(24-6-2016) EM: Dette hold har præsteret bedre end resultaterne

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

England mod Wales. Begge hold kan nå langt ved EM.

Otte hold er siet fra til EM, og vi er klar til ottendedelsfinalerne.

Og det mest interessante spørgsmål for denne skribent handler afgjort om det taktiske/spillestilsmæssige.

For hvad har gjort de 16 hold succesfulde indtil videre?

Hvor mange pasninger skal der til?

Er det mest virkningsfuldt med et fremragende forsvar med få afslutninger imod eller aggressivt angreb der bomber løs?

Og måske vigtigst af alt: Hvem ligner en kommende EM-vinder?

I følge nedenstående diagrammer, er i hvert fald ét landshold, der har præsteret godt, men alligevel været tæt på at blive elimineret.

Portugal.

Ikke kun på Cristiano Ronaldos 31 afslutninger men fordi spillet har været godt, og fordi modstanderne har kreeret lidt.

Kun Tyskland har større difference på skud for og imod.

Men lad os først se på nogle diagrammer på det pasningsmæssige.

Boldbesiddelse på egen banehalvdel er ligegyldig, men possession på angrebstredjedelen er langt mere “farlig”.

I Diagram 1 kan vi se, at Belgien spiller flest afleveringer i den retning i forhold til Hazard og kompagnis samlede antal pasninger. Selv Spanien ligger højt, mens Tjekkiet og Rumænien intet fik ud af “samme” spillestil. Det er altså ikke nok bare at bringe bolden hurtigt i angreb, hvilket også bevises ved at kigge på modsatte ende af skalaen, hvor Ungarn, Italien, Slovakiet, Schweiz og Wales – som alle er viderekvalificeret – bruger forholdsmæssig megen tid på boldomgang på egen 2/3 af banen.

Måske varer eventyret ikke ved for disse nationer?

Direkte spil. Boldbesiddelse på sidste tredjedel

Direkte 1: Direkte spil. Pasninger mod sidste tredjedel i forhold til samlet boldbesiddelse.

At have vellykkede afleveringer i modstandernes felt, vil jeg sige er et vigtigt succeskriterium.

Det viser Diagram 2 også.

Men ingen regel uden undtagelser – som i eksemplerne Tjekkiet og Ukraine, der trods mange succesfulde pasninger foran fjendens mål ikke har kunnet konkretisere det.

Igen ligger Slovakiet, Ungarn og Italien dog langt nede i hierarkiet, så meget tyder på, at disse lande har overpræsteret rent offensivt (eller bare er meget dygtige defensivt som i Italiens tilfælde) og kan se frem til en snarlig hjemkomst.

Mest pasningseffektive spillestil. Mest ii modstandernes felt

Diagram 2: Mest pasningseffektive spillestil. Bedst i modstandernes felt.

Portugal

Men især afslutningsstatistikkerne taler sit tydelige sprog, som Diagram 3 og 4 viser.

Og her skiller Portugal sig ud.

For sjældent har tre uafgjorte resultater været så skævvredent i forhold til præstationen i begge ende af banen.

Her har vi én statistik som stort set viser, hvem der er gået videre, og hvilke nationer der er røget ud.

Hvor mange skud imod har man tilladt i eget felt.

Godt forsvar er bare afgørende i en Cup-turnering, og Nordirland, Island, Ungarn og Slovakiet kan ikke leve meget længere ved EM. Heldet, som alle har brug for, bør hurtigere høre op.

Forsvar. Forsvarligt eller helt galt?

Diagram 3: Forsvar. Forsvarligt eller ej? Gennemsnit for første tre kampe.

Angrebsmæssigt har Fernando Santos’ mænd også leveret (Diagram 4).

Og det handler altså ikke kun om langskud og frispark fra verdens mest afsluttende spiller, Cristiano Ronaldo.

Tværtimod.

11 afslutninger i feltet i snit. Men kun fire mål.

Jeg tror, at Portugal kan “overraske” mod Kroatien, selvom Modric og kompagni i langt højere grad har spillet sig ind blandt favoritterne.

Portugal er stærkere, end resultaterne har vist.

Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Diagram 4: Angreb. Langskud kan ikke betale sig. Afslutninger i feltet tæller.

Samtidig ligner Ungarn, Nordirland og Slovakiet hold, der har overpræsteret og snart må indse, at evnerne ikke rakte længere.

Mens Tyskland ligner en kommende trofæhæver.

Data: Opta. FourFourTwo-app’en Statszone.

(28-10-2014) FC Nordsjælland – AaB 0-1 – Når det bedste hold taber…

FC Nordsjælland lider på det våde kunstgræs. To nederlag i træk på hjemmebanen i Farum

FC Nordsjælland lider på det våde kunstgræs. To nederlag i træk på hjemmebanen i Farum

Offensivt og teknisk fodbold med unge spillere af egen avl.

En drøm af en succeskombination for enhver klub i verden.

Både FC Nordsjælland og AaB har indenfor de seneste tre sæsoner vundet et dansk mesterskab med netop denne magiske formel. En spillestil som søger kontrol på bolden og indebærer større risiko i opspillet med højtstående backer og mange spillere foran bolden. Mere offensivt og opfindsomt end de fleste konkurrenter.

Og hvor unge spillere fra egen ungdomsafdeling får chancen, mens en hel flok står på spring i kulissen. FC Nordsjælland har 13 spillere på diverse U-landshold og AaB 9.

Og selvom det ikke er FC Barcelona-tal, så var var FC Nordsjælland og AaB i 2013/2014 de mest boldbesiddende hold efter FC København. FCN med 54,2% og AaB spillede sig til 53,4%.

Men hvor FC Nordsjælland vandt sølv i sæsonen som forsvarende mester, så har AaB haft meget svært ved at gentage formen fra mesteråret.

Årsagerne er mange: Topscorer Kasper Kusk blev solgt, og tre skadede profiler i Spalvis, Ahlmann og Jönsson har modvilligt gjort holdudtagelsen nemmere for Kent Nielsen.

Men kvaliteten på banen er ikke den samme. Ej heller rytmen og selvtilliden.

Den mentale udfordring er svær. Konceptet er det samme, men mesterskabsemblemet tynger, og modstanderne har samtidig luret nordjyderne og stiller mere defensivt op, når AaB står for skud. Og er sulten den samme?

Skaderne betyder samtidigt, at flere nye ungskud har fået chancen i Aalborg og andre står på spring.

Sådan lyder historien også i Farum, hvor U20-landsholdsspillerne Emiliano Marcondes Hansen, Mathias Hebo Rasmussen og Nicklas Mouritsen varmede reservebænken i mandagskampen, men i modsætning til AaB, så er FCN kommet godt fra start i denne Superligasæson, hvilket SønderjyskE dog højst overraskende fik sat en stopper for på Farum Park i Runde 11.

Derfor var mandagsopgøret på det våde kunstgræs i Farum vigtig for begge hold.

Olafur Kristjansson skulle revanchere sig fra forrige runde og holde trit med topholdene, hvilket er stik modsat mestrene som er havnet i lidt for tæt afstand til nedrykningsstregen.

Samme, samme men forskelligt

Dominans på bolden ønsker begge. Men metoderne er forskellige.

”Tigrene” fra Farum spiller 4-3-3 med tydelig 6’er og falsk 9’er, mens AaB’s formation er en 4-4-2 med en 6’er og meget offensiv 8’er centralt på midtbanen.

I modsætning til hjemmeholdet opererer AaB også oftere med begge backer højt i banen i opspillet. Som wings. Mest Henrik Dalsgaard i højre men også Jakob Blåbjerg.

Stopperne Rasmus Thelander og den dygtige spilfordeler Kenneth Emil Pedersen bredte sig mere ud, og 6’eren Rasmus Würtz bringes mere i spil end modstanderkollegaen på det andet hold, afløseren for Anders ”AC” Christiansen, Andreas Maxøe.

En markant forskel på de to hold, udover formationen, ligger i kant-typerne.

Fc Nordsjælland bruger ”inverterede” wings, højrefodet spiller på venstrekant og omvendt, som gerne holder sidelinjen. Nordjyderne ønsker modsat næsten udelukkende indadsøgende mellemrumskanter, hvilket giver plads på ydersiden til overlappende backer.

Derfor havde FCN’s backer Mario Ticinovic og Patrik Mtiliga udgangspunkt på egen bane i opspillet. Det var Uffe Bech og Joshua John som stod bredt, hvilket skabte mere plads i midten til Martin Vingaard, Søren Christensen og den falske frontløber Kasper Lorentzen.

Det betød så også, at når FC Nordsjælland byggede spillet op, så endte firemandsbagkæden med at stå over for AaB’s frontfirer. Mand-mand.

Ticinovic v Thomsen. Bruhn v Mtiliga. Og Anders K. Jakobsen og Søren Frederiksen mod Pascal Gregor og Ivan Runje.

Så hvis bolden blev flyttet hurtigt rundt, så AaB-kanternes sideforskydning ikke fik tid nok til at flytte sig, så havde FCN i teorien et 3v2-overtal centralt i banen, hvor Rasmus Wurtz og Kasper Risgaard skulle dæmme op for Maxøe, Vingaard og Christensen.

Derfor fik FCN overtaget i kampen.

Kampen

Tigrene havde ingen bid, når det gjaldt

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt

Første minut fortæller kampens generelle historie.

Dommer Jens Maag glider som den første aktør på den våde bane.

Både Kenneth Emil Pedersen og Rasmus Würtz har boldtab og FC Nordsjælland finder plads centralt til at komme til en farlig afslutning, som dog igen meget betegnende mangler den sidste kvalitet og bliver blokeret.

Sådan formede kampen sig på FC Nordsjællands præmisser. Kun sjældent fandt mestrene rytmen.

Efter 8:30 finder AaB et mønster for første gang. Unge overbevisende Andreas Bruhn bevæger sig ned mellem Joshua John og Søren Christensen og kan vende med bolden og finder næsten Kasper Risgård som igen, igen har taget et fremadrettet løb.

Sådan spilles efter Kent Nielsens hoved. AaB søger at eliminere tilfældigheder og dueller med sin spillefilosofi.

Spillet bygges op nedefra og bringes helst via centrum frem på den sidste tredjedel. Men går modstanderne højt i pres og lukker de flade indspil centralt ned, så søger stopperne lobbolde til bredtsøgende backer eller mellemrumssøgende angribere.

Lykkes denne aflevering og er aflægget fra modtageren perfekt, så bliver et angreb hurtigt farligt, da mange højtpressende modstandere jo er blevet overspillet.

Succesraten på disse indspil var dog ikke stor mod FC Nordsjælland som havde indstillet sig på at vinde denne første duel, hvilket gav hjemmeholdet initiativet. AaB manglede kvalitet og overbevisning i udførelsen af konceptet.

Chancer var der i begge mål-ender, og det blev, som det ofte er med en fodboldkamp, effektiviteten som gjorde forskellen. Og personlige fejl.

FC Nordsjælland dummer sig i de sidste sekunder af kampen.

Ivan Runje satser i to minutters overtid på en erobring (i stedet for at skærme), hvilket giver Matthias Wichman plads til indlægget, som Pascal Gregor får headet i eget mål godt presset af indskiftede Nicklas Helenius

AaB havde også chancer tidligere i kampen, men generelt var hjemmeholdet både bedst på bolden og farligst i felterne, og havde dermed sørget for at maksimere mulighederne for sejr.

Forgæves.

Sådan er fodbold.

Det bedste hold på dagen tabte.

 

 

Bonus

David Jensen

Ticinovic – Gregor – Runje – Mtiliga

Christensen (’65 Nordstrand) – A. Maxøe – Vingaard

Bech – Lorentzen – John

 

Efter indskift af Morten Nordstrand

David Jensen

Ticinovic (’79 Marcondes) – Gregor – Runje – Mtiliga

Lorentzen – A. Maxøe – Vingaard

John – Bech – Nordstrand

Efter indskift af Marcondes

David Jensen

Gregor – Maxøe – Runje – Mtiliga

Marcondes – Lorentzen– Vingaard

John – Bech – Nordstrand

AAB

Ni. Larsen

Dalsgaard – KEP – Thelander – Blåbjerg

Bruhn (’85 Wichman) – Würtz – Risgård – Thomsen

AKJ (’77 Augu) – S. Frederiksen (’66 Helenius)

 

Chancer

FCN

  • 19: Thomsen med boldtab – kontramulighed – men ender med Maxøes langskud
  • 20: Hjørne kombi: Vingaards skud blokeres
  • 31: Lorentzens frispark
  • 32: Joshua John alene – Wurtz taber bolden
  • 29: Uffe Bech med højre (knæ?) på Mtiligas indlæg
  • 2h
  • Kasper Lorentzen vrister sig fri af Thelander og skyder fladt. Larsen redder
  • 56: Straffe til Lorentzen
  • 57: John skyder – Larsen redder
  • 67: Kontra – Bech erobrer fra RW – dribler sig fri – men bør spile Nordstrand som er fri

AAB

  • 8:30 Andreas Bruhn
  • 11:55 KEP til AKJ som flot holder ved. Bruhn kommer under ham og tager bolden ud af presset. Finder Risgård i mellemrum som forsøger at førstegangsaflevere til Thomsen tager løbet dybt
  • 15: Bruhn Laudrup-løfter til Risgård i feltet som får hjørne
  • 32: Bruhn sætter AKJ op – bagkæde i vildrede. Gregor bakker
  • Bruhns skud reddes med fodparade
  • 57: Bruhn indlæg fra tæt hold
  • 60: Gregor panikker – Frederiksen på nedfald – skud blokeres
  • 87: Wichmans indlæg – Risgård ved 1. Stolpe – hjørne

 

DBU-landshold

U21: 1 fra FCN – 1 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/herrelandshold/u21-truppen

U20: 3 fra FCN – 3 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/herrelandshold/u20_truppen

U19: 3 fra FCN – 2 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u19-truppen

U18: 3 fra FCN – 2 fra AaB – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u18-truppen

U17: 1 fra AaB (1998) – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u17-truppen

U16: 2 fra FCN – http://www.dbu.dk/landshold/ungdomslandshold_herrer/u16-truppen

(6-5-2014) Uge 19 – Possession – Et spansk fænomén? (part 2)

Taktikken er klar: Scor ét mål mere end de andre….

Taktikken er klar: Scor ét mål mere end de andre….men hvordan?

Da FC Barcelona udspillede Manchester United i Champions League-finalen i 2011, var det en magtdemonstration som gav inspiration til mange andre klubber.

“Possession” blev for alvor et buzz-ord og disse taktiske tanker spredte sig på kontinentet. FC Nordsjælland, som den danske pendant (lignende tanker var dog allerede sat i spil i Farum), fik titel-succes i 2012.

”Possession-fodbold” er dog egentlig ikke en spillestil, men et taktisk element i en spillestil.

Formålet med denne tålmodige boldcirkulerende stil er at bevare den lille runde i egne rækker for at udfordre modstandernes organisation og uden hast at finde et angrebspunkt for gennembrud og afslutning. Og dermed kontrollere kampen og styre udviklingen (tempo, intensitet og så videre).

I denne uge fortsætter disse linjer med føljetonen om ”possession-elementets” funktion i fodbolden: Batter dominansen i det lange løb eller er det oftest kedeligt og ufrugtbart?

“Tiki taka” kunne nemlig nemt erklæres død med nederlagene til de mest ekstreme fortalere for spillestilen, Bayern München og FC Barcelona.

Den prisbelønnede engelske journalist og forfatter Jonathan Wilson siger nej til at begrave “possession”, men hvad siger tallene fra weekendens kampe.

Har det boldbesiddende hold mest succes? Og hænger antallet af afslutninger sammen med dominansen med bolden?

FC Bayern München er både mest boldbesiddende og samtidig mest afsluttende i både Bundesligaen men også i denne sæsons Champions League, men gælder denne kombination i alle ligaer?

I sidste blog på denne adresse kiggede vi kun på tendensen frem til første scorede mål. På disse linjer ser vi også på konklusionen ved sidste dommerfløjt.

Vi tager hermed en stikprøve fra weekendes runde i de fem største ligaer (samt Superligaen).

Isoleret for scoringer, udvisninger og andre påvirkende faktorer på kampens forløb (som reelt set forstyrrer billedet om boldbesiddelsens virke):

Havde det vindende hold mere boldbesiddelse end taberen set over hele kampen?

℗ Possesion-hold vandt – JA (K) Kontra-hold vandt – (NEJ, ikke mest bold) (X) Uafgjorte kampe eller lige boldfordeling
England 4 4 2
Spanien 1 5 4
Tyskland 5/9 (55,5%) 4 (44,4%) 0
Italien (- 2 kampe) 4 2 2
Frankrig (-2 kampe) 3 3 2
Danmark 3 2 1

 

Hvilket hold havde mest boldbesiddelse ved første scoring?

℗ Possesion-hold kom foran 1-0 (K) Kontra-hold kom foran 1-0 (X) lige boldfordeling ved første scoring (eller 0-0)
England 4 3 2
Spanien 5 4 1
Tyskland 6 2 1
Italien 4 3 1

 

Det boldbesiddende hold havde flest afslutninger?

(P) Det mest boldbesiddende hold afsluttede mest (K) ”Kontra”-hold afsluttede mest (X) lige antal afslutninger
England 6 3 0
Spanien 5 5 0
Tyskland 5 4 0
Italien 3 3 0
Frankrig 3 3 2
Danmark 5 1 0

 

Konklusion

Kort fortalt viser weekendens kampe (med alle de forbehold, der nu kan være), at…:

  1. Selvom et hold med mere boldbesiddelse end modstanderne klart øger sin chance for at score kampens første mål, så giver boldbesiddelsen INGEN signifikant større vinderchance. I spansk fodbold er der i denne runde faktisk omvendt tendens. Det var en fordel ikke at have bolden. Eller måske nærmere: Fem hold brugte ikke bolden til at forsvare føringer med (som possession-”stilen” ellers foreskriver).
  2. Der er kun RINGE sammenhæng mellem boldbesiddelse og det medfølgende antal af afslutninger. Holdet, som har bolden mest, har i de flest kampe også haft flest afslutninger, men tendensen er svag. Overraskende tydeligst i Superligaen, hvor kun OB brød tendensen.

Viva Espana?

Er det tyveri, når Chelsea slår Liverpool med en kontrabaseret stil?

Er det tyveri, når Chelsea slår Liverpool med en kontrabaseret stil?

Tallene i denne uge viser altså overraskende nok, at holdene med mindst boldbesiddelse har haft pæn succes.

Især i den offensive fodbolds højland, Spanien. Men weekendens resultater samt sæsonoverblikket peger lidt mod ”italienske tilstande”. Man lukrerer på modstandernes fejl.

Moden med at dominere kampe med mange korte afleveringer tog ellers sin begyndelse i Spanien.

Først med det spanske landshold i 2006 under nu afdøde Luis Aragones, men siden satte FC Barcelona nye standarder for boldomgangen under træner Josep Guardiola fra 2008-2012. Det fik modstanderne til at søge forholdsregler.

Men er det (anti-Barca-reglerne) forklaringen på, at kun et af de spansk hold med mest boldbesiddelse løb af med sejren i runde 36? At halvdelen af kampene blev vundet af holdet med MINDST boldbesiddelse? Possession-stilen er IKKE et spansk fænomén. Det er en Guardiola-ting.

Faktisk har kun 6 af 20 La Liga-hold (ifølge whoscored.com) i gennemsnit bolden mere end modstanderne, og man får fornemmelsen af en liga, hvor FC Barcelona og Rayo Vallecano skiller sig ud som de eneste ”possession”-orienterede hold, mens langt de fleste af konkurrenterne hurtigere går i afslutningsspil (som det hedder med DBU-term).

Possession er ikke alt. Se på “fattige” Levante og Crystal Palace, som har succes med en ikke-boldbesiddende stil.

Eksemplerne er mange på, at boldbesiddelse alene ikke giver opfyldte ambitioner og vundne trofæer.

Europa League-finalen skal for eksempel spilles mellem nr. 12 (Sevilla) og 27 (Benfica) på UEFA’s ”possession-ranglisten

Og i Champions League-finalen skal boldbesiddelsens nummer 7 (Real Madrid) forsøge at overkomme bysbørnene som ligger 14 pladser ”dårligere” placeret på dette parameter.

Et kig rundt i Europa. Resultaterne og kampforløbene i de største europæiske ligaer, antyder kun en lille fordel ved at have bolden mere end modstanderne.

Bayern München har slået alle rekorder (næsten) i denne Bundesliga-sæson med sin ekstreme spillestil.

Laurent Blancs Paris St. Germain gjorde også en ”Guardiola” og vandt Ligue 1-mesterskabet med bolden ved fødderne i 64% af tiden. Også i Champions League var den franske klub ”possession-orienteret”, kun overgået af Guardiolas nuværende og tidligere klub.

De kommende mestre i Premier League, Manchester City eller Liverpool FC, søger ofte at dominere kampen med læderbolden ved egne fødder. Men hvor Brendan Rodgers’ Liverpool er gået på succesfuld kompromis med idealet (faldende possession-tal), så har Manuel Pellegrini heller ikke noget possession-dogme som vi også så i weekenden på Goodison Park.

De spanske mestre bliver med sikkerhed ikke det mest dominerende hold på afleveringsstatistikkerne. Atletico Madrid ligner en spansk mester, hvis de altså kan slå FC Barcelona i sidste runde, og her har vi et hold, som lever mere på at være en stærk defensiv enhed, score mange mål på dødbolde og udføre hurtige angreb.

Serie A’s kronede mestre fra Juventus bruger heller ikke ”possession-elementet” i deres måde at vinde kampe på. Selvom ”la vecchia signora” oftest møder defensive modstandere, så ligger de zebrastribede kun nummer fire på ”boldbesiddelseslisten” (efter Roma, Fiorentina og AC Milan) med 56% boldbesiddelse i snit.

Summa summarum, så ER der altså ingen ”rigtig” måde at søge succes på.

Det handler om valget af spilletyperne og deres evne til bedst muligt at udføre valgte strategi. Tilsæt lidt god stemning og en smule held, og du er en “vinder”.

Konklusion er, at ekstreme spillestile selvfølgelig også er sårbare over for spillernes formnedgang. En gennemtrænet og nøjagtig indstuderet filosofi er ingen garanti for succes. Om du er til shortpassing, kriger-fodbold eller omstillinger.

Succesformlen må blive: En enheds effektive eksekvering.

 

Possession v point – Stilling

Placering Premier League Possession%
8 Southampton 58.6
13 Swansea 57.6
2 Manchester City 56.9
4 Arsenal 56.7
7 Manchester United 55.8
5 Everton 55.6
1 Liverpool 55.5
3 Chelsea 55
6 Tottenham 54.9
9 Newcastle United 49.8
10 Stoke 47.2
16 West Bromwich Albion 46.2
17 Sunderland 46
18 Norwich 45.9
15 Hull 45.3
20 Cardiff 44.9
14 Aston Villa 44.2
19 Fulham 43.6
12 West Ham 42.9
11 Crystal Palace 37.5

  

Placering La Liga Possession %
2 Barcelona 67.8
11 Rayo Vallecano 59.2
3 Real Madrid 58.8
9 Valencia 55
4 Athletic Bilbao 54.6
8 Celta Vigo 54
6 Real Sociedad 49.5
1 Atletico Madrid 49.1
13 Malaga 48.9
20 Real Betis 48.5
15 Granada 48.4
7 Villarreal 47.9
14 Elche 47.9
5 Sevilla 47.3
19 Valladolid 47.1
18 Osasuna 46.6
17 Getafe 44.7
16 Almeria 43.9
12 Espanyol 43.7
10 Levante 37.2
Placering Ligue 1 Possession%
1 Paris Saint Germain 64.6
2 Monaco 56.4
5 Lyon 55.1
10 Toulouse 55
3 Lille 53.8
14 Nice 53.3
7 Bordeaux 52.9
6 Marseille 51.9
4 Saint Etienne 49.7
8 Reims 49.1
15 Rennes 48.1
9 Lorient 47.7
17 Evian TG 46.7
16 Guingamp 46.1
13 Montpellier 46
19 Valenciennes 46
12 Bastia 45.1
11 Nantes 44.6
18 Sochaux 44.4
20 Ajaccio 43.8

 

Placering Serie A Possession %
2 Roma 58.8
4 Fiorentina 58.3
8 AC Milan 57.2
1 Juventus 56.6
5 Inter 54.8
3 Napoli 54.7
7 Parma 50.5
15 Cagliari 50.4
10 Lazio 49.2
13 Udinese 49.1
6 Torino 49
11 Atalanta 48.5
14 Genoa 47.7
12 Sampdoria 47.3
18 Sassuolo 46.7
19 Catania 45.4
9 Verona 45.4
17 Bologna 44.5
20 Livorno 43.3
16 Chievo 42.9

 

Placering Bundesliga Possession%
1 Bayern München 71.1
6 Borussia M.Gladbach 54.3
2 Borussia Dortmund 53.7
5 Wolfsburg 52.9
13 Eintracht Frankfurt 51.1
4 Bayer Leverkusen 50.1
3 Schalke 04 50
16 Hamburger SV 49.1
17 Nurnberg 49
8 Augsburg 48.7
15 VfB Stuttgart 48.4
11 Hannover 96 48.3
14 Freiburg 48.2
9 Hoffenheim 47.7
10 Hertha Berlin 47
7 Mainz 05 46.1
18 Braunschweig 42.3
12 Werder Bremen 42

 

Rekorder

Flest afleveringer i samme kamp (begge hold): Everton-Man City 2-3, afl. 675-458 = i alt 1133), bold 59-41, skud: 9-18 (K),

Færrest afleveringer i samme kamp (begge hold lagt sammen):

  • Braunschweig-Augsburg 0-1, afl. 209-374 = 583 i alt, bold 45-55, Skud 17-24 (P),
  • Malaga-Elche 0-1, afl. 446-221 = i alt 667), bold 67-33, skud: 7-10 (K),
  • Valenciennes-Bordeaux 0-1 = 687 afleveringer i alt
  • Werder Bremen-Hertha 2-0, bold: 42-58, skud 12-11 (K), afl. 306-409 = 713

Mest boldbesiddelse: FC Barcelona mod Getafe: 76%-24%

Flest afleveringer i samme kampe:

  • FC Barcelona 2-2 Getafe: 725 afleveringer
  • HSV-Bayern 1-4, bold: 33-67, afl. 336-698 (75%-86%), skud 10-18 ℗ (B.M. med 64% af kampens afslutninger)

Færrest afleveringer i samme kamp: E. Braunschweig mod Augsburg: 209

Flest afslutninger mod mål: Real Madrid mod Valencia: 32

Færrest afslutninger mod mål:

  • Toulouse-Nantes 1-1, skud 21-5, bold 68-32,
  • Genoa-Bologna 0-0, skud 6-14, bold 58-42,

Effektivitet – Flest mål på færreste afleveringer

  • Marseille-Lyon                     4-2, afl. 240-497 = 1 mål pr. 60 afleveringer (240/4)
  • Rayo Vallecano-Athletic Club      0-3, afl. 352 = 1 mål per 117
  • Aston Villa-Hull                           3-1, afl. 358   = 1 mål per 118 afleveringer
  • Newcastle-Cardiff                         3-0, afl. 409 = 1 mål per 136 afleveringer
  • Werder Bremen-Hertha               2-0, afl. 306 = 1 mål pr. 150 afleveringer

Mindst effektive af hold som scorede

Barca-Getafe 2-2, afl. 725 = 1 mål per 362,5 afleveringer

 

Kampene

England

  1. K – West Ham-Tottenham 2-0, bold 47-53, skud 20-12 (K), indtil 25. Minut (rødt kort): 88 v 107, 77%-76%, 332-387
  2. K/X – Aston Villa-Hull 3-1, bold 44-56, skud 15-8 (K), 358-449, mål i første minut, indtil 41 (2-1) : 175-175 à X
  3. K – Man United-Sunderland 0-1, bold 64-36, skud 17-8 (P), 575-339,
  4. P – Newcastle-Cardiff 3-0, bold 54-46, skud 22-16 (P), 409-351
  5. P – Stoke-Fulham 4-1, bold: 64-36, 23-10, afl: 599-336 (P)
  6. P – Swansea-Southampton 0-1, bold38-62, skud12-17 (P), afl. 352-580 (78%-84%)
  7. K – Everton-Man City 2-3, bold 59-41, skud: 9-18 (K), afl. 675-458 = i alt 1133), indtil 11. Minut: 98-73 (57%) – indtil 1-2 i 43: 300-252 (54%) –
  8. P – Arsenal-West Bromwich 1-0, bold60-40, skud: 15-11 (P), afl. 590v389, indtil 14.: 125v59 (68%)
  9. X – Chelsea-Norwich 0-0, bold: 72-28, skud: 23-6, afl (P). 650-259,
  10. X/P – Crystal Palace-Liverpool 3-3, bold 34-66, skud10-26, afl. 293-609 (74%-88%), indtil 18. Minut 64-161

Spanien

  1. K – Rayo Vallecano-Athletic Club 0-3, Bold 59-41 (519-352), Skud 11-12 (K), indtil 20. Minut 0-1: 119-95 (56%)
  2. X/P – Barca-Getafe 2-2, bold 76-24, skud 21-8 (P), afl. 725-220, 1-0 Messi
  3. K/X – Malaga-Elche 0-1, bold 67-33, skud: 7-10 (K), afl. 446-221 (i alt 667), indtil 11. Minut: 54v45 (2 røde kort i slutning til Elche). Indtil første røde kort: 362v186 (66%)
  4. P – Osasuna-Celta de Vigo 0-2, bold 49,9-50,1, skud 22-14 (K), afl412-437, indtil 0-1 i 20.: 94-129
  5. K/P – Real Valladolid-Espanyol 1-0, bold 44-56, skud 11-9 (K), afl. 313-390, indtil 1-0: 117-77 (rødt kort til Espanyol i 72)
  6. K/X – Almeria-Betis 3-2 (rødt kort i ’54), bold 42-58, skud 12-15 (P), indtil rødt i 54 (1-0). 225-242 (48-52%), Betis fører 2-1 med 11 mod 10
  7. K/P – Levante-Atletico Madrid 2-0, bold 36-64, skud 7-23 (P), afl. 282-476 (68%-82%). indtil 7.: 44-27
  8. X – Sevilla-Villarreal 0-0, bold 54-46, skud 11-13 (K), afl. 557-469, (85-86%),
  9. X/K – Real Madrid-Valencia CF 2-2, bold 59-41, skud 32-8 (P), afl. 535-391, indtil 44. (0-1) 301-210 (61%)
  10. X/P – Real Sociedad-Granada 1-1 (rødt kort til begge efter 54/56 min), bold 54,5-45,5 (89%-83%), afl. 400-339 , skud 21-15, indtil 78 min (1-0 Vela): 356-292

Tyskland

  1. P – FC Nürnberg-Hannover 96 0-2, bold 46-54, skud 15-14 (K), afl. 368-442,
  2. P (K) – BVB-Hoffenheim 3-2, bold 52-48, skud 16-12 (P), afl450-416 (70%-68%), 0-1 efter 5 min.: 39-28
  3. K/P – Bor. M’Gladbach-Mainz 3-1, bold: 45-55, skud 7-18 (P), afl. 484-571 (79%-82%) .men 170-130 indtil 20. Minut
  4. P – Braunschweig-Augsburg 0-1, bold 45-55, Skud 17-24 (P), afl. 209-374 (63%), indtil
  5. K – Frankfurt-Bayer 04 Leverkusen 0-2, bold 55-45, skud: 6-21 (K), afl. 483-402, indtil 0-1: 166 v 141
  6. P – HSV-Bayern 1-4, bold: 33-67, skud 10-18 (P) (64% af skud), afl. 336-698 (75%-86%)
  7. K/X – Werder Bremen-Hertha 2-0, bold: 42-58, skud 12-11 (K), afl. 306-409, indtil 48.: 189-198
  8. K/P Freiburg-Schalke 0-2, bold: 56,5-43,5, skud: 10-26 (K), afl. 493-380, indtil 13.: 66-95
  9. P – VfB Stuttgart-VfL Wolfsburg 1-2, bold 40-60, skud: 6-13 (P), afl. 373-558, indtil 13. 55-93

Italien

  1. K – Catania-AS Roma 4-1, bold 38-62, skud13-12 (K), afl. 351-585 (80%-88%), indtil 26. Minut: 135-178
  2. P – Chievo-Torino 0-1, bold 39-61, skud 8-20 (P), afl. 364-572, indtil 54.: 218-304 (rødt kort i 65)
  3. X – Genoa-Bologna 0-0, bold 58-42, skud 6-14 (K), afl. 450-319,
  4. P – Parma-Sampdoria 2-0, bold55-45, skud: 12-10 (P),
  5. P (K)- Udinese-Livorno 5-3, bold 52-48, skud 15-19 (K), afl. 434-391, indtil 13. Minut (0-1): 79-64
  6. P/X – AC Milan-Inter 1-0, bold 52,5-47,5, skud 14-7 (P), afl. 366-336 (83%-82%), indtil 65.: 285-257
  7. X/P – Lazio-Verona 3-3, bold 59-41, (82%-74%), afl. 449-317, skud 16-18, indtil 30. Minut (1-0): 152-127
  8. K – Juventus-Atalanta 1-0, bold 44-56, indtil 72. (1-0 Padoin) 358-403, skud 19-9
  9. Pokalfinale: Napoli-Fiorentina (3-1)
  10. Sassuolo + Cagliari oversidder – spiller tirsdag

Frankrig

  1. X – Bastia-Lille 1-1, bold: 45-55, skud 11-11 (X), indtil første scoring?
  2. P – St. Etienne-Montpellier 2-0, bold 60-40, skud 7-7 (X), afl. 461-314, (83%-74%), indtil 47.: 242-161,
  3. K – Lorient-Ajaccio 1-0, bold 42-58, skud 10-7 (K), afl. 371-539, indtil 17. Minut 1-0 (118-97), rødt i 25 (149-126), 79%-85%
  4. P – Reims-Evian 1-0, bold 61-39, skud 15-11 (P), afl. 468-292, indtil 30.: 173-109 (82%-65%)
  5. K – Sochaux-Nice 2-0, bold 45-55, skud 17-11 (K), afl. 315-390 (i alt 715), indtil 45.: 189-190, rødt kort i 79
  6. X – Toulouse-Nantes 1-1, bold 68-32, skud 21-5, (P) afl. 541-264, (88%-61%), indtil 9. (0-1): 31-29, rødt kort i 69.
  7. P – Valenciennes-Bordeaux 0-1 (Hjemmehold brænder straffe efter 8.: 28-62), bold 32-68, skud: 12-13 (P svag), indtil 74.: 206-481 (i alt 687), 76%-87%
  8. K/X – Marseille-Lyon 4-2, bold 33-67 (stor udedominans), skud 13-11 (K), afl. 240-497, 75%-86%, EFFEKTIV indtil 14.minut 1-0: 70-65+indtil 25. (2-0): 101-98 à fra 25-90. Minut: 130-400 (74%)
  9. Monaco-Guingamp – onsdag
  10. PSG-Rennes – onsdag

Danmark – Superligaen

  1. K – RFC-FCN 0-1, bold 53-47, skud 21-7
  2. P – SønderjyskE-Vff 1-0, bold 53-47, 20-14 i skud
  3. P – AAB-EFB 0-2, bold 47-53, 8-16
  4. P – FCM-FCV 3-1, bold 60-40, skud: 17-9
  5. X – FCK-BIF 1-1, bold 57-43, skud 17-8
  6. K – AGF-OB 0-1, bold 59-41, skud 12-14

 

Links

whoscored.com

superliga.dk