(13-6-2014) VM 2014: Før Chile-Australien

Modsætninger mødes.

Noget af det mest interessante ved et VM er efter denne skribents mening, når to nationer fra forskellige kontinenter og dermed kulturer mødes.

Bevares er Holland mod Spanien også en lækkerbisken som smager af stjerner, men eksotisk er opgøret altså ikke.

Et sådant ekstra krydderi får vi i kampen mellem Chile og Australien.

Og det bliver ”spicy”.

Chile – “Verdens mest offensive hold?”

Et par Chile-fans fra flyet til Sao Paolo. "Colo Colo" var favoritklubben (sagt med et bank på eget hjerte). Passion for fodbold!

Et par Chile-fans fra flyet til Sao Paolo. “Colo Colo” var favoritklubben (sagt med et bank på eget hjerte). Passion for fodbold!

Som journalistisk formidler er objektiviteten et vigtigt element, men jeg må blankt erkende, at Chile er det hold, jeg har glædet mig mest til at se.

Her har vi en form for fodbold, som man ikke ser i Europa. En ekstrem offensiv tilgang til spillet har træner Jorge Sampaoli. Både med og uden bold.

Sampaoli er fra Argentina og er en af flere disciple af trænerlegenden, Marcelo ”El Loco” Bielsa som førte Chile til 1/8-finalen ved VM i 2010 (og nu skal træne Marseille).

Forvent højt pres på modstanderne, ultimativ offensiv forsvarslinje og ivrigt genpres efter boldtab. Chile må have den mindste trup, højdemæssigt, af samtlige VM-deltagere og søger derfor, at holde modstanderne så langt væk fra eget straffesparksfelt som muligt.

Det er risikofyldt (hvilket Egypten straffede til 2-0 inden der var spillet 15 minutter i den næstsidste test inden VM – Chile vandt dog 3-2), men underholdende.

Med bolden er Chile også spektakulære.

For ingen andre nationer i verden satser offensivt med så mange spillere i feltet som Chile.

De vrimler frem.

Testkampene har været gode. Især 2-0 sejren på Wembley var imponerende, men Tyskland fik sig også en forskrækkelse mod Sampaolis aggressive 11 men vandt dog heldigt 1-0 (Søg på Alemania 1-0 Chile på youtube og bliv henrykt).

”La Roja” vil stille op i det der ligner en 3-5-2 formation som dog hurtigt ændrer sig til 4-3-1-2 i opspillet eller hvis modstanderne spiller med kun 1 angriber.

Chiles formation er meget fleksibel og svær at beskrive med en talkombination.

Desværre er holdet handicappet til aftnens kamp mod Australien.

Stjernespilleren Arturo Vidal fik 13 minutter som indskifter i sidste test mod Nordirland (2-0 sejr), men det skulle han ikke have gjort. Juventus-profilen har fået et tilbagefald fra den knæoperation, felt-til-felt-spilleren gennemgik i starten af maj, og Vidal er meget tvivlsom til Chiles åbningskamp.

En forventet opstilling er:

Claudio Bravo

Gary Medel – Pepe Roja – Miiko Albornoz

M. Isla – Marcelo Diaz – C. Aranguiz – E. Mena

Jorge Valdivia

Alexis Sanchez – Eduardo Vargas

 

Men med bolden vil Chile mere opleves således:

Claudio Bravo

Gary Medel – Pepe Roja

Marcelo Diaz – Miiko Albornoz

Jorge Valdivia  – C. Aranguiz

M. Isla – Alexis Sanchez – Eduardo Vargas – E. Mena

Et meget fortegnet billede. Men forvent offensive kanter og frit flydende centrale spillere.

Landsholdets helt store styrke er samarbejdet mellem Eduardo Vargas og Alexis Sanchez i forreste linje. To små spirrevipper som både søger mellemrum og bagrum (især Vargas). Sanchez har haft sin bedste sæson nogensinde for FC Barcelona (efter nogle svære sæsoner) og er nu angiveligt eftertragtet af både Juventus og Manchester United. Vil Barca sælge?

Men der er også mere ukendte stjerne på Chiles hold.

Den offensive kreatør Jorge ”il mago” Valdivia skal især fremhæves. Han er Christian Eriksen, Andrea Pirlo og Kaká i samme person. Eminent teknik, ikke den hurtigste men med overblik og x-faktor. Valdivia har hjemmebane i Sao Paolo, da spiller i brasilianske Palmeiras.

De små kan blive de største.

Australien – “På vej mod noget godt?”

Australien er i gang med genopbygningen af et nyt friskt landshold.

Den forrige træner, tyske Holger Osieck, blev fyret fra posten efter to 0-6 nederlag i testkampe til Brasilien og Frankrig. Osieck havde et anstrengt forhold til de fleste. Især den australske presse.

Ny mand er den vellidte Angelos Postecoglou (græsk født, men i Australien siden han var 5 år).

”Ange” har haft stor succes som klubtræner for Melbourne Victory og ønsker et mere spillende og proaktivt landshold end den tidligere defensive indstilling.

Desværre må ”Socceroos” tage til VM uden et par profiler. Robbie Kruse (Bayer Leverkusen) blev korsbåndsskadet i foråret og stortalentet Tom Rogic (reserve i Celtic) kom sig heller ikke over en skade.

Truppen til VM består af 6 spillere fra den australske A-league, 3 spillere fra henholdsvis engelske og hollandske klubber samt andre udlandsproffer som har hjemme i så forskellige lande som for eksempel Sydkorea, Kina, Qatar, Belgien og Italien.

Profilerne er målmand Matthew Ryan. Club Brügge. 22 år, solid og god med begge fødder. Kåret til årets målmand i den belgiske liga.

På midtbanen hersker anfører Mile Jedinak fra sæsonens overraskelse i Premier League, Crystal Palace (hvor han også er anfører). En bolderobrer med fint blik for spillet. Og straffesparksskytte.

På den ene kant skal hurtige Tommy Oar forsøge at komme til indlæg. Det gør han regelmæssigt i Utrecht fra sin venstrekant. En venstrebenet dribler. Et sted mellem Anders Due og Lionel Messi.

Fremme som eneste centrale angriber ligger rekordholdenren for flest mål på landsholdet, Tim Cahill. Efter 8 år i Everton FC spæner den hovedstødsstærke Cahill nu rundt i den amerikanske MLS-klub New York Red Bulls. Løbestærk og aggressiv. Ubehagelig for ethvert forsvar.

Australien klarede kvalifikation til VM efter en andenplads i den afgørende kvalifikationspulje. Efter Japan men foran Oman.

Testresultaterne har ikke været gode. Nederlaget på 3-4 til Ecuador gør især ondt, da man satte en 3-0 halvlegsføring over styr. En nedtur som især skyldtes udvisningen af målmanden ved 3-1. Læg dertil et 0-1-resultat mod Kroatien i den sidste afpudsning inden slutrunden, hvor man ikke tilspillede sig en eneste chance.

Spillesystemet er 4-2-3-1. Eller 4-4-1-1 i forsvarsfasen.

Holdet er fysisk stærkt. Godt organiseret med fine sideforskydninger og tætte bånd mellem spillerne i kæderne. Gode til at lukke centrum ned.

Mod Ecuador viste Australien sine styrker mod en teknisk og atletisk overlegen modstander.

Masser af spil over kanterne. Fokus på indlæg. Kontrastyrke og dødboldspecialister.

Mod Chiles små spillere har Australien en klar fordel i hovedspillet.

Omvendt vil Chile kunne udfordre den australske bagkæde med fart og hurtige kombinationer. Backen Ivan Franjic (Brisbane Roar), stopperparret Matthew Špiranović (Western Sydney Wanderers) og Alex Wilkinson (Sydkorea) samt venstrebacken Jason Davidson (Heracles) havde det svært mod Ecuadors trickrige spillere.

Australien får det svært ved dette VM. Som en fan sagde til undertegnede: “We’re just happy to be here”.

Og nu går det snart løs.

Tim Cahill beskriver Australiens indstilling til kampen mod Chile meget præcist.

”Our job is to be in their face, 24-7, not let them play football and get settled, and when you get that one opportunity of breaking them down, maybe a freekick, you’re gonna have to make it count”. (http://www.socceroos.com.au/home)

Som sagt: Modsætninger mødes.

Det bliver intenst. Glæd dig.

Dortmund – warum so gut?

Hvad er det egentlig, som Jürgen Klopp gør ved sit Dortmundhold, som gør os andre gule og sorte i ansigtet af benovelse?

Hvorfor ser det så legende let ud, når hjemmeholdet på Signal-Iduna Park gør FC Nürnberg til statister?

Teknisk sublime, hurtige i holdning og handling, indbyrdes forbundethed, effektivt genpres, musketérånd og en vellidt træner.

Kær løsning har mange navne. Et simpelt svar findes ikke, men et par af faktorerne, vil jeg påpege her: Det indstuderede spil og den offensive fleksibilitet.

Klopp prædiker angiveligt mest forsvar til træning. Hvilket også har indflydelse på de offensive aftaler. En ny tendens i moderne fodbold er, at træne spillerne i at være bevidste om at tage fornuftige positioner i forhold til defensiven, når holdet er i boldbesiddelse. Så holdet er dækket ind ved boldtab og undgår at ryge ind i en kontra-saks.

Netop dette aspekt er Dortmund dygtige til. Derfor er de så gode til genpres.

Her er holdets startformation mod FC Nürnberg.

4-2-3-1

Reus på venstre kant. Grosskreutz på bænken

4-2-3-1 er et populært udtryk for tidens mest moderne udgangsformation, men det fortæller i princippet intet om spillestilen. Det afhænger af typerne og de enkelte spilleres arbejdsopgaver.

Se for eksempel på følgende billede, hvordan Dortmund-spillerne har positioneret sig i et opbygningsspil efter 07:30, hvor Ilkay Gündogan søger at sende Reus mod mål.

Spilletid: 07:30

Lewandowski har forladt sin centerforwardposition og “hullet” lukkes af Marco Reus, som løber på tværs fra sin fløj og agerer falsk spydspids. Men læg specielt mærke til, hvordan de gul-sorte spillere har placeret sig i angrebet. Pilene viser deres ageren efter Gündogans lange bold. Reus taber bolden, hvilket er signalet for Dortmundspillerne om at gå i genpres. Resultatet er en generobring få sekunder senere.

Positionerne, som Klopps drenge tager, er ikke unikke i sig selv. De ligner i grove træk, hvad flere Superligahold også træner i.

Men reaktionen efter boldtabet er indstuderet. Dortmunds spillere er dygtige og kloge spillere i alle faser af spillet.

Mål: 1-0

Føringsmålet opstår efter et tålmodigt opspil.

Stopperne spreder sig ud. Gündogan lægger sig ned mellem Santana og Hummels, som Nikolai Stokholm gør det for FC Nordsjælland. Kehl, Götze og en indløbende Reus tilbyder sig centralt i banen for den boldførende Gündogan, hvilket giver hjemmeholdet en 4 mod 3 situation i området og gør opspillet til boldleg. Santana går med i trekantsspillet, og Nürnbergholdets 4-4-2 ligner nu en 6-2-1-1.

Omvendt angriber Dortmund i en 2-3-5 formation (som jo var tidens formation fra 1880-1925…):

Opspil fra Dortmund som fører til straffespark

De røde kegler er “der Club’s” forsvarende spillere.

Læg mærke til backerne fra hjemmeholdet som skaber bredde, som var de winger. Bemærk også Marco Reus’ centrale position, langt væk fra hans oprindelige “x” på banen i 4-2-3-1-systemet. Se også hvor vigtigt, det er, at have boldfaste spillere centralt i bagkæden (Hummels og Santana), som kan deltage i opspillet som enhver anden på banen (Santanas position).

Gündogans aflevering finder Piszczek i feltet, da landsmanden Jakub “Kuba” Blaszczykowski har skabt et rum ved at trække sin modstander i retningen mod midterlinjen.

Piszczek vinder løbeduellen med Nürnbergs Gebhardt og lader sig falde i feltet: Straffespark. Som ikke burde have været dømt. Men positionerne er indstuderede, og opspillet er karakteristisk.

Så “warum so gut”?

Dortmund har charme, selvtillid og gode kår på hjemmebanen (80.000 disciple). De arbejder hårdt (*), mestrer spillet i små rum, men søger gerne hurtigst muligt en direkte løsning. Men ikke et indlæg for indlæggets skyld. Selv de sværeste afleveringer ligner en leg for Klopps unge hold.

En kort. En lang. En trekant. En stang….gul og sort dynamit!

ah, so schön…

 

* Statistik fra Bundesliga.com

Samlet antal sprint: Dortmund 180 – FC Nürnberg 154

Spillernes samlede tilbagelagte distance i kilometer: Dortmund 116,4 – FC Nürnberg 114,4

Skud: Dortmund 20 – FC Nürnberg 7

Flest afleveringer: Dortmunds Ilkay Gündogan 126 – FC Nürnbergs Hiroshi Kiyotake 31

Indlæg: Dortmund 9 – FC Nürnberg 8