

Begge eksperimenter endte med fiasko.

Trænerrotationen minimerer både chancen for succes her og nu men også potentialet for udvikling på sigt.

Since Advocaat has left, tensions within the team have diminished, but there are still no results. It is evident that this team needs serious, authoritative leadership, but there is a need for changes within the Serbian football association, too…”.

(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport).

Også på spillersiden gør for mange ændringer ondt.

Med kun få fællessamlinger om året gør udskiftninger – om det er personelt eller taktisk – det svært at skabe succes.

Derfor er det ikke uvæsentligt, hvor meget nøgleprofilerne har spillet sammen på landsholdet.

Serbien har siden 2014 spillet 11 landskampe.

Målmand har hver gang været Stojkovic – pånær i seneste kamp mod Azerbaijan, hvor Zeljko Brkic stod mellem stængerne – mens der har været otte forskellige firemandsbagkæder.

Ivanovic – Nastasic – S. Mitrovic – Kolarov er set tre gange, mens kampen mod Portugal gav debut til den måske stærkeste forsvarslinje Basta – Ivanovic – Nastasic – Kolarov.

Mod Danmark tyder det dog på, at højrebacken bliver besat af Ivanovic, hvilket giver plads til Nikola Maksimovic (Torino FC)i det centrale forsvar.

Danmark har i samme periode spillet 12 landskampe startende med 0-1 nederlaget til England på Wembley i marts 2014, og konstellationen har også været otte-foldig:

  1. Jacobsen-  Kjær  –  Bjelland      –    Simon Poulsen
  2. Jacobsen – Kjær  –  Sviatchenko –  Boilesen
  3. Wass – Kjær –   Sviatchenko –  Boilesen
  4. Jacobsen – Kjær  –  Bjelland    –      Boilesen
  5. Ankersen – Kjær  –  Bjelland   –  Boilesen (x3)
  6. Jacobsen – Kjær  –  Agger –  Boilesen
  7. Ankersen – Bjelland  – Agger – Boilesen
  8. Jacobsen – Kjær  –  Agger – Ahlmann (x3)

Mod Serbien får Danmark nok den niende version, da Simon Poulsen kommer ind på venstrebacken. Sådan så bagkæden faktisk ud ved EM 2012. Et godt tegn på stabilitet.

Fremtidens fodbold – Ungdommens vej

I 2006 indførte DBU ”Den røde tråd” for at skabe et ensartet udtryk fra U16-landsholdet til Olsenbanden, hvilket skulle gøre det lettere rent taktisk at være landsholdsspiller. Et fast udtryk og filosofi på de diverse landshold gør det ment at integrere nye spillere, som har haft U-landskampe og også simpelt at falde ind i rollen for de etablerede.

I Serbien har fodboldforbundet noget, DBU ikke har. Et træningscenter til alle landsholdene. Etableret i 2009. Men nogen spillestilsnøgle har forbundet ikke defineret så vidt vides.

Alligevel er Serbien enormt succesfulde med deres ungdomslandshold, hvilket sammenligningen med de danske forhold illustrerer.

  • U21 Serbien – Med ved 7 af seneste 9 slutrunder (finaler i ’04+’07- ikke ’11, ’13). 2015=1992-1994.
  • U21 Danmark – 3 af seneste 9 (heraf som vært i 2011)

 

  • U20 Serbien – 2015 (årgang 1995-1997) er første VM-deltagelse som Serbien. Vinder puljen foran Mexico, Mali og Uruguay (0-1), og slår Ungarn i ottendelsfinalen efter forlænget spilletid (2-1). Kvartfinale mod ? Mestre i 1987 som Jugoslavien. Udelukket i 1993-1995
  • U20 Danmark – Dansk U19 landshold har ALDRIG deltaget ved FIFA U-20 World Cup. Første kvalifikationsforsøg til UEFA European U-18/19 Football Championship var i 1971 (for the 1972 edition). Danmark udelukkede sig selv fra de første 22 slutrunder (fra 1948-1971).

 

  • U19 Serbien – 7 kvalifikationer siden 2002 (slutrunde i Norge). Europamestre i 2013. Tre semifinaler.
  • U19 Danmark – ikke deltaget siden 2001, som var det sidste år som U18-turnering (spillet i Finland)

 

  • U17 Serbien – 4 slutrunder siden 2002 (2002 – kvartfinale, 2006, 2008 og vært i 2011).
  • U17 Danmark – Kun 1 slutrunde i seneste 11 forsøg. Tre slutrunde siden 2002 (vært og kvartfinale i 2002, gruppespil 2003, semifinale i 2011). Deltog ved U17 VM i 2011 for første og eneste gang. Thomas Frank.

Men hvor mange af talenter bliver A-landsholdsspillere?

  • A-landsholdet i Serbien: 2 af seneste 7 (i Morten Olsens æra Danmark). EM i 2000 som Jugoslavien, VM i 2006 som Serbien & Montenegro, 2010 som Serbien.
  • A-landsholdet fra Danmark: 4 af seneste 7 slutrunder

Danmark klarer sig bare bedst, når drenge bliver til mænd.

Serbien som fodboldnation – En ulige kamp

Serbien som fodboldnation har denne blog beskæftiget sig med før. LÆS HER.

Men her kommer en uddybende vinkel.

Den serbiske klubfodboldscene er nemlig et noget andet teater end den danske Superliga.

”Superliga Serbije” domineres stort af to hold fra hovedstaden Beograd.

Partizan og Røde Stjerne har til sammen vundet 52 ligatitler siden 1949 (66 år).

Obilic titeltriumf i 1998 – for 17 år siden – var seneste udfordrer. Og før Obilic: Vojvodina i 1989.

Uligheden er markant i ”Jelen Superliga” modsat i den danske ditto, som trods FC Københavns økonomiske magtposition har haft forskellige mestre i fire sæsoner i træk og som derudover næsten har europarekord i mindst mulig afstand mellem medaljetagerne og nedrykkerne.

Kun Finland og Polen overgår Superligaen i lighed – målt på min måde.

Sammenlignes på tværs af Europa ligger den serbiske 1. Division derimod tredjehøjest på denne blogs selvkomponerede ulighedsrangering.

Da både en dominerende ligavinder og opgivende bundprop i en sæson kan skille sig markant ud (og dermed sløre det retvisende billede for ligaens konkurrencedygtighed), så måler jeg ligheden i ligaen ved at sammenligne, hvor mange point per kamp ligaens nummer to optjener mere end nedrykkeren på næstsidstepladsen?

Med de fejlkilder, statistikken må bære. Ligaer med flest kampe per sæson har også større pointsmæssig afstand per kamp fra top til bund.

Ved at kigge på de seneste fem sæsoner ses det, at kun Portugal (Benfica, Porto) og Spanien (Barcelona, Real Madrid) har en liga med større pointmæssig afstand fra bund til top.

Liga SNIT (så mange point per kamp scorer nr. 2 mere end næstsidst
FINLAND (12/1ned) 0,805
POLEN (16) 0,860
DANMARK (12) 0,862
ØSTRIG (10) 0,888
SCHWEIZ (10) 0,902
SVERIGE (16) 1,025
SKOTLAND (12) 1,025
NORGE (16) 1,033
FRANKRIG (20) 1,082
RUMÆNIEN 1,090
GRÆKENLAND (18) 1,116
TYSKLAND (18) 1,124
TYRKIET (18) 1,214
RUSLAND (16) – Ingen mester i 2011 1,236
ENGLAND (20) 1,254
BELGIEN 1,274
ITALIEN (20) 1,278
HOLLAND 1,282
TJEKKIET (16) 1,330
SERBIEN (16) 1,376
SPANIEN (20) 1,432
PORTUGAL (16) 1,542

Netop disse to serbiske storklubber leverer også indirekte mange spillere til A-landsholdet.

Den serbiske trup har kun tredjemålmand Zivko Zivkovic (reserve i Partizan!) fra den serbiske liga, men kigger vi på spillernes moderklub, så ser billedet således ud:

Hele 19 af 23 spillere har på et eller andet tidspunkt været i enten Partizan eller Røde Stjerne. Partizan har haft otte af spillerne fra den nuværende landsholdstrup på et tidspunkt før de fyldte 17 år. Og Røde Stjerne 7.

Partizan (eller satellitklub: Teleoptik) Røde Stjerne En 3. klub
Zivko Zivkovic Dusan Basta Željko Brkić (Vojvodina)
Ivan Obradovic Vladimir Stojković Branislav Ivanović (OFK)
Matija Nastasic Aleksandar Kolarov Antonio Rukavina (Bezanija, +1 år i Partizan)
Radosav Petrović Nenad Tomovic (som 17-årig) Milan Biševac (små klubber + 3 år i Røde Stjerne)
Lazar Markovic Stefan Mitrovic (+ Rad) Nikola Maksimovic (små klubber + Sloboda Uzice. Til Røde Stjerne som 21 årig)
Petar Škuletić Filip Duricic (til Olympiacos som 15-årig) Zoran Tosic (til Partizan som 20 årig)
Aleksander Mitrović (som 11-årig) Nemanja Matic (ankom som 12-årig. Kort ophold i Partizan (!) som 16-årig. Videre til 3 andre klubber før Chelsea købte ham) Ljubomir Fejsa (Hajduk Kula – til Partizan som 20-årig)
Adem Ljajic (til Partizan som 14-årig)   Nemanja Gudelj (NAC Breda)
    Luka Milivojevic (Radnicki, Rad – til Røde Stjerne som 21 årig)
    Filip Kostic (Radnicki 1923)

 

Denne centralisering af talentmassen er måske én af årsagerne til, at de serbiske ungdomslandshold præsterer markant bedre end danskerne. Apropos det forestående U21 EM hvor begge nationer er repræsenteret.

At Serbien (Jugoslavien) også har over 40 års ekstra erfaring med professionel fodbold og dermed også et forspring i forhold til ungdomsarbejde og akademi-udvikling, gør klart en forskel.

Her er sammenligningen af de forskellige ungdomslandshold igen:

Vellykkede kvalifikationer til ungdomsslutrunder Danmark Serbien
U21 (af seneste 9 slutrunder) 3 7         (to finaler: ’04, ’07)
U20 (VM) 0 1         (Debut 2015 )
U19 (siden 2002) 0 7       (Mester i 2013)
U17 (siden 2002) 3     (semifinale 2011) 4       (kvartfinale 2002)

Men årsagen til, at vi har ungdomslandshold er, at forberede talenterne på A-landsholdet, og her kan Serbien ikke prale af samme resultater som Morten Olsenbanden.

A-Serbien: Har kun deltaget ved to af de seneste syv slutrunder (i Morten Olsens landsholdstræner-æra). En nation under forandring. Efter et EM i 2000 under navnet Jugoslavien, blev VM i 2006 spillet som Serbien & Montenegro, mens der ved VM i 2010 stod Serbien på brystemblemet.

A-Danmark: Efter EM i 2000 tog Morten Olsen over og har skaffet landsholdet fire slutrunder af seneste syv.

Klar dansk overvægt.

Også på klubbasis slagter vi serberne.

De danske klubbers samlede placering som nummer 22 på UEFA’s rangliste for de seneste fem europæiske sæsoner er fem pladser bedre end Serbien, og kigger vi på de enkelte klubber, så ligger Partizan Beograds på 127. -pladsen, hvilket Esbjerg har gjort næsten lige så godt (130). Og ikke imponerende sammenlignet med FC Københavns rangering som nummer 52. Røde Stjernes præstation på 205.-pladsen blegner også i forhold til FCN (141), AaB (160), OB (169), FCM (200), BIF (210) og RFC (242).

Så hvorfor denne diskrepans mellem ungdom og seniorfodbold i Serbien?

For det første ryger der mange serbiske spillere til udlandet, jævnfør de over 750 serbiske spillere. Det er altså rundt regnet fem gange så mange som Danmark kan prale af.

Kigger vi bare på salget i de seneste fem sæsoner, så har FK Partizan solgt spillere for 632 millioner kroner ifølge Transfermarkt. Det er mere end dobbelt så meget som FC København har skrabet sammen – eksklusiv indkøb – i samme periode (295,3 millioner kroner).

Serbien blev set som det uskyldige, lidende land, hvor onde og fremmede konspirerede mod selve nationens eksistens. Den serbiske nationale fortælling blev en historie om synd, opofrelse, frelse og genopstandelse. Fortællingen om Lazars afvisning af fristelsen, hans lidelse og død og løftet om genopstandelse har klare bibelske paralleller. Og det var vel at mærke ikke kun Lazar, der skulle genopstå, det var det serbiske rige…”

(Klaus Bjerre i 2005)

(11-11-2014) Morten Olsen – Wass ist los?

Morten Olsen - Wass så med Wass?

Morten Olsen – Wass så med Wass?

”Vi har ikke så mange at vælge imellem”, lyder en af Morten Olsens beklagelser, når landsholdet skal udvælges.

Og det har landstræneren jo ret i.

Danske spillere med succes i udlandet ligner til tider en uddøende race, men skulle man teste 2014 op mod tidligere år, så er billedet nok ikke så meget anderledes. Vi er en lille nation.

Men en spiller, som skiller sig ud, er Daniel Wass i franske FC Evian Thonon Gaillard.

Den 25-årige kantspiller er den dansker i de fem største ligaer i Europa, som har scoret flest mål.

Evians største profil scorede i sidste sæson ni mål for bundholdet og er allerede, via frispark- og straffesparksscoringer, oppe på fem mål i Ligue 1 i 2014/2015 (nummer 8 på topscorerlisten) – Læg dertil to assist, et pokalmål samt placeringer i top 25 for flest nøgleafleveringer per kamp (1,3) og flest skud på mål i snit (1,9) i Ligue 1 (i følge whoscored.com)

I alt 23 mål i 124 kampe i det franske pryder godt på CV’et for den polyvante spiller.

Et salgbart emne, som uden tvivl snart finder sig en større scene at spille på.

Men på landsholdet er succesen udeblevet for Wass, selvom han i sin franske klub har spillet fem forskellige positioner, hvilket burde gøre den tidligere Brøndby-spiller ekstra attraktiv for en landstræner.

Så hvorfor bruger Morten Olsen ikke en af de få succesfulde danske udlandsproffer på landsholdet?

Wass for en fodboldmæssig sjældenhed

Jo ældre en fodboldspiller bliver, des længere tilbage på banen placeres han.

Selvom for eksempel William Kvist er gået fra at spille back til at være central midtbanespiller, så er det meget sjældent af en forsvarsspiller forfremmes til at blive forward.

Men Daniel Wass er en af de få med omvendt karrieretræk.

Som Brøndby-spiller brød han igennem som back, og jeg erindrer blandt andet en stærk præstation i Odense som højre forsvarsspiller mod OB’s Johan Absalonsen for lidt mere end 6 år siden (http://www.transfermarkt.co.uk/spielbericht/index/spielbericht/924588).

Fra min position på bænken lagde jeg mærke til den ellers dengang ukendte Brøndby-back både tage brodden af OB’s gennembrudsstærke venstrekant samt levere et glimrende offensivt indtryk i en 1-0 sejr på det som nu hedder Tre For Park.

Siden kom Wass på et mindre vellykket leje-ophold i norske Frederikstad, hvor træneren blev skiftet efter en uge,

Den nye manager Tom Nordlie ville ikke bruge Wass, selvom den dengang 20-årige dansker forinden havde scoret i en 5-0 sejr for den nedrykningstruet klub. ”Vi har ikke brug for en offensiv back”, lød meldingen, så Wass måtte tilbage til BIF i december 2009.

http://www.f-b.no/ffk/tom-nordlie-var-en-idiot-1.6115782

http://www.yr.no/sport/fotball/em/1.8169953

Han startede altså som offensiv back men endte som wing på Brøndbys hold under Henrik Jensen, hvor kontrakten løb ud, da Wass i 2011 havde scoret seks mål og fem år med Benfica. Købt som back.

Det blev siden til lejemål og fast ansættelse i Evian.

Men på forskellige positioner.

Offensiv forsvarsspiller eller omskolet wing?

Statistikken, ifølge transfermarkt.co.uk, fra 2013/2014 fortæller, at Evian havde mere succes, når Wass spillede wing.

Holdet tabte færre kampe.

Af sidste sæsons 37 optrædener spillede Wass højre wing 18 gange.

Evian scorede i disse kampe 19 mål (1,06 i snit), indkasserede 26 scoringer (1,44 mål per kamp) og tabte fem af de opgør (1,28 point/kamp i snit), hvor backpladsen var overladt til enten Brice Dja Djedjé, Kassim Abdallah eller Jonathan Mensah.

Hvis vi dertil lægger kampene, hvor danskeren spillede 10’er-positionen (fire kampe gav tre mål i to sejre og to nederlag) samt venstre wing tre gange (to nederlag, en sejr), så ser statistikken således ud:

Point per kamp: 32 point i 25 kampe = 1,23

Mål per kamp: 28 mål i 25 kampe =1,08

Mål imod per kamp: 34 i 25 kampe = 1,36

Som højre back optrådte Wass 11 gange.

Seks kampe endte med nederlag (1 point i snit), og Evian scorede 10 gange (0,91 mål i snit) og lukkede 15 mål ind (1,36 per kamp). Tillægges den ene gang, hvor Wass endte på ”skrækpladsen” venstreback (Reims-Evian 1-0), falder pointsnittet per kamp til 0,92, målsnittet til til 0,83, mens forsvaret kun lukkede 1,33 mål ind/kamp.

Så med Wass placeret på en af de offensive positioner indkasserede holdet stort set samme antal mål i snit, men fik 0,31 flere point og scorede 0,25 mål flere per kamp, end i de kampe, hvor danskeren var forsvarsspiller.

Når Træner Pascal Dupraz foretrækker Daniel Wass som offensiv-spiller fremfor på den back-plads, han blev købt ind til, så skyldes det, at danskerens kvaliteter i det offensive kommer holdet til det gode som det (marginalt) fremgår af statistikkerne.

Men tallene supplerer det indtryk, denne blog får af Evians defensive balance, at Evian står bedre defensivt med en anden type end Wass på backpladsen.

Landsholdet – For offensiv som back – for dårlig som wing

At kigge på, når landsholdet spiller...

At kigge på, når landsholdet spiller…

På vores hold, husker vi hans debut mod England for tre år siden, hvor han kom ind og gjorde det fremragende. Så synes vi efterfølgende, at han faldt i niveau”.
(Morten Olsen om Daniel Wass den 22-5-2014)

Hvor Wass altså er stjerne i sin klub, så er han aldrig blevet sluppet løs i den rød-hvide trøje.

Kun fire hele landskampe er det blevet til af de 11 optrædener.

Seks landskampe har Wass startet (to udskiftninger), to har været som indskifter til anden halvleg og tre gange er Wass blevet sendt ind i de ligegyldige sidste minutter af en landskamp.

Debutkampen som indhopper mod England gjorde indtryk.

Også præstationen på venstre back i VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet (0-0), bør anerkendes.

Lavpunktet husker denne blog som værende de 54 minutter som venstre back i udekampen mod Bulgarien. Selvom Wass ”fremprovokerede” et rødt kort til Bandalovski, så var indsatsen statistik og uden mod.

Så brugte vi ham på venstre back, hvor vi har benyttet mange højrebensspillere, og det lykkedes lidt ind i mellem, men ikke rigtigt godt. Så vi har truffet nogle valg, og lige nu har vi Lars Jacobsen og Peter Ankersen på højre back”.
(Morten Olsens syn på Daniel Wass’ landsholdsmuligheder)

Står det til Morten Olsen, så går vejen til landsholdet altså forbi enten Peter Ankersen eller 35-årige Lars Jacobsen.

Lars møder sammen med resten holdet ind mandag, og med ham i truppen sikrer vi os den gode blanding af ungdom og erfaring, som er nødvendig i de kommende kvalifikationskampe
(Morten Olsen til BT om den skadesplagede vice-anfører før landskampene mod Albanien og Portugal)

Konkurrencen med Peter Ankersen og Lars Jacobsen er tæt på at være en umulig opgave for Daniel Wass, som jo ikke til dagligt kan profilere sig på den højre forsvarsposition.

At sammenligne sig med Lars Jacobsens position som leder og stabiliserende faktor i omklædningsrummet og indenfor stregerne, kan Wass heller ikke, lige som højreback-specialisten Peter Ankersens fine præstationer på landsholdet distancerer Wass til tredjevalg.

Reelt set kan kun skader og karrierestop (Jacobsen) bringe Wass på landsholdet.

Så langt så godt.

Vejen til landsholdet kunne dog (åbenbart kun i teorien) også gå via Daniel Wass’ favorit-position i det offensive, men det afviser landstræneren.

…vi har sagt til Daniel, at vi kigger hans vej, men der er stor konkurrence, og den konkurrence må spillerne tage op. Hos os er han ikke 10’er eller højre fløj. Det har vi andre, der er. Dem, han konkurrerer med på landsholdet, er dem, der spiller højre back”.
(Morten Olsen om Wass’ bedste position)

Hvorfor Morten Olsen afviser Daniel Wass på en offensiv position er en gåde, da ingen jo ved, hvordan Wass kunne fungere på højrekantpositionen på landsholdet, da han aldrig har fået chancen.

Måske til træning.

Vurderet på indtrykkene fra Evians kampe (Evian-PSG 0-0 er genset), vil den teknisk stærke Wass godt kunne klare sig med bagrumsløb og i et eventuelt mellemrums-småspil med Eriksen og Krohn-Dehli. Dog ser Wass ikke så stærk ud i det relationelle. Disciplineret ja, men samspillet med andre halter, hvilket er kulturbestemt. De offensive mønstre i Evian er meget individualistisk sat op. Mange driblinger og løb med bolden. Og modsat meget kontrollerende i det defensive, hvor holdet har femtemindst boldbesiddelse i ligaen. Modsat filosofi af landsholdet.

Det er hæmmende for udviklingen og landsholdschancen.

Men hvis Wass (i teorien) skulle udtages på en af de offensive positioner, skal en anden spiller jo frasies, og deler man spillerne fra Morten Olsens trup ud på de positioner i 4-2-3-1-opstillingen, som Daniel Wass dækker, ser billedet således ud:

Højre kant: a) Lasse Schöne, b) Uffe Bech, c) Yussuf Yurary Poulsen, d) Lasse Vibe

10’er: a) Christian Eriksen, b) Michael Krohn-Dehli, c) Lasse Schöne, d) 8’er-type…

Venstre kant: a) Michael Krohn-Dehli, b) Christian Eriksen, c) Yussuf Yurary Poulsen, d) Nicolaj Thomsen.

Det er, som vi ser, Uffe Bech og Nicolaj Thomsen som tager Daniel Wass’ plads på landsholdet.

Uffe Bech er eneste venstrebenede type på landsholdet og fortjener sin plads, mens unge Thomsen er med ”for at lære”.

Sidstnævnte kunne Wass have erstattet, men her har Olsen også tænkt på helheden. Sammensætningen af truppen for at skabe en dynamisk gruppe.

Det er dog stadigt mystisk, hvis Morten Olsen fuldstændigt vil afvise at bruge en af de få succeshistorier i udlandet, som Daniel Wass jo repræsenterer, på den position, hvor spilleren er bedst.

Hvorfor egentlig Olsen?

 

Bonus info

Sprudlende Wass – En kilde til succes i Evian

Enhver succes har undervejs ofte kun været få tilfældigheder omstændigheder fra at sidde fast i middelmassen.

Ved ankomsten til Evian på lån fra sin kontrakt i Benfica i 2011, havnede Daniel Wass på bænken i de første tre kampe.

Men så fik danskeren chancen og med to målgivende afleveringer i de første to kampe samt scoringer i hans kamp 5, 6 og 8 i ”Ligue 1” var en usikker status vendt til succes.

Samme historie gentager sig for en ellers etableret Daniel Wass i denne sæson, for 2014/2015 startede igen skævt for den østfranske klub.

Fire nederlag i de først fem kampe og kun 1 point på kontoen.

Sidsteplads.

Og selvom Wass havde scoret to mål i 2-6 nederlaget til Rennes i runde 2, så havde danskeren ikke opsamlet mere kredit, end Wass blev udskiftet i kamp 5 og bænket i Evians sjetterundekamp mod Bordeaux.

Wass’ utilfredshed med ikke at blive solgt i transfervinduet blev luftet i medierne, hvilket fik sportslige konsekvenser.

Han er en professionel spiller, men når han kun er på 90 procent, er han ikke en spiller, der servicerer holdet. Vi har brug for, at alle er på 100 procent, at alle vil give deres liv for Evian. Vi skal tænke som et hold. Når drenge, der plejer at tænke sådan, begynder at tænke på andre måder, er det mit job at beskytte klubben”, (Evian-træner Pascal Dupraz om bænkningen af Wass, i følge BT)

Sådanne kampe, som Evians runde 6-kamp med Wass på reservebænken, er retningsgivende for sæsonen. Evian har ikke fungeret, og træner Dupraz søger en anden vindende kombination. Stamspillere ender på bænken.

Gør reserven det godt, kan Daniel Wass regne med flere minutter på sidelinjen, så danskeren har helt sikkert i det skjulte glædet sig en lille smule over, at træner Pascal Dupraz ikke fandt en succesfuld formel med en anden spiller på Wass’ position.

Heldigvis for enkeltmandsvirksomheden Wass, tabte Evian 2-1 i Bordeaux, hvilket gav den danskeren comeback i onsdagskampen i runde 7 mod Lens på den midlertidige hjemmebane på Parc de Sport d’Annecy.

Og her greb han chancen.

Et flot solomål af Wass åbnede scoringen i 2-1 sejren…

http://www.transfermarkt.co.uk/spielbericht/index/spielbericht/2482167

…og siden har Daniel Wass været fast mand i startformationen og igen det varmeste navn på rygtebørsen i forhold til en transfer til en større klub.

Et rygte som danskeren igen og igen må forholde sig til, men lært af tidligere ”illoyale” udtalelser, så forsikrer den danske målskytte, at han heller ikke mentalt har forladt klubben, hvor han har en særrolle i det offensive.

Mit hoved er her (…) Jeg vil spille alle kampene. Pascal Dupraz (Evians træner, red.) giver mig frihed til at angribe på den betingelse, at jeg forsvarer, når vi ikke har bolden

(Daniel Wass til det franske medie ”Le 10 Sport” den 14. Oktober 2014)

http://www.le10sport.com/football/mercato/mercato-om-asse-daniel-wass-envoie-un-message-clair-a-ses-pretendants-168074

Og Wass’ værdi steg yderligere i weekenden, da højrewingen fik en matchvinderrolle mod Nice med sit femte mål i sæsonen og sit sjette mål direkte på frispark i sin tid i Ligue 1.

Men disse højdepunkter må vi skimte langt efter på landsholdet, og det har sine årsager.

 

Bonusliste – Daniel Wass’ 11 landskampe

http://www.dbu.dk/landshold/Landsholdsdatabasen/LBasePlayerInfo.aspx?playerid=5270&teamtypeid=330#match

11) 03-09-2014 Danmark 1 – 2 Tyrkiet, Odense, Danmark   Venskabskamp – 6 min

– Wass: Indskiftet i ’84 for Peter Ankersen

 

10) 06-02-2013 Makedonien-DK 3-            0 (Skopje, Makedonien, Venskabskamp) – 90 min

 

9) 14-11-2012 Tyrkiet-DK 1 – 1 (Istanbul, Tyrkiet, Venskabskamp) – 90+ min

– Wass: Højre back (Conboy i venstre)

 

8) 12-10-2012 DK 1 – 1            Bulgarien (Sofia, Bulgarien, VM-kvalifi.) – 54 min

  • Wass: Udskiftet i ’54 for Mtiliga
  • Venstre back – skidt

 

7) 08-09-2012 DK 0 – 0            Tjekkiet (København, VM-kvalifikationskamp) – 90 min

 

6) 02-06-2012 DK 2 – 0  Australien  (København, Danmark   Venskabskamp – 16 min

– Wass: Ind i ’74 som venstre back for Simon Poulsen

 

5) 26-05-2012 DK 1 – 3  Brasilien (Hamburg, Tyskland           Venskabskamp – 90 min

 

4) 15-11-2011 DK 2 – 1 (0-1) Finland (Esbjerg, Venskabskamp) – 45 min

 

3) 11-11-2011 Danmark 2 – 0 Sverige (København, Venskabskamp) – 45 min

 

2) 26-03-2011 Norge-Danmark 1-1            (Oslo, Norge – EM-kvalifikationskamp) – 1 minut (20 sek)

– Indskiftet i ’93 for Dennis Rommedahl

 

1) 09-02-2011 Danmark 1 – 2 (1-1) England (Venskabskamp) – 45 minutter

– Wass: Indskiftet i pausen for Simon Poulsen. Venstreabck? Lars Jacobsen spiller 60 minutter – Silberbauer ind.

http://www.dbu.dk/landshold/Landsholdsdatabasen/LBaseMatchInfo.aspx?matchid=6024

(4-11-2014) Top 19 – De danske landsholdsspilleres form inden Serbien

Alle dem, som tror på en dansk EM-guld i 2016 kom frit frem...

Alle dem, som tror på et dansk EM-guld i 2016 kom frit frem…

Landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampen mod Serbien på Partizan Stadium i Beograd samt testkampen tirsdagen efter i Rumænien (d.18/11) udtages i dag.

Siden 0-1 dukkerten mod Portugal har landsholdsspillerne været i kamp 3 til 4 gange for deres respektive klubber.

Sådan lister denne blog den aktuelle form blandt spillerne fra de udenlandske klubber i den seneste landsholdstrup.

“De Brandvarme”

1) Lasse Vibe-  IFK Göteborg (27 år). Landskampe:  4 kampe/1 mål (1 sejr-1 uafgjort -2 nederlag)

  1. Slår alle danske rekorder med sine 23 mål i sæsonen (26 kampe). Desuden har Vibe banket 5 mål ind i den svenske Pokalturnering. Han scorer i hver af de sidste 3 kampe i turneringen, som giver IFK en 2.plads efter Malmø i slutstillingen. http://int.soccerway.com/players/lasse-vibe/11653/

2)  Lasse Schöne – AFC Ajax (28 år). Landskampe: 20/3 (9-3-8)

  • Siden bænkpladserne i landskampene fik Schøne fuld spilletid for Ajax i 1-1 mod Twente samt 3-1 over Go Ahead Eagles (1 mål) og 4-0 Dordrecht (2 mål- et direkte på frispark). Se mål. i alt 6 mål – 3 assist har Ajax’ “falske wing” præsteret. Imponerende. Men under Morten Olsen på landsholdet finder han ikke samme tryghed. Samme system (4-3-3) men Olsen vil bruge Schøne centralt. Hvorfor landstræneren ikke ser et lys i Schöne er stadigt en gåde. http://www.transfermarkt.co.uk/lasse-schone/leistungsdaten/spieler/34784

“De særdeles egnede”

3) Christian Eriksen – Tottenham Hotspur FC (22 år), Landskampe: 48/5 (20-10-18)

5) Michael Krohn-Dehli – Celta de Vigo   06-06-1983, 46/6 (U:23/6), 22-9-15, 11-10-2006

  • FAST i startformation til samtlige La Liga-kampe (3 assists i sæsonen). I de 3 kampe siden landskampen (og kritikken fra Olsen) blev Krohn-Dehli udskiftet efter ’60 i 1-1 v Athletic, men fik siden fuld tid i 3-0 over Levante og den sensationelle 1-0 sejr i Barcelona. Ingen mål scoret i hverken denne eller sidste sæson, men den 31-årige spilfordeler har markeret sig som profil for sin spanske klub.
  • http://www.transfermarkt.co.uk/michael-krohn-dehli/leistungsdaten/spieler/18006

6) Kian H. Hansen – FC Nantes Atlantique, 25 år. 0 landskampe

7) Simon Busk Poulsen    AZ Alkmaar (30 år), Landskampe: 26/0 (13-2-11)

8) Simon Kjær – OSC Lille (25 år), Landskmape: 44/1 (18-10-16)

9)  Yussuf Yurary Poulsen – RB Leipzig (20 år), Landskamp: 1/0 (U-landskampe: 51/18)

  • I den næstbedste tyske række, 2. Budesliga, er Yussuf Poulsen en profil. Hele 6 mål er det blevet til for den 20-årige ex-Lyngby-wing. Mod Albanien blev han skiftet ud i pausen, hvilket ikke overraskende gav den lynhurtige Poulsen en bænkplads mod Portugal. Siden har Red Bull Leipzig spillet 4 kampe, hvor Poulsen scorede mål i pokalturnering. De tre 2. Bundesligakampe siden Portugal-skuffelsen har klubmæssigt givet 1 sejr, 1 uafgjort i weekenden samt 1 nederlag. Men den unge dansker roses af sin træner for eksemplarisk indstilling.

10) Kasper Schmeichel – Leicester City FC (28 år), landskampe: 8/0 (3-1-4)

  • Leicester City har tabt de tre kampe (uden Leicester-scoring) som er spillet siden Ronaldos hovedstødsscoring i Parken. Og har ikke vundet siden 5-3-triumfen over Manchester United. Laurbær-effekt. Men fuld spilletid til den danske målmand. 

“Blandet pose bolsjer”

11)  Nicolai Boilesen – AFC Ajax (22 år), landskampe: 11/1 (5-2-4)

  • Hjernerystelsen mod Portugal kostede også kampen mod FC Twente (1-1). Siden fik venstrebacken 90 minutter som Ajax-anfører i 3-1 sejren over Go Ahead Eagles (Niklas Moisander var ikke med), hvilket må siges at være en stor bedrift. i seneste runde udskiftes Boilesen dog så i pausen mod Dordrecht. Skadesproblemer?

12) Peter Ankersen – FC Red Bull Salzburg (24 år), landskampe 9/0 (5-1-3)

  • Udskiftet mod Albanien – bænk mod Portugal
  • Blandet: udskiftet efter ’47 i pokalsejr (ved 0-0), assist i EL (4-2 v Zagreb), udskiftning. Bænkplads og 90 min i østrigske Bundesliga
  • Sæson: 1 mål+3 assist

13) Pierre Emile Højbjerg – FC Bayern München (19 år), Landskampe: 5/1 (2-1-2)

  • Landsholdets bedste mod Portugal fik efterfølgende 90 minutter i udraderingen af Werder Bremen (som ikke havde et eneste skud på mål!). 20 minutter mod HSV i pokalturneringen, som indskifter for Xabi Alonso ved 3-0 føring er det også blevet til. Men ex-Brøndbyspillerne var ikke i truppen i seneste Bundesligarunde mod Dortmund (det var derimod konkurrenten Sebastian Rode, 24 år og sommerkøbt i E. Frankfurt). Set over hele sæsonen har Højbjerg været indblandet i hver anden kamp – hver 5 som starter. I sæsonen 13/14 fik den unge dansker 7 kampe, heraf 3 fra start og 2×90 minutter.

14) Martin C. Braithwaite – Toulouse FC (23 år), Landskampe: 7/1 (4-2-1)

  • Det begyndte så godt med et mål i første runde af den franske “Ligue 1”. Siden kom 9 målløse kampe. To bænkpladser fik Braithwaite mod Albanien og Portugal og efterfølgende måtte den unge sprinter sluge 4 nederlag i træk (fuld spilletid i 1-3 pokalnederlaget hjemme mod Bordeaux). Og med esbjergdrengen som indskifter i de sidste 2 ligakampe. http://www.transfermarkt.co.uk/martin-braithwaite/leistungsdaten/spieler/95732

15) Andreas Bjelland – FC Twente (26 år), landskampe: 18/2 (9-4-5)

16) Jesper Hansen – Evian Thonon Gaillard (29 år), Landskampe: 0

  • http://www.transfermarkt.co.uk/jesper-hansen/nationalmannschaft/spieler/22860#subnavi
  • Et langskud af en Nantes-angriber smutter under hænderne på Jesper Hansen men rammer stolpen. Heldigt. Siden overlistes danskeren på et straffespark, har en vigtig redning og ser lidt stivnet ud ved 0-2. Se højdepunkter. Kampen kostede Hansen pladsen mellem stængerne, da den tidligere Nordsjælland-keeper i Evians to seneste kampe (pokalturnering og ligakamp) har siddet på bænken. Begge endte med nederlag. Der er håb endnu. 

17) William Kvist Jørgensen   Wigan Athletic FC (29 år), landskampe: 51/2 (21-12-18)

  • Wigan har spillet 4 kampe siden Portugal, og Kvist har været inde og ude: 1×90 minutter i 0-0 mod Millwall. Kvist har også haft 2 indskiftninger samt en bænkplads i seneste runde (hvor Lasse Vigen Christensen scorer for Fulham i 3-3-kampen). 21 årige Emyr Huws har, bedømt på seneste Wigan-kamp, overhalet Kvist som den defensive midtbane. Faktisk blev den danske 6’er indskiftet som reserve på højre back-positionen mod mægtige Derby County (pga en skade i midterforsvaret). Det var ikke denne udvikling vi havde håbet for Kvist med skiftet til den næstbedste række i England. http://www.transfermarkt.co.uk/spielbericht/index/spielbericht/2498560

“De helt uskarpe”

18 ) Lars Jacobsen – En Avant Guingamp (35 år), landskampe: 70/1 (31-16-23)

19) Nicklas Bendtner (VfL Wolfsburg, 16-01-1988, landskampe 62/24 (24-15-23)

  • Har ikke spillet siden landskampen, selvom angriberen skulle været skadesfri. Hollandske Bas Dost har overhalet ham i hierarkiet. Ivica Olic er førstevalg som frontløber. Bendtner fik 75 minutter d. 5.oktober i 1-0 sejr over Augsburg – og har i alt spillet 6 kampe i Bundesligaen i denne sæson (heraf 2×90 minutter). Siden . oktober har Wolfsburg vundet 5 kampe i streg (3xBundesliga, 1 i pokalturnering samt 1 sejr i Europa League). Næste kamp er på torsdag: EL mod Krasnodar. Wolfsburg har succes og ligger nummer 2 kun 4 point fra FC Bayern.

Ikke-rangerede Superliga-spillere

Thomas Kahlenberg – Brøndby IF,20-03-1983, Landskampe: 45/5  (24-7-14)

Jakob Poulsen – FC Midtjylland, 07-07-1983, Landskampe 30/1 (10-8-12)

Daniel Agger – Brøndby IF   12-12-1984, Landskampe 66/12 (32-13-21)

Stephan Andersen   FC København,  26-11-1981,Landskampe 28/0 (9-8-11)

Uffe Bech –  FC Nordsjælland, 13-01-1993, Landskampe 2/0 (0-1-1)

 

Seneste landskampe

DK-Portugal 0-1

Schmeichel

Jacobsen – Kjær – Agger – Boilesen (’69 S. Poulsen)

Kvist – Højbjerg

Vibe (’45 Bech) – Eriksen (’81 Kalle) – Krohn Dehli

Bendtner

 

Albanien-DK 1-1

1 K. Schmeichel

2 P. Ankersen (’71 Bech) – 3 S. Kjær – 12 A. Bjelland – 5 N. Boilesen

7 W. Kvist – 23 P. Højbjerg (´79 Højbjerg)

19 Y. Yurary (’45 Vibe) – 9 M. Krohn-Dehli – 10 C. Eriksen

11 N. Bendtner