(20-3-2017) FCK skriver fodboldhistorie. Også i Europa

Guldjagten er i gang...

Guldjagten er i gang…

FC Københavns kommende mesterhold styrer direkte mod udødeligheden.

Ståle Solbakkens mandskab er nemlig på vej til at slå flere danmarksrekorder samt spille sig ind i Europas fodboldhistories elite.

UBESEJRET MESTER?

Den danske superligarekord for færrest nederlag på en sæson har Solbakkens 2011-mandskab.

2.

Brøndby IF har to gange vundet DM efter kun 1 nederlag: 1987 (Ebbe Skovdahl) og 1990 (Morten Olsen), og går vi længere tilbage i tiden, så kan man for snart 90 år siden finde de eneste ubesejrede danske mestre i en tre-årig periode.

B93 i 1930 (BK Frem fik sølv, ubesejret), BK Frem i 1931 og KB i 1932.

Men dengang spillede man 9 kampe på en sæson…

I Europa har der været talrige mestre i historien, som aldrig smagte på nederlag.

Jeg har frasorteret de mindste ligaers ”invincibles” (Andorra, Estland etc.), og kigger vi så på den reviderede liste, ligger FCK pænt med over de mest suveræne ubesejrede mestre nogensinde .

Især når jeg godt kan være usikker på, hvordan det reelt er gået til især i den rumænske liga i 1980’erne…:

 

Sæson Klub Sejre i %
1988/89 1.Steaua Bucuresti 91,18%
2010/11 1.Porto 90,00%
1999/00 1.Dynamo Kyiv 90,00%
1987/88 1.Steaua Bucuresti 88,24%
2007/08 1.CSKA Sofia 80,00%
2012/13 1.Porto 80,00%
1995/96 1.Widzew Lódz 79,41%
1994/95 1.Ajax                   79,41%
2001/02 1.Shakhtar Donetsk 76,92%
2014/15 1.Dynamo Kyiv 76,92%
1991/92 1.Besiktas 76,67%
1986/87 1.Steaua Bucuresti 73,53%
2011/12 1.Debreceni VSC 73,33%
2006/07 1.Dynamo Kyiv 73,33%
2016/17 1. FC KØBENHAVN 73,08%

 

Dansk mester 2017 bliver...

Dansk mester 2017 bliver…

FORSVARSMUR

Mathias Jørgensen og Erik Johansson kaldte sig for nylig for ”det bedste stopperpar i FCK-historien”.

Det bakker tallene også op, selvom duoen får en hel del hjælp fra resten af holdet i det defensive zone-setup.

Intet andet hold i historien har lukket så få mål ind som FCK har gjort indtil videre i 2016/2017.

Kun 10 mål i 26 superligakampe har FCK kapituleret, hvilket er en fantastisk flot præstation.

I nyere tid er det Morten Olsen (1990) og Ebbe Skovdahls (1987) Brøndby IF (igen, igen) som kommer tættest på Solbakkens forsvarsmur.

Uden at være tæt.

Her er listen over mesterholdene, der lukkede færrest mål ind per kamp

  1. FCK (2017): 10 mål imod i 26 kampe = 0,39 mål/kamp
  2. KB (1950): 11 i 18k = 0,61 (NB: KB rykkede sæsonen efter ud af 1. Division…)
  3. BIF (1990, Morten Olsen): 16 mål i 26k =0,62
  4. BIF (1987, Skovdahl): 17 i 26k = 0,65
  5. FC Nordsjælland (2012, Kasper Hjulmand) & FCK (2010, Solbakken): 22 mål i 33k = 0,67
  6. FCK (2007, Solbakken) & BIF (2005, Laudrup): 23 mål i 33k = 0,7
  7. KB i 1948 (13 mål i 18k) = 0,72
  8. Hvidovre IF (1966, Ernst Netuka) & Esbjerg fB (1962, Rudi Strittich): 16 mål i 22 kampe = 0,73

 

I europahistorien er FCK helt i top på samme parameter.

Alt er relativt, men faktisk overgås den defensive præstation faktisk kun af ét andet mesterhold (fra en større liga) i nyere tid.

CSKA Sofias bulgarske mesterskab i 2008, hvor hovedstadsklubben kun lukkede 11 mål ind i 30 kampe (0,37 per kamp).

Hmmmm….!?

Toppen af europalisten for færrest mål imod/kamp (for en ubesejret national mester) ser således ud:

Sæson Klub Mål imod/kamp
2007/08 CSKA Sofia 0,37
2001/02 Shakhtar Donetsk 0,38
2016/17 FC KØBENHAVN 0,38
2014/15 Dynamo Kyiv 0,46
2009/10 Sparta Praha 0,47
2012/13 Porto 0,47
1986/87 Steaua Bucuresti 0,50
2011/12 Juventus               0,53

 

Konklusion

Der er derfor stor grund til at tiljuble Ståle Solbakkens mandskab for en sæson ud over det sædvanlige.

Det er dog værd at huske, at succesen har taget tid at bygge op.

Vi glemmer hurtigt kriserne undervejs, for helt sikkert i sædet sad Ståle ikke efter 2014 og 2015-fiaskoerne i Superligaen.

Gode ting kommer til dem, som kan/tør vente.

FCK-direktionen tog sig tid.

2016/2017-sæsonen kan gå over til at blive den bedste i fusionklubbens levetid.

Dansk rekordmester.

Fornem europæisk succes.

Potentiel pokalvinder.

Og et salg af anfører Thomas Delaney undervejs.

Vi er i færd med at opleve historien blive skrevet.

 

Mestersæson* Klub Målforskel / kamp
1931 BK Frem 3
1939 B 93 3
1932 KB 2,56
1919 AB 2,5
1934 B 93 2,22
1936 BK Frem 2,11
1933 BK Frem 2,11
1962 Esbjerg fB (se foto) 2,05
1937 AB 2
1948 KB 1,94
2017 FC København 1,81
1946 B 93 1,78
1987 Brøndby IF 1,77
1938 B 1903 1,72
1958 Vejle BK 1,55
1969 B1903 1,5

 

(*) Ikke alle sæsoner før 2. Verdenskrig er medregnet

EFB. Danske mestre i 1962. Træner er Rudi Strittich.

EFB. Danske mestre i 1962. Træner er Rudi Strittich.

Kilder

rsssf.com

danskfodbold.com

(16-7-2015) Sådan ender Superligaen 2015/2016

Dansk mester 2016 bliver...

Dansk mester 2016 bliver…

Vi står ved foden af en historisk superligasæson (kun én nedrykker).

Fire forskellige mestre i de seneste fire sæsoner, har Superligaen haft, hvilket er Europarekord i uforudsigelighed. Unikt!

Og med tre realistiske bejlere til DM-titlen i 2016.

Med et øget forventningspres, guldmæthed og trænerskifte i FC Midtjylland, så ligner det for denne skribent en titelkamp mellem Brøndby IF og FC København.

Som de resursestærke og sultne ”løver” vil vinde.

Alt andet vil være naturstridigt og sende Solbakken i skyggen – trænermæssigt.

Med U21-landsholdets succes in mente, glæder jeg mig også til i denne sæson at se, hvilke unge danske stjernefrø som (for alvor) bryder igennem Superligamuren i denne sæson.

Her er et par bud:

Frederik Børsting (AaB), Mathias Hebo Rasmussen (FCN), Oskar Buur (AGF), Frederik Møller og/eller Mikkel Duelund (FCM), Edgar Babayan (Randers FC), Mikkel Vestergaard (EfB), Søren Mussmann (SønderjyskE), Mathias Greve (OB) med flere.

Også blandt de udenlandske individualister/”lykkeriddere” ligger der potentielt nogle spektakulære oplevelser og gemmer sig:

Serge Deblé og Jeroen Veldmate (VFF), Benjamin Verbic og Federico Santander (FCK), Daniel Royer (FCM), Mustafa Amini (Randers FC), Mohammed El Makrini (OB), Mayron George (Hobro IK), Emmanuel Okwi (SønderjyskE), Dino Mikanovic, Ahmed Yasin og Josip Elez (AGF).

Hvem slår til?

Med buddet på FCK som dansk mester 2016, har jeg indledt dette kig i spåkuglen om den kommende sæson i den tredje mest lige nationale liga i Europa (målt på pointforskellen over de seneste fem sæsoner fra sølvvinder til næstsidst – kun den polske og finske liga overgår Superligaen).

Perfekt med denne uforudsigelighed.

Bare ikke for spåmænd som undertegnede, men med hjælp fra statistikkerne sidst i denne blog lyder mit bedste bud på en slutstilling i Superligaen 2015/2016 således:

Guldvinder – FC København – “Sult, vrede og kvalitet

Guldjagten er i gang...

Guldjagten er i gang…

Styrker: Sulten og ”vreden” er stor hos Ståle Solbakken og hans tropper efter to sæsoner med sølv. Dette faktum sammenlagt med kvaliteten i truppen giver FCK guld i denne sæson. En mæt Gislason og en fejlslagen de Ridder er erstattet af fremadstormende Kusk og Verbic. Sidste testkamp gav to dødboldsscoringer samt rent bur. 2-0. Ståle er glad!

Prozone gav FCK visse fordele i Superligaen 2014/2015

  • Mest driblende
  • Flest dødbolde (frispark, indkast) som blev et indlæg i felt
  • Nummer 2 i succesfulde fremadrettede pasninger

Svagheder: Manglen på angribere i de første runder med Andreas Cornelius og Bashkim Kadri skadet, og Federico Santander som først ankommer sidst på måneden, samt den usikre tilvænning af op til fire ny-indkøb i startopstillingen, Ankersen, Kusk, Verbic og Pourié (leje reutur). Og ny assistenttræner. Udskiftningen er stadig stor.

Mest af alt skuffede FCK i det offensive i 2014/2015. For lidt sammenbragte aktioner og for megen individualisme. Disse Prozone-placeringer fra Superligaen 2014/2015 skal derfor forbedres:

  • Fjerdemest scorende hold
  • Sjettemest afsluttende hold
  • Syvendeflest afslutninger indenfor rammen
  • Fjerdeflest indlæg

Nøglespiller: Makkeren til Nicolai Jørgensen – FCK mangler mål, mål, mål.

1 Stephan Andersen

22 Ankersen – Antonsson – Zanka – Ludwig A.

Kusk – Amartey – Delaney – Benjamin Verbic (Toutouh)

Marvin Pourié (Santander/Cornelius) – 10 Nicolai Jørgensen

 

Sølv – Brøndby IF – “År tre med nyt hold…og igen i Europa

Styrker: Kontinuitet på trænerpost. Thomas Frank er den tredje længst levende træner i Superligaen, og det tydelige spilkoncept med flere varianter står efterhånden klart for alle – nu også med omvendt trekant på midtbanen (ingen 10’er).

BIF var faktisk holdet med flest boldberøringer i modstandernes felt i 2014/2015 (Prozone).

Kun Magnus Eriksson skal spilles ind på holdet. Resten er velkendt i klubben (trods ny sportschef). Europa øvede man sig på i sidste sæson. Elmander har indledt sæsonen med mål. Det ligner sølv.

Svagheder: Daniel Agger og Thomas Kahlenberg har endnu ikke set græs, hvilket ikke lover godt. Og den forventede startopstilling er stadig ”nye sammen” sammenlignet med alle andre konkurrenter (se tabel).

Klubikonet Elmander er under pres i medier og fankredse for ikke at score nok mål. Det er et svært miljø at få succes i.

Nøglespiller: Teemu Pukki – Finnen skal finde målet et tocifret antal gange.

Hradecky

Larsson (Holst) – D. Dumic – M. Albrechtsen (Agger) – P. Da Silva (Durmisi)

Ørnskov

Phiri (Nørgaard/Kahlenberg) – J. Elmander

Hjulsager (Szymanowski) – T. Pukki – E. Rashani (M. Eriksson)

Bronze – FC Midtjylland – ”Ny træner?!

Ulven kommer

Ulven kommer

Styrker: Selvtillid fra guld-sæsonen. Stammen er stærk, og indkøbene af Kian Hansen og Daniel Royer imponerer. Individualisterne er mange, da truppen har to særdeles stærke kort på hver position. Og flere unge er på vej (U19-mestre i sidste sæson).

Målsøgende: I sidste sæson vaf FCM holdet med flest afslutninger. Og aggressive: Flest begåede frispark i 2014/2015.

Svagheder: Skifte af guldtræneren!? Bedst som jeg troede, at nu havde FCM fundet retning og ro, så rystes posen igen. Jess Thorup er dygtig, men forventningerne er store til ulvene som mentalt og fysisk befinder sig et andet sted end sæsonen før. Mere selvtillid er en bonus.

Men sulten vil være faldet et par procenter. Champions League spøger. Forventningerne presser. Og vi kan ikke forvente samme dødboldseffektivitet. Det giver færre points.

Sylvester Igboun er væk. Sviatchenko og Sisto hører også forstyrrende udlandsstemmer.

Nøglespiller: Johan Dahlin – kan han holde niveau?

 

Johan Dahlin

André Rømer (Bach Bak) – Kian Hansen – Sviatchenko – J. Lauridsen

Jakob Poulsen – Tim Sparv – Petter Andersson (M. Larsen)

Ureña (Olsson/Hassan) – Martin Pusic (Duncan) – Daniel Royer (Sisto)

 

Nummer 4 – AaB – “Hvis Thomsen sælges…

Fjerdeplads i 2016?

Fjerdeplads i 2016?

Styrker: Lars Søndergaard er tilbage. Den tidligere AaB-venstreback skal nu styre den Rasmus Thelander-løse start-opstilling som ellers ser velkendt ud. AaB har ligaens mest sammenspillede start-11. Kasper Pedersen, som scorede højt på Prozone-statistikkerne fra sidste sæson, afløser uden problemer Thelander (og har netop forlænget kontrakten).

Flere unge er på vej: Oliver Abildgaard, Asger Bust, Mathias Thrane, Jannik Pohl. De unge får chancen i Aalborg, hvilket denne afsender finder meget sympatisk. Men Würtz er kongen.

Gode testkampe. Sidste test uden N. Thomsen, T. Enevoldsen, K. Risgård, J. Ahlman og Kasper Pedersen blev AGF besejret 2-0.

Svagheder: Ny træneridéer giver altid lidt usikkerhed. Hvordan modtages det? Bliver Nikolaj Thomsen solgt er regnestykket et andet. Anders K. Jakobsen sælges, så Jönsson, Spalvis og Helenius skal have mere præcision i skuddene.

Sårbarhed over for skader i forsvaret.

Sidste sæson var AaB under Kent Nielsen et af de mindst afsluttende hold trods megen boldbesiddelse.

Nøglespiller: Rasmus Würtz – Superligaens erfarne boldberøringskonge. Du vinder intet kun med ”unger”, som Sky Sports-kommentatoren Alan Hansen engang sagde…

Nicolai Larsen

Dalsgaard – Kenneth Emil Petersen – K. Pedersen (Blåbjerg)– P. Kristensen (Ahlmann)

Bruhn (Børsting) – Würtz – Risgård – Thomsen (Enevoldsen)

Rasmus Jönsson (Lukas Spalvis) – Nicklas Helenius (AKJ)

 

Nr. 5 – Esbjerg fB – “Masser af mål, men fokus på forsvar

Styrker: Efter en skræmmekampagne i 2014/2015, så er der ro på igen. Mål skal der nok komme. Nicki Bille giver x-faktor og uforudsigelighed. Potentiel landsholdsspiller. Kontinuitet på de bagerste fem inklusiv målmand Dubravka er et stort plus (men Jonas Knudsen sælges måske).

Ryan Laursen giver jeg alle muligheder for at blive en profil. Ankersen hvem?

Teknisk stærk midtbane, som har god boldomgang.

Svagheder: Transferen som alle taler om er Nicki Bille, men reelt ligger Esbjergs udfordring i den anden ende af banen. Niels Frederiksen ved det godt. Skal Esbjerg have større succes i Superligaen, så skal defensiven være stærkere.

Landsholdsbacken Jonas Knudsen bliver nok solgt og en ny venstreback (Leon Jessen) skal spilles ind.

Mangler lidt ”power” centralt på midtbanen.

Og mål fra Robin Söder.

Nøglespiller: Magnus Lekven – Ny anfører. Han får spillet til at flyde. Så slidt ud i perioder i 2014/2015.

 

Martin Dúbravka

Ryan Laursen
- Daniel Stenderup
- Michael Jakobsen
- Jonas Knudsen
(Leon Jessen)

Mohammed Fellah -
Casper Nielsen
- Magnus Lekven
- Emil Lyng

Robin Söder
- Nicki Bille

 

Nr. 6 – Randers FC – “Kan stabile Randers FC spille på to heste?

Styrker: Ingen klub har samme kontinuitet som Randers FC på trænerposten. Og i start-11’eren: Næst mest sammenspillede startopstilling (se tabel). Ny taktisk variant: Flere testkampe spilles (hvis rapporter skal tages for givet) i 4-3-3 (fordi Ishak og Brock Madsen var på ferie…?).

Spændende er de nye navne Erik Marxen og Mustafa Amini. Men også unge Edgar Babayan, som fik scoret i Europa League-kval.

Undervurderet i det offensive spil (se Prozone).

Stærk angrebstrio (Lundberg, Brock Madsen og Ishak) og dygtig stopper i Mads Fenger (vandt flest luftdueller i Superligaen, procentvist: 76%)

Prozone om 2014/2015:

  • Flest indlæg – 22,4 i snit
  • Flest afleveringsforsøg mod sidste tredjedel – 71,2 per kamp
  • Flest succesfulde afleveringer mod angribende tredjedel – 47,4 i snit
  • MEST boldbesiddelse i modstandernes felt: 158 besiddelser per kamp

Svagheder: Kontinuitet eller ”udbrændt”? Kan Colin Todd stadigt inspirere de samme spillere (næst mest sammenspillede startopstilling) og få holdet til at præstere både ude (europæisk) og hjemme? Kasper Fisker har ikke været med i opstart. Todds engelske power-model (indlæg, indlæg, indlæg) mangler til tider finesse.

Prozone om 2014/2015:

  • Løber mest offside – 3,18 offsidekendelser i snit (Michael Ishak var værst i ligaen)
  • Har færrest vellykkede driblinger, antalsmæssigt – 3,7 per kamp

Og så tager de europæiske kampe fokus. Ekstra kampe som koster point i Superligaen.

Nøglespiller: Nicolai Poulsen – Hvis han kan supplere Kellers stabile præstationer centralt på midtbanen står Randers stærkt og bliver svære at besejre.

Kalle Johnsson

Johnny Thomsen – Mads Fenger – Jeppe Tverskov (Mads Agesen) – Erik Marxen (Fischer)

Fisker (Fischer/Mustafa Amini) – Nicolai Poulsen – C. Keller – J. Borring (Babayan)

Viktor Lundberg – Nicolai Brock-Madsen (Mikael Ishak)

 

Nr. 7 – FC Nordsjælland – “Kontinuitet, men kan 9’eren score og er forsvaret stærkt nok?

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt i 2014/2015

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt i 2014/2015

Styrker: Danmarks mest indkørte spilkoncept. Og stærk ungdomsafdeling sørger for fine muligheder til alle positioner. Bech sælges men alternativet er kørt på plads: Moberg Karlsson. Seks spillere i start-11 har spillet ungdomsfodbold i Farum.

3-1 testsejren over et stærkt Ajax-hold imponerer. På kanterne er FCN bedst i ligaen med Moberg Karlsson, J. John (flest indlæg i Superliga) og O. Thychosen. Spændende at følge Mathias Hebo Rasmussen på den defensive midtbane samt Adam Örn Arnason på højre back.

Svagheder: Ingen Uffe Bech. Og ingen målscorer på 9’er-positionen. Kan Ingvartsen gøre det? Jeg tvivler. Det egenproducerede centrale forsvar med Gregor og Maxsø er sammenspillet, men jeg er ikke overbevist om, at de er top 6-dygtige.

Startopstillingen er en af Superligaens mindst erfarne.

Nøglespiller: David Moberg Karlsson – Vi kender topniveauet, men kan svenskeren finde stabilitet, så er lykken gjort.

David Jensen (Alex Runarsson)

Adam Örn Arnarson – Pascal Gregor – Andreas Maxsø – P. Mtiliga (”Mini” Pedersen)

Emiliano Marcondes – Mathias Hebo (Petry) – Martin Vingaard

Moberg Karlsson – Marcus Ingvartsen (Baldvinsson) – Joshua John (Oliver Thychosen)

 

Nr. 8 – OB – “Nyt er godt, men Kent-effekt tager tid

Sejr mod Hobro i første kamp vil være et vigtigt signal for OB

Sejr mod Hobro i første kamp vil være et vigtigt signal for OB

Styrker: Kent Nielsen-effekten. Superligaens mest rutinerede træner. Og næstmest vindende…

OB-fans fornemmer fornyelsen og forventningerne følger med. Selv Emil Larsen er blevet i stalden. Selvom FC Vestsjælland ikke er den mest eksotiske handelspartner, så ligner Festersen og Lund gode investeringer (Lasse Nielsen).

Prozone gav OB to førstepladser i 2014/2015

  • Superligaens mest præcise afsluttere: 39,6% af afslutninger rammer målet
  • Færrest gule kort – 1,21 per kamp (og INGEN røde kort)

Testkampene har givet god karma.

Svagheder: Bliver det i denne sæson, at OB vender tilbage til Superligaens bedste halvdel?

Et år for tidligt, tror jeg. Alt er for nyt. Træner, profiler og spilkoncept.

Tredjemindst sammenspillede start-11.

Mikkel Desler til ob.dk: ”…Det ser ud til, at han (Kent Nielsen, red.) gerne vil bruge mig som højre kant, og det er egentlig også der, hvor jeg helst vil spille. Det er en lidt anden type opgaver, end dem jeg har været vant til, når jeg har spillet helt ude på kanten, for jeg skal mere ind og fungere som offensiv midtbanespiller, og det er noget, jeg skal arbejde med at bygge på mit spil. Jeg har haft nogle kampe på central midt, men det bliver måske lidt færre en-mod-en dueller og lidt mere spil i mellemrummene, og det er noget, der er fint for mig at få lagt på mit spil…”.

OB var det hold, som vandt færrest tacklinger (procentvist – 84,1%) i 2014/2015. Det skal ændres ligesom disse spørgsmål skal finde positivt svar, hvis ”De Stribede” skal ende højt i stillingen.

Kommer Zohore nogensinde i fysisk form? Kan Kirkeskov finde formen? Hvor står Kasper Larsen?

Hvad kan El Mkrini i Superligaen? Har Falkesgaard niveauet eller kan man finde en anden ”Rønnow”? Der er lidt for mange hvis’er…

Nøglespiller: Michael Falkesgaard – OB har brug for en stabil indsats på målstregen.

 

Michael Falkesgaard

Oliver Lund – Kasper Larsen (L. Nielsen) – H. Jonasson – Kirkeskov (Barrett)

Mikkel Desler – Mohammed El Makrini (Busuladzic) – Ari Skulason (Greve) – Falk

Rasmus Festersen (Emil Larsen) – Zohore (Mikkelsen)

 

Nr. 9Viborg ff – “Håbet er grønt: Ingen forventninger

Styrker: Serge Deblé. Den nye Zuma? Ham glæder jeg mig til at se. Sikke en spændende angriber med salgspotentiale. Johnny Mølby kender jeg for offensivt fodbold, selvom det ikke altid var lige målrigt, da han ledte Horsens (se svagheder).

Ingen forventninger fra menigmand til VFF kan bruges positivt. Superliga-erfaringen er relativ høj i startopstillingen med Christopher Poulsen og Jonas Kamper som holdets fyrtårn.

Svagheder: Fra Auri til Johnny er der et stykke. Nye idéer kan tage tid at få indført. Træningsresultaterne har heller ikke været prangende.

Faktisk har Johnny Mølby som træner det dårligste scoringssnit blandt kollegerne. Kun 1,14 mål i snit scorede Horsens (med begrænsede midler) under Mølby trods de offensive intentioner.

Hjælp til at forbedre den statistik får Mølby nok ikke fra Alhaji Gero, der trods en frygtindgydende fysisk ramme ikke har haft mål i støvlerne.

Nøglespiller: Serge Deblé – Finder han superligarytmen er redningsmissionen lykkes.

Peter Friis

Kristoffer Pallesen – Mikkel Rask (Babanjide) – Jeroen Veldmate – Christopher Poulsen

Sebastian Andersen (Sivebæk) – Marcel Rømer – Mathias Wichmann – Jonas Kamper

Lukas Lerager (Alhaji Gero) – Serge Deble

 

Nr. 10 – AGF – “Stadig under opbygning…

Styrker: Stærkt koncept. Oprydning i klubben har gjort godt. Positiv energi og realisme på ledergangen. Truppen har flere spillere med stor erfaring fra Superligaen, som gør det realistisk at bære skibet i havn.

Wieghorst er en erfaren træner som ikke går i panik, hvis der kommer tryk på.

Ny kontrakt til 20-målskytten fra 14/15, Mate Vatsadze, giver ro på den front.

Svagheder: ”Vi skal arbejde os ind i sæsonen”. Citatet fra træner Morten Wieghorst rammer stemningen i Aarhus meget godt.

Lidt nerver før en opgave som kan ende med nedbidte negle for en klub som kun er et år inde i en ”turn around”.

Kun Brøndby kan stille med en mindre sammenspillet startopstilling (se tabel).

De seneste tre sæsoner som endte med nedrykning, var hjemmebanen i Aarhus en modstander, så her ligger nøglen til overlevelse: Flere point på NRGI Park.

Det centrale forsvar er akilleshælen: Josip Elez er kun til leje (og har karantæne i runde 1) mens Adrian Lopez ha fået kontrakt på seks måneder. Ikke just langtidsløsninger.

Og kan ”de hvi’e” score mål fra 9’er-positionen med Vatsadze (4 mål i 23 Superligakampe)/Nordstrand/Lange/Kjær?

Nøglespiller: Josip Elez – Kroaten fra Lazio skal sikre holdet det defensive fundament

Steffen Rasmussen

Oskar Buur (Mikanovic) – Adrián Lopéz (Juel Andersen)- Josip Elez (Jönsson) – DC

Daniel A. Pedersen (Jönsson) – Danny Olsen

Stephan Petersen (Yasin) – Kim Aabech – Skhirtladze (Elmar Bjarnason)

Mate Vatsadze (Nordstrand/Jesper Lange)

 

Nr. 11 – SønderjyskE – “Ånden testes på ny

Styrker: SønderjyskE-ånden er stærk. Dømt til nedrykning i syv sæsoner i træk, men uden held. Emmanuel Okwi lyder som et spændende bekendtskab.

Med ny træner kommer også ny energi. Får SønderjyskE en god start på sæsonen kan momentum bygges op til nye højder.

Svagheder: Ny træner og fem nye spillere i start-11’eren. Henrik Hansen og Daniel Jensen er væk, så der mangler et par ledere i omklædningsrummet.

Selvforståelsen har længe ikke været til mere end overlevelse, men med succes kommer ønsket om at tage næste skridt. Jeg fornemmer en svag hungren i klubben efter større ambitioner, hvilket er farligt for en klub som har skiftet ud på nøglepositioner.

Nøglespiller: Pierre Kanstrup – Den nye alfa-han skal svinge taktstokken efter Hansen og Jensens afgang.

Marin Skender

Marc Pedersen (Beck) – Kanstrup – Søren Mussmann (Paulsen) – Joao Pereira

Adama Guira

Troels Kløve (Songani) – Drachmann (Oggesen) – B. Paulsen – J. Absalonsen (Okwi)

Thomas Dalgaard (Bechmann)

 

Nr. 12 – Hobro IK – “Entusiasme og sammenhold bærer ikke i sæson 2

Styrker: Sammenholdet. Følelsen af at være os-mod-verden og ønske at bevise, at ”meningsmænd” tager fejl (igen) kan mobilisere mange (mentale) kræfter. Hobro skal ikke ud at underholde og kan spille omstillingsfodbold som de ønsker. På standardsituationer er holdet rigtigt farligt. Selvforståelsen er, hvor den skal være.

Målmand og firemandskæde er Superligaens mest sammenspillede.

Svagheder: Alt for mange Prozone-statistikker pegede på, at Hobro overpræsterede i Superligadebutsæsonen.

  • Mindst afsluttende hold – 10,2 afslutninger/kamp
  • Færrest afslutninger indenfor rammen – 3,52
  • Færrest indlæg – 11,2 per kamp
  • Færrest afleveringsforsøg mod angribende tredjedel – 54,2 i snit
  • Mindst præcise pasningsspil mod sidste tredjedel – 68,1% vellykkede
  • Flest gange afdriblet af modstander – 13,5 gange per kamp (som BIF)
  • Færrest vundne 50/50-dueller ved græsset, målt i antal – 12,2 per kamp

Nu er ”forelskelsesfølelsen” væk, og det er hverdag. Jonas Dal var endda halvvejs i FCM.

Uden Hvilsom kræves meget af lykkeridderne (får Matheus Leiria og Tanaka Chinyahara kontrakt?). Thygesen gik ikke. Beckmann har været en skuffelse.

Deltidsprofferne og den svære sæson to.

Hobro er den oplagte nedrykker. Men humlebien vidste jo heller ikke, at den ikke kunne flyve…

Nøglespiller: Quincy Antipas – Superligaens flittigste dribler skal sprudle igen

 

Jesper Rask

Jesper Bøge – 2. Anders Egholm – 13. Mads Justesen – 4. Jacob Tjørnelund

Jonas Damborg (K. Povlsen) – Tidiane Sane

Antipas – Mads Jessen (Beckmann) – Bersang/Mikkelsen

Morten Beck Andersen (M. George)

 

 

 TABELLER (data fra danskfodbold.com, superstats.dk og transfermarkt.co.uk)

 

Superliga 2015/2016 Start 11: dage i klub i snit
AaB 1382
Randers FC 974
FCM 838
FCN 798
Hobro IK 787
FCK 728
Esbjerg fB 668
Viborg fF 549
SønderjyskE 510
OB 464
AGF 452
Brøndby IF 439

 

Superliga 2015/2016 – Trænernavn Klub Ansat den… Dage som træner i klub Antal Superligakampe som træner i klubben
Colin Todd Randers FC 5/6/2012 1139* 144
Jonas Dal Hobro IK 1/2/2013 885 33
Niels Frederiksen EfB 01/07/13 735 132
Thomas Frank BIF 1/7/2013 735 66
Ståle Solbakken FCK 20/8/2013 686 239
Olafur Kristjansson FCN 1/7/2014 375 33
Morten Wieghorst AGF 01/07/14 375 165
Johnny Mølby Viborg ff 1/7/2015 15 99
Jakob Michelsen SønderjyskE 1/7/2015 15 0
Kent Nielsen OB 1/7/2015 15 319
Lars Søndergaard AaB 1/7/2015 15 140
Jess Thorup FCM 12/07/15 4 48

*Rettet den 4/8/2015

 

Klub Nyindkøb i start-11
OB 5
SønderjyskE 5
FCK 4
AGF 3
Randers FC 2
Hobro IK 2
FCM 2
Viborg fF 2
Brøndby IF 1
Esbjerg fB 1
AaB 0
FCN 0

 

Før sæson 2015/2016 Træners Superliga-erfaring (kampe)
OB (Kent Nielsen) 319
FCK (Solbakken) 239
AGF (Wieghorst) 165
RFC (Todd) 144
AAB (Søndergaard) 140
EFB (Frederiksen) 132
VFF (Mølby) 99
BIF (Frank) 66
FCM (Thorup) 48
Hobro IK (Dal) 33
FCN (Kristjansson) 33
SønderjyskE (Michelsen) 0

 

 

Før sæson 2015/2016 Start-11’s Superligakampe i snit
AAB 145
RFC 105
AGF 94
VFF 85
FCK 84
BIF 77
SønderjyskE 75,5
Hobro IK 75
FCM 71
EFB 70
FCN 62
OB 59

 

Superliga-Trænere 16-7-2015 Mål scoret i snit Kampe
Ståle Solbakken 1,821 224
Morten Wieghorst 1,430 165
Niels Frederiksen (kun i EfB) 1,424 66
Kent Nielsen (kun i AAB) 1,416 154
Søndergaard, Lars 1,393 140
Frank, Thomas 1,364 66
Nielsen, Kent 1,313 319
Frederiksen, Niels 1,273 132
Todd, Colin 1,250 144
Jonas Dal 1,212 33
Olafur Kristjansson 1,182 33
Jess Thorup 1,146 48
Johnny Mølby 1,141 99
Jakob Michelsen 0 0

 

Superliga-Trænere 16-7-2015 Pointsnit Kampe
Solbakken, Ståle 2,107142857 224
Frank, Thomas 1,621212121 66
Kent Nielsen (kun i AAB) 1,474025974 154
Todd, Colin 1,458333333 144
Jess Thorup 1,416666667 48
Nielsen, Kent 1,34169279 319
Niels Frederiksen (kun i EfB) 1,333333333 66
Olafur Kristjansson 1,333333333 33
Morten Wieghorst 1,315151515 165
Jonas Dal 1,303030303 33
Johnny Mølby 1,292929293 99
Søndergaard, Lars 1,257142857 140
Frederiksen, Niels 1,050632911 132
Jakob Michelsen 0 0

 

 

17.07.2015    18:00  FC Nordsjælland – SønderjyskE

18.07.2015    16:00  FC Midtjylland – Viborg

19.07.2015    13:30  OB – Hobro

(19.07.2015  16:00  FC København – Randers FC)       UDSAT

19.07.2015    18:00  AGF – Brøndby IF

20.07.2015    19:00  AaB – Esbjerg fB

 

Runde 2

24.07.2015    18:00  Hobro – AaB

24.07.2015    20:00  SønderjyskE – FC Midtjylland

26.07.2015    14:00  Randers FC – FC Nordsjælland

26.07.2015    16:00  Brøndby IF – OB

26.07.2015    18:00  Esbjerg fB – FC København

27.07.2015    19:00  Viborg – AGF

(16-2-2015) Fokus: FC København før foråret 2015

Guldjagt...

Guldjagt…

Det er sket før.

Efterårets bedste Superligahold er kommet i problemer i foråret, hvor det er blevet et jaget bytte. Nerverne sætter ind, og spillerne bliver bange for at sætte føringen over styr.

Denne skribent prøvede det selv med FCK i 2001/2002 og 2002/2003. Efterårsholdet slingrede til DM-guld efter forårskvaler.

Så selvfølgelig kan FCK hente FC Midtjylland i 2014/2015, men denne sides underskrift tror ikke på det.

Hvorfor?

Følg med her.

FC Københavns styrker

Ståle Solbakkens mandskab har en spillestil som meget præcist kan beskrives med 4 D’er:

  • Driblinger
  • Dødbolde
  • Duelstyrke
  • Direkte spil

FC København søger ikke boldbesiddelse. Vigtigere for Solbakken er den defensive soliditet.

Jeg kan godt lide at sidde på bænken med en følelse af, at vi er uigennemtrængelige…”
(Ståle Solbakken til Tipsbladet, 19-9-2013)

FCK er et paradoks som agerer kollektivt i den defensive fase, mens offensiven og målfarligheden modsat er baseret på ekstra mange individuelle indslag og for få opbyggede angreb.

Som tal fra Prozone viser, så er meget FCK-spil bygget op omkring 1 mod 1 situationer. Kanterne skal sættes i scene. Her er FCK’s placering på enkelte Prozone-parametre (sammenlignet med de andre 11 Superligahold):

  • Driblinger forsøgt, antal: Nr. 1 (foran BIF)
  • Driblinger, vellykkede i antal: Nr. 1 (foran FCM)

Dødboldsstyrke er et vigtigt succesparameter i moderne fodbold. FCK har kun scoret 6 af 19 mål i Superligaen (inklusiv 3 på straffespark), og det er for lidt i forhold til det fokus, den norske træner har på temaet. Forskellen i stillingen fra FCM (13 mål, deraf 3 på straffespark) til FCK skyldes i høj grad evnen til at udnytte disse situationer.

  • Indlæg på dødbolde (frispark): Nr. 2 (efter FCM)
  • Hjørne, antal: Nr. 2 (efter FCM)

Duelstyrken hos “løverne” er også klar.

  • 50/50-jord-dueller, vundne i %: Nr. 1
  • 50/50-Luft-dueller, vundne i %: Nr. 1 (foran FCM)
  • Færrest boldtab, antal: Nr. 1
  • Tacklinger lavet, antal: Nr. 2 (efter BIF)

FCK søger som nævnt ikke boldbesiddelsen for boldens skyld. AaB, FCN og BIF har alle bolden mere, og vicemestrene er sjovt nok det eneste hold som har haft mere boldbesiddelse i snit på udebane end på hjemmebane. Et tegn på manglende offensiv kontrol. FCK ligner faktisk mere Randers FC end FC Nordsjælland i udtryk.

  • Indlæg, antal: Nr. 3 (efter RFC og EfB)
  • Nedgang på 14 % i det gennemsnitlige antal afleveringer per kamp fra 2013/14 til 2014/15.

FC Københavns svagheder

Hvor er målene blevet af?

Selvom holdet afslutter fjerdeflittigst i Superligaen – hvilket i første omgang heller ikke er prangende – så er det kun blevet til sølle 19 scoringer.

Årsagerne er flere.

For det første har FCK for få spillere, som er målfarlige, hvilket følgende tal fra Prozone viser. To spillere skiller sig dog ud:

Rangering i Superliga Superliga – de mest afsluttende Skud per kamp
1 Nicolai Jørgensen 4.28
6 Andreas Cornelius 3.44
10 A. Kacaniklic 3.33
20 Bashkim Kadrii 2.67
53 Youssef Toutouh 1.62
58 Steve de Ridder 1.48
76 Rúrik Gíslason 1.06
77 Daniel Amartey 1.04
Thomas Delaney 0.65

Dernæst sigter FCK’erne sikkert godt, men de rammer skidt.

hold Afslutninger som rammer mål i %
FC Midtjylland 40,26%
OB 39,24%
FC Nordsjælland 38,49%
Hobro IK 35,93%
FC Vestsjælland 35,81%
Randers FC 35,52%
Esbjerg fB 34,19%
Brøndby IF 34,07%
AaB 33,91%
SønderjyskE 33,68%
FC København 33,40%
Silkeborg IF 31,67%

Så Jørgensen og Cornelius afslutter nok til en top 6-placering over de mest afsluttende i Superligaen, men ellers slider holdet med folk, der vil lave mål. Især nu hvor Kacaniklic er fortid og Kadrii er skadet.

Især centralt i banen er FCK harmløse. Af 33 centrale midtbanespillere i Superligaen (som minimum har spillet 5 kampe), ligger FCK’s motorrumsaktører langt nede i statistikken over de ivrigst afsluttende spillere.

Superliga – rangering CENTRALE midtbanespillere klub skud per kamp
1 Petter Andersson FC Midtjylland 2.24
2 Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 2.02
3 Martin Spelmann OB 1.7
4 Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.64
5 Martin Vingaard FC Nordsjaelland 1.6
21 Daniel Amartey F.C Kobenhavn 0.96
29 Thomas Delaney F.C Kobenhavn 0.65

Netop den centrale midtbanes offensive output er før beskrevet på disse sider. For meget sideordnet. For lidt opbrydning.

Men den statistik der allermest peger på, at FC København ikke kan grave guld i 2015, er “sammenspilsfaktoren”.

Sammenligner vi de 12 Superliga-klubber og kigger på hver holds formodentlige startformation, så har FCK det trejdemindst sammenspillede hold.

klub Gennemsnitlig ansættelsestid i dage for formodentlig start 11 (forår ’15)
Silkeborg IF 1217 dage
FC Midtjylland 1059,23
AaB 998,81
Randers FC 856
FC Nordsjælland 764
Hobro IK 758
SønderjyskE 715
OB 561,73
FC Vestsjælland 480,73
FC København 473
Esbjerg fB 464,65
Brøndby IF 378,27

Fodbold er en holdsport og det kræver indbyrdes forståelse at nå til tops.

Førerholdene i de 5 største ligaer lige nu – Real Madrid, Chelsea, Juventus, Lyon og Bayer München – har alle det tilfælles, at de samtidig besidder den trup, som har været længst sammen.

Denne “flow tilstand”, som ovennævnte hold nyder godt af, når FCK ikke med så mange nye spillere i truppen.

Derfor:

FCK sluttede efteråret flot som ubesejret i de sidste 10 kampe (7 sejre), og vil presse et FC Midtjylland-hold som ikke bliver forårets hold, men denne blog tror på, at jyderne alligevel står med guld om halsen til sidst.

 

Bonus

Siden Herfølge Boldklub blev mester i 2000 med 56 point har en dansk mester i gennemsnit skullet spille sig til 69 point.

De senste tre mestre har dogfået 68, 65 og 62 point. Altså 65 point i snit.

FC Midtjylland (40 point) mangler altså mindst 8 sejre i forårets 16 spillerunder. Den største rival FC København (32 point) behøver mindst 11×3 point.

Og så er der Randers FC. Dejlig position for denne forfatterspires tidligere klub, som kan boltre sig under radaren i foråret. Spillerne har været længe sammen (se tidligere grafik), men er der kvalitet nok også i opløbet? Tvivl herfra.

(1-12-2104) AaB-FCK – Kontrol, dødbold og offensiv “trold”

Vi håbede på en slåskamp i anden halvleg”, fortalte en Hobro-spiller efter 0-1 nederlaget til Randers FC om det, der ville have været det bedst passende kampforløb for Jonas Dals tropper efter pausen. Altså dueller og 50/50-kontraster. Med andre ord: Flere tilfældigheder.

IMG_1027Helt anderledes ønsker har FC Københavns træner.

Vi var i fuld kontrol”, lyder det ofte fra nordmanden.

Det er værd at lægge mærke til Ståles favoritord ”kontrol”.

I højere grad er det et ord nordmanden forbinder med defensiven end offensiven.

Altså ikke kontrol via boldbesiddelse som trænere som Josep Guardiola, Luis Enrique og Kasper Hjulmand prædiker, men derimod evnen til at holde modstanderne fra chancer.

Netop den forsvarsmæssige organisation har megen fokus fra FCK’s manager.

Punkt 1 har altid været de taktiske retningslinjer. Det primære er zoneforsvaret, hvilket har været nyt for nogen. Det tager tid at lære, men defensivt er det vigtigt, at alle lærer zone-principperne bedre.”

(Ståle Solbakken i Tipsbladet, november 2013)

Med rette.

For en solid og stabil organisation vil altid være fundamentet for en succesrig sæson, og Ståle Solbakken har tidligere vist, at han er en dygtig organisator af det defensive, hvilket godt illustreres af et par af FCK’s tidligere guldhold som er tæt på at have været historisk dygtige (målt på indslupne mål i snit per kamp).

2010-mandskabet med firemandsbagkæden Pospech, Zanka, Antonsson og Wendt er 4. Bedst i Danmarkshistorien (siden 1913) med kun 22 indlukkede mål i 33 kampe, mens 2007-enheden med Jacobsen, Hangeland, Gravgaard og Wendt kun lukkede et mål mere ind i sæsonen og er historiens 6. Bedste guldforsvar (KB’s guldhold fra 1950 sætter pudsigt nok overliggeren).

Selvom Zanka og Antonsson er blevet genforenet i denne sæson, så har bagkæden som enhed langt fra holdt den standard, som Ståle ønsker, og det er en del af historien bag Ståles gentagene brug af ordet ”kontrol”. Det har nemlig ikke været en selvfølge for Danmarks rigeste klub i denne sæson.

Denne manglende sikkerhed bagtil smitter også af på det fremadrettede.

For FCK har det endnu værre med bolden ved fødderne, når chancer skal skabes og udnyttes.

Sammenlignet med alle mesterhold siden 1913 er Ståles 2011-hold det 32. mest scorende guldhold (mål/kamp), men tager vi perioden fra indførelsen af betalt fodbold i 1977 og frem til nu, så overgås Dame N’Doye, Grønkjær og kompagni i scoringssnit (77 mål i 33 kampe) faktisk kun af Ebbe Skovdahls Brøndby-hold fra 1998 og 1987. Og altså bedst i 0’erne.

Men er det strukturelt skabt eller indkøbt (profiler)?

Denne blog hælder mest til det sidste.

Angrebsfodbold uden overraskelser?

FCK er under uddannelse fra at have været et hold, som var kendt for defensiv struktur og kynisme til at være et hold, der skal dominere kampe og have bolden mest

(Jannick Breuning, U14-træner i FC København i april 2014 ifølge dbu.dk)

Det offensive udtryk har været værre.

Under Ariel Jacobs gik meget i stå, og med tilkomsten af Ståle Solbakken forbedrede FCK sig på alle offensive parametre.

I denne sæson er noget dog gået galt efter indkøbet af ni nye spillere.

FCK har bolden næstmest i Superligaen (efter Brøndby IF) men kun fjerde flest afslutninger både samlet og indenfor rammen (på niveau med Silkeborg).

Vicemestrene er dog, ifølge Ståle Solbakken, det Superligahold med flest ”indgange” (afleveringer eller løb med bolden fra banens centrale tredjedel) ind på sidste tredjedel, men hvorfor ender den københavnske offensiv med et så tamt slutprodukt?

FCK har hidtil kun scoret 16 mål efter 16 runder i denne Superligasæson, hvilket syv hold gør bedre.

Mange af FCK’s mål er endda scoret efter dødbolde (6/16, se liste nederst). Mange andre på solopræstationer (langskud). Og kun enkelte mål efter kollektive gennembrud.

Årsagerne til de skæve afslutninger skal blandt findes i de mange rokeringer på holdet som skyldes skader, ny-indkøb med fysiske efterslæb (og manglende selvtillid) og karantæner, men også i måden, FCK angriber modstanderne på.

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

Individualisterne har for stort et ansvar.

Mod AaB er ”løvernes” offensive mønstre i 4-4-2-udgangspunktet tydelige.

Backerne Bengtsson og Høgli er meget angrebsvillige på ydersiden.

Gislason ligger sig gerne på kant men ofte i mellemrummet, så han kan modtage bolden mellem modstanderens kant og nærmest centrale spiller.

Danny Amankwaa har modsat fået/taget frihed til at vandre væk fra sit x på venstrekanten.

Af de to angribere har Nicolai Jørgensen også licens til at luske rundt mens Andreas Cornelius er en mere stationær central 9’er. Men ikke just en dynamisk duo som har indbyrdes forståelse.

Sådan skal FCK skabe chancerne, for der kommer tæt på ingen overraskelser fra den centrale midtbane, hvilket gør FCK mere forudsigelige end andre hold.

I weekendens kamp mod AaB så vi igen en central FCK-midtbaneduo, denne gang Claudemir og Daniel Amartey, ligge på forsiden af modstandernes midtbanekæde og yderst sjældent have intentioner om at lave kædebrydende løb i det offensive. Som det er reglen hos ”løverne” (næsten uden undtagelser – se dog Kadriis mål i Odense, hvor Amartey tager løb i bagrum).

Det giver ”kontrol” mod omstillinger, men også sværere vilkår i det kreative, da der vil mangle enten en opspilsstation eller et afledende punkt/løb.

Det er skrevet på denne blog før, at når FC Midtjylland, AaB og andre hold ofte angriber med samlet fem angribere og midtbanespillere, så stormer FCK som regel kun med fire. Og selvfølgelig de offensive backer.

Da timingen og den indbyrdes forståelse i samspillet har haltet, og typer som Gislason, Amankwaa, og Kacaniklic bruger mange berøringer per boldbesiddelse (mange løb med bold), har angrebsspillet ofte set stift og forceret ud, og de ambitiøse københavnere har for ofte haft brug for den offensive ”trold” (enkeltmandspræstationen), for at kreere chancer.

Og sådan skabes sjældent succes.

Det er grotesk, at FCK i 26 kampe har scoret 1 mål ti gange, 2 mål syv gange, og kun én gang i sæsonen har scoret mere end to mål. Mod FC Roskilde…

Målet mod AaB i weekenden var samtidigt FCK’s første indenfor de første 15 minutter i Superligaens kampe, og der ligger også en mental barriere og tynger FCK’erne, som vi så det i første halvleg mod HJK Helsinki i torsdags.

Det er selvfølgelig vigtigere at vinde, end at score mange mål, men fem clean sheets i de seneste seks Superligakampe indikerer, at det defensive fundament er ved at være på plads (glem Helsingfors…), og Ståle bør i vinterpausen bruge mere tid på at give FCK offensiv kontrol.

Og mindre ”trold”.

 

 Bonus

FC København’s sæson

R1: 0-0 i SIF (FCK’s største chancer kommer efter dødbolde)

R2: 2-1 over FCN (50% dødboldsscoringer, 50% langskud)

R3: 2-2 i FCV (100% dødboldsscoringer)

R4: 0-3 mod Hobro (ingen mål)

R5: 1-2 mod FCM (100% dødbold – straffe)

R6: 1-0 i Odense (halv omstilling – langskud Bashkim Kadrii. Amartey med løb)

R7: 0-1 i Aalborg

R8: 1-0 over BIF (Flot angreb: Kadrii – omstilling)

R9: 1-1 i Sønderjyske (SOLO – Kacaniklic)

R10: 2-1 over Esbjerg (50% Dødbolde)

R11: 1-0 over Randers (straffe – 100% dødbolde)

R12: 2-0 i Hobro (NJ med solomål + 0-2: indlæg – Toutouh med hovedstød)

R13: 1-1 mod Sønderjyske (NJ’s langskud rettes af)

R14: 0-0 i FCN

R15: 1-0 over SIF (indlæg – NJ på hovedstød)

R16: 1-0 i AaB (Godt genpres: Solo-mål af Cornelius) http://www.superliga.dk/no_cache/forside/alt-om-kampen/kamp/AAB-FCK-16.html?tx_selectedgame_pi1%5BtabId%5D=1

Statistik fra AaB-FCK 0-1

Skud: 15-8 (4-2)

Bold: 48%-52%

(15-9-2014) Finder FCK snart sol for enden af bakken?

”Ståle Salvatore”.

Frelseren blev FC Københavns træner kaldt i 2003, da han havde ført sin norske klub HamKam op i Tippeligaen.

IMG_1027Siden kom også succes på succes i FC København, men det er nu mere end et år siden at Ståle Solbakken kom tilbage til den danske hovedstad efter sine resultatmæssige fiaskoer i tysk og engelsk fodbold.

Og nordmanden er i mellemtiden blevet tildelt suveræn magt som enehersker, indenfor de økonomiske rammer, på taktik og transferpolitiken i Danmarks i nyere tid mest vindende fodboldklub.

Og det gav anledning til en ”sommeroprydning”, som den norske manager selv kaldte det i Tipsbladet, i truppen, fordi ”kulturen var smuldret lidt – både på og uden for banen”.

Ind er kommet 10 nye spillere og det er en ordentlig mundfuld. Især når de fleste af de tilkomne havde problemer med skader eller manglende spilletid ved ankomsten til Frederiksberg.

Og gulddrømmen er langt borte, for aldrig tidligere i Superligahistorien har en klub vundet guld efter at have været 10 point efter rækkens nummer 1 efter 7. Runde.

En revne i grundstenen

”Drømmen er 1/8-finale i Champions League i 2016 som minimum”

Parken-direktør Anders Hørsholts ambition for FC København synes utopisk.

For som det er blevet nævnt før på denne blog har FCK nogle udfordringer, når det kommer til implementeringen af zoneforsvaret, som Solbakken ønsker det.

Grundstenen til tidligere og fremtidig succes.

En problemstilling som delvist skyldes de mange nye spillere og de mange skader, holdet har haft.

Hele tiden nye konstellationer. Manglende kontinuitet.

Men en årsag er også de mange solister som skal agere i et ”kollektivt” koncept, hvor stjerner funkler gennem holdet.

Rurik Gislason, Danny Amankwaa, Andreas Cornelius, Alexander Kacaniklic, Nicolai Jørgensen, Steve De Ridder.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen. To AaB-angribere holder 4 FCK’ere beskæftiget.

Alle er de spillere som tager små pauser både fysisk og mentalt, når FCK skal forsvare, og hvis andre medspillere ikke kompensere for disse udfald, så tabes initiativ til modstanderen.

Det er nemmere at gøre dygtige individualister kollektivt bevidst, end at træne folk til ekstra individuelle spidskompetencer, men i øjeblikket slider FCK med at fremstå som en enhed og holde et pres på modstanderne som genererer nok bolderobringer.

Kæderne flytter sig ikke synkront og pumpebevægelserne frem og tilbage er for ustabile og mangler dynamik.

Samspillet mellem forsvar og midtbane halter og efterlader for meget rum til mellemrumsspillere, og for ofte skaber modstanderne overtalssituationer højt på banen.

Weekendens modstander AaB bruger, lige som stort set samtlige Superliga-hold, forsvarsprincipper baseret på samme zoneprincipper, men Kent Nielsens elleve gør det bare bedre. Mere pres på boldholderen. Mere modige stoppere som skubber hyppigere op. Mere aktive kantspillere. Mindre plads i mellemrummet til modstanderen.

Hovsan – we have a problem

”Midtstopperne er jeg trygge ved”, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet, men realiteten er, at både Mikael Antonsson samt Per Nilsson, som endnu ikke er blandt de aller hurtigste forsvarsspillere, ikke har dannet den bevægelige mur foran Stephan Andersen som håbet. I frygt for at komme i løbeduel, står den svenske duo ikke højt nok og efterlader rum foran sig lige som de taber for mange dueller og tillader angribere plads til at modtage bolden.

Så mest af alt skyldes nedturen dog spillere, der mangler at levere varen.

De individuelle fejl har været mange og det ydre pres har ”skabt stemmer” i hovedet hos flere spillere: Mikael Antonsson (tøver for meget), Per Nilsson (mærkelige tekniske fejl), Andreas Cornelius (et skridt for sent), Danny Amankwaa (kun øjne på bolden), Daniel Amartey (begår uforklarligt straffespark), Rurik Gislason (i en bobbel). Manglende selvtillid hæmmer præstationen, og spillerne tænker for meget på banen. Og det går ud over helheden.

Spillerne har nok i “selv at overleve” og finder ikke overskud til at give lidt ekstra til kollektivet, hvilket ellers er nøglepunktet i Ståles filosofi.

Det vil sige at folk skal tilbyde sig for boldholder, løbe de ekstra meter for at gå i opbakning til en holdkammerat, tage løb uden bold, følge med i holdkammeraternes pres, være modige og opfindsomme i offensive aktioner. Være en leder der uddelegerer kommandoer.

Mod AaB så vi Mikael Antonsson efter 69 minutter stille sig demonstrativt stirrende fremad og slå ud med armene,, da han forgæves forsøgte at finde en afspilsstation til en fremadrettet aflevering.

Pierre Bengtsson som risikerede et rødt kort for sit skub på Rasmus Würtz i anden halvleg.

Frustrationerne lurer.

To spillere tegner billedet alene

Især to spillere mod AaB var et billede på Ståle Solbakken og FCK’s udfordringer.

Rurik Gislason og Danny Amankwaa.

Begge spillere er umådeligt begavet med både teknik og fart. Power og gennembrudshidsighed.

Men fodbold handler om at tage rigtige beslutninger og især i Ståles defensive koncept er spilintelligensen essentiel. Man skal i mere ekstrem grad end noget andet system forholde sig til både med- og modspillere men især til boldens placering.

Her er ikke skyggen af fodboldens nemmest forståelige forsvarsløsning, mandsopdækningen.

Unge rapfodede Danny Amankwaa lå i første halvleg som angriber ved siden af eller bag ved Andreas Cornelius.

Det gjorde den hurtige spiller ikke godt.

Defensivt havde den københavnske duo meget svært ved at lukke Rasmus Würtz ned.

Presset var for dårligt organiseret og med for lav intensitet. Her mangler Amankwaa simpelthen overblik, erfaring, spilforståelse. Sprint i pres!

AaB’s dygtige anfører fik for megen plads til at modtage bolden og sætte opspillet i gang, hvilket Kasper Risgård (igen, igen) dygtig udnyttede.

Med bolden var U21-landsholdsspilleren en mindre katastrofe i første halvleg med alt for mange boldtab og manglende overblik (se listen nederst).

Rurik Gislason var FCK’s problem nummer to.

Hans sideforskydninger var simpelthen for dårlige og alt for ofte kunne Nikolaj Thomsen finde plads i rummet mellem islændingen og Youssef Toutouh.

Godt sat op af Kenneth Emil Pedersen.

Var det dovenskab eller manglende spilforståelse?

Den dynamiske islænding var holdets svageste led i det defensive, hvilket Nikolaj Thomsen og Donny Gorter udnyttede.

Offensivt: For sjældent var Gislason i feltet, når det kunne blive farligt i den anden ende. Gemt væk i en bobbel.

Konklusion

AaB angriber i en 3-2-5 formation, hvor backerne står højt, angriberne står bredt på ydersiden af modstandernes stoppere og Kasper Risgård flyder rundt som en fri spiller i mellemrummet som en gammeldags innerwing (se billede).

Den kunne FCK ikke løse rent opdækningsmæssigt med 4-4-2. Det gik bedre, da man skiftede til 3-4-3 og havde 3 spillere helt fremme.

Igen mod AaB så vi et FCK-hold som begynder en kamp for sløvt og som generelt ikke skaber mange chancer, holdets kvaliteter taget i betragtning

I modsætning til de danske mestre fra Nordjylland så lægger Ståle Solbakken ikke op til at have mange spillere foran bolden.

Backerne står lavere end modstandernes. De centrale midtbanespillere (Delaney og Toutouh) og kantspillerne tager færre løb i feltet.

Selvom systemskiftet fra 4-4-2 til 3-4-3 og til sidst 3-4-1-2 gav mere tryk på det nordjyske felt og også chancer man kan score på, så kom udligningen aldrig.

I denne uge gælder det HJK Helsinki i Europa League og siden lokalopgøret mod Brøndby IF.

Mon “frelseren” kan finde sol på den anden side af bakken?

Kampen mest centrale episoder

  • 09:15 – AaB presset ud i siden – men KEP finder Risgård fladt centralt – mellem Delaney og Toutouh – Risgård vender bolden modsat – FCK-midtbane overspillet – ORGANISATIONSFEJL
  • 25:11 – Larsen med bold – Toutouh skubber op på Wurtz – men kun HALVHJERTET – Würtz vender – finder Risgård – Delaney orienteret mod Thomsen – må sprinte modsat – CENTRALT FORSVAR i undertal – AAB i 3-2-5 – Risgård er fri (angribere positionere sig på ydersiden af FCK-stoppere – Bengtsson har Dalsgaard- AKJ kan spilles i dybden – indlæg…

Danny Amankwaas første halvleg

o   5:04 – FCKs Amankwaa med halvhjertet pres – AaB vender spil via Risgård efter indkast

o  8:06 Amankwaa taber bold under pres ved sidelinjen

o   09:40 – stor AaB-fejl af Thelander – FCK erobrer:  Toutouh til Amankwaa – men han ser ikke helt fri Kacaniklic – INGEN OVERBLIK –  Bruhn tackler

o   10:15 – DÅRLIGT PRES – Thelander til Thomsen – tilbage til Wurtz som nemt dribler op midt i banen – Amankwaa viser dårligt presspil

o   10:51 – Danny Amankwaa i offside på clearing – doven eller uopmærksom?!

o   13:54 – FCK med omstillingsmulighed – spil på Cornelius som holder ved – afspil til Amankwaa – 4v5 – men Amankwaa med BOLDTAB

o   19:42 – Bengtsson mod Amankwaa som misser bold i duel med Thelander – BOLDTAB

o   27:32 – Amartey løfter bold mod frimærke – Thelander til Larsen – vender spil – FCK PRESSER – Amankwaa snydes i pres  – Antonsson ikke tæt på Helenius – Dalsgaard/Amankwaa i løbeduel – Amankwaa vinder

o   39:00 – Amankwaa taber ny duel til Daslgaard

Rurik Gislasons første halvleg

o   6:39 – Wurtz får bold fra Larsen – Delaney for sent i pres – Wurtz finder Thomsen – Gislason endt i tomrum mellem Thomsen og Gorter – PLACERINGSFEJL

–       11:07 – FCK med presudgangspunkt midt i buen – ingen pres på boldholder – AaB med mellemrumsspillere – KEP finder Risgård – Toutouh for sent – afspil til Würtz – op til Thomsen som er fri og vender – Gislason og Delaney må reparere og lykkes med aktionen

–       17:13 – BOLDTAB – Gislason spiller bold bagved Cornelius – BOLDTAB – Delaney laver frispark på Risgård

–       19:18 – ORGANISATIONSFEJL – Bruhn i højre – Wurtz som vender spil til indløbende kant – Gislason sover

–       21:00 – Amartey med frem (1. Gang) – Gislason BOLDTAB – frispark

–       21:34 – AaB igen spil centralt – boldtab – EROV`BRING – Gislason driblier sig ihjel

–       22:23 – Dalsgaard til Wurtz – som spiller rundt om hjørnet til Thomsen – Thomsen i mellemrum – ORGANISATIONSFEJL à GORTER indlæg: 3v3 i felt – nedfald til Bengtsson – omstilling – MANGLENDE FORSTÅELSE (Gislason løber ikke med – INVESTERER FOR LIDT)

–       26:27 – Igen KEP med spil til Thomsen mellem Gislason og Toutouh – lobbold – bryst – Risgård – Gorter er fri – PLACERINGSFEJL

–       28:22 – KEP IGEN med bold centralt fra position i højre – heldigt til Thomsen (målet var Risgård) – ORGANISATIONSFEJL af Gislason

(20-8-2014) FCK: Ståles ideologiske mission under pres

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

2-3 mod Bayer Leverkusen, og FC Københavns Champions League-drøm kræver mirakel-medicin (fra Bayer-koncernen…?), hvis den skal opfyldes.

Eller sovepiller til tyskerne.

Kæden er ikke hoppet af i FC København.

For den har aldrig været på.

Ståle Solbakken slider især med at få de nye spillere til at præstere på det spillemæssige niveau, som de er købt på.

Og det går ud over kollektivet og Ståles spilkoncept.

Ståles idealisme

Ståle Solbakken har en plan.

Han sværger til zoneforsvar.

Det ultimative kollektive forsvars-bolværk, som i det ypperligste udtryk kan udligne kvalitetsforskelle mellem to hold.

4-4-2.

To kæder med fire spillere.

Og to arbejdsomme angribere (eller Grønkjær bag N’Doye).

Masser af sideforskydninger i forhold til boldens placering. Og meget lidt følgen modstander.

Stik modsat Manchester United-manager Louis van Gaals indstilling til det forsvarsmæssige som er meget mere mand-mand-orienteret. Med risiko for, at spillerne ender i uvante positioner.

Og ulig Chelsea-manager José Mourinho og andre pragmatikeres måde at håndtere forsvarsspillet på, hvor (de offensive) midtbanekanter ofte ender på samme linje som firemandsforsvaret i de kampe, hvor Mourinho indstiller sig på ”en bedre” modstander.

4-3-3 bliver til en 6-3-1-forsvarsmur.

Herved tabes momentum og boldbesiddelse og initiativet gives til modstanderne. Mens en enlig angriber samler kræfter til omstillinger.

Sådan kan man også få succes.

Forsvarstendensen, som vi så det ved VM i Brasilien, går imod mere mand-mand-orientering (Chile, Holland, Tyskland…). Stadigvæk med grundlæggende zoneprincipper, men man forlader gerne sin zone for at dække sin modstander færdig.

Men sådan spilles bolden ikke på Solbakkens bane.

Han er idealist. Og socialist. Også som fodboldtænker.

Alle arbejder for kollektivet. Man hjælper hinanden. Kæderne står tæt på hinanden. Men med et proaktivt tankesæt. Højtstående forsvarslinje. Ikke reagerende på modstandernes udfald. Kædereaktioner.

Og denne fodboldideologi kan gøres med succes.

Det sensationelle 1-1-resultat i 2010 mod verdens bedste hold, FC Barcelona, blev skabt med denne formel.

Mikael Antonsson og Matthias Zanka Jørgensen dannede stopperduo. Zdenek Pospech og Oscar Wendt var backer. Forsvarsspillere med større styrke i det offensive end defensive.

Foran lå Christian Bolanos, William Kvist, Claudemir og Martin Vingaard og beskyttede de bagerste.

Kæder tæt på hinanden. Intet mellemrum. Mange aftaler.

Et system som kræver ultimativ tillid til hinanden. Hjælpeforsvar.

Men det er noget af det sværeste i fodbold at realisere. Gevinsten er stor, når taktikken lykkes, men vejen dertil bliver bumpet og besværlig, hvis spillerne ikke opfylder de udstukne roller. Der skal kun ét svagt led til at bryde selv den stærkeste kæde.

FCK tabte til et forbillede

Vinder FCK "the double" i 2014/2015?

Vinder FCK “the double” i 2014/2015?

På forhånd var FCK bagud på mange parametre inden opgøret mod Bayer Leverkusen.

Tyskerne har bedre spillere. Teknisk, hurtighedsmæssigt, i opfattelsesevne.

Sådan er virkeligheden, når modstanderen er et top 4-hold fra Bundesliga.

Sejren skulle tiltvinges med andre midler.

Mere løbevillighed, synkronisk indsats rent taktisk samt effektivitet på dødbolde.

Desværre var det kun sidstnævnte parameter som gik til ”løvernes” fordel.

Allerede fra Claudemirs første lange indkast i det  tredje minut var det tydeligt, at Ståle Solbakken havde udset sig tyskernes zoneopdækning ved dødbolde som et svagt punkt som kunne udnyttes.

Alle store folk blev pisket ind i feltet.

FCK har også i Superligaen vist farlighed ved disse standardsituationer.

I alle fem kampe i den hjemlige turnering har FCK enten scoret (FCN, FCV og FCM) eller været tæt på (SIF, Hobro) efter et indkast, frispark eller hjørne.

Og mod Bayer Leverkusen var der gevinst igen.

Matthias ”Zanka” Jørgensen headede eminent FCK tilbage i kampen, lige som den tidligere PSV-spiller også havde en fod med i 2-1 føringsmålet af Daniel Amartey efter et fremragende frisparksindlæg fra Pierre Bengtsson.

Men kun på dette parameter var de danske vicemestre bedst, hvilket gjorde opgaven umulig mod den velsmurte tyske maskine.

For når en kvalitetsmodstander samtidigt samlet løber mere end FCK-spillerne (ifølge TV3+), til dels på grund af spillestilen, så har man ikke en chance.

”Pelle” alene i verden

Ståle Solbakken var forbandet over måden de tyske mål faldt på.

FC København forsvarede sig nemlig skidt i disse situationer (som det jo ofte er, når der går mål ind…).

Især den centrale duo, Per Nilsson og Matthias ”Zanka” Jørgensen, spiller endnu ikke samme melodi hele sangen igennem.

Lige så forudseende og rolig på bolden ”Zanka” var i det offensive, lige så svært havde teknikeren med sine placeringer i sit samspil med svenskeren, for der skal tages beslutninger hele tiden. Og i højt tempo.

Sideforskyde eller blive i området? Skubbe op eller falde i banen? Tackle eller skærme?

”Zanka” er en elegant og spillende forsvarsspiller som er dygtig til at bryde spillet fremfor at lave knusende tacklinger. Placeringsevnen er i høj grad FCK’s nummer 25’s styrke mere end kampvilligheden.

Derfor kunne makkerparret med modsætningen, den duelstærke ”Pelle” Nilsson, måske være logisk.

En ”Beckenbauer” og en ”Schwarzenbeck”.

Nu har duoen spillet fem tællende kampe sammen i det centrale forsvar, men afstemningen mellem de to centrale forsvarsspillere halter stadig.

Også mod Bayer Leverkusen var der for mange forkerte beslutninger i forhold til, når der skulle enten bakkes eller skubbes op for at eliminere mellemrumsspillerne. Selv “langsomme” Kiessling fik af og til plads til at tæmme bolden.

2-2-målet afslører mangler hos den unge danske stopper. Bolden ryger i duel ved stoppermakkeren, men Zanka ser faren alt for sent, og er placeret for langt fra sin kollega, (som i øvrigt fejl-timer sit indgreb på den høje bold mod Heung Min Son).

Den stærke danske forsvarsspiller reagerer ikke som en forsvarsspiller bør gøre med instinktive sprinter i hjælpeforsvar og konstant værende på tæerne.

Bevægelsesmønstret kan derimod se dovent ud, hvilket ikke kommer ”Zanka” til gode i tvivlstilfælde.

Modsat ser Per Nilsson skidt ud ved alle tre mål. Ved 0-1, hvor han taber den direkte duel med Stefan Kiessling, samt ved Leverkusens 3-2 scoring, hvor svenskeren forsøger at trække offside, da Heung Min Son spilles igennem til en friløber.

Begge mål kunne og burde have været undgået, hvis stopperduoen havde læst situationerne bedre. Individuelt og som makkerpar.

Konklusion

At tabe til et tysk tophold er ikke en katastrofe eller en overraskelse.

Hvor den nye træner for Leverkusen, Roger Schmidt, dygtigt og effektivt har implementeret en helt ny spillestil i Bundesligaklubben, så er Ståle Solbakken endnu ikke lykkes med sin mission.

FCK spillede en godkendt kamp og scorede flot på dødbolde men reelt set udstillede Bayer Leverkusen i perioder et københavnske hold som stadigvæk er uden den fornødne sikkerhed i de defensive positioner og dermed tillod modstanderne for mange chancer. Og som heller ikke havde helt nok sammenhæng og teknisk kvalitet i de offensive aktioner til kontinuerligt at sætte Leverkusen under pres.

Men mulighederne var der alligevel for ”løverne”.

Og Leverkusen var heldige med ikke at få et straffespark samt et rødt kort dømt imod sig, hvilket havde ændret kampens forløb.

Men konklusionen på kampen havde alligevel været den samme.

Skadesramte FC København har endnu ikke fundet harmonien i forsvaret, og det er bekymrende.

Er Ståle Solbakkens ideologi om det rene zoneforsvar for ekstrem?

Nej.

Men når FCK-spillerne ikke rammer topformen og laver for mange individuelle fejl, teknisk som taktisk, og kollektivet dermed svækkes, så forstærker zone-forsvarsprincipperne den negative tendens. Ansvaret for at løse holdets problemer skubbes for ofte videre til næstemanden.

Der er det uendeligt meget mere simpelt at uddele modstandernes rygnumre som forsvarsprincip. På den korte bane.

Men det er ikke den vej, som Ståle vil mod Superliga-guldet.

Mission impossible?

 

EKSTRA

FCK’s bagkæde i sæsonen

  1. SIF: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  2. FCN: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  3. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  4. FCV: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 4 Per Nilsson – 3 Pierre Bengtsson
  5. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  6. Hobro: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  7. FCM: 18 D. Amartey – 4 P. Nilsson – 15 M. Antonsson – 2 T. Høgli (Zanka i karantæne)
  8. Bayer: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka- 3 P. Bengtsson