(15-9-2015) Rundesang 8: Blå hestes forsvarlige drømme

Freja - Amatørklubben bag Randers FC

Freja – Amatørklubben bag Randers FC. Stiftet i 1898. Fusionen Randers FC skete i 2003.

”Hvis du ikke er fra Freja, så kan du Randers”, lød vores kække replik som ungdomsspillere i Kronjyllands stolthed.

Som 12-årig ankom denne skribent som ung spiller i Randers Freja til det første af seks år i hovedklubben fra Danmarks femte største by.

Så det er ikke uden følelser, når ”De Blå Heste” spiller i Superligaen, selvom min tid skete før overbygningen som blev Randers FC.

Men det går jo heldigvis godt i klubben.

Randers FC ligger igen i år blandt de bedste i Superligaen, og onsdag gælder det topopgøret mod FC København i Telia Parken.

Med en sejr er Colin Todds mandskab Danmarks næstbedste her og nu.

Det ender faktisk aldrig 0-0 i Parken, når RFC kommer på besøg…

Forsvarlige drømme

Selvom Randers FC scorer mange mål i indledningen af denne sæson, så er det især defensiven som gør det realistisk at drømme om en topplacering i dansk fodbold.

Groft sagt kan Superligaen deles i to halvdele, når vi fokuserer på forsvarsspillet.

De hold, der tager for mange af tankerne bag Schengen-aftalen med på fodboldbanen og dem med mere “overvågning”, der tillader 10-11 afslutninger fra modstanderne per kamp.

Afslutninger imod (2015/2016) Afslutninger imod per kamp (2015/2016)
FC Midtjylland 10,0
FC København (7k) 10,0
AGF 10,1
Randers FC (7k) 10,1
Brøndby IF 10,6
FC Nordsjælland 10,8
Viborg FF 11,9
SønderjyskE 13,1
AaB 14,0
Hobro IK 14,5
Esbjerg fB 15,9
OB 17,0

Et hold skal godt nok være dygtigt offensivt for at overleve så åbent et forsvar, så skulle vi gætte på en top 6, når sæsonen er slut, så tyder meget på, at holdene også ligger i top 6 på denne liste.

Også i sidste sæson var Randers FC dygtige defensivt.

16 kampe uden scoring imod (Kun FCK var bedre), men vigtigst af alt: Mads Fenger og kompagnoner var bedst til at holde modstanderne fra afslutninger. Kun 10 i snit.

2014/2015 Afslutninger imod i snit
Randers FC 10,0
FC Midtjylland 10,1
FC København 10,6
Brøndby IF 11,2
Esbjerg fB 11,7
FC Nordsjælland 11,8
SønderjyskE 12,1
AaB 12,8
OB 14,6
Hobro IK 15,5
AGF x
Viborg FF x

 

Offensivt – Den direkte vej

Offensivt tænker træner Todd på det simple ved fodbold.

”Boldbesiddelse er vigtigt. Jo mere boldbesiddelse man har, jo færre chancer kommer der imod en. Men boldbesiddelse skal også føre til chancer. Vi vil score mål (…) Selvfølgeligt vil vi gerne have bolden, men vi vil have den på modstanderens halvdel. Vi vil bryde igennem forsvaret”, som Derby County-legenden beskriver sine tanker i et interview med indkast.dk.

I følge statistikeksperterne fra Prozone kom det således til udtryk i 2014/2015:

Færrest driblinger.

Flest offside-løb (Michael Ishak toppede ligaen).

MEST boldbesiddelse i modstandernes felt: 158 besiddelser per kamp

Flest indlæg – 22,4 i snit

Flest afleveringsforsøg mod sidste tredjedel – 71,2 per kamp

Flest succesfulde afleveringer mod angribende tredjedel – 47,4 i snit

Altså direkte men også aggressivt.

Med rekordmange fem røde kort i sæsonen.

Todd: “Vi har drive, vilje til at vinde og et godt sammenhold”.

Uden tvivl har assistenten Thomas Thomasberg også indflydelse på det offensive udtryk. Randers FC er blevet bedre på bolden, hvilket anfører Christian Keller allerede hyldede I sommer 2013.

”Ja, det vil vi gerne i perioder (have bolden, red.). Hvis vi kan, og hvis modstanderne tillader. Det er altid en fordel at have bolden. Men vi skal også score på kontra i denne sæson. Vi har typerne til det. Vi arbejder på at blive mere besiddende, og det synes jeg også, at vi er blevet bedre til”.

Som statistikken viser er det dog ikke med boldbesiddelse alene, at sæsonens succes er skabt.

Bold-besiddelse i % i alt Runde1 R2 R3 R4 R5 R6 R7 R8
Brøndby IF 57,38 54 62 63 55 48 67 52 58
AaB 54,38 60 61 51 40 49 62 64 48
FCM 53,25 53 49 61 60 56 45 60 42
AGF 52,88 46 62 46 52 51 43 56 67
FCN 51,63 58 46 49 46 59 52 48 55
FCK 51,43  (x) 39 55 54 44 57 59 52
Randers FC 51,00  (x) 54 54 45 48 55 36 65
Esbjerg fB 47,38 40 61 55 43 41 55 44 40
Viborg FF 47,13 47 38 45 51 52 45 54 45
OB 45,63 49 38 39 48 52 38 41 60
SønderjyskE 44,88 42 51 45 57 50 33 46 35
Hobro IK 43,38 51 39 37 49 50 48 40 33

Randers FC lignede allerede inden sæsonen et bud på en top 6-placering, men meget tyder på, at det var et forsigtigt bud.

Kilder: superliga.dk, superstats.dk, indkast.dk, og data fra Prozone (Amisco)

Randers Freja med Pokaltriumfer i 1967, 1968 og 1973

Randers Freja med Pokaltriumfer i 1967, 1968 og 1973

(31-8-2015) Rundesang 7 – Tabellen lyver aldrig…

…så her er der en masser tabeller (HUSK: FCK og RFC har kun spillet 6 kampe):

DEFENSIVT

Runde7afslutningertotalIMOD

Runde7målIMODperafslutning

OFFENSIVT

Runde7afslutningertotal

 

 

Runde7afslutningerINDENFORrammeniPROCENT

 

Runde7målperafslutning

 

SAMMENLIGNING

Runde7afslutningertotalDIFFERENCE

 

Hvis innerwing’en er beskæftiget i Defensiven, maa han spille 
efter samme Princip som de andre i Forsvaret, hvilket bl.a. vil 
sige, at han skal sparke bort fra Farezonen – ud mod Fløjene, 
hvis han er presset. 
Er han ikke presset, kan han spille sammen med de andre i Forsvaret. 
Han kan kikse, og han kan heade forkert 
– det er alt sammen undskyldeligt, men utilgiveligt er det, 
hvis han indleder sig paa Driblinger indenfor Straffesparksfeltet. 
Den Risiko maa ingen Forsvarsspiller løbe; 
her maa der handles efter safety first-Princippet”.
(Landsholdsspiller Harry Bendixen i bogen: 
"Alt om fodbold - som det bør spilles", 1942)

 

(16-2-2015) Fokus: FC København før foråret 2015

Guldjagt...

Guldjagt…

Det er sket før.

Efterårets bedste Superligahold er kommet i problemer i foråret, hvor det er blevet et jaget bytte. Nerverne sætter ind, og spillerne bliver bange for at sætte føringen over styr.

Denne skribent prøvede det selv med FCK i 2001/2002 og 2002/2003. Efterårsholdet slingrede til DM-guld efter forårskvaler.

Så selvfølgelig kan FCK hente FC Midtjylland i 2014/2015, men denne sides underskrift tror ikke på det.

Hvorfor?

Følg med her.

FC Københavns styrker

Ståle Solbakkens mandskab har en spillestil som meget præcist kan beskrives med 4 D’er:

  • Driblinger
  • Dødbolde
  • Duelstyrke
  • Direkte spil

FC København søger ikke boldbesiddelse. Vigtigere for Solbakken er den defensive soliditet.

Jeg kan godt lide at sidde på bænken med en følelse af, at vi er uigennemtrængelige…”
(Ståle Solbakken til Tipsbladet, 19-9-2013)

FCK er et paradoks som agerer kollektivt i den defensive fase, mens offensiven og målfarligheden modsat er baseret på ekstra mange individuelle indslag og for få opbyggede angreb.

Som tal fra Prozone viser, så er meget FCK-spil bygget op omkring 1 mod 1 situationer. Kanterne skal sættes i scene. Her er FCK’s placering på enkelte Prozone-parametre (sammenlignet med de andre 11 Superligahold):

  • Driblinger forsøgt, antal: Nr. 1 (foran BIF)
  • Driblinger, vellykkede i antal: Nr. 1 (foran FCM)

Dødboldsstyrke er et vigtigt succesparameter i moderne fodbold. FCK har kun scoret 6 af 19 mål i Superligaen (inklusiv 3 på straffespark), og det er for lidt i forhold til det fokus, den norske træner har på temaet. Forskellen i stillingen fra FCM (13 mål, deraf 3 på straffespark) til FCK skyldes i høj grad evnen til at udnytte disse situationer.

  • Indlæg på dødbolde (frispark): Nr. 2 (efter FCM)
  • Hjørne, antal: Nr. 2 (efter FCM)

Duelstyrken hos “løverne” er også klar.

  • 50/50-jord-dueller, vundne i %: Nr. 1
  • 50/50-Luft-dueller, vundne i %: Nr. 1 (foran FCM)
  • Færrest boldtab, antal: Nr. 1
  • Tacklinger lavet, antal: Nr. 2 (efter BIF)

FCK søger som nævnt ikke boldbesiddelsen for boldens skyld. AaB, FCN og BIF har alle bolden mere, og vicemestrene er sjovt nok det eneste hold som har haft mere boldbesiddelse i snit på udebane end på hjemmebane. Et tegn på manglende offensiv kontrol. FCK ligner faktisk mere Randers FC end FC Nordsjælland i udtryk.

  • Indlæg, antal: Nr. 3 (efter RFC og EfB)
  • Nedgang på 14 % i det gennemsnitlige antal afleveringer per kamp fra 2013/14 til 2014/15.

FC Københavns svagheder

Hvor er målene blevet af?

Selvom holdet afslutter fjerdeflittigst i Superligaen – hvilket i første omgang heller ikke er prangende – så er det kun blevet til sølle 19 scoringer.

Årsagerne er flere.

For det første har FCK for få spillere, som er målfarlige, hvilket følgende tal fra Prozone viser. To spillere skiller sig dog ud:

Rangering i Superliga Superliga – de mest afsluttende Skud per kamp
1 Nicolai Jørgensen 4.28
6 Andreas Cornelius 3.44
10 A. Kacaniklic 3.33
20 Bashkim Kadrii 2.67
53 Youssef Toutouh 1.62
58 Steve de Ridder 1.48
76 Rúrik Gíslason 1.06
77 Daniel Amartey 1.04
Thomas Delaney 0.65

Dernæst sigter FCK’erne sikkert godt, men de rammer skidt.

hold Afslutninger som rammer mål i %
FC Midtjylland 40,26%
OB 39,24%
FC Nordsjælland 38,49%
Hobro IK 35,93%
FC Vestsjælland 35,81%
Randers FC 35,52%
Esbjerg fB 34,19%
Brøndby IF 34,07%
AaB 33,91%
SønderjyskE 33,68%
FC København 33,40%
Silkeborg IF 31,67%

Så Jørgensen og Cornelius afslutter nok til en top 6-placering over de mest afsluttende i Superligaen, men ellers slider holdet med folk, der vil lave mål. Især nu hvor Kacaniklic er fortid og Kadrii er skadet.

Især centralt i banen er FCK harmløse. Af 33 centrale midtbanespillere i Superligaen (som minimum har spillet 5 kampe), ligger FCK’s motorrumsaktører langt nede i statistikken over de ivrigst afsluttende spillere.

Superliga – rangering CENTRALE midtbanespillere klub skud per kamp
1 Petter Andersson FC Midtjylland 2.24
2 Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 2.02
3 Martin Spelmann OB 1.7
4 Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.64
5 Martin Vingaard FC Nordsjaelland 1.6
21 Daniel Amartey F.C Kobenhavn 0.96
29 Thomas Delaney F.C Kobenhavn 0.65

Netop den centrale midtbanes offensive output er før beskrevet på disse sider. For meget sideordnet. For lidt opbrydning.

Men den statistik der allermest peger på, at FC København ikke kan grave guld i 2015, er “sammenspilsfaktoren”.

Sammenligner vi de 12 Superliga-klubber og kigger på hver holds formodentlige startformation, så har FCK det trejdemindst sammenspillede hold.

klub Gennemsnitlig ansættelsestid i dage for formodentlig start 11 (forår ’15)
Silkeborg IF 1217 dage
FC Midtjylland 1059,23
AaB 998,81
Randers FC 856
FC Nordsjælland 764
Hobro IK 758
SønderjyskE 715
OB 561,73
FC Vestsjælland 480,73
FC København 473
Esbjerg fB 464,65
Brøndby IF 378,27

Fodbold er en holdsport og det kræver indbyrdes forståelse at nå til tops.

Førerholdene i de 5 største ligaer lige nu – Real Madrid, Chelsea, Juventus, Lyon og Bayer München – har alle det tilfælles, at de samtidig besidder den trup, som har været længst sammen.

Denne “flow tilstand”, som ovennævnte hold nyder godt af, når FCK ikke med så mange nye spillere i truppen.

Derfor:

FCK sluttede efteråret flot som ubesejret i de sidste 10 kampe (7 sejre), og vil presse et FC Midtjylland-hold som ikke bliver forårets hold, men denne blog tror på, at jyderne alligevel står med guld om halsen til sidst.

 

Bonus

Siden Herfølge Boldklub blev mester i 2000 med 56 point har en dansk mester i gennemsnit skullet spille sig til 69 point.

De senste tre mestre har dogfået 68, 65 og 62 point. Altså 65 point i snit.

FC Midtjylland (40 point) mangler altså mindst 8 sejre i forårets 16 spillerunder. Den største rival FC København (32 point) behøver mindst 11×3 point.

Og så er der Randers FC. Dejlig position for denne forfatterspires tidligere klub, som kan boltre sig under radaren i foråret. Spillerne har været længe sammen (se tidligere grafik), men er der kvalitet nok også i opløbet? Tvivl herfra.

(3-11-2014) Indtryk fra Superligarunde 13

Umiddelbare indtryk fra 13. runde i Superligaen.

Ulven kommer

Ulven kommer

FC Midtjylland-FC Nordsjælland 2-0 (0-0)

FC Midtjylland fortsætter marchen mod guldet, men der kommer flere forhindringer og nervetests undervejs. Igen gør dødbolde forskellen for “Ulvene” (åbningsmålet), som dog også lukrerer på heldet fra egen stolpe samt den korrekte udvisning af Mario Ticinovic. Pione Sisto ligner (i det mindste) en sikker U21-landsholdsspiller (når først det danske pas er printet).

FC Nordsjælland taber sin tredje kamp på stribe, men ligner stadigt et top 6 hold. Meget afhænger af de forreste spillere, da bagkæden og resten af de forsvarende spillere ikke ligner en sikker enhed (det eneste superligahold uden “clean sheet” på hjemmebanen). Men Uffe Bech og Joshua John kommer til at skaffe point til Farum-holdet.

Gennemsnitsalder for startformation: 26 år (30 dage) – 25 år (282 dage)
Boldbesiddelse: 61%-39%
Afslutninger i kampen: 15-8 (5-3 indenfor målrammen)

FC Vestsjælland-Esbjerg fb 1-4 (0-2)

FC Vestsjælland spillede fint med og havde muligheder for mål, men da først 0-1 og 0-2 var faldet, så lignede hjemmeholdet ikke den sammenhængende enhed, vi har set i de gode stunder. Bekymrende for cheftræner Michael Hansen. Holdet lukker for mange mål ind.

Esbjerg fB har ligget malplaceret i bunden af ligaen. Her til har kvaliteten af spillerne og spillet været for godt. Nu kom Niels frederiksens tropper væk fra nedrykningspladsen med en overbevisende indsats. Især efter føringen. En lige kamp finder ofte vej til en vinder med en dødboldsscoring. Også i Slagelse.

Gennemsnitsalder i startopstilling: 29 år (123 dage) – 26 år (68 dage)
Boldbesiddelse: 43%-57%
Skud: 9-17 (3-6)

OB-Hobro IK 3-1 (1-1)

Igen truer OB på Hobros banehalvdel

Igen truer OB på Hobros banehalvdel

OB var under pres inden kampen fra fans og medier og skal have meget ros for at komme ud med stor energi og skabe åbne chancer i en svær tid. Og reaktionen på Mads Toppels bizarre selvmål skaber respekt. Især Emil Larsen fortjener klapsalver. De første 20 minutter var ren dominans, og det var bemærkelsesværdigt, at fynboerne holdt Hobro fra en eneste åben chance i hele kampen. Ove Pedersens værk. Backerne er sjældent set så disciplineret. Espen Ruud var offensiv til højre, da Rasmus Falk gav plads ved at rykke centralt i opspillet. Ari Skulason var derimod sjælden gæst på sidste tredjedel (og ligner en mand ramt på selvtilliden), da Emil Larsen havde fået frie tøjler fra sin venstrekant og ofte løb i mellemrummet fremfor at holde bredde. Det gav højdepunkter men også perioder med formålsløst boldomgang og flaskehalsfodbold mod centrum og højre. “Du betyder alt for os”, sang en lille gruppe fans på Fyens Stiftstidende-tribunen. Blandt 8000 tilskuere. Krisen kradser også på stemningstribunen.

Hobro sympatisørerne på tribunen hylder "fællesskabet"

Hobro sympatisørerne på tribunen hylder “fællesskabet”

Hobro IK derimod skuffede, hvilket hjemmeholdet var medvirkende til. Udvisning, selvmål og straffespark imod sig. En øv-dag. Taktikken var logisk. Lad OB have bolden og vent på dumheder. Dermed mister holdet dog kontrol over kampens forløb og Hobro burde have været bagud med mindst to mål, inden jyderne fik succes med plan A. Dødbolde. Det første hjørnespark. Men energien var der ikke på banen, og sensationsholdet har nu ikke vundet de seneste 7 superligakampe. Hobro er i mellemtiden blevet tv-stjerner på DR (i øvrigt glimrende tv). Sammenhæng? Nu gælder det for Jonas Dals tropper om at komme helskindet ind i julepausen. Holdet har før svigtet i foråret, så det må bekymre den dygtige træner.

Gennemsnitsalder: 27 år (89 dage) – 27 år (121 dage)
Boldbesiddelse: 68%-32%
Afslutninger: 21-4 (8-0)

FC København-SønderjyskE 1-1 (1-0)

FC København fik igen scoret i første halvleg, hvilket ellers har været en sjældenhed. Desuden er Ståles hold også begyndt at producere flere chancer end tidligere, hvilket er ekstra positivt for vicemestrene. Men trods dominansen, så er det ikke en del af planen at give så mange chancer væk. 11 afslutninger til SønderjyskE er mere end, hvad holdet i gennemsnit tillader. Deraf flere “direktører”. Ståles defensive koncept passer egentlig bedst til et hold uden individualister. Udligningen burde dog have været underkendt for offside.

SønderjyskE fik, hvad de kom efter. En kamp med muligheder for kontrastød. Marginalerne var med Lars Søndergaards mandskab, men det er et hold med et tydeligt koncept og en klar identitet, hvilket giver plus på overskudskontoen på banen. Ubesejret i 8 kampe i træk (deraf 7 uafgjorte). Det bliver sikkert overlevelse hele vejen, men kun uheldige skader og karantæner kan sende sønderjyderne i 1. division.

Gennemsnitsalder:  26 år (331 dage)-28 år (100 dage)
Boldbesiddelse: 67%-33%
Afslutninger: 14-11 (6-6)

Brøndby IF-Randers FC 1-0 (0-0)

Brøndby IF fortsætter den offensive stil med højtstående backs og gennembrudshidsige spillere. Det er energirigt og spillet med begejstring. Men mod Randers havde Thomas Franks det svært mod Colin Todds 4-4-2. Kun 10 afslutninger tillod Randers’ tophold. Brøndby tog initiativet i kampen og blev belønnet for det til sidst i kampen. Klikker det først for denne gruppe spillere, bør det ende med medaljer. Agger og kompagni har scoret 16 af 19 mål i anden halvleg.

Randers FC imponerer igen med holdets forsvarsmæssige struktur. Men også spillet fremadrettet har pæne mønstre. Intet andet superligahold tillader modstanderne så få afslutninger som Randers, men ofte ender boldmuren nede ved eget straffesparksfelt, hvilket ikke er ønskeligt for noget hold. Fremme har Randers fire dygtige angribere, hvilket er misundelsesværdigt for mindst halvdelen af superligakollegerne. Top 5 er realistisk.

Gennemsnitsalder: 25 år (268 dage)- 26 år (336 dage)
Boldbesiddelse: 64%-36%
Afslutninger: 10-12 (3-3)

 

KONKLUSION

Yngste hold: Brøndby IF (25 år, 268 dage) – Men Brøndbys ældste opstilling i sæsonen.
Ældste hold: FC Vestsjælland (29 år, 123 dage)
Mest afsluttende: OB (21)
Mindst afsluttende: Hobro IK (4)
Mest boldbesiddelse: OB 68%
Mindst boldbesiddelse: Hobro IK 32%
Holdet med mest boldbesiddelse vandt 4 af 5 kampe.

 

Statistikker fra.

www.danskfodbold.com

www.superliga.dk

www.superstats.dk