(24-6-2016) EM: Dette hold har præsteret bedre end resultaterne

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

Otte hold er siet fra til EM, og vi er klar til ottendedelsfinalerne.

Og det mest interessante spørgsmål for denne skribent handler afgjort om det taktiske/spillestilsmæssige.

For hvad har gjort de 16 hold succesfulde indtil videre?

Hvor mange pasninger skal der til?

Er det mest virkningsfuldt med et fremragende forsvar med få afslutninger imod eller aggressivt angreb der bomber løs?

Og måske vigtigst af alt: Hvem ligner en kommende EM-vinder?

I følge nedenstående diagrammer, er i hvert fald ét landshold, der har præsteret godt, men alligevel været tæt på at blive elimineret.

Portugal.

Ikke kun på Cristiano Ronaldos 31 afslutninger men fordi spillet har været godt, og fordi modstanderne har kreeret lidt.

Kun Tyskland har større difference på skud for og imod.

Men lad os først se på nogle diagrammer på det pasningsmæssige.

Boldbesiddelse på egen banehalvdel er ligegyldig, men possession på angrebstredjedelen er langt mere “farlig”.

I Diagram 1 kan vi se, at Belgien spiller flest afleveringer i den retning i forhold til Hazard og kompagnis samlede antal pasninger. Selv Spanien ligger højt, mens Tjekkiet og Rumænien intet fik ud af “samme” spillestil. Det er altså ikke nok bare at bringe bolden hurtigt i angreb, hvilket også bevises ved at kigge på modsatte ende af skalaen, hvor Ungarn, Italien, Slovakiet, Schweiz og Wales – som alle er viderekvalificeret – bruger forholdsmæssig megen tid på boldomgang på egen 2/3 af banen.

Måske varer eventyret ikke ved for disse nationer?

Direkte spil. Boldbesiddelse på sidste tredjedel

Direkte 1: Direkte spil. Pasninger mod sidste tredjedel i forhold til samlet boldbesiddelse.

At have vellykkede afleveringer i modstandernes felt, vil jeg sige er et vigtigt succeskriterium.

Det viser Diagram 2 også.

Men ingen regel uden undtagelser – som i eksemplerne Tjekkiet og Ukraine, der trods mange succesfulde pasninger foran fjendens mål ikke har kunnet konkretisere det.

Igen ligger Slovakiet, Ungarn og Italien dog langt nede i hierarkiet, så meget tyder på, at disse lande har overpræsteret rent offensivt (eller bare er meget dygtige defensivt som i Italiens tilfælde) og kan se frem til en snarlig hjemkomst.

Mest pasningseffektive spillestil. Mest ii modstandernes felt

Diagram 2: Mest pasningseffektive spillestil. Bedst i modstandernes felt.

Portugal

Men især afslutningsstatistikkerne taler sit tydelige sprog, som Diagram 3 og 4 viser.

Og her skiller Portugal sig ud.

For sjældent har tre uafgjorte resultater været så skævvredent i forhold til præstationen i begge ende af banen.

Her har vi én statistik som stort set viser, hvem der er gået videre, og hvilke nationer der er røget ud.

Hvor mange skud imod har man tilladt i eget felt.

Godt forsvar er bare afgørende i en Cup-turnering, og Nordirland, Island, Ungarn og Slovakiet kan ikke leve meget længere ved EM. Heldet, som alle har brug for, bør hurtigere høre op.

Forsvar. Forsvarligt eller helt galt?

Diagram 3: Forsvar. Forsvarligt eller ej? Gennemsnit for første tre kampe.

Angrebsmæssigt har Fernando Santos’ mænd også leveret (Diagram 4).

Og det handler altså ikke kun om langskud og frispark fra verdens mest afsluttende spiller, Cristiano Ronaldo.

Tværtimod.

11 afslutninger i feltet i snit. Men kun fire mål.

Jeg tror, at Portugal kan “overraske” mod Kroatien, selvom Modric og kompagni i langt højere grad har spillet sig ind blandt favoritterne.

Portugal er stærkere, end resultaterne har vist.

Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Diagram 4: Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Samtidig ligner Ungarn, Nordirland og Slovakiet hold, der har overpræsteret og snart må indse, at evnerne ikke rakte længere.

Mens Tyskland ligner en kommende trofæhæver.

Data: Opta. FourFourTwo-app’en Statszone.

(2-6-2016) EM 2016 – Den vigtigste profil er landstræneren

IMG_2090Ronaldo, Rooney, Iniesta…

Profilerne er mange ved dette EM, men i virkeligheden er den vigtigste profil landstræneren, efter denne skribents mening.

Og her er der vidt forskellige historier der gemmer sig bag de 24 deltagende lande.

Flere landstrænere er tidligere landsholdsprofiler, mens andre aldrig har sat foden på en græsbane af betydning.

Der er ingen formel for en succestræner.

Det ene kan være lige så godt som det andet.

Ét specielt parameter skiller sig ud, hvis man skal give visse lande et bedre udgangspunkt for succes ved slutrunden i Frankrig.

Erfaring. Og kontinuitet på landstrænerposten.

Des længere tid, jo bedre. til en vis grænse selvfølgelig.

Alt andet lige giver det mere usikkerhed, hvis en træner er ny i jobbet.

Så Kroatien, Rusland og Ungarn står ikke stærkt.

Italien, Rumænien, Schweiz og Portugal har også “nye” folk i sædet.

Modsat kan der opstå metaltræthed at spore hos spanierne, svenskerne og tyskerne. Men det tror jeg nu ikke er tilfældet.

Men meget tyder på, at Frankrig efterhånden har øvet sig tilpas længe under Didier Deschamps, og når de samtidig har hjemmepublikummet i ryggen, så bliver “les bleus” min favorit til at løfte trofæet den 10. juli.

Her er oversigten grafisk over de forskellige landstræneres ansættelsestid:

EM 2016 Landstræneransættelse i dage sammenligning

Trænererfaring

Det kan tage tid for en træner at finde sig selv og en spillestil.

Min tidligere træner Hans Backe mener, at det tog mindst 10-15 år for ham.

Trænergruppen ved EM har vidt forskellige trænerbaner, og Nordirland, Italien især men også Wales og Belgien har landstrænere, der vel stadigvæk er i en udviklingsfase som toptrænere.

Fejl kan forventes.

Man lærer så længe man lever

 

Kilder: Datoer for ansættelse af landstræner er taget fra Wikipedia

 

(20-11-2015) Forklarer denne statistik den missede EM-kvalifikation?

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Der har været meget snak om den danske spillestil på landsholdet under Morten Olsen.

For kedeligt. Der sker for lidt. Bla. bla.

Og spillestilen, fornemmer jeg, har hos mange “mandagstrænere” fået skylden for den missede kvalifikation.

Kigger vi på statistikkerne fra UEFA for kvalifikationskampene, så ligger Morten Olsens landshold fint placeret på samtlige lister (se tabeller nederst i bloggen). Rent statistisk ser det godt ud.

Om vi sammenligner landene for egne afslutninger i alt eller boldbesiddelsen (kun 6 af 23 kvalificerede hold har en boldbesiddelse på mindre end 50%). Eller frispark, hjørne. For og imod. Danmark ligger generelt placeret i den midterste tredjedel på disse lister.

Jeg stejler lidt ved den populistiske holdning om, at landsholdet har spillet kedeligt. Kritikken er ofte præsenteret som et revolverskud af en holdning. En fornemmelse. Græsset er ofte grønnere på de andres hjemmebaner.

At Danmark ikke har spillerne til at dominere kampene og samtidigt være succesfulde er noget vrøvl, men det betyder selvfølgelig ikke, at der er plads til forbedringer.

At udførelsen ikke har været god nok. Vi har ikke sprudlet.

Og det viser følgende statistik, som bakker kritikerne op.

At der ER sket for lidt på den sidste tredjedel, når Danmark har angrebet, kan man let tolke ud af følgende tal.

Den ENESTE, hvor det danske landshold skiller sig ud:

Afslutninger / Pasninger

Kun 12 hold har et mindre forhold (Spanien, Grækenland, Skotland, Finland…) end Danmark. Og kun de forsvarende europamestre fra Spanien har alligevel kvalificeret sig.

Nordirland er ”bedst” på dette parameter af de EM-egnede (foran Ukraine, Polen, Østrig, Ungarn…), og Danmarks “afslutningsrate per aflevering” (0,0018) når kun 64% af Nordirlands forhold (0,00185 skud per aflevering).

Så konklusionen synes god nok. For meget spil og for få afslutninger.

UEFA Landshold

(Hold skrevet med STORT skal til EM)

Afslutninger / pasning (per kamp)
Litauen 0,03521
Estland 0,03269
Kazakhstan 0,02545
Georgien 0,02521
NORDIRLAND 0,00185
UKRAINE 0,00177
POLEN 0,00173
ØSTRIG 0,00171
UNGARN 0,00166
Bosnien & Herzegovina 0,00160
BELGIEN 0,00158
PORTUGAL 0,00158
Montenegro 0,00153
RUMÆNIEN 0,00152
TYRKIET 0,00149
ENGLAND 0,00148
IRLAND 0,00146
SLOVAKIET 0,00145
WALES 0,00144
SCHWEIZ 0,00144
TYSKLAND 0,00143
Luxembourg 0,00142
RUSLAND 0,00141
Andorra 0,00140
Armenien 0,00138
ITALIEN 0,00137
Letland 0,00136
TJEKKIET 0,00134
ALBANIEN 0,00133
SVERIGE 0,00133
Slovenien 0,00133
Norge 0,00132
Israel 0,00131
Hviderusland 0,00130
ISLAND 0,00129
Holland 0,00125
Moldova 0,00125
KROATIEN 0,00123
Serbien 0,00121
FYR Makedonien 0,00119
DANMARK 0,00118
Grækenland 0,00116
Skotland 0,00115
Malta 0,00110
Bulgarien 0,00110
SPANIEN 0,00108
Finland 0,00104
Færøerne 0,00098
San Marino 0,00095
Gibraltar 0,00092
Cypern 0,00092
Azerbaijan 0,00086
Liechtenstein 0,00068

 

 

BONUS

  1. Stolpe-ud-listen
UEFA Landshold Stolpeskud i % af afslutninger 
ALBANIEN 4,35%
ITALIEN 4,29%
Bulgarien 4,21%
PORTUGAL 4,20%
Grækenland 3,94%
Norge 3,80%
DANMARK (5 stolpeskud) 3,65%
Serbien 3,53%
Holland 3,30%
SPANIEN 3,28%
FYR Macedonia 3,16%
Polen 3,09%
RUMÆNIEN 3,03%
TYSKLAND 3,02%
Georgia 3,00%
Færøerne 2,99%
BELGIEN 2,90%
KROATIEN 2,74%
Bosnien & Herzegovina 2,70%
TYRKIET 2,68%
Hviderusland 2,61%
SLOVAKIET 2,59%
ISLAND 2,59%
SCHWEIZ 2,58%
Kazakhstan 2,50%

(…)

2) Boldbesiddelse

UEFA Landshold Boldbesiddelse (%)
SPANIEN 67%
TYSKLAND 67%
Holland 65%
SCHWEIZ 63%
BELGIEN 62%
ENGLAND 60%
Grækenland 59%
RUSLAND 59%
KROATIEN 58%
DANMARK 57%
ITALIEN 56%
Bosnien & Herzegovina 56%
ØSTRIG 56%
UKRAINE 55%
Israel 54%
RUMÆNIEN 53%
TYRKIET 53%
Slovenien 53%
PORTUGAL 52%
Norge 52%
Serbien 52%
SVERIGE 52%
Finland 52%
TJEKKIET 52%
WALES 52%
Cypern 52%
Skotland 51%
Bulgarien 50%
POLEN 50%
Azerbaijan 50%
Montenegro 49%
Georgien 48%
ISLAND 48%
IRLAND 48%
Hviderusland 47%
SLOVAKIET 46%
Estland 46%
UNGARN 46%
ALBANIEN 45%
Moldova 45%
NORDIRLAND 45%
Armenien 45%
Litauen 45%
FYR Macedonia 44%
Færøerne 43%
Kazakhstan 43%
Luxembourg 40%
LatviaLatvia 39%
Liechtenstein 37%
Malta 36%
Gibraltar 34%
San Marino 32%
Andorra 26%

3) Lige ved-og-næsten (Blokerede skud)

UEFA Landshold Blokerede skud i % af total Boldbesiddelse (%)
Liechtenstein 31,91% 37%
Malta 30,88% 36%
Serbien 29,41% 52%
TJEKKIET 29,32% 52%
Armenien 28,09% 45%
Estland 28,00% 46%
Moldova 27,66% 45%
SPANIEN 26,78% 67%
Norge 26,58% 52%
Bulgarien 26,32% 50%
Hviderusland 26,09% 47%
ISLAND 25,86% 48%
Bosnien & Herzegovina 24,86% 56%
DANMARK 24,09% 57%
BELGIEN 23,19% 62%
FYR Makedonien 23,16% 44%
Azerbaijan 22,99% 50%
Holland 22,53% 65%
ENGLAND 22,05% 60%
Grækenland 22,05% 59%
PORTUGAL 21,85% 52%
SCHWEIZ 21,65% 63%
TYSKLAND 21,55% 67%
IRLAND 21,54% 48%
ITALIEN 21,47% 56%
RUSLAND 21,21% 59%
San Marino 21,21% 32%
Slovenien 21,09% 53%
Litauen 21,00% 45%
TYRKIET 20,81% 53%
ØSTRIG 20,65% 56%
UKRAINE 20,42% 55%
Skotland 20,00% 51%
Luxembourg 19,78% 40%
RUMÆNIEN 19,70% 53%
WALES 19,40% 52%
Færøerne 19,40% 43%
Israel 19,26% 54%
Finland 19,23% 52%
Gibraltar 18,97% 34%
SVERIGE 18,92% 52%
ALBANIEN 18,84% 45%
Cypern 18,60% 52%
NORDIRLAND 18,25% 45%
SLOVAKIET 18,10% 46%
Montenegro 17,21% 49%
Letland 16,67% 39%
UNGARN 16,03% 46%
Georgien 16,00% 48%
POLEN 15,43% 50%
KROATIEN 14,38% 58%
Kazakhstan 13,75% 43%
Andorra 9,38% 26%

 

Data: uefa.com

http://www.uefa.com/uefaeuro/season=2016/statistics/round=2000446/teams/kind=distribution/index.html#order=0asc

(18-10-2015) Danmarks ønskemodstander er…

…Ungarn.

Intet land har i fodboldhistorien oplevet så stor en nedtur som magyarerne.

Fra innovative i 30’erne, verdenstop (næsten) i 1954, excellence i 80’erne og til middelmådighed i det nye årtusinde. Som denne blog har beskrevet før her.

Modgangen fortsætter.

I denne kvalifikation mistede Ungarn den direkte kvalifikation som bedste 3’er, da Kazakhstan undgik sidstepladsen med sejr i sidste runde.

Bizar afslutning og sikke et uheld.

Nu er Ungarn alles yndlingsmodstander ved playoff-lodtrækningen.

Siden vi sidste mødte Ungarn i Debrecen (2-2) har Ungarn fået ny træner. Igen.

Nu er det tyske Bernd Stock som udtager spillerne til 4-2-3-1-formationen, og kigger vi på startopstillingen er der kun få kendte navne. Et erfarent hold uden europæiske profiler på toppen af karrieren.

For to år siden nåede Ungarn bunden med 1-8-blamagen i Holland, hvor formationen så således ud:

Bogdan

3 Vanczak – 21 Korcsmar – 2 Guzmics – 4 Kadar (’45)

10 Koman – 8 Varga – 20 Hajnal (anf.) – 7 Dzsudzsak

13 Bode – 11 Nemeth

Mod Danmark i maj 2014 valgte Attila Pinter en 4-4-2-opstilling i en trup, hvor tre af de fire udtagende angribere siden er blevet fravalgt.

Sidste kamp i EM-kvalifikationen endte med 3-4 nederlag i Grækenland. Her havde Bernd Stocker fundet nye offensive kræfter. Opstillingen var:

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (Puskas FC) – 23 Juhasz (Videoton) – 4 Kadar (Lech P.) – 21 de Almeida

14 Lovrencsics (Lech P.) – 10 Gera (Ferencv.) – 6 Elek (Kina) – 7 Dzsudzsak

9 Nemeth (Sporting KC) – 13 Böde (Ferencvaros)

Profilerne er nogle gamle kendinge:

1 Kiraly (målmand, 39 år, Klub: Szombathelyi)

5 A. Fiola (25 år, Puskas FC, egentlig stopper)

23 Roland Juhasz (32 år, Videoton, ex-Anderlecht)

4 Kadar (25, Lech Poznan, venstre back)

21 Leandro de Almeida (33 år, venstre back, nationaliseret brasilianer som kom til Ungarn i 1999)

14 Lovrencsics (27 år, Lech Poznan, wing)

10 Zoltan Gera (36 år, Ferencvaros, ex-WBA)

6 Elek (27 år, nu i Kina)

7 B. Dzsudzsak (Bursaspor, ex-Dinamo Moskva og PSV, største profil, scorede mod Danmark)

9 Nemeth (Sporting KC, USA, ex-Roda, AEK, Liverpool, vandt bronze ved U20 VM i 2009)

13 Böde (28 år, Ferencvaros)

Så selvom Ungarn fik bronze ved VM for U20 i 2009, så har det ikke smittet af på A-landsholdet. Kun Nemeth var med mod Grækenland.

Det er et landshold under evig opbygning. Dårligste hold med bolden af playoff-deltagerne. Aggressive og kontrastærke, men uden momentum

En ønskemodstander.

Gruppe F – Ungarn

  • Mistede direkte deltagelse, da Kazakhstan slog Letland
  • Grækenland-Ungarn 4-3
  • Træner: Bernd Stock siden juli 2015, ex-Ungarn U20 og Kazakhstan (2008-2010)
  • Profiler: Tamas Kadar (25 år, stopper, ex-Newcastle-akademi, nu Lech Poznan – polsk mester 14/15 men mest på bænk), Roland Juhasz (32, ex-Anderlecht), Leandro de Almeida (33, brasiianer, Ferencvaros, ex-5,5 år i Omonia og mester i Debrecen), Dzsudzsak (28, Bursaspor, ex-Din. Moskva), Nemeth (26, Sporting KC USA, exRoda, AEK, Liverpool)
  • Ungarn – ubesejret ude indtil 3-4 i Grækenland – målscore 8-5
  • Boldbesiddelse: 46% – som Albanien
  • Top 10: Begår mange frispark (som Sverige)
  • FLEST advarsler af alle

 

Grækenland-Ungarn 4-3

1-1 Lovrencsics

1-2 Nemeth

75: 2-3 Nemeth

79: 3-3

86: 4-3

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (25, Puskas FC) – 23 Juhasz (32, Videoton) – 4 Kadar (25, Lech P.) – 21 de Almeida

14 Lovrencsics (27, Lech P.) – 10 Gera (36, Ferenc) – 6 Elek (27, Kina) – 7 Dzsudzsak

9 Nemeth (Sporting KC) – 13 Böde (28, Ferencvaros)

 

Ungarn-Færøerne 2-1

11: 0-1

63: 1-1 Böde

71: 2-1 Böde

1 Kiraly (39 år, Szombathelyi)

5 Fiola (25, Puskas FC) – 23 Juhasz (Videoton) – 20 Guzmics (28, Wisla)– 4 Kadar (25, Lech P.)

8 Daniel Tözser (30, QPR, ex-Watford) – 16 Adam Nagy (20, Ferencvaros)

21 Adam Bódi (25, Debrecen) – 10 Gera – 7 Dzsudzsak

Nikolic (Legia)

 

Nordirland-Ungarn 1-1

74: 0-1 Guzmics

90+3: 1-1 Lafferty

Her er et faktuelt kig på Danmark og de andre tre potentielle modstandere:

Gruppe B – Bosnien

  • Træner: Mehmed Bazdarevic (55 år, ansat siden december 2014, træner i mange franske klubber)
  • Belgien, 2. Wales, nr. 3 Bosnien…
  • Cypern-Bosnien 2-3 sikrer playoff foran Israel og Cypern
  • Løber MINDST offside af alle hold!
  • Besic og Pjanic er meget på bolden
  • Målscore: 17-12 (heraf 3-0 og 3-0 mod Andorra) = 11 mål i 8 kampe
  • 3 nederlag: Belgien 3-1, Israel 3-0 og Cypern 1-2
  • Toni Šunjić med 97% succesrate på pasninger
  • Top 6: Mange afslutninger

 

Cypern-Bosnien 2-3

1 A. Begović    (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg)- 4 Spahic (HSV) – 15 T. Šunjić (VfB) – 17 E. Zukanović (Samp)

Haris Medunjanin (Dep. La Coruna) – Ognjen Vranjes (Gaziantespor)

19 E. Višća (Basaksehir) – 10 M. Pjanić (Roma) – 16 S. Lulić (Lazio)

9 V. Ibišević (Hertha)

Bosnien – Wales 2-0

1 A. Begović (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg)- 4 Spahic (HSV) – 15 T. Šunjić (VfB) – 17 E. Zukanović (Samp)

10 M. Pjanić (Roma) – 21 A. Hadžić (St. Graz) – 23 S. Salihović (Kina)

19 E. Višća (Basaksehir) – 9 V. Ibišević (Hertha) – 16 S. Lulić (Lazio)

 

Belgien-Bosnien 3-1

1 A. Begović    (Chelsea)

13 M. Mujdža (Freiburg, Kroat)- 4 Spahic (HSV) – 6 O. Vranjes – 5 Kolisinac

Haris Medunjanin (Dep. La Coruna) – 7 Besic

19 E. Višća (Basaksehir) – 10 M. Pjanić (Roma) – 16 S. Lulić (Lazio)

11 Dzeko

 

VM 2014: Bosnien-Argentina 1-2 (0-1)

1 A. Begović

13 Mujdža (’69 Ibisevic) – 3 Bicakcic – 4 Spahić – Kolasinac

7 M. Bešić – 8 M. Pjanić

20 I. Hajrović (’71 Visca) – 10 Z. Misimović (’74 Medunjanin) – 16 S. Lulić

11 E. Džeko

VM-kvalifikation 2014

  • Puljen: Grækenland, Letland, Lichtenstein, Slovakiet…
  • Vinder pulje á point med Grækenland (10 kampe: kun hjemmenederlag til Slovakiet samt 0-0 i Grækenland). Målscorer på 30-6. Grækenland har 12-4.

Slovakiet-Bosnien 1-2

Begović

Mujdža – E. Spahić – E. Bičakčić – S. Lulić

Pjanić – Z. Misimović – H. Medunjanin – S. Salihović

Ibišević – E. Džeko

 

Gruppe C – Ukraine

  • Luxembourg – Slovakiet 2-4 (Makedonien bliver sidst)
  • Ukraine-Spanien 0-1, Spanien-Ukraine 1-0, Ukraine-Slovakiet 0-1
  • Træner: Mikhail Fomenko (67 år) siden december 2012
  • 3 Klubber: Shakhtar Donetsk (Pyatov, Stepanenko, Kucher, Rakitskyi, Shevchuk, , Dynamo Kiev (Khacheridi, Garmash, Husev, Sydorchuk, Yarmolenko, Kravets), Dnipro (Boyko, Fedetskiy, Fedorchuk, Rotan, Seleznyov)
  • Profiler: Pyatov (målmand, 31 år, Sh. Donetsk), Konoplyanko (Sevilla), Rotan (33år, Dnipro), Kravtes (26 år, D. Kiev), Seleznyov, Dnipro, 30 år
  • Løber meget offside – bag Sverige
  • Får mange hjørnespark – næsten 6 per kamp
  • Yevhen Khacheridi er pasningsstærk stopper (93%)
  • Tildeles FLEST frispark af alle

 

Ukraine-Spanien 0-1

21: 0-1

24: Fabregas brænder straffe

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy (Dnipro) – 20 Y. Rakitskiy – 3 Y. Khacheridi – 13 V. Shevchuk

6 Stepanenko – 19 Garmash (’58 Rybalka)

7 A. Yarmolenko -14 R. Rotan (’87 Zinchenko)- 10 Y. Konoplyanka

22 Kravets (’87 Seleznyov, Dnipro, 30 år)

 

Makedonien-Ukraine 0-2

59: 0-1 Seleznyov (straf)

87: 0-2 Kravets

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy – 3 Y. Khacheridi (Kiev) – 20 Y. Rakitskiy – 13 V. Shevchuk      9′

16 S. Sydorchuk – 18 S. Rybalka

7 A. Yarmolenko – 14 R. Rotan – 10 Y. Konoplyanka

22 Kravets

 

Slovakiet-Ukraine 0-0

12 A. Pyatov

17 A. Fedetskiy – 3 Y. Khacheridi – 20 Y. Rakitskiy – 13 V. Shevchuk      9′

6 Stepanenko – 18 S. Rybalka

7 A. Yarmolenko – 14 R. Rotan – 10 Y. Konoplyanka

11 Y. Seleznyov

 

Gruppe G – Sverige

  • Østrig vinder gruppe med 8-1-0 (Rusland nr. 2 med 2-0 over Montenegro)
  • Sverige 2-0 mod Moldova (Zlatan og Zengin)
  • Løber MEST offside af alle hold i kvalifikationen (efter Schweiz, Østrig)
  • Kim Källström er flittigste spiller på bolden (i de kampe, han er med)
  • Top 7: Begår mange og tildeles mange frispark

Sverige-Moldova 2-0

1 A. Isaksson

2 M. Lustig – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

7 S. Larsson – 6 O. Lewicki – 9 K. Källström – 22. E. Zengin

10 Z. Ibrahimovic – 15 Guidetti

 

Sverige-Østrig 1-4

90+1: 1-4 Zlatan

1 A. Isaksson

7 S. Larsson – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

E. Zengin – 8 A. Ekdal – 9 K. Källström – 6 E. Forsberg

10 Z. Ibrahimovic – 19 Berg

Rusland-Sverige 1–0 (1-0) 

1 A. Isaksson

2 P. Bengtsson – 3 M. Antonsson – 4 A. Granqvist – 5 Martin Olsson

16 P. Wernbloom

7 S. Larsson – 8 A. Ekdal – 21 J. Durmaz – 6 E. Forsberg

10 Z. Ibrahimovic (’45 Toivonen)

Bænk

13 Alexander Milosevic – Besiktas, 23 år

12 K. Nordfeldt – Swansea City, 26 år

22 Erkan Zengin – Trabzonspor

9 O. Lewicki – Malmø FF, 23 år,

15 Erik Johansson – Gent, 26 år,

11 I. Thelin – Bordeaux, 23 år

23 R. Olsen – PAOK

17 O. Wendt – Gladbach

19 M. Berg – Panathinaikos

20 O. Toivonen – Sunderland

18 A. Khalili – 23 år, Mersin Idmanyurdu

14 A. Tinnerholm – Malmø ff, forsvar, 24 år.

 

Danmark

KONKLUSION på EM-kvalifikation – sammenligning af de 54 lande

  • DANMARK i top 15…:
    • Pasninger, vellykkede (8), præcision (4)
    • Boldbesiddelse (9)
    • Afslutninger, antal (15)
    • Hjørnespark IMOD (8)
    • Frispark, begået (13)
    • Mål, IMOD (13)
    • Gule kort, FÆRREST (7)
  • DANMARK rangerer lavt på
    • Afslutninger indenfor målrammen (41) – 14 nationer er ringere. Bl.a. Rumænien, Italien, Portugal, Serbien, Bosnien, Grækenland
    • Hjørnespark, FOR (31)
    • Offside (43) – 10 gange (som Wales, Island, Slovakiet og små lande)
    • Frispark tildelt

Kilder: soccerway.com, uefa.com

(4-9-2015) Sejr mod Armenien sender Danmark til EM…måske

Danskerne har EM i kikkerten

Danskerne har EM i kikkerten

0-0 mod Albanien gør Danmark bedst indbyrdes mod De Biasis krigere.

Andenpladsen er derfor stadigt indenfor sparkevidde, men den bedste 3’er går også direkte til EM, så lad os se lidt på den stilling.

Det er tæt løb, men med en sejr mod Armenien ender Danmark på 14 points, hvilket kan være nok til at gøre Danmark til den bedste 3’er (hvis ikke nummer 2).

Hvis og hvis. Resultater skal gå vores vej, men der er også meget sandsynligt, at det sker.

Her er et lille overblik over restprogrammet og en pointstilling, hvor holdene er fratrukket point som er opnået mod holdet på sidstepladsen (i grupper med 6 hold).

Gruppe A (Letland v Kazakhstan spiller om sidsteplads i sidste runde efter 0-0 i omvendt kamp)

  • Tjekkiet 10 point – mangler Letland (ude), Tyrkiet (hjemme), Holland (ude)
  • Holland 7 point – i Tyrkiet, (Kazakhstan) samt hjemme mod Tjekkiet.
  • Tyrkiet 3 point. Rest: Holland, Tjekkiet (ude) og Island.
  • = Holland får maksimalt 13 point – Tyrkiet får maksimalt 12 point. Tjekkiet bliver nr. 2

Gruppe B:

  • Israel – 6 point, Mangler Wales, Cypern, Belgien
  • = Israel får næppe mere end 9-12 point

Gruppe C:

  • Ukraine 6 point – mangler Hviderusland (hjemme), Slovakiet (ude), Makedonien (ude), Spanien (hjemme)
  • = Ukraine får 12-15 point…

Gruppe D (Polen 14 (11p) – Irland 12 (6p) – Skotland 11 (8p)):

  • Irland 6 point – Georgien hjemme, Tyskland hjemme, i Polen
  • Skotland 8 point – Tyskland hjemme, Polen hjemme,
  • = Irland får 9-12 point – Skotland når ikke 14 point

Gruppe E:

  • Slovenien 6 point – 3 kampe tilbage (Schweiz ude, Estland, Letland hjemme)
  • = Når 12-13 point

Gruppe F:

  • Ungarn 11 point – mangler Nordirland ude, Færøene hjemme, Grækenland ude (enten Grækenland eller Færøerne ender sidst – den kamp tæller ikke i dette regnskab)
  • Rumænien 12 point – mangler Grækenland, Finland og Færøerne
  • = Ungarn når 14-17 point (aktuelt med +2 i målscore) – Rumænien ender som nr. 2.

Gruppe G:

  • Rusland 7 – mangler 4 kampe – Sverige hjemme, Liechtenstein ude, (Moldova ude), Montenegro hjemme
  • = Rusland ender med 13-16 point (aktuelt med +5 i målscore) – Heja Sverige!

Gruppe H:

  • Norge 10 point – mangler Kroatien hjemme, Italien ude (og Malta)
  • = Norge får næppe 14 point eller flere

Gruppe I:

  • Danmark får 14 point ved sejr over Armenien (aktuelt med +4 i målscore)

Konklusion

Så det er Ungarn, Ukraine og Rusland som er vores værste konkurrenter til i det mindste at blive bedste 3’er. Men lad os nu se. Mon ikke Albanien snubler mod (enten) Portugal og/eller Serbien?

Så vi skal håbe på russisk pointtab mod Sverige, nordirsk sejr mod Ungarn og ukrainsk bommert mod Hviderusland (eller Slovakiet, Makedonien og Spanien).

Altså hvis vi ikke selv klarer det.

 

Regler ved pointlighed.

  • Higher number of points obtained;
  • Superior goal difference;
  • Higher number of goals scored;
  • Higher number of away goals scored;
  • Fair play conduct in all group matches;
  • Position in the UEFA national team coefficient ranking system;
  • (kilde: Wikipedia)

(3-9-2015) Albanien – Ørnene har fået vinger

Albanske fans i Tirana dagen efter "drone-kampen" i Serbien (billede fra Edi Ramas Facebook-side)

Albanske fans i Tirana dagen efter “drone-kampen” i Serbien (billede fra Edi Ramas Facebook-side)

En milepæl for landsholdet, der er tættere end nogensinde på at realisere den umuligste mission til dato ‪#‎ForcaShqiperia”.

Kom så Albanien” hepper (Ifølge translate.google…) den albanske premierminister Edi Rama på sin Facebook-side før de forestående landskampe.

11.485 likes.

Fodbold fylder i Albanien på en helt anden måde end i Skandinavien, mens vi venter på et tilsvarende pip fra Lars Løkke Rasmussen på de sociale medier.

Håbefuld før landskampene mod Danmark og Portugal er også den almindelige albaner i høj grad.

Det albanske landshold kommer til København med massiv momentum og ubegrænset kærlighed fra folket.

Sikke en rygdækning for de 11 ”ørne”, der fredag træder ind i Telia Parken.

De skal i krig for fædrelandet.

Albanien

Europas yngste nation med kun 2,8 millioner indbyggere har mange problemer og ser Italien på den anden side af Adriaterhavet som det forjættede land (”land of the free”), og landskampen for nylig mod Italien i Genoa var en demonstration af dette faktum. Stadio Luigi Ferraris var spækket med udeboende albanere, og afsyngningen af nationalmelodierne gav gåsehud til alle på stadion. Begge nationer blev hyldet.

Den fodboldmæssige forbindelse er også tæt. Flere af landsholdsspillerne spiller eller har spillet for italienske klubber, og nu er den albanske landstræner også fra støvlelandet.

Fodboldhistorisk

I 1963 besejrede Danmark det albanske landshold over to opgør mod EM i 1964.

4-0 hjemme, mens returkampen blev tabt 0-1 i Tirana i en kamp, hvor det danske landshold under landstræner Poul Petersen viste sig i en version som ligger ret langt fra ”den røde tråd”.

Som stopperen fra Esbjerg, John Madsen, beskriver det i 1964 i sin biografi ”Nej til landsholdet”,

”Vi greb til vores gamle våben med 
ikke at tage den mindste chance nede bagved, 
men sparke væk i en uendelighed, 
tackle hårdt og kontant ved den mindste lejlighed…”.

Den går vist ikke under Morten Olsen.

Siden har højdepunkterne været få.

Et 0-0 resultat i 1968 mod Vesttyskland var en flot bedrift, for VM-sølvvinderne glippede dermed en slutrunde for eneste gang, men ellers er der ikke meget at skrive til Tirana om.

I 2009 mødtes Albanien og Danmark med Daniel Agger og Lars Jacobsen på banen igen i en kvalifikationsrunde. Resultaterne 3-0 og 1-1 (09-09-2009) var med til at føre Danmark til VM i Sydafrika.

Hollandske Aarie Haan var albansk landstræner, og kun Agolli, Curri og Salihi er klar til at få revanche mod Danmark på fredag.

For så kom det ultimative lavpunkt med 2-1 nederlaget til Luxembourg i 2011, hvilket førte en omvæltning med sig.

Kun én landsholdsspiller i dagens trup var med i den ydmygelse som dog ikke var helt skidt.

For så ansatte man Gianni De Biasi og siden er landsholdstruppen blevet tilføjet ”udenlandsk” arbejdskraft (se Bonus-liste nederst i bloggen).

Så kom Gianni De Biasi

14. december 2011 er Albaniens “år 0”.

Denne dag blev den tidligere Torino FC og Udinese Calcio-træner Gianni De Biasi ansat som albansk landstræner.

Sejre over blandt andet Norge, Portugal og Frankrig løftede nationen til en uhørt placering som nummer 22 på FIFA-s rangliste. Og Danmark tre pladser ringere. I dag er det omvendt.

Succesen skyldes ikke mindst den listige træners tanker, som man kan læse mere om på De Biasis hjemmeside. ”De Biasis vindende opskrift” kaldes én af artiklerne om taktik

De taktiske hovedpunkter bag den albanske succes beskriver træneren således på sin blog:

  • Defensiv organisation: “Nøgleordet er organisation. Især fokuserer vi på, at holdet er kompakt og sammenhængende i fasen uden bold, hvor kæderne bevæger sig efter præcise og planlagte logikker“.
  • System vælges på baggrund af de tilgængelige spillere – ikke omvendt: “Hvad angår dette emne, er jeg ikke i tvivl. Tidligere har jeg brugt 1-3-4-3, 1-4-3-3, 1-4-4-2, og jeg har intet besvær med at skifte (system). Faktisk betragter jeg det som uundværligt at kunne vælge en løsning som bedst passer til de karakteristika, som mine spillere har”.
  • Standardsituationer: “Med hensyn til standardsituationer, så studerer vi forskellige løsninger afhængig af, hvem som er modstanderen. I kvalifikationen har vi scoret tre mål på dødbolde. Et godt resultat“.
  • Mentalt arbejde:. “Vi har forsøgt at indgyde mod i drengene. Vi har fået dem til at forstå, at vi hverken er “Askepot” eller et offerdyr. Det er de i færd med at demonstrere”. 

Startopstillingen

Albanien stiller helt sikkert op med en central angriber og to centrale sidestillede midtbanespillere, men om opstillingen bliver 3-4-3 eller 4-2-3-1 er ikke sikkert.

Jeg tror, De Biasi vælger en firebackkæde, og opstillingen ligner de 11 albanere fra mødet i Tirana. Den gang valgte De Biasi følgende navne (daværende klub i parentes):

1 Berisha (Lazio)

4 Hysaj (Empoli) – 5 Cana(Lazio) – 15 Mavraj (FC Køln) – 7 Agolli (Qarabağ)

22 Abrashi (Grasshopper) – 13 Kukeli (FC Zürich)

2 Lila (PAS Giannina) – 14 Xhaka (FC Basel) – 3 Lenjani (St. Gallen)

19 Bekim Balaj (Slavia Prag)

 

Siden har et par af spillerne skiftet klub, og ”Agger-klonen” Mavraj er skadet, så derfor bliver disse spillere nok de foretrukne:

1 Berisha (Lazio)

4 Hysaj (Napoli) – 5 Cana (Nantes) – Ajeti (uden klub) – 7 Agolli (Qarabağ)

22 Abrashi (Freiburg) – 13 Kukeli (FC Zürich)

Roshi (Rijeka) – 14 Xhaka (FC Basel) – 3 Lenjani (Nantes FC)

19 Bekim Balaj (Rijeka)/Cikalleshi (Basaksehir)

Etrit Berisha – Målmand fra Lazio, som købte ham i Kalmar i 2013. Den 26 år kosovo-albaner var 19 gange på bænken i Serie A-sæsonen 2014/2015, da Federico Marchetti var den foretrukne nummer 1. Marchetti spillede Super Cup-finalen mod Juventus (8. August), men er siden gjort ukampdygtig (ribbensskade), hvilket har givet Berisha chancen. Men 0-4 i Chievo Verona pynter ikke, så en bænkplads i det romerske lurer.

Højrebacken er 21-årige Elseid Hysaj som Napoli i sommer købte i Empoli for 6 millioner euro. Hurtig, offensiv og kraftfuld type, der har spillet tre fulde sæsoner i italiensk fodbold (to år i Serie B). Minder mere om Peter Ankersen/Henrik Dalsgaard end Lars Jakobsen/Daniel Wass. Hysaj har også spillet venstreback.

Centralt er Lorik Cana samlingspunktet, men landsholdsanføreren spillede kun 15 kampe fra start for Lazio i sidste sæsons Serie A, og i går fik 32-årige Cana så ny arbejdsplads efter fire sæsoner i hovedstaden: Nantes FC. Stopperen, som også har spillet defensiv midtbane, bliver her kollega med landsmanden Emir Lenjani. Cana har tidligere spillet i Sunderland, Marseille og Galatasaray. Albaniens mest indflydelsesrige spiller.

Da den venstrebenede stopper Mavraj er skadet og Debatik Curri, der blev indskiftet mod Danmark i Tirana, heller ikke er til rådighed (https://en.wikipedia.org/wiki/Debatik_Curri), må landstræner De Biasi tænke alternativt til det centrale forsvar, og løsningen bliver med stor sandsynlighed Arlind Ajeti, der senest var ansat i FC Basel. En by, hvor han er født og altid har boet. Ajetti og Cana dannede duo i 1-0-triumfen mod Frankrig. Nu er den 21-årige stopper klubløs og holdt sig senest i form ved at træne med Liechtensteins eneste topklub, FC Vaduz, der spiller med i den bedste schweiziske liga. Ikke optimalt.

Alternativet er en anden ”schweizer”, Berat Ridvan Djimsiti, fra FC Zürich.

Venstrebacken er der ikke tvivl om.

Ansi Agolli er i gang med sin sjette sæson i Qarabag FK, de forsvarende mestre i Azerbaijan, der blandt andet skal møde Christian Eriksens Tottenham Hotspurs i Europa League efter samlet sejr på 4-0 over Young Boys fra Schweiz i kvalifikationen. Den 32-årige venstrebensspiller minder meget om Simon Poulsen i det sportslige udtryk, det vil sige hurtige ryk og udfordrende. Agolli er så vigtig i Qarabag, at han blev sparet i ligarunderne før møderne med Young Boys. CV’et tæller en udvisning i førnævnte fadæse i Luxembourg i 2011.

Som Albaniens William Kvist på den defensive midtbane ligger Burim Kukeli. Bundklubben FC Zürich har glæde af venstrebensspilleren, der også er født i Kosovo og som flyttede til Schweiz som 4-årig. Den 31-årige dybtliggende playmaker er blevet sammenlignet med den italienske legende Andrea Pirlo, men minder nok mere om Mads Albæk. Ingen målscorer. Se klip: https://www.youtube.com/watch?v=00L9ljZNeIU (rødt kort mod Luzern ved 1-1. Taber 2-5)

Amir Abrashi – 1990, 25 år, midtbane, 170 cm, Freiburg, har spillet samtlige 5 kampe i ”. Bundesliga i Freiburgs 4-4-2, https://en.wikipedia.org/wiki/Amir_Abrashi , U17-21 for Schweiz, 13 landskampe for Albanien. Var med til U21-EM for Schweiz i 2011 i Danmark, hvor han blev indskiftet i finalen (0-2 til Spanien). Se klip. Type: Gattuso møder Iniesta. Aggressiv tekniker. Fem sæsoner i Grasshoppers (sølv i 2013 og 2014). Kun 6 mål i 127 kampe.

Taulant Xhaka spiller sikkert den sidste position på midtbanen. Født i Basel, og opvokset i FC Basel siden 12 års alderen ligesom lillebror Granit, og han har spillet på alle schweiziske u-landshold. Derfor står han kun noteret for 4 landskampe ofr Albanien. Absolut ingen målscorer, men igen en spiller med teknisk kunnen og aggressiv attitude. Hele 25 advarsler i de sidste tre sæsoner, har 24-årige Taulant kriget sig til, og ”slagsbrors”-indstillingen har ifølge Wikipedia bragt ham hæder og ære i hjemlandet grundet indsatsen i ”drone-kampen” mod Serbien:

(wiki) ”…Serbia player Stefan Mitrović caught the flag and was immediately accosted by (Taulant) Xhaka and the fellow Albanian player Andi Lila who took the flag away from the Serbian player. After the match Xhaka, along with Lorik Cana were declared citizens of honor from the mayor of the city of Mitrovica, Kosovo, for the bravery shown in protecting national symbols…”.

FC Basel, som har maksimumpoints i den schweiziske liga, har brugt ham som central midtbane i alle 7 kampe i 2015/2016-sæsonen (én kamp som indskifter). Et rødt kort i Europa League kostede to kampe i skyggen.

Den albanske ”Rommedahl” hedder Odise Roshi som kroatiske HNK Rijeka har hentet i FSV Frankfurt i 2. Bundesliga. Roshi er mest kendt for indlægget som Bekim Balaj flugtede i mål, da Albanien chokerede fodboldverdenen med en 1-0 sejr i Portugal.

Den 24 årige højre wing er ikke selv en målscorer på trods af, at han godt gerne sparker fra distancen (på YouTube…). Sæsonstarten i det kroatiske har været blandet med kun én startplads og tre indskiftninger. Roshi blev indskiftet i ’61. minut i weekenden for Rijeka, hvor han er holdkammerat med landsmanden Bekim Balaj,

Som enlig angriber ligger netop Bekim Balaj fra kroatiske Rijeka eller Sokol Cikalleshi. Balaj, som spillede i den omvendte 1-1-kamp i Tirana, har selvtillid, da den 24-årige angriber har banket fem mål i otte kampe ind i den kroatiske liga, men jeg tror, at det er Cikalleshi som Kjær og Agger skal have fod på.

Robert Lewandowski-kopi. Cikalleshi er fysisk stærk med en force i hovedspillet og skyder stort set lige godt med begge ben, men er ikke en udpræget 9’er som Nicklas Bendtner. En offensiv midtbaneplads eller faldende spids er mere ham. Kun 25 år og på kontrakt i tyrkiske Istanbul Basaksehir, som købte ham for 1,8 millioner € i kroatiske RNK Split. Et mål i tre kampe for sin ny klub, er det blevet til, men i weekenden fik han kun tre minutter som indskifter i holdets første sejr. På landsholdet er han målløs.

Wiki: ”Çikalleshi is a very strong player on the ball who is capable with both feet. In addition to that, Cikalleshi is also a great player in the air and considered as an aerial threat”.

Ermir Lenjani skal spille venstrekant. Født i Jugoslavien men opvokset i schweiz. Målscoreren fra det første opgør mod Danmark er netop skiftet til Nantes FC, hvor den 26-årige venstrebensspiller er placeret på backpositionen. På landsholdet spiller han wing. I Ligue 1 scorede Lenjani i Runde 2 som venstreback i 1-0 over Reims, men så kom en kontroversiel udvisning i runde 3 i Bordeaux (0-2),

Alternativer

Shkëlzen Gashi – 26 år. VENSTREBEN, FC Basel, se klip, 2015/2016: 6k/3 mål, 22 mål i 14/15, ex-Grasshoppers: 19 mål i 13/14, også 17 mål i 11/12 for Aarau, scorede i weekenden mod Zürich (3-1), starter som højre wing senest mod Zürich, matchvinder som indskifter mod Armenien.

Bekim Balaj – 24 år, LK: 10/1, Rijeka (nr. 2 i 14/15), ex-Sparta Prag, Jagiellonia Białystok og Slavia Prague, 188 cm, ex-tyrkisk fodbold, https://en.wikipedia.org/wiki/Bekim_Balaj , pæn succes fra 2015 af i Rijeka (19k/12 mål), scorer målet i Portugal på flugter efter indlæg fra højre af Roshi, https://www.youtube.com/watch?v=mot8DVkn9gE , minder om Mario Mandzukic/Nicklas Bendtner, kan score med følt lob med venstre, tordner frispark i hjørnet for Jagiellonia. Balaj har indledt sæsonen med 5 mål i 8 kampe,

Konklusion

Albanien.

Det lyder bare ikke skræmmende fodboldmæssigt.

Et landshold, som aldrig har imponeret.

Men realiteten er en anden i 2015.

Alle landshold har kvaliteter – hvor kedeligt det end lyder – og med den medvind det albanske landshold har kæmpet og spillet sig til, så er De Biasis mandskab et meget ubehageligt møde for et dansk landshold, som helst skal vinde. I hvert fald ikke tabe.

Succeserne mod Portugal og Frankrig har givet ”ørnene” vinger, og det er resultater der er skabt med lige dele sydlandsk teknisk kunnen og italiensk forsvarsdisciplin.

De Biasi har skabt en enhed, og ”drone-episoden” mod Serbien har givet spillerne ekstra kærlighed til trøjen. Og tættere forhold til folket.

Nationens hær.

Men selvfølgelig kan Danmark besejre Albanien. Trods euforien.

Stemningen er god på vores landshold.

Trods afbud er mulighederne mange for Olsen, der står med fine offensive individualister der kan få det danske kollektiv til at sprudle i uforudsigelighed.

Det danske landshold har også plus på kontoen i befolkningen, og de 11 udvalgte ”rød-hvide” løber ind på grønsværen og har fuld opbakning fra tribunen. Den danske del.

Et 0-0-resultat i Telia Parken gør os bedre end albanerne indbyrdes, hvilket bliver afgørende, hvis de to nationer får lige mange points.

Glem ikke, at Albanien mangler Portugal, Serbien, Armenien (ude).

Jeg forventer dansk dominans og overvægt i chancer og halve muligheder.

Albanien skal presses til at lave fejl, for det er ikke sandsynligt, at vi kan aflevere os igennem muren. Mellemrummet er albanerne gode til at lukke ned.

Danmark skal skabe overtal på banen via et individualistisk indslag. Læs: Vunden 1 mod 1-duel. Dribling. Hurtighed.

Og dermed som biprodukt skabe standardsituationer i angrebszonen.

Så bliver det en god aften.

 

BONUS

Den schweiziske forbindelse på det albanske landshold.

  1. Arlind Ajeti – har ikke spillet i 15/16, uden klub. http://nr.soccerway.com/players/arlind-ajeti/189565/matches/
  2. Ermir Lenjani – 5 August 1989 (age 26), venstre back/midtbane LK: 10/1 , Nantes, ex-Rennes, venstrebenet, kan drible sig til indlæg, https://en.wikipedia.org/wiki/Ermir_Lenjani , født i Jugoslavien, opvokset i Schweiz (Winthertur)
  3. Taulant Xhaka – 28 March 1991 (age 23), 1/0, FC Basel, født i Basel, spillet på alle schweiziske u-landshold, ældre bror til Granit
  4. Amir Abrashi – 27 March 1990 (age 24), 8/0, Grasshopper, født i Schweiz, spillet på U-landshold i Schweiz, midtbane,
  5. Burim Kukeli – 16 January 1984 (age 30), 5/0, FC Zürich, defensiv midtbane, født i Kosovo,flytter til Schweiz som 4-årig, sammenlignet med Pirlo
  6. Berat Ridvan Djimsiti – forsvar, FC Zürich,
  7. Migjen Xhevat Basha (born 5 January 1987) “…is an Albanian professional footballer who plays as a midfielder for Swiss club Luzern and Albania…”.

Modsat er der “makedonske albanere” der har fravalgt nationen som Blerim Dzemaili, Admir Mehmedi, Valon Behrami, Xherdan Shaqiri og Adnan Januzaj.

 

Kilder: Wikipedia, soccerway.com, uefa.com, transfermarkt.co.uk.

 

(11-6-2015) Derfor slår vi Serbien

Danskerne har Serbien i kikkerten

Danskerne har Serbien i kikkerten

På med klaphatten.

Danmark står bedst rustet inden kvalifikationskampen mod Serbien i Parken på lørdag.

Hvis vi sammenligner den danske landsholdstrup med den serbiske.

Et kig på forskellene mellem dansk fodbold generelt og de tilsvarende serbiske forhold viser også tydeligt, at det er to forskellige fodboldkulturer, der mødes.

 

Undersøger vi først de aktuelle landshold, så har Danmarks 23-mandstrup…

… mere landsholdserfaring:

  • Dansk landsholdstrup med 592 landskampe tilsammen = 25,7 per spiller, hvor Serbien kommer til Parken med 22,3 kampe per spiller.

…. bedre målstatistik på landsholdet:

  • Dansk landsholdstrup med 67 landskampsmål tilsammen = 3,35 mål per 20 markspillere. Den serbiske landsholdstrup har kun scoret 2,1 mål per 20 markspillere (42 mål).

… landsholdsspillere med mere spilletid i klubberne:

  • 6-5 til Danmark (når spillerne sammenlignes, position for position – se tabel)

… været mere målfarlige i klubregi:

  • 99 ligamål i klubregi i 2014/2015 fra de danske landsholdsspillere = 4,95 per markspiller. Serbien med 4,1 per markspiller.

Serbien har dog også nogle fordele. Og andre forskelle. De har…

…. bedre individualister

  • 8-3 til Serbien (når spillernes klubber sammenlignes via UEFA’s klubrangering, position for position. Se tabel)

… større klubmæssig eksportmarked (grundet flere individualister). Serbien-Danmark 5-1

…flere penge i klubfodbolden (hvis man sammenligner den største klub fra hvert land), Partizan-FCK 2-1:

  • FK Partizan har solgt spillere for 632 millioner kroner ifølge Transfermarkt. Det er mere end dobbelt så meget som FC København har skrabet sammen – eksklusiv indkøb – i samme periode (295,3 millioner kroner).

… en mere ulige liga (mål på de seneste fem sæsoner i europæiske ligaer):

  • Kun ligaen i Portugal (Benfica, Porto) og i Spanien (Barcelona, Real Madrid) har en liga med større pointmæssig afstand fra bund til top. Det er helt modsat den danske Superliga: Kun den finske og polske liga overgår Superligaen i lighed (se tabel)

… er bedre til U-landshold:

Vellykkede kvalifikationer til ungdomsslutrunder Danmark Serbien
U21 (af seneste 9 slutrunder) 3 7         (to finaler: ’04, ’07)
U20 (VM) 0 1         (Debut 2015 – kvartfinale indtil videre)
U19 (siden 2002) 0 7       (Mester i 2013)
U17 (siden 2002) 3     (semifinale 2011) 4       (kvartfinale 2002)

Men så stopper den serbiske fest.

For det er fint at være god til ungdomsfodbold, men det vigtigste lige nu er jo styrkeforholdet mellem de to A-landshold, og her er de rød-hvide i front.

På FIFA’s rangliste for landshold ligger Danmark (nr.29) hele 16 pladser bedre placeret end Serbien (nr.45), og det skyldes blandt andet, at Morten Olsen har skaffet os til flere slutrunder.

Serbien har kun deltaget ved to af de seneste syv slutrunder (i Morten Olsens landsholdstræner-æra). Nemlig VM 2006 og 2010. I samme periode – altså efter EM i 2000 – har Dannebrog vejret ved fire slutrunder.

Det som for alvor flytter fordelen på danske fødder er den aktuelle status.

Serbien er under pres.

De skal vinde i Parken.

Træneren er ny og uerfaren – og nummer 12 siden 2000 – og er ingen autoritativ skikkelse, hvilket de temperamentsfulde ”ørne” ellers har brug for.

Holdet er ikke sammenspillet. Der er indre uro.

Spillerne præsterer markant dårligere på landsholdet end på deres respektive klubhold.

Aleksandar Mitrovic bomber løs for Anderlecht, men ikke for landsholdet. Og han er slidt. Helt modsat vores Bendtner (jeg tror ikke på den lyskeskade…).

Forventningerne i Serbien til landsholdet er samtidigt urealistisk store, hvilket også svækker sammenhængskraften hos spillerne, der kommer fra et område i Europa, hvor man i forvejen – vil jeg påstå – handler mere individuelt end i Skandinavien.

„…(the) public is always very pretentious about the national team: they want results that this team is not able to accomplish. But media and national football association is to blame for this fact, too, because they praised the players too much. Many among the players are really very successful in foreign football clubs, but they are not in the national team. This does not refer to Matic, but he alone is not enough for success…”.
(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar om forventningerne til det danske landshold til TV2 Sport)

Serbien har ofte brug for en genistreg, for kollektivet garanterer ikke stabilitet.

Optimismen må derfor være stor hos landstræner Olsen før den selvfølgelig svære hjemmekamp.

Dansk sejr mod Serbien sikrer stort set Danmark en EM-billet til Frankrig, hvis vi ellers undgår nederlag til Albanien i Parken.

Selvom meget tyder på, at Danmark vinder, hvis du altså spørger denne blogs afsender, såååå… er der jo det med at bolden er rund og græsset er grønt.

Alting kan ske.

Udfaldet af en fodboldkamp mellem to lige mandskaber vil altid blive afgjort på dagen. Personligt plus eller minus blandt aktørerne kan ødelægge alle velmente forudsigelser.

Men sandsynligheden for, at det ene hold vinder, kan vi godt skrabe lidt i, og med denne blog skulle det gerne stå klart, at Morten Olsens drenge har flere fordele mod Serbien, hvilket gør en sejr meget sandsynlig.

Kampen mod Danmark

”…Many think that the first game (Serbien-Danmark 1-3, red.) does not really show the relation between the Serbian and Danish team. Denmark simply managed to use the Serbian team’s weaknesses…”.

(Serbisk journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport)

Det er sommer og uden for sæsonen, så friskhed, rytme og mæthed kan være afgørende faktorer i et opgør som mod Serbien.

Nogle spillere har sikkert ydet maksimalt og sukker efter ferie. Andre søger med sult nye succeser men med rust i leddene og forsinket tankekraft efter en frustrerende tid med for få spilminutter. Og så er der alt derimellem disse ekstremer.

Sætter vi de formodede startopstillinger (4-3-3) over for hinanden og antager, at 100% spilletid (kun liga) i klubben er bedst, får vi følgende regnestykke:

Målmand:                   V. Stojković – 97% v Schmeichel – 62,2%

Højre back:                 B. Ivanović –100%   v Jacobsen – 61,3%

Central forsvarsspiller:         N. Maksimović – 69,7%        v Kjær81,3%

Central forsvarsspiller:         M. Nastasic 44,4%     v D. Agger – 48,6%

Venstre back:            A. Kolarov – 43,5%   v Simon Poulsen – 89,7%

6’er                 N. Matic – 91,3%      v Kvist – 38,3%

8’er                 L. Milivojevic – 60% v Højbjerg – 40,6%

10’er               A. Ljajic – 59,2%        v C. Eriksen – 91,3%

Højre kant:                 Z. Tošić – 67%           v Lasse Vibe – 97,6%

Venstre kant  L. Markovic – 34,4% v Krohn-Dehli – 90,2%

9’er                 A. Mitrovic – 89,1% v Bendtner – 19,4%

6-5 til Danmark

Så er der forskel om man som Stojkovic vogter målet i Maccabi Haifa modsat Schmeichels parader i Premier League. Lige som Vibes mange svenske oplevelser ikke vægter 1:1 med Tosic’ russiske rævestreger på højrekanten.

Men udgangspunktet er at få mest ud af den kontekst, som man er havnet i.

Konklusionen må derfor være lille serbisk fordel.

Friskheden kan vi ikke måle.

Mon ikke Matic og Ivanovic har mistet noget sult efter triumfen med Chelsea i verdens hårdeste liga? Bare et gæt.

Individuelle kompetencer – klubsammenligning

En sammenligning af de to landsholds individuelle styrker bliver også en tilsnigelse.

Kigger vi på UEFA’s rangliste for klubhold, så bliver man bekræftet i, at serbernes profiler rangerer højere set med internationale briller.

Målmand:                   V. Stojković (140)   v Schmeichel – ( – )

Højre back:                 Ivanović (4)  v Jacobsen – (101)

Central forsvarsspiller:         Maksimovic (78)       v Kjær – (60)

Central forsvarsspiller:         Nastasic (7)  v D. Agger – (210)

Venstre back: A. Kolarov (17)        v N. Boilesen – (26)

6’er                 Matic (4)                   v Kvist – (99)

8’er                 L. Milivojevic (41)                      v Højbjerg – (3)

10’er               A. Ljajic – (46)           v C. Eriksen – (21)

Højre kant:                 Z. Tošić – (34)         v Lasse Vibe – (240)

Venstre kant  L. Markovic (42)     v Krohn-Dehli – ( – )

9’er                 Mitrovic – (41)        v Bendtner – (67)

Serbien-Danmark 8-3 (lighed giver halvt point)

Selvom der er mange størrelser som på en måde er usammenlignelige (er Maccabi Haifa en større klub end Leicester City?), så giver UEFA’s Ranglist for klubhold en indikation af, at Serbien individuelt har mere at skyde med end Morten Olsens drenge.

Fodbold er et holdspil, men det er ofte en individuel fejl eller fabelagtighed som bliver afgørende i tætte kampe.

Serbisk fordel.

Eller hvad?

I think that the national team leader (landstræner Curcic, red.) does not properly organize the game. He does not use some players like Lazar Markovic, Aleksandar Mitrovic (and) Filip Djordjevic as he should. Ivanovic and Matic are worldclass players. Serbia’s forward and midfielder players are strong, but national team leaders (trænerne, red.) are not using them in the right way…”.

(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport)

Erfaring og sammenhørighed – Målt på landskampe

Det særligt danske?

Det særligt danske?

Sammenhørighed.

Den usynlige lim, der binder enkeltdelene sammen på et fodboldhold.

Sammenhængskraft skabt blandt andet via kontinuitet på spillersiden.

Hvem har spillet flest landskampe i snit, Danmark eller Serbien?

Det danske hold har mest erfaring. Ved EM 2012 var hele 13 af de nedenstående navne med. Ved VM 2010 går otte navne igen til i dag. Udover landstræneren.

  1. Lars Jacobsen – 74/1
  2. Nicklas Bendtner – 67/29
  3. Daniel Agger – 66/12
  4. William Kvist Jørgensen – 56/2
  5. Christian Eriksen – 52/6
  6. Michael Krohn-Dehli – 50/6
  7. Simon Kjær – 49/2
  8. Jakob Poulsen – 31/1
  9. Stephan Andersen – 30/0
  10. Simon Busk Poulsen – 30/0
  11. Andreas Bjelland – 21/2
  12. Daniel Wass – 13/0
  13. Kasper Schmeichel – 11/0
  14. Morten ”Duncan” Rasmussen – 10/3
  15. Lasse Vibe – 8/1
  16. Viktor Fischer – 7/1
  17. Pierre Emile Højbjerg – 6/1
  18. Yussuf Poulsen – 4/0
  19. Thomas Delaney – 3/0
  20. Jannik Vestergaard – 3/0
  21. Andreas Christensen – 1/0
  22. Jonas Lössl – 0
  23. Pione Sisto – 0

Dansk landshold med 592 landskampe i alt til 23 spillere, svarende til 25,7 per spiller.

I alt 513 landskampe har de 23 serbiske spillere oplevet. Eller 22,3 landskampe per spiller. Seks spillere fra den nuværende serbiske trup var også med til den seneste slutrunde, man var til, VM 2010 i Sydafrika.

  1. Branislav Ivanović – 78 kampe/10 mål
  2. Zoran Tošić – 64/10
  3. Vladimir Stojković – 60/0
  4. Alexandar Kolarov – 54/6
  5. Radosav Petrović – 42/2
  6. Filip Đuričić – 20/4
  7. Ivan Obradović – 20/1
  8. Nemanja Matić – 20/1
  9. Lazar Marković – 19/3
  10. Ljubomir Fejsa – 18/0
  11. Dušan Basta- 17/2
  12. Matija Nastasić – 18/0
  13. Nenad Tomović – 17/0
  14. Aleksandar Mitrović – 12/1
  15. Adem Ljajić – 11/1
  16. Željko Brkić- 11/0
  17. Nemanja Gudelj – 9/1
  18. Luka Milivojević – 8/0
  19. Stefan Mitrović – 6/0
  20. Nikola Maksimović – 6/0
  21. Petar Škuletić – 2/0
  22. Živko Živković – 0/0
  23. Filip Kostić – 1/0

I alt 513 landskampe har de 23 serbiske spillere oplevet. Eller 22,3 landskampe per spiller (Mangler: Dušan Tadić – 30/6)

Flest mål på landshold

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Det er fint nok men en stærk enhed, men uden folk som har evner foran mål, så ender selv de bedste intentioner i nedvendte mundviger.

Selvom vi selv mener, at vi mangler målscorere i Danmark, så har serberne et endnu større problem.

Første det danske hold:

 

  1. Nicklas Bendtner – 67/29
  2. Daniel Agger – 66/12
  3. Christian Eriksen – 52/6
  4. Michael Krohn-Dehli – 50/6
  5. Morten ”Duncan” Rasmussen – 10/3
  6. Andreas Bjelland – 21/2
  7. William Kvist Jørgensen – 56/2
  8. Simon Kjær – 49/2
  9. Lars Jacobsen – 74/1
  10. Lasse Vibe – 8/1
  11. Viktor Fischer – 7/1
  12. Pierre Emile Højbjerg – 6/1
  13. Jakob Poulsen – 31/1
  14. Stephan Andersen – 30/0
  15. Simon Busk Poulsen – 30/0
  16. Daniel Wass – 13/0
  17. Kasper Schmeichel – 11/0
  18. Yussuf Poulsen – 4/0
  19. Thomas Delaney – 3/0
  20. Jannik Vestergaard – 3/0
  21. Andreas Christensen – 1/0
  22. Jonas Lössl – 0
  23. Pione Sisto – 0

67 landskampsmål har de 23 (20 markspillere) danske landsholdsspillere scoret til sammen og fordelt på spillerne giver det 3,35 mål per aktør minus målmænd.

Serbien:

  1. Branislav Ivanović – 78/10
  2. Zoran Tošić – 64/10
  3. Alexandar Kolarov – 54/6
  4. Filip Đuričić – 20/4
  5. Lazar Marković – 19/3
  6. Radosav Petrović – 42/2
  7. Dušan Basta- 17/2
  8. Ivan Obradović – 20/1
  9. Nemanja Matić – 20/1
  10. Aleksandar Mitrović – 12/1
  11. Adem Ljajić – 11/1
  12. Nemanja Gudelj – 9/1
  13. Ljubomir Fejsa – 18/0
  14. Matija Nastasić – 18/0
  15. Nenad Tomović – 17/0
  16. Željko Brkić- 11/0
  17. Luka Milivojević – 8/0
  18. Vladimir Stojković – 60/0
  19. Stefan Mitrović – 6/0
  20. Nikola Maksimović – 6/0
  21. Petar Škuletić – 2/0
  22. Živko Živković – 0/0
  23. Filip Kostić – 1/0

Kun 42 landsholdsmål ligger der gemt i de serbiske støvler svarende til 2,1 per 20 markspillere.

Målnæsen er skarpest i Danmark.

Liga-Mål – hvem har scoret flest?

Den mest scorende i klubregi fra Serbiens landshold bomber mål i Anderlecht, mens den tilsvarende danske målkonge regerer i Allsvenskan.

Der ER forskel på et måls værdi, men vi forsøger en sammenligning alligevel, da selve følelsen af at lave mål er universel og er et udtryk for at lykkes i en kontekst.

  1. Aleksander Mitrović – 20 (+8 i cup) – Anderlecht
  2. Petar Škuletić – 16 mål (14+2 i liga + 8 i cup) – FK Partizan (udlejet) og Lokomotiv Moskva
  3. Nemanja Gudelj – 11 (+1 i cup) – AZ Alkmaar (Ajax i 2015/2016)
  4. Adem Ljajić – 8 (+1 i cup) – AS Roma
  5. Zoran Tošić – 7 (+1 i cup) – CSKA Moskva
  6. Branislav Ivanović – 4 (+ 1 i CL, 1 i Cup) – Chelsea FC
  7. Filip Kostic – 3 mål – VfB Stuttgart
  8. Luka Milivojević – 2 (+4 i cup) – Olympiakos (udlejet fra Anderlecht)
  9. Radosav Petrović – 2 (+3 i cup) – Gençlerbirliği (Dynamo Kiev i 2015/2016)
  10. Lazar Markovic – 2 (+1 i cup) – Liverpool FC
  11. Aleksandar Kolarov – 2 – Manchester City
  12. Ivan Obradović – 2 – KV Mechelen
  13. Nemanja Matić – 1 (+2 i CL) – Chelsea FC
  14. Nenad Tomović – 1 – AC Fiorentina
  15. Ljubomir Fejsa – 1 – SL Benfica
  16. Dušan Basta – 0 (1 i Coppa Italia) – SS Lazio
  17. Nikola Maksimović – 0 – Torino FC
  18. Matija Nastasić – 0 – Schalke 04
  19. Stefan Mitrović – 0 – SC Freiburg
  20. Filip Đuričić – 0 – Southampton FC
  21. Vladimir Stojković – 0 mål – Maccabi Haifa
  22. Željko Brkić – 0 – Cagliari Calcio (udlejet fra Udinese Calcio)
  23. Živko Živković – 0 – FK Partizan

Ligamål i alt fra serbiske landsholdsspillere: 82 ligamål = 4,1 per markspiller.

Danske målscorere i de respektive ligaer

  1. Lasse Vibe – 26 (19 ligamål i efteråret 2014 + 7 ligamål i 2015. Læg dertil pokalmål og internationale scoringer)
  2. Morten ”Duncan” Rasmussen – 13
  3. Christian Eriksen – 10 (+2 i pokal)
  4. Nicolai Jørgensen – 10 (+2 i EL)
  5. Daniel Wass – 8 (+2 i pokal)
  6. Pione Sisto – 8
  7. Martin C. Braithwaite – 6
  8. Jakob Poulsen – 4
  9. Simon Busk Poulsen – 3
  10. Andreas Bjelland – 3
  11. Thomas Delaney – 2 (+1 i pokal)
  12. Nicklas Bendtner – 1 (+4 i EL)
  13. Simon Kjær – 1 (+2 i pokal)
  14. Daniel Agger – 1
  15. Pierre Emile Højbjerg – 1
  16. Michael Krohn-Dehli – 1
  17. Lars Jacobsen – 1
  18. Nicolai Boilesen – 0
  19. William Kvist Jørgensen – 0
  20. Jonas Lössl
  21. Kasper Schmeichel
  22. Stephan Andersen

I alt: 99 ligamål per danske landsholdsspiller (uden målmænd): 4,95

Igen har danskerne mest krudt i kanonen.

Kontinuitet

Findes der noget større end landsholdet…?

Findes der noget større end landsholdet…?

Ethvert landshold har brug for stabilitet. Men også nye impulser.

På trænerposten har Danmark verdensrekord. Morten Olsens snart 15 år som landstræner overgås ikke af andre (store nationer), hvilket står som modsætning til tilstanden i den serbiske lejr.

Siden 2000 har Serbien haft 14 trænerskift (12 forskellige trænere). Alene 8 siden 2006.

Det er en grotesk statistik.

Da Morten Olsen blev landstræner i sommer 2000 ansatte Serbien & Montenegro Ilija Petković på den tilsvarende post. Petkovic fik meget symptomatisk kun fire landskampe på posten, da den politiske uro i området, da Slobodan Milosevic’ regering blev væltet, fik Petkovic til at acceptere et lukrativt tilbud fra Shanghai.

Siden har det serbiske fodboldforbund blandt andet prøvet de første to udlændinge som landstræner, nemlig spanske Javier Clemente samt senest hollandske Dick Advocaat.

Begge eksperimenter endte med fiasko.

Trænerrotationen minimerer både chancen for succes her og nu men også potentialet for udvikling på sigt.

Since Advocaat has left, tensions within the team have diminished, but there are still no results. It is evident that this team needs serious, authoritative leadership, but there is a need for changes within the Serbian football association, too…”.

(Journalist Márk Zakinszky, Novi Sad TV, i et svar til TV2 Sport).

Også på spillersiden gør for mange ændringer ondt.

Med kun få fællessamlinger om året gør udskiftninger – om det er personelt eller taktisk – det svært at skabe succes.

Derfor er det ikke uvæsentligt, hvor meget nøgleprofilerne har spillet sammen på landsholdet.

Serbien har siden 2014 spillet 11 landskampe.

Målmand har hver gang været Stojkovic – pånær i seneste kamp mod Azerbaijan, hvor Zeljko Brkic stod mellem stængerne – mens der har været otte forskellige firemandsbagkæder.

Ivanovic – Nastasic – S. Mitrovic – Kolarov er set tre gange, mens kampen mod Portugal gav debut til den måske stærkeste forsvarslinje Basta – Ivanovic – Nastasic – Kolarov.

Mod Danmark tyder det dog på, at højrebacken bliver besat af Ivanovic, hvilket giver plads til Nikola Maksimovic (Torino FC)i det centrale forsvar.

Danmark har i samme periode spillet 12 landskampe startende med 0-1 nederlaget til England på Wembley i marts 2014, og konstellationen har også været otte-foldig:

  1. Jacobsen-  Kjær  –  Bjelland      –    Simon Poulsen
  2. Jacobsen – Kjær  –  Sviatchenko –  Boilesen
  3. Wass – Kjær –   Sviatchenko –  Boilesen
  4. Jacobsen – Kjær  –  Bjelland    –      Boilesen
  5. Ankersen – Kjær  –  Bjelland   –  Boilesen (x3)
  6. Jacobsen – Kjær  –  Agger –  Boilesen
  7. Ankersen – Bjelland  – Agger – Boilesen
  8. Jacobsen – Kjær  –  Agger – Ahlmann (x3)

Mod Serbien får Danmark nok den niende version, da Simon Poulsen kommer ind på venstrebacken. Sådan så bagkæden faktisk ud ved EM 2012. Et godt tegn på stabilitet.

Fremtidens fodbold – Ungdommens vej

I 2006 indførte DBU ”Den røde tråd” for at skabe et ensartet udtryk fra U16-landsholdet til Olsenbanden, hvilket skulle gøre det lettere rent taktisk at være landsholdsspiller. Et fast udtryk og filosofi på de diverse landshold gør det ment at integrere nye spillere, som har haft U-landskampe og også simpelt at falde ind i rollen for de etablerede.

I Serbien har fodboldforbundet noget, DBU ikke har. Et træningscenter til alle landsholdene. Etableret i 2009. Men nogen spillestilsnøgle har forbundet ikke defineret så vidt vides.

Alligevel er Serbien enormt succesfulde med deres ungdomslandshold, hvilket sammenligningen med de danske forhold illustrerer.

  • U21 Serbien – Med ved 7 af seneste 9 slutrunder (finaler i ’04+’07- ikke ’11, ’13). 2015=1992-1994.
  • U21 Danmark – 3 af seneste 9 (heraf som vært i 2011)

 

  • U20 Serbien – 2015 (årgang 1995-1997) er første VM-deltagelse som Serbien. Vinder puljen foran Mexico, Mali og Uruguay (0-1), og slår Ungarn i ottendelsfinalen efter forlænget spilletid (2-1). Kvartfinale mod ? Mestre i 1987 som Jugoslavien. Udelukket i 1993-1995
  • U20 Danmark – Dansk U19 landshold har ALDRIG deltaget ved FIFA U-20 World Cup. Første kvalifikationsforsøg til UEFA European U-18/19 Football Championship var i 1971 (for the 1972 edition). Danmark udelukkede sig selv fra de første 22 slutrunder (fra 1948-1971).

 

  • U19 Serbien – 7 kvalifikationer siden 2002 (slutrunde i Norge). Europamestre i 2013. Tre semifinaler.
  • U19 Danmark – ikke deltaget siden 2001, som var det sidste år som U18-turnering (spillet i Finland)

 

  • U17 Serbien – 4 slutrunder siden 2002 (2002 – kvartfinale, 2006, 2008 og vært i 2011).
  • U17 Danmark – Kun 1 slutrunde i seneste 11 forsøg. Tre slutrunde siden 2002 (vært og kvartfinale i 2002, gruppespil 2003, semifinale i 2011). Deltog ved U17 VM i 2011 for første og eneste gang. Thomas Frank.

Men hvor mange af talenter bliver A-landsholdsspillere?

  • A-landsholdet i Serbien: 2 af seneste 7 (i Morten Olsens æra Danmark). EM i 2000 som Jugoslavien, VM i 2006 som Serbien & Montenegro, 2010 som Serbien.
  • A-landsholdet fra Danmark: 4 af seneste 7 slutrunder

Danmark klarer sig bare bedst, når drenge bliver til mænd.

Serbien som fodboldnation – En ulige kamp

Serbien som fodboldnation har denne blog beskæftiget sig med før. LÆS HER.

Men her kommer en uddybende vinkel.

Den serbiske klubfodboldscene er nemlig et noget andet teater end den danske Superliga.

”Superliga Serbije” domineres stort af to hold fra hovedstaden Beograd.

Partizan og Røde Stjerne har til sammen vundet 52 ligatitler siden 1949 (66 år).

Obilic titeltriumf i 1998 – for 17 år siden – var seneste udfordrer. Og før Obilic: Vojvodina i 1989.

Uligheden er markant i ”Jelen Superliga” modsat i den danske ditto, som trods FC Københavns økonomiske magtposition har haft forskellige mestre i fire sæsoner i træk og som derudover næsten har europarekord i mindst mulig afstand mellem medaljetagerne og nedrykkerne.

Kun Finland og Polen overgår Superligaen i lighed – målt på min måde.

Sammenlignes på tværs af Europa ligger den serbiske 1. Division derimod tredjehøjest på denne blogs selvkomponerede ulighedsrangering.

Da både en dominerende ligavinder og opgivende bundprop i en sæson kan skille sig markant ud (og dermed sløre det retvisende billede for ligaens konkurrencedygtighed), så måler jeg ligheden i ligaen ved at sammenligne, hvor mange point per kamp ligaens nummer to optjener mere end nedrykkeren på næstsidstepladsen?

Med de fejlkilder, statistikken må bære. Ligaer med flest kampe per sæson har også større pointsmæssig afstand per kamp fra top til bund.

Ved at kigge på de seneste fem sæsoner ses det, at kun Portugal (Benfica, Porto) og Spanien (Barcelona, Real Madrid) har en liga med større pointmæssig afstand fra bund til top.

Liga SNIT (så mange point per kamp scorer nr. 2 mere end næstsidst
FINLAND (12/1ned) 0,805
POLEN (16) 0,860
DANMARK (12) 0,862
ØSTRIG (10) 0,888
SCHWEIZ (10) 0,902
SVERIGE (16) 1,025
SKOTLAND (12) 1,025
NORGE (16) 1,033
FRANKRIG (20) 1,082
RUMÆNIEN 1,090
GRÆKENLAND (18) 1,116
TYSKLAND (18) 1,124
TYRKIET (18) 1,214
RUSLAND (16) – Ingen mester i 2011 1,236
ENGLAND (20) 1,254
BELGIEN 1,274
ITALIEN (20) 1,278
HOLLAND 1,282
TJEKKIET (16) 1,330
SERBIEN (16) 1,376
SPANIEN (20) 1,432
PORTUGAL (16) 1,542

Netop disse to serbiske storklubber leverer også indirekte mange spillere til A-landsholdet.

Den serbiske trup har kun tredjemålmand Zivko Zivkovic (reserve i Partizan!) fra den serbiske liga, men kigger vi på spillernes moderklub, så ser billedet således ud:

Hele 19 af 23 spillere har på et eller andet tidspunkt været i enten Partizan eller Røde Stjerne. Partizan har haft otte af spillerne fra den nuværende landsholdstrup på et tidspunkt før de fyldte 17 år. Og Røde Stjerne 7.

Partizan (eller satellitklub: Teleoptik) Røde Stjerne En 3. klub
Zivko Zivkovic Dusan Basta Željko Brkić (Vojvodina)
Ivan Obradovic Vladimir Stojković Branislav Ivanović (OFK)
Matija Nastasic Aleksandar Kolarov Antonio Rukavina (Bezanija, +1 år i Partizan)
Radosav Petrović Nenad Tomovic (som 17-årig) Milan Biševac (små klubber + 3 år i Røde Stjerne)
Lazar Markovic Stefan Mitrovic (+ Rad) Nikola Maksimovic (små klubber + Sloboda Uzice. Til Røde Stjerne som 21 årig)
Petar Škuletić Filip Duricic (til Olympiacos som 15-årig) Zoran Tosic (til Partizan som 20 årig)
Aleksander Mitrović (som 11-årig) Nemanja Matic (ankom som 12-årig. Kort ophold i Partizan (!) som 16-årig. Videre til 3 andre klubber før Chelsea købte ham) Ljubomir Fejsa (Hajduk Kula – til Partizan som 20-årig)
Adem Ljajic (til Partizan som 14-årig)   Nemanja Gudelj (NAC Breda)
    Luka Milivojevic (Radnicki, Rad – til Røde Stjerne som 21 årig)
    Filip Kostic (Radnicki 1923)

 

Denne centralisering af talentmassen er måske én af årsagerne til, at de serbiske ungdomslandshold præsterer markant bedre end danskerne. Apropos det forestående U21 EM hvor begge nationer er repræsenteret.

At Serbien (Jugoslavien) også har over 40 års ekstra erfaring med professionel fodbold og dermed også et forspring i forhold til ungdomsarbejde og akademi-udvikling, gør klart en forskel.

Her er sammenligningen af de forskellige ungdomslandshold igen:

Vellykkede kvalifikationer til ungdomsslutrunder Danmark Serbien
U21 (af seneste 9 slutrunder) 3 7         (to finaler: ’04, ’07)
U20 (VM) 0 1         (Debut 2015 )
U19 (siden 2002) 0 7       (Mester i 2013)
U17 (siden 2002) 3     (semifinale 2011) 4       (kvartfinale 2002)

Men årsagen til, at vi har ungdomslandshold er, at forberede talenterne på A-landsholdet, og her kan Serbien ikke prale af samme resultater som Morten Olsenbanden.

A-Serbien: Har kun deltaget ved to af de seneste syv slutrunder (i Morten Olsens landsholdstræner-æra). En nation under forandring. Efter et EM i 2000 under navnet Jugoslavien, blev VM i 2006 spillet som Serbien & Montenegro, mens der ved VM i 2010 stod Serbien på brystemblemet.

A-Danmark: Efter EM i 2000 tog Morten Olsen over og har skaffet landsholdet fire slutrunder af seneste syv.

Klar dansk overvægt.

Også på klubbasis slagter vi serberne.

De danske klubbers samlede placering som nummer 22 på UEFA’s rangliste for de seneste fem europæiske sæsoner er fem pladser bedre end Serbien, og kigger vi på de enkelte klubber, så ligger Partizan Beograds på 127. -pladsen, hvilket Esbjerg har gjort næsten lige så godt (130). Og ikke imponerende sammenlignet med FC Københavns rangering som nummer 52. Røde Stjernes præstation på 205.-pladsen blegner også i forhold til FCN (141), AaB (160), OB (169), FCM (200), BIF (210) og RFC (242).

Så hvorfor denne diskrepans mellem ungdom og seniorfodbold i Serbien?

For det første ryger der mange serbiske spillere til udlandet, jævnfør de over 750 serbiske spillere. Det er altså rundt regnet fem gange så mange som Danmark kan prale af.

Kigger vi bare på salget i de seneste fem sæsoner, så har FK Partizan solgt spillere for 632 millioner kroner ifølge Transfermarkt. Det er mere end dobbelt så meget som FC København har skrabet sammen – eksklusiv indkøb – i samme periode (295,3 millioner kroner).

Serbien blev set som det uskyldige, lidende land, hvor onde og fremmede konspirerede mod selve nationens eksistens. Den serbiske nationale fortælling blev en historie om synd, opofrelse, frelse og genopstandelse. Fortællingen om Lazars afvisning af fristelsen, hans lidelse og død og løftet om genopstandelse har klare bibelske paralleller. Og det var vel at mærke ikke kun Lazar, der skulle genopstå, det var det serbiske rige…”

(Klaus Bjerre i 2005)