(21-3-2016) Hareide vælger 3-5-2 til Danmark

TV-tre-fem-2

TV-tre-fem-2

Morten Olsen havde altid fire stoppere i landsholdstruppen.

Dermed var han dobbelt sikret til det centrale forsvar i 4-3-3-systemet.

Åge Hareide har udtaget seks stoppere i sin debut-trup.

Daniel Agger, Simon Kjær, Jores Okore, Erik Sviatchenko, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen.

Selvom de to sidstnævnte også har spillet 6’er-rollen (og AC som back i Chelsea), så vidner Hareides trupudvælgelse om, at intentionen er at skifte formation på det danske landshold til landskampene mod Island og Skotland.

3-5-2.

Som Sepp Pionteks dynamitdrenge fra midtfirserne.

Hareide og de fleste trænere går dog ikke op i talkombinationer, og truppen er som sådan ikke udtaget til et bestemt system. Det er udførelsen på banen og ikke formationen, der tæller.

Spillestilen.

Løbemønstre og intentioner med bolden. Et sted mellem tålmodighed og gennembrudshidsighed.

Men da vi har mange formstærke stoppere i øjeblikket (Jores Okore?), og ikke mange flyvende wings, så vælger en pragmatisk træner som Hareide et system, der passer til spillerne. Og ikke omvendt.

Da Hareide samtidig er meget fascineret af Massimiliano Allegris Juventus FC, der spiller en dejlig direkte og aggressiv form for fodbold (i et 3-5-2-system), så virker det logisk, at vi kommer til at se Danmark “alla vecchia signora”.

Her er et bud på en startopstilling:

Kasper Schmeichel

Simon Kjær – Andreas Christensen – Daniel Agger

Daniel Wass – Thomas Delaney – Pierre-Emile Højbjerg – Riza Durmisi

Christian Eriksen

Nicolai Jørgensen – Yussuf Poulsen

Dermed ikke skrevet, at Åge Hareide permanent søger væk fra firemandsforsvaret, men der er ingen tvivl om, at Hareide med dette taktiske trick bevidst vil overraske befolkning og medier og signalere nye tider.

At 3-5-2 oprindeligt i 1960’erne blev tænkt af tyske pragmatikere som et “forstærket forsvar” med libero og mandsopdækkere er en helt anden historie.

 

jeg synes, at det danske landshold har været stærkt i defensiven og i opspillet, men måske ikke så stærkt som nødvendigt på den sidste tredjedel af banen 
(Åge Hareide)

 

(10-12-2015) Åge Hareide – Taktik, variation og masser af mål

På med klaphatten. Danmark skal have norsk landstræner...

På med klaphatten. Danmark skal have norsk landstræner…

Oslo 1985.

Norge fører 1-0 over Danmark ved pausen i VM-kvalifikationskampen.

Med en sejr kan Sepp Pionteks landshold kun i teorien miste VM-billetten til Mexico i sidste kvalifikationskamp mod Irland.

Drømmeland er nær.

Måske derfor svigter det danske spil.

Hjælpen til de fastlåste danske spillere kommer fra en norsk fod.

Den norske sweeper Åge Hareides alt for korte tilbagelægning i starten af anden halvleg fører til Michael Laudrups udligning, og Danmark vinder til sidst kampen 5-1 og dermed en VM-deltagelse for første gang.

30 år senere gengælder Michael Laudrup assisten fra Hareide.

Med sit nej til landsholdsposten har fodboldroyalen nemlig fået DBU til at søge den norske træner (i stedet?).

Dansk landstræner fra Norge?!

Den fodboldmæssige lillebror mod nord, der sparker lange bolde, har tre tacklende trolde på midtbanen og en flyvende Flo helt fremme.

Det lyder som en dårlig vittighed.

Nå, til side med fordommene.

Den tidligere OB-angriber Bengt Sæternes kender Åge Hareide bedre end de fleste efter flere perioder i karrieren under Hareides ledelse. Blandt andet på det norske landshold.

Hans filosofi er norsk/svensk, vil jeg påstå. Han ønsker at være direkte i stilen men ikke bare at slå lange bolde i luftrummet. Han ønsker en stærk angriber, som kan holde lidt i bolden og mange løb fremover i banen for at åbne rum for andre. Han kræver meget løbearbejde og kraft. Han har jo selv fortid fra England (Norwich og Man City, red.). Han har varieret meget i formationen. Han spillede 4-3-3 med Molde da han havde succes første gang. Ole Gunnar Solskjær scorede målene for holdet dengang. Jeg ved, han også kan 4-4-2 godt, og jeg husker vi spillede en del 4-2-3-1 også. Hareide er god til at vælge formationen ud fra, hvilke spillere, han har tilgængelig”, skriver Sæternes i en mail (oversat til dansk) til TV2 Sport.

Hareides taktiske CV

Taktisk variation. Og målsøgende spil.

Det synes at være det mest kendetegnende træk ved Hareides taktiske CV.

Danmark får i 62-årige Åge Hareide en moderne træner og en smilende leder, der ikke har et fast taktisk koncept, men som systemmæssigt tilpasser holdet virkeligheden.

De tilgængelige spillere og den kommende modstander.

Det gjorde Morten Olsen også – især med hensyn til trupudtagelsen – men i meget mindre grad, hvad angår formationens talkombination.

Men Hareides trænerkarriere startede ikke med sprudlende fodbold.

”Rævvafotboll” hedder det på norsk, når en træner ”parkerer bussen” i jagten på et resultat. Det gjorde Hareide i pokalsemifinalesejren med Molde over Rosenborg i 1994, hvilket fik modstandertræneren Niels Arne Eggen til at tordne mod den defensive taktik.

” Dette var mest av alt et spill for galleriet. Det handlet mest om at skabe motivation og få spillerne til at bruge alt ud som de havde af kræfter. I Molde har det altid været lidt sådan, at de er en lillebror i forhold til Rosenborg. Udenfor banen har det altid vært et godt forhold mellem klubberne”, var Hareides måde at dæmpe gemytterne på.

Heldigt nok, for ni år senere var han Rosenborg-træner.

Efter Molde og en pokalsejr i 1994, tilbragte Hareide to sæsoner i svenske Helsingborgs IF i 1998 og 1999.

Men hvilken succes.

Sverige er 4-4-2-land, men Hareide valgte et 4-3-3-system med den senere Brøndby IF-profil Mattias Jonson som venstre kant.

Første sæson gav en fin triumf i pokalfinalen, men at HIF i samme sæson tabte guldet med et 1-2 nederlag i sidste runde mod allerede nedrykkede BK Häcken ødelagde en del af fornøjelsen. I sæsonen 1999 fik Helsingborgs IF oprejsning, da en 1-0 sejr i sidste runde i Göteborg mod IFK sikrede klubben det første mesterskab i 58 år.

Holdet var det mest scorende hold i svensk fodbold i to sæsoner i træk (1,65 i snit) og fik også lidt international erfaring i Uefa Cup’en, indtil AC Parma blev for stor en opgave i 2. Runde.

Hareide var en helt i Helsingborg

Derfor kaprede Per Bjerregaard nordmanden til den københavnske vestegn, da Ebbe Skovdahl drog til Aberdeen.

I Brøndby fra januar 2000 til 14. april 2002 skabte han gennem 75 kampe et hold, der kunne lave mål som ingen andre i vestegns-historien. Men kun med sølv i halvsæsonen 1999/2000 bag Herfølge og igen en andenplads i 2000/2001 bag Roy Hodgsons ”FC Zuma” (og kompagni).

Rekordmange 2,07 mål/kamp (Thomas Frank: 1,4…) scorede Hareides “blå-gule” over hele perioden. Ofte i 4-3-3 men også med en 4-4-2 á la Brøndby. Guldsæsonen 2001/2002 blev for eksempel åbnet med en 4-4-2-formation, hvor Mattias Jonson (eller Thomas Lindrup) lå til venstre, og frontduoen bestod af Peter Madsen og Rubber Agger.

Pointmæssigt er han den tredjebedste Brøndby-træner i historien (siden professionalismen blev indført i 1986). Efter suveræne Michael Laudrup og succesrige Ebbe Skovdahl.

Han går ikke så meget op i system-kombinationerne. Han går mere op i at organisere sig rigtigt. Han giver kreative spillere frihed, men der skal også være styr på den defensive struktur. Jeg vil beskrive ham som en dygtig taktiker. Hans træning kan virke meget skabelon-agtig”, som stopperen Per Nielsen husker Hareides træning til Ekstra Bladet.

Hareide forlod Brøndby efter nederlaget i 2002 på 1-2 hjemme til FC Midtjylland, hvilket efterlod Brøndby med et spinkelt to-pointsforspring til FC København (med undertegnede i truppen) med seks runder tilbage. Men under Tom Køhlerts ledelse reddede Brøndby dog guldet hjem alligevel.

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Niels Arne Eggen, træner for Rosenborg i det meste af den gyldne periode 1992 til 2002. Men med hollandsk inspiration fra totalfodbolden

Rosenborg BK og 4-3-3 hører sammen som mand og kone, og da Åge Hareide overtog trænerrollen efter legendariske Niels Arne Eggen (og 11 Champions League-kvalifikationer på række) i den norske klub, valgte han da også denne formation, hvor den senere FCK-spiller Harald Brattbakk lå som venstrekant.

Hareide valgte også kontroversielt nok at give klubikonet Bent Skammelsrud en fri transfer, men ellers gik det meste glat og smidigt.

Et smalt 0-1-nederlag samlet til Deportivo La Coruna endte Champions League-drømmen, men i Tippeligaen var holdet flyvende.

Syv sejre i træk til at starte sæsonen på og ubesejret indtil 13. Spillerunde. Guldet blev sikret med 14 points forspring efter kun tre nederlag i sæsonen, og ”the double” kom i hus, da Bodø Glimt også blev besejret i pokalfinalen.

En kæmpe optur.

Nedturen 2004-2012

Triumfen med Rosenborg gav Hareide jobbet som norsk landstræner i 2004, men trods enkelte højdepunkter som en 2-1 sejr over Messis Argentina i 2007, så forblev Norge under Hareide slutrundeløs.

Ufærdig.

Tættest på kom man i kvalifikationen til VM i 2006, hvor Tjekkiet viste sig for stærke efter playoff-kampe (1-0 og 1-0).

2008 var et mareridt uden sejre og Hareide trak sig efter fire kampe i kvalifikationen mod VM i Sydafrika.

I 58 kampe vandt Norge kun 24 og spillede stort set alle taktiske systemer ifølge transfermarkt.co.uk.

4-2-3-1, 4-3-3, 4-1-4-1, 4-4-2, 4-3-1-2, 3-5-2.

Tilpasning eller forvirring?

Nedturen fortsatte efter det mislykkede landstrænerjob.

Svenske Örgryte IS hyrede Hareide halvvejs gennem 2009-sæsonen til at redde klubben fra en truende nedrykning. Uden succes.

”Vi har lukket for mange mål ind. Vi måtte score to-tre for at få point. Så bliver det en tung rejse”, sagde Hareide efter skuffelsen.

Men her stoppede trænerens frie fald fra tinderne ikke.

Hareides største skuffelse kom nemlig i de tre år som hovedtræner i de norske klub Viking Stavanger.

Den taktiske fleksibilitet blev anfægtet af spillerne.

”I 2011-sesongen uttrykte spillerne misnøye med de hyppige endringene i måten å spille på. Etter interne diskusjoner ble det bestemt at klubben skulle spille 4-3-3”, som en norsk avisartikel beskriver forløbet.

I oktober 2011 ændres Hareides jobbeskrivelse fra træner til manager, da Viking ansætter spanieren Josep Clotet Ruiz som træner.

”Pep vil tilføre norsk fodbold nødvendige impulser. I Viking må vi blive bedre taktisk og meget bedre med bolden, når vi er så boldbesiddende, som vi er”, sagde Åge Hareide ved offentliggørelsen af det nye hierarki, hvor det taktiske også ændres fra det klassiske zoneforsvar til et u-skandinavisk mand-mand-forsvar.

En frugtløs revolution.

I maj 2012 oplever Hareide ”sin verste periode som fotballtrener” ifølge ham selv. Klubben ligger nummer 10, og i juni 2012 afskediges han så af Viking-ledelsen

”Kombinasjonen av dårlige resultater, og at klubben har gå bort fra det tradisjonelle soneforsvaret har skapt stor debatt i Stavanger. I løpet av møtet har vi bestemt oss for å gå tilbake til det tradisjonelle soneforsvaret. Vi kommer til å spille et 4-3-3 system. Det er et grep vi har bestemt oss for”, udtalte styreleder Christian Rugland om de taktiske årsager bag fyringen.

Efter stoppet i Stavanger lukkede Hareide et trænerhul i Helsingborgs IF i 2012-sæsonen, men i 2013 brugte Hareide kun tid på at holde fri og kommentere fodbolden for NRK. Trænerkarrieren syntes at være ovre.

Nye succeser 2014-2015

Men så kom opringningen fra Malmø.

Genoplivningen.

De forsvarende mestre Malmø ff vandt med Hareide Allsvenskan i 2014 og kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet efter sammenlagte sejre over Sparta Prag og derefter Red Bull Salzburg med Peter Ankersen på holdet.

I 2015 blev Red Bull Salzburg igen slået på vej mod Champions League, men i Allsvenskan blev det kun til en femteplads.

På to sæsoner har holdet mest spillet 4-4-2 med to 6’ere (Adu og Lewicki), men også prøvet 4-3-3, 4-2-3-1 og endda 3-5-2 med pæn succes.

Malmø ff-spydspidsen Markus Rosenberg kalder Hareide for en ”lun træner”, der giver de unge tryghed og frihed.

Vi kan variere vores spil. Vi har prøvet at spille på forskellige måder i Allsvenskan. Alt er med tanke på, at vi skal spille større kamper. Vi måste vara kapabla att stänga matcher och att attackera. Det gör vi också med tanke på att utveckla laget till nästa år. Det är inte säkert att alla spelare gillar de positioner hag sätter dem i”, fortæller Hareide til Sydsvenskan i 2014 om Malmøs taktiske stil som i 2015 gav 53,5% boldbesiddelse i Allsvenskan.

Real Madrid udnyttede i tirsdagens Champions League-kamp på det slemmeste den skandinaviske 4-4-2-models svagheder. Malmøs højtstående bagkæde giver plads at løbe på i dybden, og de svenske sideforskydninger i to kæder af fire gav rum væk på kanten – især ved hurtige vendinger af spillet. Og hurtigt gik det.

0-8.

Den værste overgang i historien til et nyt job?

Den norske spillestil, som vi husker den.

I 1994 udgav Egil ”Drillo” Olsen bogen ”Effektiv fodbold”, der blev pensum på træneruddannelsen i Norge. Zoneforsvar og presspil lød den defensive devise, men det var især angrebsspillet som blev berømt/berygtet.

Gennembrudshidsighed var nøgleordet, der blev et modeord for beskrivelsen af det offensive spil. Wimbledons opstigning i 1980’erne fra 4. Division til toppen af engelsk fodbold med ”kick and rush” blev fremhævet som en model at følge, ligesom ”Drillo” hyldede statistikken der viste, at 66% af alle scoringer ved VM 1982, 1986 og 1990 kom efter angreb med 0-3 afleveringer.

Så pasninger over længere afstande i længderetningen øgede muligheden for at lave mål samt minimerede risici i spillet, da spillet hurtigt flyttes op på modstanders banehalvdel. Modstanderen får dermed ikke mulighed for at starte deres angreb på midtbanen efter et boldtab.

Det norske landshold lagde derfor stor vægt på bevægelse for at kompensere for nogle manglende tekniske færdigheder, og fordi denne dynamiske spillestil var effektiv.

Gennembrudshidsige hold skabte flere dødbolde på sidste tredjedel end hold der havde fokus på boldbesiddelse, og standardsituationer var et vigtigt fokuspunkt under ”Drillo”, lige som de offensive omstillinger blev trænet igen og igen.

Men kønt var det ikke altid.

Men så skete der noget i Norge.

Bølgerne fra FC Barcelonas boldbesiddende tekniske fodbold ramte også kysten i Norge, og under landstræner Per Mathias Høgmo har man assimileret det til et skandinavisk udtryk.

Mere offensiv variation. Dominans på bolden. Stoppere med spilopbyggende kvaliteter. Og falsk 9’er er ikke utopi.

Fodboldforbundet har netop færdiggjort en manual, hvor nogle gennemgående tanker for de unges fodbolduddannelse samt spillestilen for ungdomslandsholdene er nedskrevet.

Ikke så langt fra den røde tråd som de unge danske spillere opdrages med.

Dårlige resultater fik dog landstræneren til på det seneste at nærme sig ”Drillo”, hvad angår (u)tålmodighed i opbygningen.

Den justerede spillefilosofi gav playoff-kampe mod Ungarn.

Norsk fodbold i dag repræsenteres flot af den Messi-lignende komet Martin Ødegaard. Venstrebenet tekniker i Real Madrid.

En ny spændende generation med Mats Møller Dæhli, Joshua King, Magnus Wolf Eikrem og andre i front har givet fodbolden et ansigtsløft.

Norge version II.

Konklusion

”Åge er modsat Drillo. Åge vil spille teknisk fodbold og meget direkte. Malmø spiller power-fodbold, og det er sindssygt underholdende. Jeg håber, at landsholdet kan komme til at spille som Malmø. Det er mere direkte end Morten Olsen”, mener Peter Graulund, der spillede under Hareide i Brøndby IF i sølvsæsonen i 2000/2001

Hareide opfylder DBU’s vigtigste kriterier: Skandinavisk kendskab, International erfaring og succesfuldt CV.

Opgaven er simpel: Han skal få landsholdet til at vinde.

Ikke videreudvikle.

Formationen, Hareide vælger til landsholdet, vil basere sig på spillerne, han har til rådighed.

4-3-3. 4-4-2. 7-9-13. Der er kun fodboldjuridiske grænser.

Spillestilen bliver lagt på baggrund af de færdigheder, de bedste danske spillere har, og lur mig, om den ikke kommer til at ligge tæt op af Morten Olsens filosofi.

Også i Malmø vil Hareide gerne sende opspillet gennem de to centrale midtbanespillere (Adu og Lewicki). Også selvom modstanderne hedder Real Madrid og presser højt.

Men det danske spil bliver med sikkerhed tilføjet et mere direkte aspekt.

Bolden vil blive sat mere på spil. Løbene uden bold vil være mere i længderetningen. Succesraten for pasninger vil falde. Mindre kontrol og flere tilfældigheder. Men forhåbentlig vil målkvotienten stige.

Kreditten til en norsk træner vil ikke være nær så stor, som til en dansk legende på størrelse med HC Andersen.

Hareide vil hurtigt komme under pres, hvis spillestilen og resultaterne ikke behager befolkningen.

”De spiller norsk”, som min far lettere nedsættende stempler hold, der spiller med mange lange bolde, og han er ikke den eneste med den “fordom” indplantet på harddisken.

Hareide har som dansk landstræner sit pas imod sig.

Han skal levere fra start.

(20-11-2015) Forklarer denne statistik den missede EM-kvalifikation?

Kan vi score mål?

Kan vi score mål?

Der har været meget snak om den danske spillestil på landsholdet under Morten Olsen.

For kedeligt. Der sker for lidt. Bla. bla.

Og spillestilen, fornemmer jeg, har hos mange “mandagstrænere” fået skylden for den missede kvalifikation.

Kigger vi på statistikkerne fra UEFA for kvalifikationskampene, så ligger Morten Olsens landshold fint placeret på samtlige lister (se tabeller nederst i bloggen). Rent statistisk ser det godt ud.

Om vi sammenligner landene for egne afslutninger i alt eller boldbesiddelsen (kun 6 af 23 kvalificerede hold har en boldbesiddelse på mindre end 50%). Eller frispark, hjørne. For og imod. Danmark ligger generelt placeret i den midterste tredjedel på disse lister.

Jeg stejler lidt ved den populistiske holdning om, at landsholdet har spillet kedeligt. Kritikken er ofte præsenteret som et revolverskud af en holdning. En fornemmelse. Græsset er ofte grønnere på de andres hjemmebaner.

At Danmark ikke har spillerne til at dominere kampene og samtidigt være succesfulde er noget vrøvl, men det betyder selvfølgelig ikke, at der er plads til forbedringer.

At udførelsen ikke har været god nok. Vi har ikke sprudlet.

Og det viser følgende statistik, som bakker kritikerne op.

At der ER sket for lidt på den sidste tredjedel, når Danmark har angrebet, kan man let tolke ud af følgende tal.

Den ENESTE, hvor det danske landshold skiller sig ud:

Afslutninger / Pasninger

Kun 12 hold har et mindre forhold (Spanien, Grækenland, Skotland, Finland…) end Danmark. Og kun de forsvarende europamestre fra Spanien har alligevel kvalificeret sig.

Nordirland er ”bedst” på dette parameter af de EM-egnede (foran Ukraine, Polen, Østrig, Ungarn…), og Danmarks “afslutningsrate per aflevering” (0,0018) når kun 64% af Nordirlands forhold (0,00185 skud per aflevering).

Så konklusionen synes god nok. For meget spil og for få afslutninger.

UEFA Landshold

(Hold skrevet med STORT skal til EM)

Afslutninger / pasning (per kamp)
Litauen 0,03521
Estland 0,03269
Kazakhstan 0,02545
Georgien 0,02521
NORDIRLAND 0,00185
UKRAINE 0,00177
POLEN 0,00173
ØSTRIG 0,00171
UNGARN 0,00166
Bosnien & Herzegovina 0,00160
BELGIEN 0,00158
PORTUGAL 0,00158
Montenegro 0,00153
RUMÆNIEN 0,00152
TYRKIET 0,00149
ENGLAND 0,00148
IRLAND 0,00146
SLOVAKIET 0,00145
WALES 0,00144
SCHWEIZ 0,00144
TYSKLAND 0,00143
Luxembourg 0,00142
RUSLAND 0,00141
Andorra 0,00140
Armenien 0,00138
ITALIEN 0,00137
Letland 0,00136
TJEKKIET 0,00134
ALBANIEN 0,00133
SVERIGE 0,00133
Slovenien 0,00133
Norge 0,00132
Israel 0,00131
Hviderusland 0,00130
ISLAND 0,00129
Holland 0,00125
Moldova 0,00125
KROATIEN 0,00123
Serbien 0,00121
FYR Makedonien 0,00119
DANMARK 0,00118
Grækenland 0,00116
Skotland 0,00115
Malta 0,00110
Bulgarien 0,00110
SPANIEN 0,00108
Finland 0,00104
Færøerne 0,00098
San Marino 0,00095
Gibraltar 0,00092
Cypern 0,00092
Azerbaijan 0,00086
Liechtenstein 0,00068

 

 

BONUS

  1. Stolpe-ud-listen
UEFA Landshold Stolpeskud i % af afslutninger 
ALBANIEN 4,35%
ITALIEN 4,29%
Bulgarien 4,21%
PORTUGAL 4,20%
Grækenland 3,94%
Norge 3,80%
DANMARK (5 stolpeskud) 3,65%
Serbien 3,53%
Holland 3,30%
SPANIEN 3,28%
FYR Macedonia 3,16%
Polen 3,09%
RUMÆNIEN 3,03%
TYSKLAND 3,02%
Georgia 3,00%
Færøerne 2,99%
BELGIEN 2,90%
KROATIEN 2,74%
Bosnien & Herzegovina 2,70%
TYRKIET 2,68%
Hviderusland 2,61%
SLOVAKIET 2,59%
ISLAND 2,59%
SCHWEIZ 2,58%
Kazakhstan 2,50%

(…)

2) Boldbesiddelse

UEFA Landshold Boldbesiddelse (%)
SPANIEN 67%
TYSKLAND 67%
Holland 65%
SCHWEIZ 63%
BELGIEN 62%
ENGLAND 60%
Grækenland 59%
RUSLAND 59%
KROATIEN 58%
DANMARK 57%
ITALIEN 56%
Bosnien & Herzegovina 56%
ØSTRIG 56%
UKRAINE 55%
Israel 54%
RUMÆNIEN 53%
TYRKIET 53%
Slovenien 53%
PORTUGAL 52%
Norge 52%
Serbien 52%
SVERIGE 52%
Finland 52%
TJEKKIET 52%
WALES 52%
Cypern 52%
Skotland 51%
Bulgarien 50%
POLEN 50%
Azerbaijan 50%
Montenegro 49%
Georgien 48%
ISLAND 48%
IRLAND 48%
Hviderusland 47%
SLOVAKIET 46%
Estland 46%
UNGARN 46%
ALBANIEN 45%
Moldova 45%
NORDIRLAND 45%
Armenien 45%
Litauen 45%
FYR Macedonia 44%
Færøerne 43%
Kazakhstan 43%
Luxembourg 40%
LatviaLatvia 39%
Liechtenstein 37%
Malta 36%
Gibraltar 34%
San Marino 32%
Andorra 26%

3) Lige ved-og-næsten (Blokerede skud)

UEFA Landshold Blokerede skud i % af total Boldbesiddelse (%)
Liechtenstein 31,91% 37%
Malta 30,88% 36%
Serbien 29,41% 52%
TJEKKIET 29,32% 52%
Armenien 28,09% 45%
Estland 28,00% 46%
Moldova 27,66% 45%
SPANIEN 26,78% 67%
Norge 26,58% 52%
Bulgarien 26,32% 50%
Hviderusland 26,09% 47%
ISLAND 25,86% 48%
Bosnien & Herzegovina 24,86% 56%
DANMARK 24,09% 57%
BELGIEN 23,19% 62%
FYR Makedonien 23,16% 44%
Azerbaijan 22,99% 50%
Holland 22,53% 65%
ENGLAND 22,05% 60%
Grækenland 22,05% 59%
PORTUGAL 21,85% 52%
SCHWEIZ 21,65% 63%
TYSKLAND 21,55% 67%
IRLAND 21,54% 48%
ITALIEN 21,47% 56%
RUSLAND 21,21% 59%
San Marino 21,21% 32%
Slovenien 21,09% 53%
Litauen 21,00% 45%
TYRKIET 20,81% 53%
ØSTRIG 20,65% 56%
UKRAINE 20,42% 55%
Skotland 20,00% 51%
Luxembourg 19,78% 40%
RUMÆNIEN 19,70% 53%
WALES 19,40% 52%
Færøerne 19,40% 43%
Israel 19,26% 54%
Finland 19,23% 52%
Gibraltar 18,97% 34%
SVERIGE 18,92% 52%
ALBANIEN 18,84% 45%
Cypern 18,60% 52%
NORDIRLAND 18,25% 45%
SLOVAKIET 18,10% 46%
Montenegro 17,21% 49%
Letland 16,67% 39%
UNGARN 16,03% 46%
Georgien 16,00% 48%
POLEN 15,43% 50%
KROATIEN 14,38% 58%
Kazakhstan 13,75% 43%
Andorra 9,38% 26%

 

Data: uefa.com

http://www.uefa.com/uefaeuro/season=2016/statistics/round=2000446/teams/kind=distribution/index.html#order=0asc

(1-9-2015) Bedst i test: Kjær/Agger, Kjær/Bjelland eller Bjelland/Agger?

Fokus på landsholdstræning i Helsingør

Hvem skal Kasper Schmeichel have foran sig i forsvaret?

Andreas Bjelland er skadet, så forsvarsduoen centralt i Morten Olsens bagkæde i 4-3-3-systemet giver sig selv.

Simon Kjær og Daniel Agger skal for 20 gang i de seneste 45 landskampe danne boldværk i den rød-hvide trøje.

Det er faktisk overraskende få gange. Før optællingen havde denne blog forventet, at Kjær-Agger havde spillet flere kampe sammen.

Men hvilken konstellation i midten af forsvaret har egentlig været bedst for Danmark?

Vi tester duoen, og sådan har startopstillingen været forskellig i de seneste 44 landskampe*:

  • Simon Kjær – Daniel Agger: 19 landskampe sammen
  • Simon Kjær – Andreas Bjelland: 11 gange
  • Andreas Bjelland – Daniel Agger: 5 gange
  • Jores Okore – Daniel Agger: 2 (DK-Finland 2-1, DK-Slovakiet 1-3)
  • Simon Kjær-Erik Sviatchenko: 2 (DK-USA 3-2, Frankrig-DK 2-0)
  • Matthias “Zanka” Jørgensen – Daniel Agger: 1 (Norge-DK 1-1, 2011)
  • Jores Okore – Andreas Bjelland: 1 (DK-Georgien 2-1)
  • Bo Svensson – Simon Kjær: 1 (Island-DK 0-2, 2011)
  • Simon Kjær – Kris Stadsgaard: 1 (Tyrkiet-DK 1-1, 2012)
  • Matthias “Zanka” Jørgensen – Bo Svensson: 1 (Slovakiet-DK 1-2, 2012)

Simon Kjær har altså spillet 37 af de 44. Agger kun 27 og Bjelland 17.

Går vi efter sejrssuccesen** og negligerer, at modstanderstyrken selvfølgelig har været forskellig, så er vinderen…:

  1. Andreas Bjelland – Daniel Agger: 70% (5 kampe: 3 sejre, 1 uafgjort, 1 nederlag)
  2. Simon Kjær – Daniel Agger: 52,6% (19 kampe: 8 sejre, 4 uafgjort, 7 nederlag)
  3. Simon Kjær – Andreas Bjelland: 50% (11 kampe: 5 sejre, 1 uafgjort, 5 nederlag)

Sejrsliste***

Andreas Bjelland – Daniel Agger (af 5 kampe)

  • Danmark-Malta 6-0 (2013)
  • Armenien-Danmark 0-1 (2013)
  • Danmark-Sverige 2-0 (2011)

Simon Kjær – Daniel Agger (19 kampe)

  1. Danmark-Serbien 2-0 (2015)
  2. Danmark-Sverige 1-0 (2014)
  3. Danmark-Norge 2-1 (2013)
  4. Malta-Danmark 1-2 (2013)
  5. Tjekkiet-Danmark 0-3 (2013)
  6. Danmark-Holland 1-0 (EM 2012)
  7. Danmark-Australien 2-0 (2012)
  8. Danmark-Norge 2-0 (2011)

Simon Kjær – Andreas Bjelland (af 11 kampe)

  1. Danmark-Montenegro 2-1 (2015)
  2. Serbien-Danmark 1-3 (2014)
  3. Danmark-Armenien 2-1 (2014)
  4. Danmark-Portugal 2-1 (2011)
  5. Cypern-Danmark 1-4 (2011)

 

*Af logistiske årsager går denne undersøgelse kun tilbage til og med 2011: 44 landskampe

** Sejrsprocent = Sejre, hvor uafgjort tæller som halv sejr, divideret med antal kampe

*** Uanset hvor længe duoen var på banen sammen i kampen

IMG_0440

(8-9-2014) William Kvist – nutidens Michael Laudrup?

På med klaphatten. Danmark skal spille landskampe...

På med klaphatten. Danmark skal spille landskampe…

Et dansk landshold som langt fra var sprudlende hev en fortjent og vigtig 2-1 sejr over Armenien hjem i Parken.

Igen viste det sig i en landskamp i Parken, at skal Danmark bryde en defensiv modstander ned, så skal spillerne være modige og tage rigtige beslutninger, og kombinationerne skal være hurtige,  præcise og ske i koordineret samspil.

Men ethvert hold har også brug for lidt klasse, lidt stjernestøv, hvis sejren skal sikres.

Og det fik vi.

På pressepladserne skal det også gå hurtigt, når kampen skal evalueres, da enhver journalist har en presserende deadline som skal besejres.

Her skal også tages beslutninger, og heller ikke her er der plads til mange forbiere. På den lange bane.

Teksten skal være forståelig, men endnu vigtigere er det, at vinklen er skarp og entydig, så læserne fastholdes og avisen promoveres (og der genereres klik til annoncesalg).

Og gerne med stjernestøv. Gode formuleringer og ordleg, der skiller sig ud.

Sådan sikres sejren i medie-verdenen.

Så konkurrencen om læserne og det rent formmæssige gør, at linjerne trækkes hårdt op.

Sort eller hvidt. Pointer i overskriftsform.

Sådan er vilkårene for journalister, der presses af redaktører for hurtige klikbare historier.

Nu og her. Bang.

William Kvist – den defensive midtbanespiller 

Kvist taler ud

Kvist taler ud

William Kvists præstation mod Armenien har fået megen spalteplads.

Allerede efter kampen mod Tyrkiet blev den defensive midtbanespiller kritiseret for sin indsats som oprydder på midtbanen. Og skyld i modstandermål, hvilket Ekstra Bladet tog op og gav William Kvist plads til at ”nuancere” kritikken.

Den defensive midtbanespiller som kritiseres for at være for lidt konstruktiv, er en historie vi har hørt før.

Jens Jørn Bertelsen-syndromet (http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Jørn_Bertelsen)

Selv siger William Kvist til Ekstra Bladet (og Tipsbladet) om sin rolle:

Jeg læser generelt ikke aviserne, så jeg ved ikke, hvad der er blevet skrevet. Men jeg har hørt noget med, at jeg spiller bolden for meget tilbage. Jeg vil gerne udfordre dem på at finde tre klip, hvor jeg spiller bolden unødvendigt tilbage (…) Som central midtbanespiller skal man engang imellem spille bolden tilbage, det ligger i dit spil, hvis du er presset. Jeg skal ikke spille som en angriber, hvor man skal tage risici i sit spil. Så jeg vil gerne se tre klip, hvor jeg spiller bolden unødvendigt tilbage. Den kritik er for nem og for unuanceret

Men sådan er det. I hvert fald i dele af den danske presse efter kampen mod Armenien.

Gode Søren Sorgenfri fra BT/Berlingske vælger vinklen om, at William Kvist blev buhet fra banen af ”Vrede fans i Parken”, ligesom avisen også har artiklen ”Se de danske karakterer – William Kvist slagtes”, hvor Wigan-midtbanespilleren får -3 i karakter og skudsmålet fra en anonym journalist: ”Hvor skal man starte? Igen involveret i en scoring. Usikker og langsom i alt, hvad han foretog sig. Mirakel han blev så længe på banen.”

Ekstra Bladet er mere positiv, men mener at Kvist ”Stod svagt i billedet. Havde store problemer med Mkhitaryan. Blev også snydt ved føringsmålet.”

Jyllands-Posten ”dumper” landsholdsanførervikaren med ordene:

”… ingen leder. For mange alibibolde og for meget hængen bagefter Mkhitaryan, der alt, alt for let fik lov at tørre ham inden sin scoring…

Heller ikke min gode kollega Flemming Toft på TV2 Sporten jublede over præstationen.

Desværre blev det for meget til siden og bagud, og for mange halvsløje afleveringer. Men fighten var iorden. Værst så han ud omkring målet.. (karakter 2/6)

Den glimrende Berlingske-journalist, Michael Qureshi, er heller ikke tilfreds med Danmarks nummer 7 og mener, at William Kvist ”satte stort set ikke en fod rigtigt” i kampen mod Armenien.

Kritikken er massiv.

Der er selvfølgelig noget om snakken, når så mange fine journalister er enige om samme emne.

William Kvist spillede ikke sin bedste landskamp. Men heller ikke den værste efter denne skribents opfattelse, så denne blog skal forsøge at nuancere teksten om Kvist en del mod midten.

Så jeg har gjort, som Morten Olsen opfordrer pressen til:

Sæt skiven på igen og se selv, hvor mange afleveringer Kvist har frem i banen,” lød det fra landstræneren efter landskampen.

Dommen på Kvist

Og her er så dommen efter gennemgang nummer 2 af 2-1 sejren, hvor William Kvist spillede 73 minutter.

Samler man store, små og tvivlsomme fejl sammen, laver William Kvist efter min vurdering 11 “forseelser” i løbet af sine 73 minutter på banen. Her er de:

  1. 0:21 – TEKNISK – Tæmmer skævt med brystet en Clearing fra Berezovskyi og bolden springer fra ham. Armenien beholder bolden
  2. 11:23 – AFSPILSFEJL – Kikser hovedstødstæmning til sig selv. Armensk erobring
  3. 31:17 – FRISPARK – Kvist laver frispark på Mkhitaryan som har omstillingsmulighed – river ham i trøjen
  4. 32:40 – SNYDES – dansk boldtab (Schöne) – Kvist bremser fint Mkhitaryan i kontra – holder ham indledningsvist fejlvendt i et par sekunder – men snydes af god vending
  5. 36:55 – SNYDES NÆSTEN – er tæt på at blive snydt igen af Mkhitaryans vending – men hænger ved og Schöne erobrer
  6. 40:32 – FRISPARK – Kvist laver frispark på Mkhitaryan – i ryggen
  7. 41:40 – PRESSET: header væk på midten af banen – Bendtner får bold – til Kvist som presses til fejlpasning mod sidelinjen
  8. 42:10 – TEKNISK FEJL – Bryder afleveringsbane men kan ikke kontrollere den hårde bold – laver frispark midt på banen
  9. 46:17 – STOR teknisk fejl – taber bold – men ingen omstilling
  10. 48:55 – MÅLET – må gå i opbakning på Ankersen som har 1v1 mod Gevorg Ghazaryan. Derfor får Mkhitaryan frit rum – han får bold og finter skud – Kvist vil blokere højrebensskuddet (Mkhitaryans favoritfod)- Kvist taber skridt – armensk venstrebensskud – 0-1 – Fejl af Kvist? Hmmm….
  11. 66:12 – PRESSET – tackler/spiller bold som havner hos Mkhitaryan – som kommer til skud

11 bemærkninger. Det lyder af meget. Men opgaven mod en af europas bedste midtbanespillere, Henrik Mkhitaryan, taget i betragtning, så er det efter min mening mere end accepteret.

Frem eller tilbage – på tværs eller noget helt fjerde?

Kritikken har lydt på for megen på tværs og tilbagespil.

Det skyldes ønsketænkning og en manglende forståelse for rollen, hvilket Kvist præcist beskriver tidligere i denne blog.

Philipp Lahm er blevet rost som defensiv midtbane for Bayern München og det tyske landshold, men læg mærke til, hvor FÅ fremadrettede afleveringer, Lahm egentlig har. Færre end Kvist.

Den 22-3-2014 lavede jeg en test på de defensive midtbanespillere i Europa. Hvem lavede flest fremadrettede afleveringer i procent?

  • Gerrard 66/107, 62%
  • Kvist 22/36, 61%
  • Gary Medel 29/49, 59%
  • Darren Fletcher 47/79, 59%
  • Fernandinho 37/71, 52%,
  • Arteta 36/71, 51%
  • Matic 26/70, 37%

Altså William Kvist var godt med i den spillerunde.

Mod Armenien spiller Kvist ofte på tværs. Sådan er det nu engang. William Kvist bad i Ekstra Bladet om tre situationer, hvor han kunne have spillet bolden fremad, men hvor han vælger en anden løsning.

Jeg har fundet tre. Men også kun tre fra kampen mod Armenien.

  1. 12:16 – får bold midt på armensk bane – vender – er tæt på boldtab under pres og må spille tilbage til Bjelland
  2. 37:42 – Får bold fra MKD – lægger den på tværs til Kjær (kigger ikke frem – har mulighed for en fremadrettet aflevering til Schöne)
  3. 44:30 – får bold og vælger tilbagespil

Bølgebryderen

Den defensive midtbanespiller skal lukke huller på midtbanen og søge at bryde modstandernes spil. Derudover havde William Kvist en fast rolle som markør af Henrik Mkhitaryan, der jo var enlig armensk central spydspids, når danskerne havde et boldtab, hvilket gjorde Simon Kjær og Andreas Bjelland til “frie” spillere uden en egentlig markeringsopgave (i mange situationer).

Her bryder Kvist spillet mod Armenien:

  1. 1:00 – Armensk vækspark ender hos Kvist som bryder og flugter bold i bryst på PEH
  2. 3:28 – Bryder bolden og via Boilesen får spillet DK ud af armensk pres og videre til Kjær
  3. 8:35 – Bryder og spiller til Ankersen
  4. 27:45 – Kvist får brudt bold op til Mkhitaryan – Kjær får bold
  5. 30:28 – bryder bold til Mkhitaryan –
  6. 35:46 – bolderobring og dansk boldbesiddelse
  7. 47:30 – følger Gevorg i hjørnet og tvinger ham til teknisk fejl –  dansk indkast
  8. 66:03 – bryder bold – indkast til Armenien
  9. 71:19 – bryder armensk spil – afspil til Eriksen

Spilfordeleren

Som 6’er skal man også have evner i det opbyggende spil.

Her kan William Kvist stadigt lægge på i sit spil. Det er han bevidst om, og jeg har fundet eksempler mod Armenien, hvor Kvist tager ansvar og tænker fremadrettet.

  1. 4:00 – Modtager bold fra Bendtner og finder MKD med fremadrettet aflevering
  2. 4:06 – spiller hårdt og fladt frem til PEH som kikser sin pasning
  3. 6:28 – finder hul bag de forreste tre armenere og får bolden fra Kjær – vender, og spiller FREM mod MKD som går på dribletur
  4. 15:49modtager bold fra PEH og spiller frem i mellemrum til MKD
  5. 32:13 – Finder godt rum som den offensive af de centrale – får bold fra PEH – vender og løber bold på tværs til MKD
  6. 34:50 – armensk fejl havner hos Kvist – vender med bold og tager løb 10-15 meter FREM i banen – hårdt presset – aflæg bagud til PEH – (mulighed for bandespil i stedet?)
  7. 44:49 – Kvist får tværbold fra Kjær – spiller frem til Boilesen
  8. 51: 05 – Umiddelbart efter 0-1: tilbyder sig – vender – tager bold med frem og spiller Boilesen som er rykket ind i banen
  9. 58:32 – tager dribling frem i banen under pres – fremadpasning til Bendtner – Kvist bremses, får frispark
  10. 60:02 – tilbyder sig hos Ankersen som er presset – vender spil hjem til Okore – får bold igen: spiller fremad til MKD
  11. 64:04 – præcis diagonal aflevering til Ankersen

Konklusion

William Kvist har ikke spillet en hel tællende fodboldkamp siden sidst i april,da Fulham tabte 3-1 i Tottenham.

Det påvirker selvfølgelig formen og boldomgangen.

Derfor synes jeg, at det er bemærkelsesværdigt, hvor meget overskud og ro, at Kvist har udvist i sine præstationer i de netop overståede landskampe. Det har ikke været fejlfrit, som denne blog også dokumenterer.

Men der har altså også været meget at glæde sig over, hvilket er røget lidt for hurtigt hen over hovedet på mange fodboldfans og skribenter.

Og denne blog har vel at mærke kun beskæftiget sig med aktionerne omkring bolden og ikke med de mange løb, som foregår uden bold.

Her er William Kvist stærk.

En intelligent spiller, som med hensyn til indstilling, placeringsevne, selvopofrelse og professionalisme burde blive en legende i dansk fodbold på størrelse med Michael Laudrup. Og nytænkende (Facebook-opdateringer) og reflekterende i sin omgang med medierne.

Det største forbillede lige nu for unge som elsker fodbold og har ambitioner om at få mest ud talentet.

http://www.transfermarkt.co.uk/william-kvist/leistungsdaten/spieler/36787/saison/2013