Superliga på skrump

Rygterne er mange, mens januars transfervindue er åbent. Det er nu, det sner!

Fodboldnyhederne handler i disse dage meget om disse ofte halve sandheder om potentielle spillerhandler. For det meste er informationerne leveret af spillernes egne agenter, som officielt ingen kommentarer har til de mange interesserede klubber…

Men det er de andre europæiske lande, som har støvler og vanter på og slås ”i sneen”, mens Superligaen sidder indendørs og håber på, at man blive inviteret med i det risikofyldte spil

Realiteten er, at der ikke handles i Danmark, som der gør i alle andre europæiske lande.

Det viser en undersøgelse af fodboldåret 2012 fra et fodboldobservatorium i Schweiz.

Profit eller Mesterskab?På slankekur

Danmark er faktisk det land i Europa, hvor klubberne handler mindst.

Sidsteplads!

Eller førsteplads, alt efter hvordan man anskuer det faktum.

For når bulgarske klubber i gennemsnit skrev kontrakt med 15 nye spillere i 2012, så er det useriøst og fortæller om en liga uden sund kerne.

Med et gennemsnit på kun 5,8 ”signings” per klub i Superligaen, hersker der mere stabile tilstande i Danmark.

Og det har selvfølgelig også en effekt på truppens størrelse.

Sammen med vores norske naboer, har de danske klubber nemlig også de mindste trupper i Europa. Hele fem spillere mindre i gennemsnit end topscorerne fra Rumænien, Italien og England.

Grækenland på nye fødder

At der handles færre spillere er ikke overraskende, givet de finansielle omstændigheder siden 2008.

Værst ser det ud sydpå.

Græsk fodbold har taget konsekvensen, og klubberne bruger færre og yngre spillere. Flere af egen avl. Konsekvensen er markant færre udlændinge og dermed også knap så mange landsholdsspillere i ligaen.

Resultatet er dårligere hold, hvilket blandt andet illustreres ved, at Champions League-slutspillet ikke har græsk deltager, og at kun Olympiacos er med i Europa endnu. AEK Athen, som blev nummer 3 i 2010/2011 kunne end ikke få adgang til Europa League på grund af dårlig økonomi. Panathinaikos var dog uheldig med at møde Tottenham Hotspur og S.S. Lazio i deres Europa League-gruppe.

En ringere Superliga

Men også Danmark er med på slankekuren som i det græske.

Tendensen i Danmark er nemlig, at klubberne bruger flere spillere af egen avl sammenlignet med året før. Målt på den procentvise forskel i spillertruppen fra 2011 til 2012 ligger vi i top 3 på kontinentet over den største vækst i truppen af ”homegrown players”.

Og overordnet set består de danske Superliga-trupper af næsten en tredjedel af spillere, som er ”vokset op” i klubben. På det parameter er vi i top 5 i Europa (i norsk fodbold går tendensen sjovt nok den modsatte vej).

Undersøgelsen viser modsat, at der er kommet flere udlændinge i de nordiske ligaer, og samlet set flere landsholdsspillere til i norden (hvilket svenskerne er hovedårsagen til, da de har europarekord i 2012 med en vækst fra 2011 til 2012 på 5,4% flere landsholdsspillere i ligaen).

Procentvis har vi i Danmark dog færre af disse ”internationals” end i Allsvenskan og Tippeligaen.

Jeg tror derfor ikke, at jeg er på kant med sandheden, når jeg konkluderer, at disse nævnte tilstande har betydet en forringelse af ligaen i forhold til vores konkurrenter.

På kort sigt i hvert fald (et sats på egne talenter kan give et kvalitetsløft på sigt).

Denne slankekur har med stor sandsynlighed været medfaktor til, at dansk fodbold havde et ringe 2011/2012 i Europa, hvor vi kun scorede 3100 point til vores UEFA koefficient. Det gør de næste syv nationer under os på listen bedre end Danmark. Først på 23. pladsen ligger en dårligere præsterende nation i Europa i 2011/2012: De svenske klubber.

Året efter gav os 3300 point, hvilket kun Østrig, Israel, Serbien og Polen fra top 25 gjorde ringere end os.

Det placerer os på en samlet 15. plads i 2012, hvilket betyder, at den direkte plads i Champions League-gruppespillet til den klub som bliver dansk mester om to år (2014/2015) er forsvundet.

Inden vi når så langt, så er den næste danske mester direkte med i Champions League-gruppespillet i 2013/2014, hvis vinderen af ”pokalen med de store øre” i denne sæson kvalificerer sig direkte fra egen liga (altså ender i top 3-4, hvilket er meget sandsynligt: Valencia CF, AC Milan, Schalke 04 og Arsenal FC kunne ødelægge det for Danmark, da de har gang i en sæson, som kunne placere dem uden for Champions League-positionerne).

Konklusion

Jeg kan kun applaudere, at danske klubber indser, at de har budgetteret med urealistiske indtægter og levet over evne.

Og at de prøver at leve op til den komplekse klods, som hedder Financial Fair Play.

Derfor er trupper blevet beskåret, dyre spillere sendt væk, hvilket har givet plads til flere spillere fra egen ungdomsafdeling. Det er derfor dejligt, at den (tvungne) strategi giver bonus i Aalborg, for jeg er ingen tilhænger af, at succes udelukkende afhænger af, hvordan du klarer det i transfervinduerne. Talentudvikling tager tid, men for mange klubber rundt omkring i Europa søger lappeløsninglappeløsning, da de ved, at spillerindkøb kan gøre en forskel. Men effekten af en dygtig og strategisk indsats på træningsbanen må ikke undervurderes og kan nemt erstatte et indkøb eller to.

Færre spillere i Superligatrupperne og færre etablerede profiler har dog nok desværre haft en negativ men forventelig indflydelse på de sportslige resultater.

Efter to mindre gode danske år i det europæiske håber jeg, at vi i næste europæiske sæson kan begynde at høste frugten af de frø (unge spillere), som er blevet sået.

Vi kan egentlig ikke forvente, at dansk klubfodbold er i top 15 i Europa, men nu hvor vi har smagt sødmen af en direkte deltagende mester i Champions League, og har set, at det er realistisk, så er det svært at stille sig tilfreds med mindre.

 

(Denne blog bruger materiale fra www.haslund.info samt www.football-observatory.com)