(20-3-2017) FCK skriver fodboldhistorie. Også i Europa

Guldjagten er i gang...

Guldjagten er i gang…

FC Københavns kommende mesterhold styrer direkte mod udødeligheden.

Ståle Solbakkens mandskab er nemlig på vej til at slå flere danmarksrekorder samt spille sig ind i Europas fodboldhistories elite.

UBESEJRET MESTER?

Den danske superligarekord for færrest nederlag på en sæson har Solbakkens 2011-mandskab.

2.

Brøndby IF har to gange vundet DM efter kun 1 nederlag: 1987 (Ebbe Skovdahl) og 1990 (Morten Olsen), og går vi længere tilbage i tiden, så kan man for snart 90 år siden finde de eneste ubesejrede danske mestre i en tre-årig periode.

B93 i 1930 (BK Frem fik sølv, ubesejret), BK Frem i 1931 og KB i 1932.

Men dengang spillede man 9 kampe på en sæson…

I Europa har der været talrige mestre i historien, som aldrig smagte på nederlag.

Jeg har frasorteret de mindste ligaers ”invincibles” (Andorra, Estland etc.), og kigger vi så på den reviderede liste, ligger FCK pænt med over de mest suveræne ubesejrede mestre nogensinde .

Især når jeg godt kan være usikker på, hvordan det reelt er gået til især i den rumænske liga i 1980’erne…:

 

Sæson Klub Sejre i %
1988/89 1.Steaua Bucuresti 91,18%
2010/11 1.Porto 90,00%
1999/00 1.Dynamo Kyiv 90,00%
1987/88 1.Steaua Bucuresti 88,24%
2007/08 1.CSKA Sofia 80,00%
2012/13 1.Porto 80,00%
1995/96 1.Widzew Lódz 79,41%
1994/95 1.Ajax                   79,41%
2001/02 1.Shakhtar Donetsk 76,92%
2014/15 1.Dynamo Kyiv 76,92%
1991/92 1.Besiktas 76,67%
1986/87 1.Steaua Bucuresti 73,53%
2011/12 1.Debreceni VSC 73,33%
2006/07 1.Dynamo Kyiv 73,33%
2016/17 1. FC KØBENHAVN 73,08%

 

Dansk mester 2017 bliver...

Dansk mester 2017 bliver…

FORSVARSMUR

Mathias Jørgensen og Erik Johansson kaldte sig for nylig for ”det bedste stopperpar i FCK-historien”.

Det bakker tallene også op, selvom duoen får en hel del hjælp fra resten af holdet i det defensive zone-setup.

Intet andet hold i historien har lukket så få mål ind som FCK har gjort indtil videre i 2016/2017.

Kun 10 mål i 26 superligakampe har FCK kapituleret, hvilket er en fantastisk flot præstation.

I nyere tid er det Morten Olsen (1990) og Ebbe Skovdahls (1987) Brøndby IF (igen, igen) som kommer tættest på Solbakkens forsvarsmur.

Uden at være tæt.

Her er listen over mesterholdene, der lukkede færrest mål ind per kamp

  1. FCK (2017): 10 mål imod i 26 kampe = 0,39 mål/kamp
  2. KB (1950): 11 i 18k = 0,61 (NB: KB rykkede sæsonen efter ud af 1. Division…)
  3. BIF (1990, Morten Olsen): 16 mål i 26k =0,62
  4. BIF (1987, Skovdahl): 17 i 26k = 0,65
  5. FC Nordsjælland (2012, Kasper Hjulmand) & FCK (2010, Solbakken): 22 mål i 33k = 0,67
  6. FCK (2007, Solbakken) & BIF (2005, Laudrup): 23 mål i 33k = 0,7
  7. KB i 1948 (13 mål i 18k) = 0,72
  8. Hvidovre IF (1966, Ernst Netuka) & Esbjerg fB (1962, Rudi Strittich): 16 mål i 22 kampe = 0,73

 

I europahistorien er FCK helt i top på samme parameter.

Alt er relativt, men faktisk overgås den defensive præstation faktisk kun af ét andet mesterhold (fra en større liga) i nyere tid.

CSKA Sofias bulgarske mesterskab i 2008, hvor hovedstadsklubben kun lukkede 11 mål ind i 30 kampe (0,37 per kamp).

Hmmmm….!?

Toppen af europalisten for færrest mål imod/kamp (for en ubesejret national mester) ser således ud:

Sæson Klub Mål imod/kamp
2007/08 CSKA Sofia 0,37
2001/02 Shakhtar Donetsk 0,38
2016/17 FC KØBENHAVN 0,38
2014/15 Dynamo Kyiv 0,46
2009/10 Sparta Praha 0,47
2012/13 Porto 0,47
1986/87 Steaua Bucuresti 0,50
2011/12 Juventus               0,53

 

Konklusion

Der er derfor stor grund til at tiljuble Ståle Solbakkens mandskab for en sæson ud over det sædvanlige.

Det er dog værd at huske, at succesen har taget tid at bygge op.

Vi glemmer hurtigt kriserne undervejs, for helt sikkert i sædet sad Ståle ikke efter 2014 og 2015-fiaskoerne i Superligaen.

Gode ting kommer til dem, som kan/tør vente.

FCK-direktionen tog sig tid.

2016/2017-sæsonen kan gå over til at blive den bedste i fusionklubbens levetid.

Dansk rekordmester.

Fornem europæisk succes.

Potentiel pokalvinder.

Og et salg af anfører Thomas Delaney undervejs.

Vi er i færd med at opleve historien blive skrevet.

 

Mestersæson* Klub Målforskel / kamp
1931 BK Frem 3
1939 B 93 3
1932 KB 2,56
1919 AB 2,5
1934 B 93 2,22
1936 BK Frem 2,11
1933 BK Frem 2,11
1962 Esbjerg fB (se foto) 2,05
1937 AB 2
1948 KB 1,94
2017 FC København 1,81
1946 B 93 1,78
1987 Brøndby IF 1,77
1938 B 1903 1,72
1958 Vejle BK 1,55
1969 B1903 1,5

 

(*) Ikke alle sæsoner før 2. Verdenskrig er medregnet

EFB. Danske mestre i 1962. Træner er Rudi Strittich.

EFB. Danske mestre i 1962. Træner er Rudi Strittich.

Kilder

rsssf.com

danskfodbold.com

(9-12-2015) FCK – Superligaens bedste maskinrum?

En racerbil vinder ingen trofæer uden en toptunet motor.

På samme måde vindes en fodboldkamp ofte af holdet med det mest effektive maskinrum på midtbanen.

Eller hvad?

FC København ligner en kommende dansk mester, men har holdet også den stærkeste centrale midtbane?

Statistikker fra Prozone vil i dette skrift beskrive de centrale midtbanepositioner og belyse forskellen mellem det som DBU kalder en 6’er, 8’er og 10’er (og som Ove Pedersen-fans kalder halfbacker og innerwings…).

Hvilke aktioner midtbanespillerne har (og IKKE har) bringer os samtidig tættere på sandheden, hvad angår de taktiske intentioner, som træneren ønsker for forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil og afslutningsspil (for nu at bruge DBU-terminologi).

For forskellen på 6’er-rollen og 8’er-rollen er stor, selvom flere spillere evner at spille begge roller.

Én ting har de centrale midtbanespillere dog til fælles, for nu at skyde bloggen i gang.

Løbearbejdet.

De 12 mest løbende spillere (én fra hvert hold) fra efterårets sidste spillerunde (18) var: 

Længste distance tilbagelagt i runde 18

  1. Jeppe Grønning – 13,56 km
  2. Thomas Kahlenberg – 13,41 km
  3. Mohammed El Makrini – 13,02 km
  4. Tim Sparv – 13 km
  5. Kasper Risgård – 12,27 km
  6. Adama Guira – 12,21 km
  7. Martin Vingaard – 12,17 km
  8. Danny Olsen – 12 km
  9. Daniel Amartey – 11,71 km
  10. Bjørn Paulsen – 11,53 km
  11. Jonas Damborg – 11,34 km
  12. Kasper Fisker – 11,11 km

Kun Kasper Fisker fra Randers FC spiller ikke centralt i banen, ellers har vi seks 6’ere og fem 8’ere/10’ere. Og altså Daniel Amartey fra førerholdet i 4-1 sejren over OB.

Rollespillet på midtbanen

Selvom en 6’er og en 8’er ligger tæt forbundet centralt i banen, så krævers der forskellige kompetencer.

Kig på statistikken for de bedste pasningsrater, og du finder knap så mange ”8’ere” (Kasper Risgård og Lebogang Phiri) men derimod mange ”6’ere”, da mange aktioner for den defensive midtbanemand sker i rollen som ”budbringer” og ikke ”beslutningstager”.

Største succesrate på pasninger (i %)

  1. Lebogang Phiri – 89%
  2. Amartey Daniel – 88,1%
  3. Petry Lasse – 87,2%
  4. Busuladic Azer – 86,9%
  5. Risgård Kasper – 86,7%
  6. Kvist William – 86,6%
  7. Würtz Rasmus – 86,5%
  8. El Makrini – 86,4%

Men i hvilken retning afleveres bolden?

SIDELÆNS – Pasninger til siden i % af spillernes samlede afleveringer

  1. Petry Lasse – 63,28%
  2. Busuladic Azer – 57,00%
  3. El Makrini – 55,95%
  4. Kvist William – 55,86%
  5. Phiri Lebogang – 55,38%
  6. Keller Christian – 55,07%
  7. Pedersen Daniel – 54,26%
  8. Amartey Daniel – 53,14%

Blandt de sidelæns-afleverende finder vi igen næsten udelukkende 6’ere. Blandt andet William Kvist, hvilket han er blevet kritiseret for på landsholdet. Men det ligger altså til rollen. Især i FCK, som dog gerne vil finde mellemrumsspillere med fremadrettede afleveringer, men som ofte ender med at vende spillet fra den ene side og til et spil på kanten, da ”løverne” ellers ikke søger centrale gennembrud.

I duelspillet derimod, hvor 6’eren ellers skal herske, finder vi ingen FCK’ere højt på listen, hvilket skyldes, at FCK ofte stiller sig i holdets kompakte 4-4-2-formation og skærmer modstanderne i ”fælder” uden at gå i erobringsspil. Tvinger dem til fejl.

Krigeren – De mest tacklende (Minutter / tackling)

  1. Damborg Jonas – 117
  2. Guira Adama – 119,6
  3. Hansen Thomas – 123,7
  4. El Makrini – 136,5
  5. Sparv Tim – 150,8
  6. Würtz Rasmus – 162,8
  7. Petry Lasse – 167,7
  8. Lerager Lukas – 198,4

FCK uden 8’er-rolle?

En 8’er derimod bevæger sig mere i frontlinjen, har flere aftaler omkring modstandernes felt og tager derfor også større risici i spillet.

Chanceskaberne (færrest minutter per ”assist til skud”)

  1. Kahlenberg Thomas – 41,7
  2. Olsen Danny – 44,7
  3. Poulsen Jakob – 46,1
  4. Nørgaard Christian – 47,1
  5. Vingaard Martin – 50,6
  6. Kasper Risgård– 60,8
  7. Casper Nielsen – 73,6
  8. Janus Drachmann – 79,6

RISIKO – Flest boldtab (spilminutter/boldtab)

  1. Poulsen Jakob – 5,1
  2. Olsen Danny – 5,3
  3. Madsen Nicolaj – 5,7
  4. Nielsen Casper – 5,9
  5. Hansen Thomas – 6,0
  6. Vingaard Martin – 6,0

Det kræver mod og risikovillighed at blive en afgørende faktor og vinde slaget på midtbanen og dermed hjælpe sit hold til sejr.

Men også at være effektiv.

Kigger vi på sidstnævnte statistik over boldtab, findes der da heller ingen fra Superligaens førende hold.

FCK spiller med dobbelt 6’er på midtbanen, og det er mere kantspillerne der tager risici i pasningsspillet. Hverken Thomas Delaney, William Kvist eller Daniel Amartey findes højt på listen over chanceskabere eller blandt de mest tacklende, men i pasningsspillet har de mange vellykkede forsøg, da de spiller meget sikkert.

Om FCK har Superligaens bedste maskinrum kan derfor diskuteres, men denne blog mener alligevel, at de vinder landets vigtigste trofæ til sommer.

Toptunet eller ej.

 

Data fra Prozone (Amisco)

BONUS

Kantspillerne (back og wings) skal være mere dynamiske end centrale midtbanespillere som følgende tabel viser: 

Flest sprints i 18. Spillerunde (Den mest sprintende fra hvert hold)

  1. Elmar Bjarnason – 55 sprints
  2. Mikkel Duelund – 49
  3. Kristoffer Pallesen – 45
  4. Nicolai Jørgensen – 44
  5. Adama Guira – 44
  6. Thomas Kahlenberg – 43
  7. Ramon Rodriguez – 42
  8. Ari Skulason – 39
  9. Nicolaj Thomsen – 39
  10. Martin Mikkelsen – 36
  11. Nicki Bille Nielsen – 35
  12. Johnny Thomsen 31

(24-11-2015) Rundesang 16 – FCK sætter danmarksrekord og skimter guld

AaB vandt mandagskampen i Superligaen, selvom Randers FC bragte sig foran efter et hjørnespark.

Hjørnesparksstatistikken vandt hjemmeholdet ellers 5-3 – men ingen mål.

Effektivitet er selvfølgelig nøgleordet, men hvor afgørende for holdets succes er det egentlig på længere sigt at tilspille sig mange standardsituationer?

Som FC Midtjylland der i 2014/2015 blev danske mestre via en europarekordhøj udnyttelse af hjørnespark, frispark og indkast. Af 64 mål blev mere end en tredjedel sat ind efter en standardsituation (flere end 25, men eksakt?).

Ét hold i denne sæson viser tænder på dette parameter.

Måltid ved hjørnesparket?

“Af alle 361 mål scoret i 2014/2015-sæsonens Champions League-kampagne, blev 94 mål scoret på standardsituationer. Det svarer til 26%”, som der står i UEFA’s tekniske rapport for sidste sæsons Champions League.

Ved VM i Brasilien kom 11% af alle mål efter et hjørnespark og som den tekniske rapport fra FIFA konkluderer:

“Set pieces were crucial in deciding the outcome of games, with various matches decided or shaped by a free kick or corner kick, especially in the round of 16, quarterfinals and semifinals”.

Alt andet lige må mange standardsituationer altså være en fordel, hvilket kun gør FC København til en endnu klarere mesterskabsfavorit.

Intet hold kommer nemlig i nærheden af Ståle Solbakkens hold, hvad angår kvantiteten af “dødbolde”. Både offensivt (mange for) og defensivt (få imod).

Efter runde 16 har vicemestrene et plus på 3,67 hjørnespark per kamp (se tabel), når man fratrækker hvad modstanderne får af hjørnespark mod FCK. Weekendens modstander i Telia Parken, Viborg ff, kommer tættest på med 2,27 (se tabel) – et hold, der har scoret 50% af alle mål efter en “dødbold” (og var tæt på mod FCK ved Sebastian Andersens frispark på overliggeren).

Netop kampen mod Viborg vandt Ståle & co 5-3 i hjørnespark. Men ingen mål denne gang.

Kigger vi grafisk på sæsonen 2015/2016 efter runde 16, så ser “forskellen mellem egne og modstandernes standardsituationer” således ud.

Runde 16 standardsituationer for imod

Hobro IK tager sidstepladsen med -3. FCK fører an.

Men kun syv træffere er det blevet til for FCK efter et hjørne, frispark eller indkast. FC Midtjylland har lavet otte fuldtræffere. Igen i front. Flot forarbejde af assistenttræner Brian Priske.

FCK_LogoFCK ligner en guldvinder

Kigger vi på standardsituationer i tidligere sæsoner (se tabeller nederst), så er tendensen klar. Kvantitet alene giver selv sagt ikke nogen fordel.

De seneste fire danske mestre har ikke erhvervet sig guld via kvantitetsmæssig overlegenhed fra disse igangsætningerne. På nær én. Dog ses en svag tendens for de fleste nedrykkere, der som regel tillader for mange standardsituationer imod (men ikke 2011!).

Men ét hold – nemlig FC København – præsterer bedst, når holdet fører denne statistik. Hverken i 2012 eller 2015 vandt “løverne” DM-titlen – og ej heller denne blogs tema.

I denne sæson peger pilen opad. FCK er igang med at sætte danmarksrekord (i nyere tid) for flest tiltvungne hjørnespark per kamp (6,5), samt største “overskud” på for/imod-balancen: 3,67.

Lidt som i 2011 og 2013.

Ståle skimter guld.

 

TABELLER (hold med rødt er nedrykker)

1) 2014 / 2015 Kampe Hjørne ..per kamp Hjørne imod Imod..per kamp Forskel
Brøndby IF 33 183 5,6 125 3,8 1,80
FC København 33 173 5,2 122 3,7 1,50
Esbjerg fB 33 174 5,3 130 3,9 1,40
Randers FC 33 171 5,2 135 4,1 1,10
SønderjyskE 33 169 5,1 156 4,7 0,40
FC Midtjylland 33 156 4,7 153 4,6 0,10
AaB 33 160 4,9 157 4,8 0,10
FC Nordsjælland 33 163 4,9 165 5,0 -0,10
OB 33 141 4,3 173 5,2 -0,90
FC Vestsjælland 33 145 4,4 186 5,6 -1,20
Silkeborg IF 33 123 3,7 175 5,3 -1,60
Hobro IK 33 125 3,8 206 6,2 -2,40

 

2) AaB

2013 / 2014 K Hjørne ..per kamp ..imod ..per kamp2 Forskel
FC København 33 199 6,0 121 3,7 2,30
Esbjerg fB 33 205 6,2 153 4,6 1,60
Randers FC 33 196 5,9 144 4,4 1,50
FC Nordsjælland 33 174 5,3 157 4,8 0,50
AaB 33 183 5,6 171 5,2 0,40
Brøndby IF 33 185 5,6 172 5,2 0,40
FC Midtjylland 33 164 5,0 163 4,9 0,10
SønderjyskE 33 175 5,3 176 5,3 0,00
AGF 33 141 4,3 188 5,7 -1,40
FC Vestsjælland 33 140 4,2 188 5,7 -1,50
OB 33 166 5,0 215 6,5 -1,50
Viborg FF 33 134 4,1 214 6,5 -2,40

 

3) FC København

2012 / 2013 K Hjørne ..per kamp ..imod Imod per kamp Forskel
FC København 33 198 6,0 118 3,6 2,40
Randers FC 33 160 4,9 139 4,2 0,70
FC Nordsjælland 33 158 4,8 139 4,2 0,60
Brøndby IF 33 167 5,1 150 4,6 0,50
AaB 33 151 4,6 149 4,5 0,10
OB 33 161 4,9 165 5,0 -0,10
FC Midtjylland 33 149 4,5 154 4,7 -0,20
AC Horsens 33 153 4,6 169 5,1 -0,50
SønderjyskE 33 152 4,6 167 5,1 -0,50
AGF 33 131 4,0 162 4,9 -0,90
Esbjerg fB 33 142 4,3 171 5,2 -0,90
Silkeborg IF 33 150 4,6 189 5,7 -1,10

4) FC Nordsjælland

2011 / 2012 K Hjørne ..per kamp ..imod Imod per kamp Forskel
Silkeborg IF 33 188 5,7 133 4,0 1,70
FC København 33 204 6,2 150 4,6 1,60
AGF 33 158 4,8 149 4,5 0,30
HB Køge 33 172 5,2 161 4,9 0,30
OB 33 180 5,5 170 5,2 0,30
FC Nordsjælland 33 148 4,5 141 4,3 0,20
AC Horsens 33 172 5,2 167 5,1 0,10
Brøndby IF 33 144 4,4 145 4,4 0,00
FC Midtjylland 33 153 4,6 150 4,6 0,00
AaB 33 148 4,5 173 5,2 -0,70
SønderjyskE 33 135 4,1 194 5,9 -1,80
Lyngby BK 33 113 3,4 182 5,5 -2,10

 

5) FC København

2010 / 2011 K Hjørne ..per kamp ..imod Imod per kamp Forskel
FC København 33 207 6,3 160 4,9 1,40
Randers FC 33 200 6,1 165 5,0 1,10
Esbjerg fB 33 205 6,2 176 5,3 0,90
FC Midtjylland 33 186 5,6 156 4,7 0,90
FC Nordsjælland 33 167 5,1 140 4,2 0,90
AaB 33 172 5,2 160 4,9 0,30
OB 33 175 5,3 180 5,5 -0,20
AC Horsens 33 160 4,9 172 5,2 -0,30
Brøndby IF 33 168 5,1 178 5,4 -0,30
Silkeborg IF 33 148 4,5 167 5,1 -0,60
SønderjyskE 33 133 4,0 192 5,8 -1,80
Lyngby BK 33 117 3,6 192 5,8 -2,20

 

EKSTRA RUNDT OM 16. SPILLERUNDE

Startopstillings gennemsnitsalder

  1. SønderjyskE – 28 år 161 dage
  2. Hobro IK – 27 år 121 dage
  3. EFB – 27 år 96 dage
  4. BIF – 26 år 307 dage
  5. RFC – 26 år 287 dage
  6. AGF – 26 år, 241 dage
  7. VFF – 26 år 210 dage
  8. FCK – 25 år 361 dage
  9. AaB – 25 år 287 dage
  10. OB – 25 år 261 dage
  11. FCM – 25 år 67 dage
  12. FCN – 24 år 135 dage

Superliga-erfaring i startopstilling

  1. AaB – 1511 kampe
  2. AGF – 1262 kampe
  3. EFB – 1204 kampe
  4. FCK – 1074 kampe
  5. FCM – 1024 kampe
  6. SønderjyskE – 1001 kampe
  7. RFC – 927 kampe
  8. BIF – 803 kampe
  9. OB – 796 kampe
  10. VFF – 765 kampe
  11. Hobro IK – 728 kampe
  12. FCN – 586 kampe

Startopstillings ansættelsestid i snit (kun tophold) – “Sammenhængskraft-listen”:

  1. AaB – 1381 dage (3 år, 286 dage)
  2. FCM – 704 dage
  3. FCK – 530 dage
  4. BIF – 429 dage

Data fra superstats.dk, superliga.dk, danskfodbold.com og PROZONE.

(31-8-2015) Rundesang 7 – Tabellen lyver aldrig…

…så her er der en masser tabeller (HUSK: FCK og RFC har kun spillet 6 kampe):

DEFENSIVT

Runde7afslutningertotalIMOD

Runde7målIMODperafslutning

OFFENSIVT

Runde7afslutningertotal

 

 

Runde7afslutningerINDENFORrammeniPROCENT

 

Runde7målperafslutning

 

SAMMENLIGNING

Runde7afslutningertotalDIFFERENCE

 

Hvis innerwing’en er beskæftiget i Defensiven, maa han spille 
efter samme Princip som de andre i Forsvaret, hvilket bl.a. vil 
sige, at han skal sparke bort fra Farezonen – ud mod Fløjene, 
hvis han er presset. 
Er han ikke presset, kan han spille sammen med de andre i Forsvaret. 
Han kan kikse, og han kan heade forkert 
– det er alt sammen undskyldeligt, men utilgiveligt er det, 
hvis han indleder sig paa Driblinger indenfor Straffesparksfeltet. 
Den Risiko maa ingen Forsvarsspiller løbe; 
her maa der handles efter safety first-Princippet”.
(Landsholdsspiller Harry Bendixen i bogen: 
"Alt om fodbold - som det bør spilles", 1942)

 

(17-5-2015) FCM 2-0 FCK

Den længe ventede topkamp i Herning mellem Superliganes nummer 1 og 2 blev en interessant affære med en afventende indledning, en del chancer og flotte mål.

Holdopstillingerne fra MCH-Arena var:

FC Midtjylland

14 Haugaard

Andre Rømer – Banggaard . 4 Erik Sviatchenko – 15 Jesper Lauridsen

43 Izunna Uzochukwu – 3 Tim Sparv – 7 Jakob Poulsen

Petter Andersson – 10 Martin Pusic – Rilwan Hassan

 FC København

Andersen

Høgli – Nilsson – Zanka – Augustinsson

Remmer – Poulsen – Delaney

Amartey

De Ridder – Sigurdarsson

Ulven kommer

Ulven kommer

FC Midtjyllands opstilling var sat op i en skæv 4-1-4-1/4-3-3, hvor Petter Andersson især havde licens til at løbe fra højre kant og ind i banen, for at give plads til André Rømers løb langs sidelinjen. Centralt var opgaverne til Izunna Uzochukwu og Jakob Poulsen klar (som altid): Tag løb i bagrum og bag backs. Især bag Tom Høgli som ofte presser højt i banen. Sparv, Izunna og Poulsen var også vældigt dygtige i presspillet. Derudover var de også flittige gæster i FCK’s felt. Ikke altid som afsluttere, men det gav plads til andre, som da Petter Andersson fik en flugtchance i frit rum. Disse løbestærke spillere er holdets hjerte og gnist-tændende for midtjydernes aggressive stil.

Denne centrale trio havde overtaget på midtbanen i første halvleg over for Amartey, Poulsen, Remmer, Delaney.

Hassan så vi også tit centralt i banen og gerne modtage bolden med ryggen til målet. Det trak Høgli med og gav rum til andre FCM’ere bag nordmanden. Pusic havde en lige kamp med Zanka, men østrigeren holdt godt fast i bolden og var tændt og aktiv.

Guldjagten er forbi...

Guldjagten er forbi…

Trods mange afbud lignede FCK-holdet en 4-4-2, vi før har set.

Fem nyindkøb fra sommerpausen var med, og bagkæden var tæt på at være stærkeste opstilling.

Kun Pelle Nilsson i det centrale forsvar har været klart andenvalg i sæsonen.

På midtbanen valgte Ståle Solbakken en smal diamant-formation, som han tidligere har gjort det i topkampe mod Brøndby. Forskellen var dog, at Daniel Amartey lå som den mest offensive, hvilket må siges at være en defensiv version af en spilfordeler. og ikke just en Nicolai Jørgensen som var hårdt savnet.

Bag Amartey lå en presdygtig midtbanetrio med Poulsen i centrum flankeret af Remmer og Delaney.

At FCK manglede kreativitet var tydeligt. Ofte valgte FCK at smide bold i frimærket bag Rømer eller Lauridsen. Zanka var igen dygtig i sine afspil, men holdet manglede igen flow og rytme til at sætte et angreb sammen, som bragte holdet frem i banen.

FC Midtjylland ønskede højt tempo og var bedst på bolden fra start. Kun en svipser af Erik Sviatchenko gav Steve De Ridder en friløber, ellers var hjemmeholdet i kontrol. Også på Standardsituationer.

Fire gode chancer samt et par farlige standardsituationer fik hjemmeholdet før pausen.

I pausen skiftede FCK system til 3-5-2 med succes.

Med Remmer som stopper på siden af Zanka og højerestående wingbacker fandt FCK et overtal centralt i banen og havde en god periode. Christian Poulsen fordelete fint spillet og Bjørn Sigurdarsson fandt mellemrum som faldende angriber.

Netop Sigurdarsson havde chancen til at bringe FCK foran efter godt angreb, hvor Rømer fanges højt i banen – godt spillet af Remmer – og Augustinsson som kom til indlæg havde generelt en del succes på venstrekanten og fandt plads til flere indlæg. Høgli headede forbi på et af dem, hvor FCK for en gangs skyld havde mere end tre spillere i feltet.

Med indskiftning af Sisto i det 61. minut kom FCM langsomt bedre med. Dog går der mere end 10 minutter, før vi ser effekten.

Inden har Pusic et hovedstød på stolpen efter en standardsituation (surprise!), men i spillet var FCK bedst i denne fase, og Glen måtte råbe ”få nu fat i det mellemrum” til sine centrale forsvarsspillere midt i halvlegen. Stærkt spillende Sigurdarsson fik for megen plads.

Men rokeringen i pausen kom til at koste FCK dyrt.

For superindskifteren Pione Sistos diagonalstikning mod André Rømer blev målgivende, da hverken Augustinsson, som tænkte højtstående wingbackposition, eller Remmer, som ikke normalt spiller stopper, orienterede sig i tide og ingen fulgte med den fremstormende back.

En lidt heldig scoring, for forsøgte Rømer ikke en centring med hovedet?

Også 2-0 målet – genialt som det endte ud, kunne også have været afblæst, da Petter Andersson lavede frispark med sit fald som nedlagde Tom Høgli.

I slutfasen trækkede Ståle Solbakken medlidenhedskortet og sendte unge Markus Mathiesen på banen for at understrege skadesproblemerne.

Konklusion

FC Midtjylland var set over hele kampen bedst, og der var også klasseforskel på bænken

FC Midtjyllands centrale trio med Jakob Poulsen, Izunna Uzochukwu og Tim Sparv dominerede centralt i banen. Sidstnævnte som oprydder, mens de mange løb fra Poulsen (kampens spiller) og Izunna bag FCK’s backs (især Høgli) samt i felt gjorde ondt på københavnerne.

De indløbende kanter Andersson og Hassan var også svære at fange, mens Martin Pusic fyldte for to spillere i front. Fysisk stærk og med attitude.

FCK savnede kreativitet i banen. Ofte endte et opspil med en bold i frimærket (mellem/bag stopper og back) og en jagtende De Ridder eller Sigurdarsson. Planløst eller uambitøst?

Udeholdet havde de to chancer som kunne have sikret sejren, men effektiviteten var ikke god nok.

FCK-holdet har mistet sin “swagger”. Sin identitet som et hold, der kan tromle modstanderne over. Selvtilliden er væk og holdet ser sårbart ud. Uden den altoverskyggende tillid og tro til hinanden og til systemet, hvilket er det vigtigste succesparameter for Ståle Solbakkens filosofi. Kollektivets kraft.

Omvendt fik FC Midtjylland udnyttelse af de utallige løb i feltet, som kommer fra anden række. Hjemmeholdet har systematisk mindst én spillere mere i feltet end FC København ved indlæg. Et gennemsnit taget med øje-foto.

FCM-spillere i feltet ved indlæg: Pusic, Andersson, Poulsen, Izunna, Hassan.

FCK’s ditto: Sigurdarsson, De Ridder, modsatte kant af indlæg samt én central midtbanespiller.

Når FCM samtidig er historisk effektive på standardsituationer, så forklarer det nemt, hvorfor FCM er ligaens mest afsluttende hold. Og mest scorende.

Ulven kom, så og sejrede. Fortjent dansk mester 2015.

(16-2-2015) Fokus: FC København før foråret 2015

Guldjagt...

Guldjagt…

Det er sket før.

Efterårets bedste Superligahold er kommet i problemer i foråret, hvor det er blevet et jaget bytte. Nerverne sætter ind, og spillerne bliver bange for at sætte føringen over styr.

Denne skribent prøvede det selv med FCK i 2001/2002 og 2002/2003. Efterårsholdet slingrede til DM-guld efter forårskvaler.

Så selvfølgelig kan FCK hente FC Midtjylland i 2014/2015, men denne sides underskrift tror ikke på det.

Hvorfor?

Følg med her.

FC Københavns styrker

Ståle Solbakkens mandskab har en spillestil som meget præcist kan beskrives med 4 D’er:

  • Driblinger
  • Dødbolde
  • Duelstyrke
  • Direkte spil

FC København søger ikke boldbesiddelse. Vigtigere for Solbakken er den defensive soliditet.

Jeg kan godt lide at sidde på bænken med en følelse af, at vi er uigennemtrængelige…”
(Ståle Solbakken til Tipsbladet, 19-9-2013)

FCK er et paradoks som agerer kollektivt i den defensive fase, mens offensiven og målfarligheden modsat er baseret på ekstra mange individuelle indslag og for få opbyggede angreb.

Som tal fra Prozone viser, så er meget FCK-spil bygget op omkring 1 mod 1 situationer. Kanterne skal sættes i scene. Her er FCK’s placering på enkelte Prozone-parametre (sammenlignet med de andre 11 Superligahold):

  • Driblinger forsøgt, antal: Nr. 1 (foran BIF)
  • Driblinger, vellykkede i antal: Nr. 1 (foran FCM)

Dødboldsstyrke er et vigtigt succesparameter i moderne fodbold. FCK har kun scoret 6 af 19 mål i Superligaen (inklusiv 3 på straffespark), og det er for lidt i forhold til det fokus, den norske træner har på temaet. Forskellen i stillingen fra FCM (13 mål, deraf 3 på straffespark) til FCK skyldes i høj grad evnen til at udnytte disse situationer.

  • Indlæg på dødbolde (frispark): Nr. 2 (efter FCM)
  • Hjørne, antal: Nr. 2 (efter FCM)

Duelstyrken hos “løverne” er også klar.

  • 50/50-jord-dueller, vundne i %: Nr. 1
  • 50/50-Luft-dueller, vundne i %: Nr. 1 (foran FCM)
  • Færrest boldtab, antal: Nr. 1
  • Tacklinger lavet, antal: Nr. 2 (efter BIF)

FCK søger som nævnt ikke boldbesiddelsen for boldens skyld. AaB, FCN og BIF har alle bolden mere, og vicemestrene er sjovt nok det eneste hold som har haft mere boldbesiddelse i snit på udebane end på hjemmebane. Et tegn på manglende offensiv kontrol. FCK ligner faktisk mere Randers FC end FC Nordsjælland i udtryk.

  • Indlæg, antal: Nr. 3 (efter RFC og EfB)
  • Nedgang på 14 % i det gennemsnitlige antal afleveringer per kamp fra 2013/14 til 2014/15.

FC Københavns svagheder

Hvor er målene blevet af?

Selvom holdet afslutter fjerdeflittigst i Superligaen – hvilket i første omgang heller ikke er prangende – så er det kun blevet til sølle 19 scoringer.

Årsagerne er flere.

For det første har FCK for få spillere, som er målfarlige, hvilket følgende tal fra Prozone viser. To spillere skiller sig dog ud:

Rangering i Superliga Superliga – de mest afsluttende Skud per kamp
1 Nicolai Jørgensen 4.28
6 Andreas Cornelius 3.44
10 A. Kacaniklic 3.33
20 Bashkim Kadrii 2.67
53 Youssef Toutouh 1.62
58 Steve de Ridder 1.48
76 Rúrik Gíslason 1.06
77 Daniel Amartey 1.04
Thomas Delaney 0.65

Dernæst sigter FCK’erne sikkert godt, men de rammer skidt.

hold Afslutninger som rammer mål i %
FC Midtjylland 40,26%
OB 39,24%
FC Nordsjælland 38,49%
Hobro IK 35,93%
FC Vestsjælland 35,81%
Randers FC 35,52%
Esbjerg fB 34,19%
Brøndby IF 34,07%
AaB 33,91%
SønderjyskE 33,68%
FC København 33,40%
Silkeborg IF 31,67%

Så Jørgensen og Cornelius afslutter nok til en top 6-placering over de mest afsluttende i Superligaen, men ellers slider holdet med folk, der vil lave mål. Især nu hvor Kacaniklic er fortid og Kadrii er skadet.

Især centralt i banen er FCK harmløse. Af 33 centrale midtbanespillere i Superligaen (som minimum har spillet 5 kampe), ligger FCK’s motorrumsaktører langt nede i statistikken over de ivrigst afsluttende spillere.

Superliga – rangering CENTRALE midtbanespillere klub skud per kamp
1 Petter Andersson FC Midtjylland 2.24
2 Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 2.02
3 Martin Spelmann OB 1.7
4 Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.64
5 Martin Vingaard FC Nordsjaelland 1.6
21 Daniel Amartey F.C Kobenhavn 0.96
29 Thomas Delaney F.C Kobenhavn 0.65

Netop den centrale midtbanes offensive output er før beskrevet på disse sider. For meget sideordnet. For lidt opbrydning.

Men den statistik der allermest peger på, at FC København ikke kan grave guld i 2015, er “sammenspilsfaktoren”.

Sammenligner vi de 12 Superliga-klubber og kigger på hver holds formodentlige startformation, så har FCK det trejdemindst sammenspillede hold.

klub Gennemsnitlig ansættelsestid i dage for formodentlig start 11 (forår ’15)
Silkeborg IF 1217 dage
FC Midtjylland 1059,23
AaB 998,81
Randers FC 856
FC Nordsjælland 764
Hobro IK 758
SønderjyskE 715
OB 561,73
FC Vestsjælland 480,73
FC København 473
Esbjerg fB 464,65
Brøndby IF 378,27

Fodbold er en holdsport og det kræver indbyrdes forståelse at nå til tops.

Førerholdene i de 5 største ligaer lige nu – Real Madrid, Chelsea, Juventus, Lyon og Bayer München – har alle det tilfælles, at de samtidig besidder den trup, som har været længst sammen.

Denne “flow tilstand”, som ovennævnte hold nyder godt af, når FCK ikke med så mange nye spillere i truppen.

Derfor:

FCK sluttede efteråret flot som ubesejret i de sidste 10 kampe (7 sejre), og vil presse et FC Midtjylland-hold som ikke bliver forårets hold, men denne blog tror på, at jyderne alligevel står med guld om halsen til sidst.

 

Bonus

Siden Herfølge Boldklub blev mester i 2000 med 56 point har en dansk mester i gennemsnit skullet spille sig til 69 point.

De senste tre mestre har dogfået 68, 65 og 62 point. Altså 65 point i snit.

FC Midtjylland (40 point) mangler altså mindst 8 sejre i forårets 16 spillerunder. Den største rival FC København (32 point) behøver mindst 11×3 point.

Og så er der Randers FC. Dejlig position for denne forfatterspires tidligere klub, som kan boltre sig under radaren i foråret. Spillerne har været længe sammen (se tidligere grafik), men er der kvalitet nok også i opløbet? Tvivl herfra.

(2-2-2015) En transfer i hånden er bedre end 10 på taget

Meget er blevet skrevet. Nu skal der handles og hentes.

Meget bliver skrevet og rygtes. Nu skal der handles og hentes. Følg med på TV2 Sport hele dagen…

Køb!

Transfervinduerne bliver ofte debatteret, som var det et managerspil.

Der er nærmest ingen grænser for, hvor mange og hvor dygtige spillere favoritholdet skal investere i.

Men hvad betyder det, når man siger, at en klub har haft et ”godt transfervindue”?

Det er selvfølgelig afhængigt af klubbens situation, for mange indkøb kan være en nødvendighed, mens andre hold har råd til at lade være.

Denne blog vil gerne fremhæve et par vigtige huskeregler.

På TV2 Sport følger vi transfervinduet helt til lukketid.

Selvom der handles mere i sommervinduet end vinterperioden, så så ser jeg frem til at følge de handler, der vil komme.

Panik eller logik?

Det bliver en fed aften.

Stabilitet = succes

Transferkæden starter fra toppen.

Over 80% af alle transferbrugte penge skifter hænder i de fem største ligaer, England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig.

Især Premier League er storforbruger og stod for knap 25% af alle transferudgifter i kalenderåret 2014.

Brasilianske spillere er de mest eftertragtede, hvilket logisk nok gør handelsvejen Brasilien til Portugal og hjem igen for den mest anvendte.

Kvantitetsmæssigt er det i Østeuropa og Sydeuropa at de fleste handler sker, mens skandinaviske klubber – længere nede i fødekæden – er mindst på markedet.

Og det er faktisk lige så meget af lyst som af nød, for her kommer vi til en vigtig pointe.

Visse tal indikerer, at de mest succesfulde hold også samtidigt laver færrest handler.

Ifølge fodboldobservatoriet i Schweiz, CIES, så er stabilitet et succesparameter.

Tager vi de fem store ligaer i Europa, så har de fem førerhold Real Madrid, Chelsea, Lyon, Juventus og Bayern München et fælles træk, ifølge CIES.

Truppen har ligarekord i at have tilbragt længst tid sammen.

Altså få udskiftninger. Mere kontinuitet.

Kigger vi på Superligaen, så ser denne skribent samme mønster.

De hold, som overpræsterer, har samtidigt tilbragt længst tid sammen. Med én undtagelse.

Ved hjælp af tal fra transfermarkt.co.uk har denne skribent udregnet, hvor lang tid de enkelte trupper i Superligaen har været sammen.

Målt i dage, finder du her listen, som viser gennemsnittet af dage som spillerne, der har fået spilletid i efteråret 2014, har været sammen i de respektive superligaklubber.

Silkeborg IF 1027 dage i klubben/spiller med spilletid i efterår 2014
AaB 980
FC Midtjylland 907
Hobro IK 846
FC Nordsjælland 801
Randers FC 779
SønderjyskE 684
Esbjerg fB 631
OB 590
FC Vestsjælland 553
FC København 505
Brøndby IF 437

 

Tager vi kun gennemsnittet for de fem mest brugte spillere – profilerne – indikerer listen det samme. Jo længere tid kernen er sammen, des større er chance for at præstere bedre end forventet.

klub Gennemsnitlig ansættelsestid (DAGE) for 5 spillere med mest spilletid i efteråret 2014
Randers FC 1343
AaB 1186
FC Midtjylland 1163
Hobro IK 1105
Esbjerg fB 943
Silkeborg IF 870
FC Vestsjælland 867
OB 724
Brøndby IF 540
SønderjyskE 510
FC Nordsjælland 508
FC København 222

Som den opmærksomme læser vil bemærke, så ligger Silkeborg umådeligt højt på listen, når man sammenligner med pointhøsten.

En undtagelse, der bekræfter reglen og som illustrerer, at uden tilstrækkelig kvalitet, så giver kontinuitet ingen mening.

Listerne viser til gengæld, at årsagerne til Randers FC og Hobro IK’s succes også skal findes i en sammenspillet trup, ligesom AaB’s mesterskab også blev skabt ved at holde fast på en grundstamme.

Holdet som har underpræsteret mest i denne sæson er ifølge denne skribent FC København, og det skyldes især de mange udskiftninger truppen er undergået.

Jeg tror derfor også, at FC Midtjylland holder alle på afstand og vinder guld, da truppen har større erfaring sammen end konkurrenterne. Og samtidig har lært af skuffelsen fra sidste sæson.

Føres samme tema videre på Premier League melder der sig et tilsvarende billede, hvis vi kigger på antallet af nye spillere i sæsonen 2014/2015.

2014/2015 – Indkøb siden sommer 2014

  1. Chelsea –                   6 nye (transferbalance: minus 6 mio pund). Inkl. Mario Pasalic
  2. Man City –                 7 nye (minus 56 mio pund)
  3. Man United –             9 nye (minus 131 mio pund) – inkl. to U19-spillere
  4. Southampton FC –   10 nye (PLUS 44,1 mio pund)
  5. Arsenal –                   7 nye (minus 89 mio pund)
  6. Tottenham H. –         6 nye (PLUS 6,53 mio pund)
  7. Liverpool FC –         11 nye, (minus 46 mio pund) – inkl 2 unge
  8. West Ham U. –           10 nye (minus 27 mio pund)
  9. Swansea City –         13 nye (PLUS 17,9 mio pund) – inkl. tre U21-spillere
  10. Stoke City –               10 nye, (PLUS 1,76 mio pund) – inkl. 3 unge
  11. Newcastle –               9 nye (minus 10 mio pund) – inkl. to unge
  12. Everton –                   8 nye (minus 33,7 mio pund) – inkl. tre U19-spillere
  13. Crystal Palace –       13 nye (minus 21,6 mio pund)
  14. Sunderland AFC –     10 nye (minus 8,55 mio pund)
  15. WBA –                         12 nye (minus 17,56 mio pund)
  16. Aston Villa –             8 nye (minus 10 mio pund)
  17. Burnley –                 11 nye (minus 11,11 mio pund)
  18. Hull –                         13 nye (minus 22,3 mio pund) – inkl. to U19-spillere
  19. Queens Park Rangers –11 nye (minus 18,6 mio pund)
  20. Leicester City –        14 nye (minus 20,1 mio pund) – inkl. fire U19-spillere

(alle data fra transfermarkt.co.uk)

Tendensen er klar.

Topholdene køber få – 6-7 spillere – men dyrt. Liverpool er undtagelsen (11 indkøb) som samtidigt underpræsterer. Sammenhæng? Bund- og midterhold køber generelt flere spillere i transfervinduerne. 10-12.

Imponerende er Southampton, der med ny træner, 10 nye spillere samt overskud på transferbalancen har spillet sig i top 3.

Kun fire af 20 hold kører med overskud på transferbalancen.

Stabilitet og kløgtig indkøbspolitik giver succes.

Kan transfervinduet være afgørende for titeltriumf?

Kig på de seneste tre danske mestre for en bedre forståelse af opskriften på guld.

AaB i 2013/2014 hentede Rasmus Jönsson, Anders K. Jakobsen og Kasper Risgård i sommervinduet. Tre spillere som alle gjorde en forskel undervejs mod triumfen og løftede den sultne og unge trup et ekstra hak. Ingen vintertransfer til 1. hold.

Mestrene fra 2012/2013, FC København, handlede også fornuftigt og ikke overdrevet ind før guldsæsonen. Nicolai Jørgensen (11 mål) især men også Rurik Gislason og Igor Vetokele bidrog positivt fra sommeren af, mens vinterkøbet Daniel Jensen stabiliserede skibet i havn.

Især 2011/2012-sæsonen understreger denne blogs pointe. Klogskab (held) og afmålthed på transfermarkedet er guld værd.

FC Nordsjælland henter før guldsæsonen Jores Okore op fra U19-holdet, samt henter Mikkel Beckmann (matchvinder mod FCK i efteråret) og Patrik Mtiliga. Lige så fornuftigt lukkes vintervinduet med købet af Ivan Runje (kun bænk) og Mario Ticinovic samt ikke mindst leje-kontrakten til Kasper Lorentzen, der kvitterer med et mål i debuten.

Konkurrenten FCK henter 10 spillere sammenlagt i sæsonens to vinduer. Ragnar Sigurdsson og Lars Jakobsen lever op til forventningerne, mens de andre otte aldrig kommer i plus på kontoen.

Især vinterindkøbene Mustafa Abdellaoue og Kris Stadsgaard skaber ikke ønsket effekt.

Meget tyder på, at succes skabes med størst mulig stabilitet i spillertruppen. Ens for de seneste tre mestre i dansk fodbold er i hvert fald, at guldstammen var på plads, mens (rundt regnet) tre spillere kom til og bidrog væsentligt til succesen.

En fugl i hånden er som bekendt bedre end 10 fugle på taget.

 

(1-12-2104) AaB-FCK – Kontrol, dødbold og offensiv “trold”

Vi håbede på en slåskamp i anden halvleg”, fortalte en Hobro-spiller efter 0-1 nederlaget til Randers FC om det, der ville have været det bedst passende kampforløb for Jonas Dals tropper efter pausen. Altså dueller og 50/50-kontraster. Med andre ord: Flere tilfældigheder.

IMG_1027Helt anderledes ønsker har FC Københavns træner.

Vi var i fuld kontrol”, lyder det ofte fra nordmanden.

Det er værd at lægge mærke til Ståles favoritord ”kontrol”.

I højere grad er det et ord nordmanden forbinder med defensiven end offensiven.

Altså ikke kontrol via boldbesiddelse som trænere som Josep Guardiola, Luis Enrique og Kasper Hjulmand prædiker, men derimod evnen til at holde modstanderne fra chancer.

Netop den forsvarsmæssige organisation har megen fokus fra FCK’s manager.

Punkt 1 har altid været de taktiske retningslinjer. Det primære er zoneforsvaret, hvilket har været nyt for nogen. Det tager tid at lære, men defensivt er det vigtigt, at alle lærer zone-principperne bedre.”

(Ståle Solbakken i Tipsbladet, november 2013)

Med rette.

For en solid og stabil organisation vil altid være fundamentet for en succesrig sæson, og Ståle Solbakken har tidligere vist, at han er en dygtig organisator af det defensive, hvilket godt illustreres af et par af FCK’s tidligere guldhold som er tæt på at have været historisk dygtige (målt på indslupne mål i snit per kamp).

2010-mandskabet med firemandsbagkæden Pospech, Zanka, Antonsson og Wendt er 4. Bedst i Danmarkshistorien (siden 1913) med kun 22 indlukkede mål i 33 kampe, mens 2007-enheden med Jacobsen, Hangeland, Gravgaard og Wendt kun lukkede et mål mere ind i sæsonen og er historiens 6. Bedste guldforsvar (KB’s guldhold fra 1950 sætter pudsigt nok overliggeren).

Selvom Zanka og Antonsson er blevet genforenet i denne sæson, så har bagkæden som enhed langt fra holdt den standard, som Ståle ønsker, og det er en del af historien bag Ståles gentagene brug af ordet ”kontrol”. Det har nemlig ikke været en selvfølge for Danmarks rigeste klub i denne sæson.

Denne manglende sikkerhed bagtil smitter også af på det fremadrettede.

For FCK har det endnu værre med bolden ved fødderne, når chancer skal skabes og udnyttes.

Sammenlignet med alle mesterhold siden 1913 er Ståles 2011-hold det 32. mest scorende guldhold (mål/kamp), men tager vi perioden fra indførelsen af betalt fodbold i 1977 og frem til nu, så overgås Dame N’Doye, Grønkjær og kompagni i scoringssnit (77 mål i 33 kampe) faktisk kun af Ebbe Skovdahls Brøndby-hold fra 1998 og 1987. Og altså bedst i 0’erne.

Men er det strukturelt skabt eller indkøbt (profiler)?

Denne blog hælder mest til det sidste.

Angrebsfodbold uden overraskelser?

FCK er under uddannelse fra at have været et hold, som var kendt for defensiv struktur og kynisme til at være et hold, der skal dominere kampe og have bolden mest

(Jannick Breuning, U14-træner i FC København i april 2014 ifølge dbu.dk)

Det offensive udtryk har været værre.

Under Ariel Jacobs gik meget i stå, og med tilkomsten af Ståle Solbakken forbedrede FCK sig på alle offensive parametre.

I denne sæson er noget dog gået galt efter indkøbet af ni nye spillere.

FCK har bolden næstmest i Superligaen (efter Brøndby IF) men kun fjerde flest afslutninger både samlet og indenfor rammen (på niveau med Silkeborg).

Vicemestrene er dog, ifølge Ståle Solbakken, det Superligahold med flest ”indgange” (afleveringer eller løb med bolden fra banens centrale tredjedel) ind på sidste tredjedel, men hvorfor ender den københavnske offensiv med et så tamt slutprodukt?

FCK har hidtil kun scoret 16 mål efter 16 runder i denne Superligasæson, hvilket syv hold gør bedre.

Mange af FCK’s mål er endda scoret efter dødbolde (6/16, se liste nederst). Mange andre på solopræstationer (langskud). Og kun enkelte mål efter kollektive gennembrud.

Årsagerne til de skæve afslutninger skal blandt findes i de mange rokeringer på holdet som skyldes skader, ny-indkøb med fysiske efterslæb (og manglende selvtillid) og karantæner, men også i måden, FCK angriber modstanderne på.

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

Individualisterne har for stort et ansvar.

Mod AaB er ”løvernes” offensive mønstre i 4-4-2-udgangspunktet tydelige.

Backerne Bengtsson og Høgli er meget angrebsvillige på ydersiden.

Gislason ligger sig gerne på kant men ofte i mellemrummet, så han kan modtage bolden mellem modstanderens kant og nærmest centrale spiller.

Danny Amankwaa har modsat fået/taget frihed til at vandre væk fra sit x på venstrekanten.

Af de to angribere har Nicolai Jørgensen også licens til at luske rundt mens Andreas Cornelius er en mere stationær central 9’er. Men ikke just en dynamisk duo som har indbyrdes forståelse.

Sådan skal FCK skabe chancerne, for der kommer tæt på ingen overraskelser fra den centrale midtbane, hvilket gør FCK mere forudsigelige end andre hold.

I weekendens kamp mod AaB så vi igen en central FCK-midtbaneduo, denne gang Claudemir og Daniel Amartey, ligge på forsiden af modstandernes midtbanekæde og yderst sjældent have intentioner om at lave kædebrydende løb i det offensive. Som det er reglen hos ”løverne” (næsten uden undtagelser – se dog Kadriis mål i Odense, hvor Amartey tager løb i bagrum).

Det giver ”kontrol” mod omstillinger, men også sværere vilkår i det kreative, da der vil mangle enten en opspilsstation eller et afledende punkt/løb.

Det er skrevet på denne blog før, at når FC Midtjylland, AaB og andre hold ofte angriber med samlet fem angribere og midtbanespillere, så stormer FCK som regel kun med fire. Og selvfølgelig de offensive backer.

Da timingen og den indbyrdes forståelse i samspillet har haltet, og typer som Gislason, Amankwaa, og Kacaniklic bruger mange berøringer per boldbesiddelse (mange løb med bold), har angrebsspillet ofte set stift og forceret ud, og de ambitiøse københavnere har for ofte haft brug for den offensive ”trold” (enkeltmandspræstationen), for at kreere chancer.

Og sådan skabes sjældent succes.

Det er grotesk, at FCK i 26 kampe har scoret 1 mål ti gange, 2 mål syv gange, og kun én gang i sæsonen har scoret mere end to mål. Mod FC Roskilde…

Målet mod AaB i weekenden var samtidigt FCK’s første indenfor de første 15 minutter i Superligaens kampe, og der ligger også en mental barriere og tynger FCK’erne, som vi så det i første halvleg mod HJK Helsinki i torsdags.

Det er selvfølgelig vigtigere at vinde, end at score mange mål, men fem clean sheets i de seneste seks Superligakampe indikerer, at det defensive fundament er ved at være på plads (glem Helsingfors…), og Ståle bør i vinterpausen bruge mere tid på at give FCK offensiv kontrol.

Og mindre ”trold”.

 

 Bonus

FC København’s sæson

R1: 0-0 i SIF (FCK’s største chancer kommer efter dødbolde)

R2: 2-1 over FCN (50% dødboldsscoringer, 50% langskud)

R3: 2-2 i FCV (100% dødboldsscoringer)

R4: 0-3 mod Hobro (ingen mål)

R5: 1-2 mod FCM (100% dødbold – straffe)

R6: 1-0 i Odense (halv omstilling – langskud Bashkim Kadrii. Amartey med løb)

R7: 0-1 i Aalborg

R8: 1-0 over BIF (Flot angreb: Kadrii – omstilling)

R9: 1-1 i Sønderjyske (SOLO – Kacaniklic)

R10: 2-1 over Esbjerg (50% Dødbolde)

R11: 1-0 over Randers (straffe – 100% dødbolde)

R12: 2-0 i Hobro (NJ med solomål + 0-2: indlæg – Toutouh med hovedstød)

R13: 1-1 mod Sønderjyske (NJ’s langskud rettes af)

R14: 0-0 i FCN

R15: 1-0 over SIF (indlæg – NJ på hovedstød)

R16: 1-0 i AaB (Godt genpres: Solo-mål af Cornelius) http://www.superliga.dk/no_cache/forside/alt-om-kampen/kamp/AAB-FCK-16.html?tx_selectedgame_pi1%5BtabId%5D=1

Statistik fra AaB-FCK 0-1

Skud: 15-8 (4-2)

Bold: 48%-52%

(3-11-2014) Indtryk fra Superligarunde 13

Umiddelbare indtryk fra 13. runde i Superligaen.

Ulven kommer

Ulven kommer

FC Midtjylland-FC Nordsjælland 2-0 (0-0)

FC Midtjylland fortsætter marchen mod guldet, men der kommer flere forhindringer og nervetests undervejs. Igen gør dødbolde forskellen for “Ulvene” (åbningsmålet), som dog også lukrerer på heldet fra egen stolpe samt den korrekte udvisning af Mario Ticinovic. Pione Sisto ligner (i det mindste) en sikker U21-landsholdsspiller (når først det danske pas er printet).

FC Nordsjælland taber sin tredje kamp på stribe, men ligner stadigt et top 6 hold. Meget afhænger af de forreste spillere, da bagkæden og resten af de forsvarende spillere ikke ligner en sikker enhed (det eneste superligahold uden “clean sheet” på hjemmebanen). Men Uffe Bech og Joshua John kommer til at skaffe point til Farum-holdet.

Gennemsnitsalder for startformation: 26 år (30 dage) – 25 år (282 dage)
Boldbesiddelse: 61%-39%
Afslutninger i kampen: 15-8 (5-3 indenfor målrammen)

FC Vestsjælland-Esbjerg fb 1-4 (0-2)

FC Vestsjælland spillede fint med og havde muligheder for mål, men da først 0-1 og 0-2 var faldet, så lignede hjemmeholdet ikke den sammenhængende enhed, vi har set i de gode stunder. Bekymrende for cheftræner Michael Hansen. Holdet lukker for mange mål ind.

Esbjerg fB har ligget malplaceret i bunden af ligaen. Her til har kvaliteten af spillerne og spillet været for godt. Nu kom Niels frederiksens tropper væk fra nedrykningspladsen med en overbevisende indsats. Især efter føringen. En lige kamp finder ofte vej til en vinder med en dødboldsscoring. Også i Slagelse.

Gennemsnitsalder i startopstilling: 29 år (123 dage) – 26 år (68 dage)
Boldbesiddelse: 43%-57%
Skud: 9-17 (3-6)

OB-Hobro IK 3-1 (1-1)

Igen truer OB på Hobros banehalvdel

Igen truer OB på Hobros banehalvdel

OB var under pres inden kampen fra fans og medier og skal have meget ros for at komme ud med stor energi og skabe åbne chancer i en svær tid. Og reaktionen på Mads Toppels bizarre selvmål skaber respekt. Især Emil Larsen fortjener klapsalver. De første 20 minutter var ren dominans, og det var bemærkelsesværdigt, at fynboerne holdt Hobro fra en eneste åben chance i hele kampen. Ove Pedersens værk. Backerne er sjældent set så disciplineret. Espen Ruud var offensiv til højre, da Rasmus Falk gav plads ved at rykke centralt i opspillet. Ari Skulason var derimod sjælden gæst på sidste tredjedel (og ligner en mand ramt på selvtilliden), da Emil Larsen havde fået frie tøjler fra sin venstrekant og ofte løb i mellemrummet fremfor at holde bredde. Det gav højdepunkter men også perioder med formålsløst boldomgang og flaskehalsfodbold mod centrum og højre. “Du betyder alt for os”, sang en lille gruppe fans på Fyens Stiftstidende-tribunen. Blandt 8000 tilskuere. Krisen kradser også på stemningstribunen.

Hobro sympatisørerne på tribunen hylder "fællesskabet"

Hobro sympatisørerne på tribunen hylder “fællesskabet”

Hobro IK derimod skuffede, hvilket hjemmeholdet var medvirkende til. Udvisning, selvmål og straffespark imod sig. En øv-dag. Taktikken var logisk. Lad OB have bolden og vent på dumheder. Dermed mister holdet dog kontrol over kampens forløb og Hobro burde have været bagud med mindst to mål, inden jyderne fik succes med plan A. Dødbolde. Det første hjørnespark. Men energien var der ikke på banen, og sensationsholdet har nu ikke vundet de seneste 7 superligakampe. Hobro er i mellemtiden blevet tv-stjerner på DR (i øvrigt glimrende tv). Sammenhæng? Nu gælder det for Jonas Dals tropper om at komme helskindet ind i julepausen. Holdet har før svigtet i foråret, så det må bekymre den dygtige træner.

Gennemsnitsalder: 27 år (89 dage) – 27 år (121 dage)
Boldbesiddelse: 68%-32%
Afslutninger: 21-4 (8-0)

FC København-SønderjyskE 1-1 (1-0)

FC København fik igen scoret i første halvleg, hvilket ellers har været en sjældenhed. Desuden er Ståles hold også begyndt at producere flere chancer end tidligere, hvilket er ekstra positivt for vicemestrene. Men trods dominansen, så er det ikke en del af planen at give så mange chancer væk. 11 afslutninger til SønderjyskE er mere end, hvad holdet i gennemsnit tillader. Deraf flere “direktører”. Ståles defensive koncept passer egentlig bedst til et hold uden individualister. Udligningen burde dog have været underkendt for offside.

SønderjyskE fik, hvad de kom efter. En kamp med muligheder for kontrastød. Marginalerne var med Lars Søndergaards mandskab, men det er et hold med et tydeligt koncept og en klar identitet, hvilket giver plus på overskudskontoen på banen. Ubesejret i 8 kampe i træk (deraf 7 uafgjorte). Det bliver sikkert overlevelse hele vejen, men kun uheldige skader og karantæner kan sende sønderjyderne i 1. division.

Gennemsnitsalder:  26 år (331 dage)-28 år (100 dage)
Boldbesiddelse: 67%-33%
Afslutninger: 14-11 (6-6)

Brøndby IF-Randers FC 1-0 (0-0)

Brøndby IF fortsætter den offensive stil med højtstående backs og gennembrudshidsige spillere. Det er energirigt og spillet med begejstring. Men mod Randers havde Thomas Franks det svært mod Colin Todds 4-4-2. Kun 10 afslutninger tillod Randers’ tophold. Brøndby tog initiativet i kampen og blev belønnet for det til sidst i kampen. Klikker det først for denne gruppe spillere, bør det ende med medaljer. Agger og kompagni har scoret 16 af 19 mål i anden halvleg.

Randers FC imponerer igen med holdets forsvarsmæssige struktur. Men også spillet fremadrettet har pæne mønstre. Intet andet superligahold tillader modstanderne så få afslutninger som Randers, men ofte ender boldmuren nede ved eget straffesparksfelt, hvilket ikke er ønskeligt for noget hold. Fremme har Randers fire dygtige angribere, hvilket er misundelsesværdigt for mindst halvdelen af superligakollegerne. Top 5 er realistisk.

Gennemsnitsalder: 25 år (268 dage)- 26 år (336 dage)
Boldbesiddelse: 64%-36%
Afslutninger: 10-12 (3-3)

 

KONKLUSION

Yngste hold: Brøndby IF (25 år, 268 dage) – Men Brøndbys ældste opstilling i sæsonen.
Ældste hold: FC Vestsjælland (29 år, 123 dage)
Mest afsluttende: OB (21)
Mindst afsluttende: Hobro IK (4)
Mest boldbesiddelse: OB 68%
Mindst boldbesiddelse: Hobro IK 32%
Holdet med mest boldbesiddelse vandt 4 af 5 kampe.

 

Statistikker fra.

www.danskfodbold.com

www.superliga.dk

www.superstats.dk

(15-9-2014) Finder FCK snart sol for enden af bakken?

”Ståle Salvatore”.

Frelseren blev FC Københavns træner kaldt i 2003, da han havde ført sin norske klub HamKam op i Tippeligaen.

IMG_1027Siden kom også succes på succes i FC København, men det er nu mere end et år siden at Ståle Solbakken kom tilbage til den danske hovedstad efter sine resultatmæssige fiaskoer i tysk og engelsk fodbold.

Og nordmanden er i mellemtiden blevet tildelt suveræn magt som enehersker, indenfor de økonomiske rammer, på taktik og transferpolitiken i Danmarks i nyere tid mest vindende fodboldklub.

Og det gav anledning til en ”sommeroprydning”, som den norske manager selv kaldte det i Tipsbladet, i truppen, fordi ”kulturen var smuldret lidt – både på og uden for banen”.

Ind er kommet 10 nye spillere og det er en ordentlig mundfuld. Især når de fleste af de tilkomne havde problemer med skader eller manglende spilletid ved ankomsten til Frederiksberg.

Og gulddrømmen er langt borte, for aldrig tidligere i Superligahistorien har en klub vundet guld efter at have været 10 point efter rækkens nummer 1 efter 7. Runde.

En revne i grundstenen

”Drømmen er 1/8-finale i Champions League i 2016 som minimum”

Parken-direktør Anders Hørsholts ambition for FC København synes utopisk.

For som det er blevet nævnt før på denne blog har FCK nogle udfordringer, når det kommer til implementeringen af zoneforsvaret, som Solbakken ønsker det.

Grundstenen til tidligere og fremtidig succes.

En problemstilling som delvist skyldes de mange nye spillere og de mange skader, holdet har haft.

Hele tiden nye konstellationer. Manglende kontinuitet.

Men en årsag er også de mange solister som skal agere i et ”kollektivt” koncept, hvor stjerner funkler gennem holdet.

Rurik Gislason, Danny Amankwaa, Andreas Cornelius, Alexander Kacaniklic, Nicolai Jørgensen, Steve De Ridder.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen. To AaB-angribere holder 4 FCK’ere beskæftiget.

Alle er de spillere som tager små pauser både fysisk og mentalt, når FCK skal forsvare, og hvis andre medspillere ikke kompensere for disse udfald, så tabes initiativ til modstanderen.

Det er nemmere at gøre dygtige individualister kollektivt bevidst, end at træne folk til ekstra individuelle spidskompetencer, men i øjeblikket slider FCK med at fremstå som en enhed og holde et pres på modstanderne som genererer nok bolderobringer.

Kæderne flytter sig ikke synkront og pumpebevægelserne frem og tilbage er for ustabile og mangler dynamik.

Samspillet mellem forsvar og midtbane halter og efterlader for meget rum til mellemrumsspillere, og for ofte skaber modstanderne overtalssituationer højt på banen.

Weekendens modstander AaB bruger, lige som stort set samtlige Superliga-hold, forsvarsprincipper baseret på samme zoneprincipper, men Kent Nielsens elleve gør det bare bedre. Mere pres på boldholderen. Mere modige stoppere som skubber hyppigere op. Mere aktive kantspillere. Mindre plads i mellemrummet til modstanderen.

Hovsan – we have a problem

”Midtstopperne er jeg trygge ved”, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet, men realiteten er, at både Mikael Antonsson samt Per Nilsson, som endnu ikke er blandt de aller hurtigste forsvarsspillere, ikke har dannet den bevægelige mur foran Stephan Andersen som håbet. I frygt for at komme i løbeduel, står den svenske duo ikke højt nok og efterlader rum foran sig lige som de taber for mange dueller og tillader angribere plads til at modtage bolden.

Så mest af alt skyldes nedturen dog spillere, der mangler at levere varen.

De individuelle fejl har været mange og det ydre pres har ”skabt stemmer” i hovedet hos flere spillere: Mikael Antonsson (tøver for meget), Per Nilsson (mærkelige tekniske fejl), Andreas Cornelius (et skridt for sent), Danny Amankwaa (kun øjne på bolden), Daniel Amartey (begår uforklarligt straffespark), Rurik Gislason (i en bobbel). Manglende selvtillid hæmmer præstationen, og spillerne tænker for meget på banen. Og det går ud over helheden.

Spillerne har nok i “selv at overleve” og finder ikke overskud til at give lidt ekstra til kollektivet, hvilket ellers er nøglepunktet i Ståles filosofi.

Det vil sige at folk skal tilbyde sig for boldholder, løbe de ekstra meter for at gå i opbakning til en holdkammerat, tage løb uden bold, følge med i holdkammeraternes pres, være modige og opfindsomme i offensive aktioner. Være en leder der uddelegerer kommandoer.

Mod AaB så vi Mikael Antonsson efter 69 minutter stille sig demonstrativt stirrende fremad og slå ud med armene,, da han forgæves forsøgte at finde en afspilsstation til en fremadrettet aflevering.

Pierre Bengtsson som risikerede et rødt kort for sit skub på Rasmus Würtz i anden halvleg.

Frustrationerne lurer.

To spillere tegner billedet alene

Især to spillere mod AaB var et billede på Ståle Solbakken og FCK’s udfordringer.

Rurik Gislason og Danny Amankwaa.

Begge spillere er umådeligt begavet med både teknik og fart. Power og gennembrudshidsighed.

Men fodbold handler om at tage rigtige beslutninger og især i Ståles defensive koncept er spilintelligensen essentiel. Man skal i mere ekstrem grad end noget andet system forholde sig til både med- og modspillere men især til boldens placering.

Her er ikke skyggen af fodboldens nemmest forståelige forsvarsløsning, mandsopdækningen.

Unge rapfodede Danny Amankwaa lå i første halvleg som angriber ved siden af eller bag ved Andreas Cornelius.

Det gjorde den hurtige spiller ikke godt.

Defensivt havde den københavnske duo meget svært ved at lukke Rasmus Würtz ned.

Presset var for dårligt organiseret og med for lav intensitet. Her mangler Amankwaa simpelthen overblik, erfaring, spilforståelse. Sprint i pres!

AaB’s dygtige anfører fik for megen plads til at modtage bolden og sætte opspillet i gang, hvilket Kasper Risgård (igen, igen) dygtig udnyttede.

Med bolden var U21-landsholdsspilleren en mindre katastrofe i første halvleg med alt for mange boldtab og manglende overblik (se listen nederst).

Rurik Gislason var FCK’s problem nummer to.

Hans sideforskydninger var simpelthen for dårlige og alt for ofte kunne Nikolaj Thomsen finde plads i rummet mellem islændingen og Youssef Toutouh.

Godt sat op af Kenneth Emil Pedersen.

Var det dovenskab eller manglende spilforståelse?

Den dynamiske islænding var holdets svageste led i det defensive, hvilket Nikolaj Thomsen og Donny Gorter udnyttede.

Offensivt: For sjældent var Gislason i feltet, når det kunne blive farligt i den anden ende. Gemt væk i en bobbel.

Konklusion

AaB angriber i en 3-2-5 formation, hvor backerne står højt, angriberne står bredt på ydersiden af modstandernes stoppere og Kasper Risgård flyder rundt som en fri spiller i mellemrummet som en gammeldags innerwing (se billede).

Den kunne FCK ikke løse rent opdækningsmæssigt med 4-4-2. Det gik bedre, da man skiftede til 3-4-3 og havde 3 spillere helt fremme.

Igen mod AaB så vi et FCK-hold som begynder en kamp for sløvt og som generelt ikke skaber mange chancer, holdets kvaliteter taget i betragtning

I modsætning til de danske mestre fra Nordjylland så lægger Ståle Solbakken ikke op til at have mange spillere foran bolden.

Backerne står lavere end modstandernes. De centrale midtbanespillere (Delaney og Toutouh) og kantspillerne tager færre løb i feltet.

Selvom systemskiftet fra 4-4-2 til 3-4-3 og til sidst 3-4-1-2 gav mere tryk på det nordjyske felt og også chancer man kan score på, så kom udligningen aldrig.

I denne uge gælder det HJK Helsinki i Europa League og siden lokalopgøret mod Brøndby IF.

Mon “frelseren” kan finde sol på den anden side af bakken?

Kampen mest centrale episoder

  • 09:15 – AaB presset ud i siden – men KEP finder Risgård fladt centralt – mellem Delaney og Toutouh – Risgård vender bolden modsat – FCK-midtbane overspillet – ORGANISATIONSFEJL
  • 25:11 – Larsen med bold – Toutouh skubber op på Wurtz – men kun HALVHJERTET – Würtz vender – finder Risgård – Delaney orienteret mod Thomsen – må sprinte modsat – CENTRALT FORSVAR i undertal – AAB i 3-2-5 – Risgård er fri (angribere positionere sig på ydersiden af FCK-stoppere – Bengtsson har Dalsgaard- AKJ kan spilles i dybden – indlæg…

Danny Amankwaas første halvleg

o   5:04 – FCKs Amankwaa med halvhjertet pres – AaB vender spil via Risgård efter indkast

o  8:06 Amankwaa taber bold under pres ved sidelinjen

o   09:40 – stor AaB-fejl af Thelander – FCK erobrer:  Toutouh til Amankwaa – men han ser ikke helt fri Kacaniklic – INGEN OVERBLIK –  Bruhn tackler

o   10:15 – DÅRLIGT PRES – Thelander til Thomsen – tilbage til Wurtz som nemt dribler op midt i banen – Amankwaa viser dårligt presspil

o   10:51 – Danny Amankwaa i offside på clearing – doven eller uopmærksom?!

o   13:54 – FCK med omstillingsmulighed – spil på Cornelius som holder ved – afspil til Amankwaa – 4v5 – men Amankwaa med BOLDTAB

o   19:42 – Bengtsson mod Amankwaa som misser bold i duel med Thelander – BOLDTAB

o   27:32 – Amartey løfter bold mod frimærke – Thelander til Larsen – vender spil – FCK PRESSER – Amankwaa snydes i pres  – Antonsson ikke tæt på Helenius – Dalsgaard/Amankwaa i løbeduel – Amankwaa vinder

o   39:00 – Amankwaa taber ny duel til Daslgaard

Rurik Gislasons første halvleg

o   6:39 – Wurtz får bold fra Larsen – Delaney for sent i pres – Wurtz finder Thomsen – Gislason endt i tomrum mellem Thomsen og Gorter – PLACERINGSFEJL

–       11:07 – FCK med presudgangspunkt midt i buen – ingen pres på boldholder – AaB med mellemrumsspillere – KEP finder Risgård – Toutouh for sent – afspil til Würtz – op til Thomsen som er fri og vender – Gislason og Delaney må reparere og lykkes med aktionen

–       17:13 – BOLDTAB – Gislason spiller bold bagved Cornelius – BOLDTAB – Delaney laver frispark på Risgård

–       19:18 – ORGANISATIONSFEJL – Bruhn i højre – Wurtz som vender spil til indløbende kant – Gislason sover

–       21:00 – Amartey med frem (1. Gang) – Gislason BOLDTAB – frispark

–       21:34 – AaB igen spil centralt – boldtab – EROV`BRING – Gislason driblier sig ihjel

–       22:23 – Dalsgaard til Wurtz – som spiller rundt om hjørnet til Thomsen – Thomsen i mellemrum – ORGANISATIONSFEJL à GORTER indlæg: 3v3 i felt – nedfald til Bengtsson – omstilling – MANGLENDE FORSTÅELSE (Gislason løber ikke med – INVESTERER FOR LIDT)

–       26:27 – Igen KEP med spil til Thomsen mellem Gislason og Toutouh – lobbold – bryst – Risgård – Gorter er fri – PLACERINGSFEJL

–       28:22 – KEP IGEN med bold centralt fra position i højre – heldigt til Thomsen (målet var Risgård) – ORGANISATIONSFEJL af Gislason