(18-1-2016) Sviatchenkos vej til paradis

”Welcome to Paradise”.

Sådan lyder overskriften på Celtic FC’s hjemmeside.

Ord der kunne passe på Erik Sviatchenkos skifte til den katolske Glasgow-klub.

Et drømmeskifte.

Jeg forstår hans valg.

Som den ottende dansker i Skotlands næstmest vindende klub, får den 24-årige dansker en kæmpe oplevelse.

Celtic FC er en af Europas største klubber og har nogle af de mest passionerede fans i verden.

Ni millioner prales der af på Wikipedia.

Og da manageren – godt nok en presset én af slagsen – samtidig er en skandinav, norske Ronny Deila, så bliver det ikke bedre.

39-årige Deila, som førte Celtic til the double i sidste sæson, giver en større garanti for stabilitet og en forståelse for et skandinavisk sind

Ahhhh skotsk fodbold, vil mange sikkert tænke. Er det ikke et tilbageskridt?

Celtic FC er jo nummer 75 i Europa. Hele 12 pladser lavere end FC Midtjylland.

Nej. Og atter nej.

Selvfølgelig ville de sportslige udfordringer have været endnu større i en af de fem store europæiske ligaer, men det er også nødvendigt at være realistiske i forhold til, hvad der var muligt. Og at Celtic FC kan være det første skridt mod noget endnu større. Premier League?

Nok har først svenske Malmø FF samt siden norske Molde FK ekspederet Celtic FC ud af de europæiske turneringer i denne sæson, men glemmer vi det øjebliksbillede, så kommer Sviatchenko til en klub som på alle parametre er større end de skandinaviske. Bedømt over et længere perspektiv.

Celtic FC var faktisk det første britiske hold til at vinde Europa Cup’en for mesterhold.

Og det var ikke bare en hvilken som helst sejr.

I 1967 var ”il Grande” Inter under den legendariske træner Helenio Herrera tidens mest dominerende, men i mesterholdsfinalen i Lissabon blev Inters ”catenaccio”-taktik overrumplet af Celtic FC’s offensive 4-2-4.

”The Lisbon Lions” under manager Jock Stein blev det første britiske hold til at vinde Europa Cup’en for mesterhold med en 2-1 gevinst som tvang Inter i knæ og startede en mere offensiv trend i europæisk fodbold.

Tre år senere lurede en ny Celtic-triumf i Mesterholdenes Europa Cup, men svenske Ole Kindvall scorede det afgørende mål for et stærkt Feyenoord-hold i den forlængede spilletid i 2-1 finale-sejren, hvilket kickstartede en hollandsk dominans i Europa i de kommende år med Ajax i front.

Siden kom også den tabte UEFA Cup-finale i 2003 med Ulrik Laursen på banen mod José Mourinhos Porto.

Så historien er stor, hvilket nutidens hold er et stykke fra.

Trods fire mesterskaber på stribe i Europas tredjemest målrige liga (efter Tippeligaen og Eredivisie).

Celtic FC har købt Sviatchenko ind til at starte på banen i det centrale forsvar i Celtic FC’s 4-2-3-1-system.

Ikke til bænken.

I weekendens 4-1 sejr mod Dundee United spillede den nigerianske landsholdsspiller Efe Ambrose sammen med den 21-årige kroat Jozo Simunovic i det centrale forsvar.

Sidstnævnte headede godt nok sit første mål ind for ”The Hoops” i lørdagens udesejr, men den 191 centimeter høje kroat bør alligevel ikke være et problem for Sviatchenko.

Derimod er belgieren Dedryck Boyata, som Celtic købte for 15 millioner kroner i Manchester City umiddelbart en større konkurrent til pladsen, selvom den 25-årige – trods fem mål – har leveret noget ustabile præstationer i sæsonen. Boyata har ikke spillet i de seneste to kampe grundet den baglårssskade han fik i 2-2-kampen mod Hearts den 27. December, og han ventes at være ukampdygtig i et par uger endnu, hvilket altså baner vejen for en hurtig Sviatchenko-debut.

Både Ambrose og Boyata kan også spille back-positionen, hvor svenske Michael Lustig normalt regerer.

Endnu en åbning til startformationen for danskeren.

Også den lejede Manchester United-spiller Tyler Blackett kan spille stopper-positionen, men i weekenden var det den pasnings- og hovedstødsstærke unge irer Eoghan O’Connell der passede bænken

Statistikkerne

Statistikkerne fra Prozone fortæller dog om visse udfordringer for danskeren.

Celtic-stopperne Ambrose, Simunovic og Boyata ligger på 68-69% i vundne luftdueller ifølge Prozone i denne sæsons Premiership i Skotland.

Sviatchenkos lignende tal fra Superligaen siger, at han vandt 73,5% i 2014/2015 men kun knap 65% i denne sæson hidtil (Daniel Agger 78%).

Selvom sammenligninger på tværs af ligaer er tæt på umulig, tyder meget på, at Sviatchenko skal lægge på hovedspilsmæssigt i en liga, der er kendt for store og stærke 9’ere og det direkte spil.

Med bolden peger Prozones data også den forkerte vej for Erik Sviatchenko.

Pasningssikkerheden er faldende siden Superliga-sæsonen 2013/2014. Fra 85,2% til under 82%, hvilket ligger noget under Boyata og Ambrose i den skotske Premiership: 93%.

Træner Deila ønsker højt pres og boldbesiddelse i Celtic, hvor FC Midtjylland paradoksalt nok i højere grad har ønsket et mere direkte udtryk.

Jeg forventer, at Sviatchenko tilpasser sig den nye virkelighed, og at transferen derfor bliver en succes.

Celtic FC ligner en kommende mester i Skotland i 2015/2016, hvilket igen giver europæiske kampe for Erik Sviatchenko, og selvom konkurrencen om den skotske liga-titel bliver markant forstærket i næste sæson, når Rangers FC vender tilbage til det fine selskab, så skal det ikke lægge en dæmper på de lyse udsigter ved Sviatchenkos skifte.

45.000 fans på Celtic Park vil i hvert fald til hver hjemmekamp gøre alt for, at Erik Sviatchenko får muligheden for at komme i ”paradis”.

(9-12-2015) FCK – Superligaens bedste maskinrum?

En racerbil vinder ingen trofæer uden en toptunet motor.

På samme måde vindes en fodboldkamp ofte af holdet med det mest effektive maskinrum på midtbanen.

Eller hvad?

FC København ligner en kommende dansk mester, men har holdet også den stærkeste centrale midtbane?

Statistikker fra Prozone vil i dette skrift beskrive de centrale midtbanepositioner og belyse forskellen mellem det som DBU kalder en 6’er, 8’er og 10’er (og som Ove Pedersen-fans kalder halfbacker og innerwings…).

Hvilke aktioner midtbanespillerne har (og IKKE har) bringer os samtidig tættere på sandheden, hvad angår de taktiske intentioner, som træneren ønsker for forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil og afslutningsspil (for nu at bruge DBU-terminologi).

For forskellen på 6’er-rollen og 8’er-rollen er stor, selvom flere spillere evner at spille begge roller.

Én ting har de centrale midtbanespillere dog til fælles, for nu at skyde bloggen i gang.

Løbearbejdet.

De 12 mest løbende spillere (én fra hvert hold) fra efterårets sidste spillerunde (18) var: 

Længste distance tilbagelagt i runde 18

  1. Jeppe Grønning – 13,56 km
  2. Thomas Kahlenberg – 13,41 km
  3. Mohammed El Makrini – 13,02 km
  4. Tim Sparv – 13 km
  5. Kasper Risgård – 12,27 km
  6. Adama Guira – 12,21 km
  7. Martin Vingaard – 12,17 km
  8. Danny Olsen – 12 km
  9. Daniel Amartey – 11,71 km
  10. Bjørn Paulsen – 11,53 km
  11. Jonas Damborg – 11,34 km
  12. Kasper Fisker – 11,11 km

Kun Kasper Fisker fra Randers FC spiller ikke centralt i banen, ellers har vi seks 6’ere og fem 8’ere/10’ere. Og altså Daniel Amartey fra førerholdet i 4-1 sejren over OB.

Rollespillet på midtbanen

Selvom en 6’er og en 8’er ligger tæt forbundet centralt i banen, så krævers der forskellige kompetencer.

Kig på statistikken for de bedste pasningsrater, og du finder knap så mange ”8’ere” (Kasper Risgård og Lebogang Phiri) men derimod mange ”6’ere”, da mange aktioner for den defensive midtbanemand sker i rollen som ”budbringer” og ikke ”beslutningstager”.

Største succesrate på pasninger (i %)

  1. Lebogang Phiri – 89%
  2. Amartey Daniel – 88,1%
  3. Petry Lasse – 87,2%
  4. Busuladic Azer – 86,9%
  5. Risgård Kasper – 86,7%
  6. Kvist William – 86,6%
  7. Würtz Rasmus – 86,5%
  8. El Makrini – 86,4%

Men i hvilken retning afleveres bolden?

SIDELÆNS – Pasninger til siden i % af spillernes samlede afleveringer

  1. Petry Lasse – 63,28%
  2. Busuladic Azer – 57,00%
  3. El Makrini – 55,95%
  4. Kvist William – 55,86%
  5. Phiri Lebogang – 55,38%
  6. Keller Christian – 55,07%
  7. Pedersen Daniel – 54,26%
  8. Amartey Daniel – 53,14%

Blandt de sidelæns-afleverende finder vi igen næsten udelukkende 6’ere. Blandt andet William Kvist, hvilket han er blevet kritiseret for på landsholdet. Men det ligger altså til rollen. Især i FCK, som dog gerne vil finde mellemrumsspillere med fremadrettede afleveringer, men som ofte ender med at vende spillet fra den ene side og til et spil på kanten, da ”løverne” ellers ikke søger centrale gennembrud.

I duelspillet derimod, hvor 6’eren ellers skal herske, finder vi ingen FCK’ere højt på listen, hvilket skyldes, at FCK ofte stiller sig i holdets kompakte 4-4-2-formation og skærmer modstanderne i ”fælder” uden at gå i erobringsspil. Tvinger dem til fejl.

Krigeren – De mest tacklende (Minutter / tackling)

  1. Damborg Jonas – 117
  2. Guira Adama – 119,6
  3. Hansen Thomas – 123,7
  4. El Makrini – 136,5
  5. Sparv Tim – 150,8
  6. Würtz Rasmus – 162,8
  7. Petry Lasse – 167,7
  8. Lerager Lukas – 198,4

FCK uden 8’er-rolle?

En 8’er derimod bevæger sig mere i frontlinjen, har flere aftaler omkring modstandernes felt og tager derfor også større risici i spillet.

Chanceskaberne (færrest minutter per ”assist til skud”)

  1. Kahlenberg Thomas – 41,7
  2. Olsen Danny – 44,7
  3. Poulsen Jakob – 46,1
  4. Nørgaard Christian – 47,1
  5. Vingaard Martin – 50,6
  6. Kasper Risgård– 60,8
  7. Casper Nielsen – 73,6
  8. Janus Drachmann – 79,6

RISIKO – Flest boldtab (spilminutter/boldtab)

  1. Poulsen Jakob – 5,1
  2. Olsen Danny – 5,3
  3. Madsen Nicolaj – 5,7
  4. Nielsen Casper – 5,9
  5. Hansen Thomas – 6,0
  6. Vingaard Martin – 6,0

Det kræver mod og risikovillighed at blive en afgørende faktor og vinde slaget på midtbanen og dermed hjælpe sit hold til sejr.

Men også at være effektiv.

Kigger vi på sidstnævnte statistik over boldtab, findes der da heller ingen fra Superligaens førende hold.

FCK spiller med dobbelt 6’er på midtbanen, og det er mere kantspillerne der tager risici i pasningsspillet. Hverken Thomas Delaney, William Kvist eller Daniel Amartey findes højt på listen over chanceskabere eller blandt de mest tacklende, men i pasningsspillet har de mange vellykkede forsøg, da de spiller meget sikkert.

Om FCK har Superligaens bedste maskinrum kan derfor diskuteres, men denne blog mener alligevel, at de vinder landets vigtigste trofæ til sommer.

Toptunet eller ej.

 

Data fra Prozone (Amisco)

BONUS

Kantspillerne (back og wings) skal være mere dynamiske end centrale midtbanespillere som følgende tabel viser: 

Flest sprints i 18. Spillerunde (Den mest sprintende fra hvert hold)

  1. Elmar Bjarnason – 55 sprints
  2. Mikkel Duelund – 49
  3. Kristoffer Pallesen – 45
  4. Nicolai Jørgensen – 44
  5. Adama Guira – 44
  6. Thomas Kahlenberg – 43
  7. Ramon Rodriguez – 42
  8. Ari Skulason – 39
  9. Nicolaj Thomsen – 39
  10. Martin Mikkelsen – 36
  11. Nicki Bille Nielsen – 35
  12. Johnny Thomsen 31

(12-11-2015) U21: A-landsholdet nås via Rundetårn og et tordenskrald

Hvor langt er der fra U21-landsholdet til A-landsholdet?

Der er vel lige så langt som fra Rundetårn og til et tordenskrald.

Umuligt at måle.

I morgen, fredag den 13. (uha uha…), glæder denne blogger sig til at kommentere kvalifikationskampen mod EM i Polen 2017 mellem Niels Frederiksens U21-landshold og Rumænien på TV2 Sport, og her får vi igen muligheden for at blive klogere på de mange spændende Superliga-talenter, der alle drømmer om en ”rigtig” landskamp.

Og et par af U21-spillerne behøver ikke knibe sig selv i armen.

Landsholdets rugekasse for unge talenter har efter EM-bronzen i Tjekkiet sagt farvel til mange profiler, der enten er for gamle (født i 1993 eller tidligere: Falk, Vestergaard, Thomsen etc.) eller for gode (Højbjerg, Fischer, Andreas Christensen med flere), så nu er det den nye generations tid.

Så hvor tæt er det nyeste kuld danske stjernefrø – som Frederiksen har udtaget – fra et opkald fra Morten Olsen?

Hos hvilke spillere ligger der størst (gemt) potentiale?

Statistikkernes holdeplads

Med hjælp fra statistiknørderne fra Prozone skal denne blog prøve at kvantificere forskellen fra et par af de lovende talenter med U21-alder til en A-spiller, der er en del af Olsenbanden.

Hvis der er en forskel i Superligaen?

En sammenligning som ikke er uden blinde vinkler (spillestil, klubhierarkisk rolle etc.), men lad os tage ja-hatten på et øjeblik.

Back to life…

På backpositionen ønsker U21-holdets Jakob Blåbjerg forhåbentlig at eliminere Riza Durmisi fra Olsens planer som venstreback. Kigger vi på statistikkerne er AaB-spilleren endnu bedre i pasningsspillet. Han er meget mere på bolden, men offensivt er Brøndbybacken både mere driblestærk og indlægsvillig. Blåbjerg skal ikke kopiere Durmisi, men for at realisere drømmen om en A-kamp er det nødvendigt med flere offensive aktioner.

Back Individuel bold-

besiddelse

Indlæg Succesfulde

Fremadrettede

pasninger

Antal gange man afdribles

Per kamp

Pasning

sidelæns

Driblinger
Durmisi 55,51 3,98 7,62 0,99 21,29 2,07
Blåbjerg 72,51 0,29 15,28 0,43 41,37 0,72

Agger og ve 

Som central forsvarsspiller i Superligaen er Daniel Aggers karriere en høj overligger at sigte efter. Men hvorfor ikke?

Andreas Maxsø og Patrik Banggaard er et stykke derfra. Alle Aggers kompetencer kan selv sagt ikke måles, men på de målbare elementer i spillet er de to U21-stoppere ikke så langt derfra.

Læg dog især mærke til statistikken, der viser antallet af gange de respektive stoppere snydes af en modstander. Suveræn Agger.

Maxsøs evner på bolden er ”Aggersk”, og det er et niveau FCN-spilleren skal holde fast i, hvis A-landsholdsudtagelsen skal opnås, for ”den røde tråd” kræver en opspilsstærk stopper.

Centralt

Forsvar

Ind. bold-

besiddelse

Frispark begået Antal gange man afdribles

Per kamp

Vellykkede fremadrettede pasninger Førstegang pasninger
Agger 61,36 0,73 0,10 13,63 21,5
Maxsø 62,05 0,95 0,73 11,86 20,73
Banggaard 43,7 0,5 0,50 10,42 20,84

 

6-8-10 eller 7-9-13?

På den centrale midtbane i 4-3-3-systemet har Superligaen flere emner i spil til de tre positioner til landsholdet.

Til den defensive midtbane (6’eren) har vi Delaney og Kvist. Mens 8’er-positionen som i højere grad kræver felt til felt løb mere ligger til Jakob Poulsen og Thomas Kahlenberg. Sidstnævnte kan endda også klare de kreative krav på 10’er-pladsen (den offensive midtbane), som statistikken viser (2,57 assist til afslutning).

U21-drengene Casper Nielsen og Christian Nørgaard er i spil som 8’ere. Nærmere 10’er end 6’er.

Sammenligner vi A-spillerne med U21-knægtene springer statistikken for antallet af pasninger i øjnene. Hvor A-spillerne dominerer opspillet på klubholdet, så indtager løbestærke Nielsen og afslutningsparate Nørgaard mere ydmyge roller med bolden. Kahlenbergs indsats og betydning i afslutningsspillet ses i øvrigt tydeligt. Noget at stile efter. Nørgaard er tættest på – ifølge tallene – som indikerer, at BIF-spilleren skal kunne spille endnu hurtigere (45% pasninger med førsteberøring) for at komme tættere på ”Olsenbanden” (Kahlenberg, Poulsen med 53-61%). En situationsbestemt størrelse selvfølgelig.

Central

Midtbane

Pasninger, antal pasninger mod sidste tredjedel Assist til afslutning Antal bolde spillet videre med 1. berøring Skud per kamp / Chancer per kamp

 

Kahlenberg 57,07 6,09 2,57 30,14 (53%) 1,6 / 0,64
Kvist 66,82 9,38 1,04 31,56 (47%) 0,66 / 0,19
Delaney 61,51 9,45 0,9 31,73 (52%) 1,58 / 0,53
J. Poulsen 48,52 9,76 1,82 29,65 (61%) 1,09 / 0,22
Casper Nielsen 36,25 6,85 0,87 21,07 (58%) 1,21 / 0,17
C. Nørgaard (kun 6 kampe) 42,72 4,65 1,9 19,24 (45%) 1,69 / 0,63

På kant med det hele?

Der findes ingen 4-3-3 uden wings. Men hvor Dennis Rommedahl vel mere lå på kridtstregen end i mellemrummet, så er den fordeling omvendt for både Nicolai Jørgensen (der både har spillet angriber og 4-4-2-kant for FCK) og de unge ”kopier” Andrew Hjulsager og især Frederik Børsting, der alle helst søger bolden centralt.

Jørgensens driblefærdigheder er i en liga for sig. Børsting er en mere pasningsorienteret type, modsat Hjulsager, der løber meget med bolden og – som tallene viser – har potentiale til at score mange mål. Målsøgende og med få pasninger.

Wing / kant Førstegang pasninger Antal driblinger / kamp Succesfulde

Pasninger / kamp

Pasninger mod sidste tredjedel Afslutninger
N. Jørgensen 17,12 2,66 27,1 3,91 2,66
Hjulsager 15,39 0,76 18,62 2,47 2,47
Børsting 21,29 0,45 34,63 5,85 1,5

Frem med bolden til tiden. Er det fremtiden?

Helt fremme i formationen skiller Morten ”Duncan” Rasmussen sig markant ud med sin nærkamps- og hovedspilsstyrke, hvilket FC Midtjylland selvfølgelig udnytter i spillestilen.

Kenneth Zohore og Marcus Ingvartsen kæmper om U21-posten som central angriber. OB-spilleren minder i fysisk styrke og afspilsmønster mest om ”Duncan”, mens FCN-angriberen har flere bevægelser (og driblinger) i sig som en Nicolai Jørgensen.

Vejene til landsholdet er uendelige, så længe personligheden og kvaliteten i spillet passer. Mål er selvfølgelig et vigtigt parameter (Zohore 7, Duncan 4, Jørgensen 3, Ingvartsen 3).

Kigger vi på seneste runde i Superligaen, noterer jeg mig også nogle markante forskelle på ”ung og gammel”.

Duncan: 10,44 km, 35 sprints, 7,1 km/t i snit i 90 minutter mod EfB (5-2).

Jørgensen: 11,29 km, 35 sprints, 7,1 km/t i 90 minutter (Brøndby 0-0).

Ingvartsen: 10,28 km, 25 sprints, 7,8 km/t i 83 minutter mod Hobro (højre kant i 1-0-sejr)

Zohore: 8,45 km, 20 sprints, 6,5 km/t i 79 minutter mod Viborg (1-0 sejr).

OB-angriberen scorer mange mål, men tænk sig, hvis han forbedrede sin udholdenhed og arbejdsevne?

Så var han nok A-landsholdsspiller….

Central angriber Pasninger – antal Antal driblinger / kamp Skud per kamp Luftdueller Førstegang pasninger
N. Jørgensen 36,90 2,66 2,66 4,65 17,12 (46%)
Duncan 26,70 0,00 2,07 12,31 23,21 (87%)
Ingvartsen 23,96 1,11 1,66 6,51 16,20 (68%)
Zohore 25,36 0,66 3,09 5,63 21,06 (83%)

Konklusionen

Lasse Vigen Christensen og Lucas Andersen er U21-holdets største profiler, da de begge har været på Olsens læber. Udlandsproffer af en årsag.

Men hvorfor skulle Maxsø, Nørgaard, Ingvartsen og resten ikke også kunne opnå samme ære?

Det handler om den evige udvikling. Ønsket og sulten efter at forbedre sig og samtidig være mental stærk, når chancen byder sig.

Fredag i Rumænien har de danske U21-drenge muligheden.

Det handler om at vinde kapløbet mod de andre nationer til ”Rundetårn”, hvor EM-billetterne ligger.

Men også for den enkelte spiller at være spillemæssigt larmende som et tordenskrald, så Morten Olsen kigger hans vej.

 

Data: Alle tal fra PROZONE (og danskfodbold.com)

(1-10-2015) Rundesang 10 – Afsløring: Superligaens fartkonger

Grundet travlhed bliver den 10. rundesang en kort af slagsen. Og forsinket.

Men værd at vente på.

Lad os krone Alka-Superligaens mest fremtrædende spillere i diverse kategorier ved hjælp af tal fra Prozone (kun spillere med minimum 7 startpladser i de første 10 runder).

“Gå-kongen”

  1. Nicki Bille Nielsen – Esbjerg fB – 34,3% af tilbagelagt distance er foretaget i *gang

“Højintenskongen”

  1. Theodor Elmar Bjarnason – AGF – 10,99% af tilbagelagt distance er foretaget *”højintenst”.

“Springkongen”

  1. Teemu Pukki – Brøndby IF – 4,76 meter/spilleminut foretages i *sprint (Nicki Bille er nr. 2)

“Sprintvilligheden”

  1. Troels Kløve – SønderjyskE – 0,48 sprints per spilleminut (nr. 2 er Pione Sisto med 0,47…)

“Fartkongen”

  1. Casper Nielsen – Esbjerg fB – 8,69 km/t i gennemsnitsfart

“Marathonmanden”

  1. Casper Nielsen – Esbjerg fB – 142,7 tilbagelagte meter per spilleminut (marginalt foran Mohammed El Makrini)

Tak til Prozone for tal.

*Definitioner:

Gang – 0-6.0 km/t
Jog – 6.0-12.0 km/t
Løb – 12.0-18.0 km/t
Sprint løb (højintens) – 18.0-25.0 km/t
Sprint – 25.0+ km/t
Distance målt i meter

 

 

 

(9-3-2015) Skal Thomas Frank fyres?

Pen og mikrofon er parat og projektøren peger på Thomas Frank

Pen og mikrofon er parat og projektøren peger på Thomas Frank

Thomas Frank oplever sin tid i Brøndby som et eventyr.

For i en fabelfortælling er der altid tre udfordringer.

Den første udfordring blev overvundet i indledningen af sæsonen 2013/2014, hvor syv kampe uden sejr blev vendt med 2-1 triumfen over OB i runde 8.

”…og så har næsten hele det her efterår (2014) været en udfordring, fordi det har været meget op og ned (…) Nu venter jeg på tredje udfordring, før målet er nået (…) i foråret ser vi et Brøndby-hold, som er klar til at tage næste niveau. Vi har haft den anden udfordring, og vi skal sørge for at finde den stabilitet, som vi havde i de 26 kampe i sidste sæson…vi skal have en bedre bund i holdet…”” (Thomas Frank til Tipsbladet d. 2-1-2015)

Og her står vi så nu.

Den tredje og vigtigste udfordring i Brøndby-trænerens tid i klubben.

En dejlig dommedag er nær?

”Det er en dejlig dag i dag” lyder første slide angiveligt til alle Thomas Franks taktikmøder.

Men for få af Vestegnens profiler har indtil nu grebet dagen og tilsidesat taktik og kampens logik og afgjort en kamp med en individuel aktion som kun stjernespillere kan. Og skal. Kappeklædt med superkræfter. Grib dagen. Tag chancen.

Selvom fodbold er en holdsport, så er det nu engang en sandhed i spillet, at svigtende form hos profiler og lav chanceudnyttelse formindsker muligheden for sejr betragteligt.

Trods mange gode taktiske tanker og stor iver, som denne blog har behandlet før.

Sådan gik det for Brøndby i Københavns lokalopgør.

Daniel Amartey bankede ind.

Teemu Pukki og Ariel Nunez skød forbi.

Thomas Frank havde færre spillere at vælge mellem til Brøndby IF’s holdopstilling mod FC København grundet karantæne til fire nøglespillere. Mest bemærkelsesværdigt til startformationen mod FCK var derfor fravalget af Alexander Szymanowski, selvom kantspilleren dog alligevel fik en rolle i kampen, da Daniel Agger udgik med sit ildbefindende. Den tidligere så højtroste argentiners rolle siden 3-0 nederlaget til Hobro IK, hvor den målløse profil blev udskiftet efter 64 minutter, har været forsvindende lille i forhold til forventningerne. Groft sagt uden mål i støvlerne siden kontraktunderskrivelsen i januar 2014.

Et billede på Brøndbys resultatmæssige problemer.

Så nu står træner Frank som fyringstruet efter tre forårskampe og kun 1 point.

Investeringerne i truppen har været store fra bestyrelsesformand Jan Bech Andersens side, og målet er top 3, hvilket Brøndby lige nu er seks point fra.

Bech Andersen er en utålmodig herre, så hvor længe har Frank tilbage som træner i Brøndby?

Historisk perspektiv

Vi er i gang med at udvikle et hold og en klub, som skal tilbage til toppen af dansk fodbold. Efter en hård start med 7 kampe uden sejre, havde vi egentlig 26 kampe med et rigtigt flot pointsnit og fin udvikling i spillet…” (Thomas Frank til Tipsbladet d. 2-1-2015)

Lad os først sammenligne Thomas Franks resultater med tidligere Brøndby-træneres præstationer. Vilkårene har været forskellige fra sæson til sæson, men vi forsøger alligevel.

  • Point per kamp

Fodbold handler om at vinde, og her halter Frank en del efter, når han sættes op mod de mest succesfulde af klubbens seneste 10 trænere. Når vi kigger på pointsnittet per kamp, så placerer Thomas Frank sig kun akkurat foran Kent Nielsen, som blev fyret efter 38 kampe som chef – 14 opgør mindre, end hvor Thomas Frank står nu.

Brøndby vil i top 3. Men ligger nr. 5.

Ikke bestået (se tabel 1).

  • Mål per kamp

For at vinde skal du score mål. Fodbold handler om at score mål.

Og netop her har Franks filosofi ikke slået igennem som man kan se på tabel 2, hvor kun Brøndby i kaostiden under Auri Skabalius scorede færre mål per kamp end Franks udvalgte.

Ikke bestået. (se tabel 2)

  • Forsvarsdelen (mål imod)

Mål er ikke altid nok i fodbold, for en sejr kræver, at et hold også kan holde modstanderne fra at score, og her står Thomas Frank godt i billedet. Brøndby har forsvaret sig godt i de seneste to sæsoner.

Franks ønske og fokus på den tydelig struktur har båret frugt i denne del af spillet, for modsat de 5 kolleger, som tidligere er blevet fyret som cheftræner i Brøndby, så har Frank sat et fundament i klubben som virker. Sammenlignes sæsonerne som blev skæbnesvangre for fyrede Brøndby-Superligatrænere, så præsterer Thomas Franks hold som et tophold i den defensive del. (se tabel 3)

Også sat over for de seneste 10 Brøndby-trænere. (se tabel 4).

Bestået.

  • Sammenspillet – kontinuitet

Selvom fodbold ofte afgøres af solopræstationer eller evnen til at score på dødbolde (FC Midtjylland…), så kommer alt til udtryk på basis af evnen til at forsvare og angribe som et hold. I medgang og modgang. Disse mekanismer og relationer tager tid at bygge op, også selvom spillerne har store navne og et gloværdigt CV.

Netop her ligger Thomas Franks største udfordring. Store investeringer genererer store forventninger, men det er vigtigt at huske, at Brøndby i dag kun er en 20 måneder gammel konstruktion på resterne efter ”ground zero”, da konkurs, nedrykning og opløsning truede under 2012/2013-sæsonen.

Så selvom der er brugt mange penge på investeringer i truppen, så har denne stor udskiftning selv sagt ikke styrket kontinuiteten, som denne blog før har nævnt som et vigtigt succesparameter.

Brøndbys startformation mod FCK har været sammen i kortere tid end både FC København, som ellers også har skiftet meget ud i truppen, samt ikke mindst de kommende guldvindere fra FC Midtjylland. (se tabel 5)

  • Spillestil

”…Vi er blevet bedre til at dominere kampene, uden at vi nødvendigvis bombarderer ned mod ét mål, men vi er i kontrol og har dominans…” (Thomas Frank, januar 2015)

Thomas Franks filosofi siger, at sejr skal sikres gennem dominans på bolden og aggressivt spil.

Læg dertil lag om for eksempel varierende pres (lavt og højt), omstillings-spil samt evnen til at score på dødbolde. Brøndbys stil er dynamisk, som vi så det mod FC København, hvor presset blev sat lavt, hvilket gav omstillingsmuligheder efter veludført pres og genpres.

Set over sæsonen er Thomas Franks spillestil delvis veludført, ifølge tallene fra Prozone.

Bestået (se tabel 6)

Konklusion

Når følelserne tager over, har rationaliteten ingen chance.

Brøndby ligger derfor dårligere placeret, end hvad målsætningen prædiker, og det er fyringsgrund for mange topledere.

Jeg mener, det ville være tåbeligt at skille sig af med Thomas Frank.

Også selvom Danmarks måske dygtigste træner Kasper Hjulmand er ledig på markedet.

Statistikker er én side af sagen, men der er tre specielle grunde til, at Frank bør fortsætte som Brøndby-træner efter denne skribents mening.

1) Den defensive struktur er på plads (se tabel 3 og 4)

2) Præstationerne er gode – intensiteten er til stede. Hjertet er med. Logikken siger, at resultaterne bør komme. Top 3 er stadigt realistisk. (se også tabel 6)

3) Spillerne i toppen af hierarkiet støtter deres træner. Ifølge en kilde tæt på truppen. Kahlenberg, Agger og Elmander. Uden denne opbakning var missionen umulig for Frank.

Næste opgør for Brøndby er mod OB, og det kan være vendepunktet som vi så det i sidste sæson, hvor krisesnakken efter syv opgør uden fuld gevinst forsvandt efter hjemmesejren på 2-1. Det blev den første af 9 kampe uden nederlag til Thomas Franks tropper.

Fortsætter Brøndby med de nuværende præstationsniveau, så er chancerne for sejr mod ”de fynske tigre” store.

Men kan Brøndby stå for presset?

Det er tid til at gribe dagen.

”…Vi er ikke så langt fra, hvor vi gerne vil være, men vi har nok lidt under, hvad alle havde forventet – også jeg. Det er det som gør, at trykket bliver lidt stort udefra…”
(Thomas Frank i Tipsbladet d. 2-1-2015)

 

Tabel 1 – Brøndby IF’s seneste 10 trænere – point / kamp

Trænernavn Point/kamp
Michael Laudrup 1,96
Ebbe Skovdahl 1,90
Åge Hareide 1,81
Tom Køhlert 1,71
Morten Olsen 1,69
Thomas Frank 1,54
Kent Nielsen 1,53
Henrik Jensen 1,51
René Meulensteen 1,33
Auri Skabalius 1,15

 

 

Tabel 2 – Brøndby IF’s seneste 10 trænere – mål / kamp

Trænernavn Mål / kamp
Åge Hareide 2,07
Ebbe Skovdahl 1,98
Michael Laudrup 1,80
Kent Nielsen 1,66
Tom Køhlert 1,64
Henrik Jensen 1,53
Morten Olsen 1,44
René Meulensteen 1,33
Thomas Frank 1,33
Auri Skabalius 1,09

 

Tabel 3 – Sammenlignet med 5 fyrede Brøndby-trænere. Tal fra sæson, hvor fyring indtræffer

Navn mål imod / kamp
Thomas Frank 1,00
René Meulensteen 1,17
Morten Olsen 1,22
Auri Skarbalius 1,36
Henrik Jensen 1,46
Kent Nielsen 1,77

 

Tabel 4 – 10 seneste Brøndby-trænere. Mål imod/kamp

Trænernavn Mål imod / kamp
Michael Laudrup 0,92
Morten Olsen 1,07
Tom Køhlert 1,09
Thomas Frank 1,10
Åge Hareide 1,12
Ebbe Skovdahl 1,12
René Meulensteen 1,17
Henrik Jensen 1,21
Auri Skabalius 1,36
Kent Nielsen 1,50

 

Tabel 5 – Gennemsnitlig ansættelsestid (dage) i klubben for startformation i Alka Superligaens runde 20 (udvalgte hold)

klub Gennemsnitlig ansættelsestid for start 11 (runde 20) – målt i dage
FC Midtjylland 1054
FC København 548
Brøndby IF 483

 

Tabel 6 – Brøndbys placering i Superligaen. Tal fra Prozone

  • Antal mål: nr. 4
  • Afslutninger: Nr. 3,
  • afslutninger inden for rammen: Nr. 4
  • Flest pasninger/kamp: Nr. 3 (FC Nordsjælland og AaB har flere pasninger per kamp)
  • succesfulde pasningsparametre: nr. 3-4
  • 50/50 dueller; Nr. 1 (kun FCK er bedre i luftspillet)
  • hjørnespark per kamp: Nr. 2
  • flest frispark tildelt: Nr. 1.
  • Offside: Nr. 12