(18-7-2015) Rundesang 5 – Erfarne “løver” topper. Unge “tigre” shopper (og hopper…på stedet).

Alle hold har vundet en kamp i sæsonens Superliga.

En af Europas mest lige turneringer slår til igen.

Fire point fra bund til bronze.

Og selv om der indtil videre er scoret flere mål per kamp end i de seneste 10 Superligasæsoner, så har denne blog nu ikke altid været så begejstret for niveauet.

SønderjyskE – Himlen er lyseblå

Det er meget betegnende for den svingende kvalitet i ligaen, at et hold som SønderjyskE, der forstærker sig med fire 1. divisionsspillere (og en træner), kan ligge nummer to efter fem runder.

Erfarne spillere, men uden sammenhørighed i startpakken.

Ros skal Haderslev-klubben derfor have, for et seriøst arbejde, hvor der også spillemæssigt lægges på. Nu med den danske “Andres Iniesta”, Troels Kløve, som højre back.

Den mere offensive tilgang ses også i statistikkerne. SønderjyskE er det hold, som rammer målet flittigst.

Afslutninger indenfor målrammen per kamp snit 2015/2016
SønderjyskE 5,8
AaB 5,4
Randers FC 5,25
AGF 5,2
Brøndby IF 5,2
Hobro IK 4,8
OB 4,8
Esbjerg fB 4,4
FC København 4,25
FC Nordsjælland 4
FC Midtjylland 3,8
Viborg FF 3,4

Dernæst har Jakob Michelsen valgt at satse på en fast stamme af spillere, som har betalt tilbage med stabile præstationer. Tryghed tæller.

For nogle (Tommy Bechmann…) er det dog også præstationsfremmende at have en alvorlig konkurrent (Thomas Dalgaard) pustende på bænken.

Antal brugte spillere I 2015/2016

  1. FCM – 22
  2. BIF – 21
  3. OB – 20
  4. EFB – 19
  5. FCK – 19 (kun 4 kampe)
  6. Hobro – 18
  7. RFC -18 (kun 4 kampe)
  8. AGF – 17
  9. AAB – 17
  10. SE – 16
  11. FCN – 16
  12. VFF – 15

Antal spillere som har fået spilletid I alle kampe

  1. SE – 11
  2. FCN – 10
  3. Hobro – 10
  4. RFC – 10 (kun 4 kampe)
  5. VFF – 10
  6. OB – 9
  7. EFB – 8
  8. AaB – 8
  9. AGF – 7
  10. BIF – 7
  11. FCK – 7 (kun 4 kampe)
  12. FCM – 6

Kan SønderjyskE ende i toppen?

Det finder jeg urealistisk. Selvom momentum giver vinger, så vil effektiviteten foran mål dale, og så bliver det hverdag igen.

Men Brøndby IF, som jo bruger kræfter mod PAOK på torsdag, er den ideelle næste modstander. Mens Brøndby slider med at overbevise, så kommer de lyseblå “løver” til vestegnen med ubegrænset plus på kontoen og kan prikke til skrøbeligheden hos Thomas Franks udvalgte. Kvalitetsforskellen vil udlignes. Det bliver spændende.

Men SønderjyskE ender i Superligaens sidste tredjedel. Nr. 11?

FC Nordsjælland – Superligaens bisser

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt i 2014/2015

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt i 2014/2015

I bundregionen ligger “talentfabrikken” FC Nordsjælland, der har følt sig nødsaget til at handle et par brasilianere for at få tigrene til at vise tænder.

Boldbesiddelse er åbenbart ikke et mantra mere på de kanter, men alligevel finder jeg det meget ulogisk, at FC Nordsjælland topper følgende statistik som Superligaens bisser.

Islandsk inspiration?

Begået frispark (Superligaen 2015/2016) i alt per kamp
FC Nordsjælland 14,60
Brøndby IF 13,80
FC Midtjylland 13,80
Esbjerg fB 13,40
AGF 13,00
Viborg FF 12,40
Hobro IK 11,25
FC København 11,00
Randers FC 10,75
SønderjyskE 10,25
OB 9,60
AaB 8,60

For mange boldtab?

Frustrationshandlinger?

Manglende parathed?

Det ligner dem ikke.

FC Nordsjælland har ellers talenter som står i kø for at folde sig ud.

Men uden resultater, får de ikke lov til at vokse, og fysisk er “tigrene” blevet mast af modstanderne.

Især bagkæden har det svært i Superligaen og laver for mange fejl, hvorimod offensiven ser potent ud. Et uforløst potentiale.

Jeg forventer, at FCN tager til Hobro på fredag og finder sig selv.

 "Det var ikke langt fra, at Medgangen fik os til at tro, 
vi var en af Skæbnen særligt udvalgt Fodboldnation, 
hvis lige ikke fandtes uden for Storbritannien… "
Poul Graae i "Fodboldspil" (1933)

BONUS

Afslutninger er vigtige i fodbold, men kvaliteten af dem har selvfølgelig allerstørst værdi.

Her er tallene som dækker alt fra trillere til Bechmanns drøn. Bare de rammer indenfor målrammen.

Hobro IK er sidst, som de var det i sidste sæson. Kan det gå igen?

Afslutninger i alt Skud på mål i snit
Brøndby IF 15,2
Esbjerg fB 14,8
AGF 13,2
SønderjyskE 13,2
AaB 13
FC Midtjylland 12,6
Viborg FF 12,2
Randers FC 12
FC Nordsjælland 11,8
FC København 11,75
OB 10
Hobro IK 9,6

 

Kilder: superliga.dk, superstats.dk, danskfodbold.com

 

 

(10-8-2015) Rundesang 4 – EfB i defensiven…

Har Esbjerg spillet naiv fodbold under Niels Frederiksen?

Har Esbjerg spillet naiv fodbold under Niels Frederiksen?

Så fik vi Superligasæsonens første fyring, og dermed har vi kun 1,5 trænerafskedigelse tilbage i denne sæson, hvis det historiske snit skal holde.

Esbjerg fB har igen (2014/2015: Første sejr i runde 7) fået en dårlig start på en Superliga-sæson og kigger vi på statistikkerne, så ser tallene temmeligt trælse ud for Vesterhavsdrengen.

Så er det en retmæssig handling Esbjerg-ledelsen har gjort?

Placeringsmæssigt ligger Esbjerg langt fra, hvad også denne blog har tippet.

Og var det ikke for en Mick van Buren scoring i det 90. minut mod FC Vestsjælland i 32. runde samt en 1-0 sejr på Brøndby-stadion runden efter, var Esbjerg det næstdårligste hold – efter Silkeborg IF – i forårssæsonen i sidste sæson.

Det har haltet et stykke tid.

Udskiftningen har været pæn stor i truppen via en del salg af profiler, og erstatningerne har ikke alle været lige heldige eller – vigtigst af alt – kørt i stilling med rettidig omhu, som Ryan Laursen var før Peter Ankersens-salget. Esbjerg-ledelsen står heller ikke til topkarakter.

Det har ikke været nemt for træneren. Men fyringen er ikke ulogisk.

Vil fyringen så virke?

Tjahh, statistikken siger, ifølge “Fodboldens ABC” (i Tipsbladet i uge 30), at der har været 54 (nu 55…) fyringer i Superligaen siden 1995/1996. Af dem “virkede” de 34, hvis man sammenligner pointsnittet i de første tre kampe under ny træner med hele sæsonsnittet. En positiv effekt på 0,2 point mere per kamp i snit (fra 1,1 til 1,3).

Meget afhænger af udfaldet af marginalerne i næste kamp: FC Nordsjælland på udebane. Tabes kampen går nedturen i selvsving.

Derfor var Niels ikke fredet mere

Offensivt er det ellers gået meget godt i 2015/2016.

Mange afslutninger. Fin boldbesiddelse.

Men i den anden ende af banen er holdet på den anden ende.

Nu er der selvfølgelig stor forskel på en “direktør” og et vildskud mod pølsevognen (begge tæller i statistikken), men Niels Frederiksen har ikke kunnet levere varen rent defensivt indtil videre.

Jonas Knudsen blev solgt, og Ryan Laursen er blevet skadet, så forklaringer kan søges her, men der er også strukturelle og taktiske årsager bag den skrøbelige defensiv.

Backer bliver ikke beskyttet af kanter. Indlæg bliver ikke bremset. Central midtbane er for åben. Feltet forsvares dårligt. Og målmand Martin Dubravkas håndtering har også haltet.

Bundlinjen fortæller: Esbjerg er Superligaens mest beskudte hold.

Superliga (2015/2016) Afslutninger imod per kamp
FC Midtjylland 7,7
FC København 10,3
Brøndby IF 10,5
Randers FC 11,0
FC Nordsjælland 11,3
AGF 11,3
SønderjyskE 12,5
Viborg FF 12,8
AaB 13,3
Hobro IK 15,5
OB 16,3
Esbjerg fB 16,8

Sammenlignes med samme liste fra sidste sæson så ser vi Niels Frederiksens hold på noget af en rutsjetur. Afslutningerne vælter imod Vesterhavsdrengene i 15/16, som dog selvfølgelig også kun lige er gået i gang.

Fem afslutninger mere per kamp i denne sæson i forhold til sidste sæson lider Esbjerg under, hvilket er den klart værste udvikling af samtlige hold.

2015/2016 Forskel i “Afslutninger imod” fra 15/16 til 14/15 Afslutninger imod per kamp (2015/2016) Afslutninger imod 2014/2015
Esbjerg fB -5,1 16,8 11,7
OB -1,7 16,3 14,6
Randers FC -1,0 11,0 10,0
AaB -0,5 13,3 12,8
SønderjyskE -0,4 12,5 12,1
Hobro IK 0,0 15,5 15,5
FC København 0,3 10,3 10,6
FC Nordsjælland 0,6 11,3 11,8
Brøndby IF 0,7 10,5 11,2
FC Midtjylland 2,4 7,7 10,1
AGF x 11,3 x
Viborg FF x 12,8 x

Offensivt

At Esbjerg ligger højt på afslutningslisten med 16 afslutninger per kamp (tre mere per opgør end både FCM og FCK…) kan godt skyldes, at Frederiksens drenge har skullet satse og indhente noget forsømt. Bagud mod både FCK, VFF og SønderjyskE. Men det skyldes også en offensiv tilgang til spillet, som personificeres ved anbringelsen af Emil Lyng som højre back i weekendens lokalopgør.

En angrebsivrig desperation der også har kostet i det defensive, som vi kiggede på tidligere.

Måske er det derfor, at præcisionen på Esbjergs afslutninger heller ikke har ramt plet i forhold til forventningerne.

Efter Runde 4 (2015/2016) Afslutninger indenfor rammen i %
Hobro IK 51,3%
Randers FC 50,0%
OB 47,4%
AGF 40,9%
SønderjyskE 39,6%
FC København 39,5%
AaB * 38,8%
FC Nordsjælland 31,3%
Esbjerg fB 29,7%
Viborg FF 29,2%
Brøndby IF 29,0%
FC Midtjylland* 25,6%

(* kun 3 kampe)

Mål er det kun blevet til tre gange. Derfor ligger EFB også ynkeligt placeret på effektivitetslisten. Mere end 20 afslutninger skal Esbjerg bruge per mål. Randers FC scorer på hver fjerde forsøg…

2015/2016 Mål per afslutning i %
Esbjerg fB 4,69%
AaB 6,12%
Viborg FF 6,25%
FC Nordsjælland 6,25%
Hobro IK 7,69%
Brøndby IF 8,06%
FC Midtjylland 12,82%
FC København 13,16%
SønderjyskE 15,09%
AGF 15,91%
OB 18,42%
Randers FC 25,00%

Konklusion:

For et hold som kan spille relativt frit og uden mesterskabsforventninger, så var det et tamt hjemmehold som kollapsede mod SønderjyskE i anden halvleg. Første halvleg havde ellers været fin med esbjergenserne i teten, og med Robin Söder som den store skurk med en fæl afbrænder. Men efter den første scoring gik der indianerfodbold i kampen, som det også skete mod både AaB og VFF.

Netop denne defensive skrøbelighed har med rette bekymret Esbjerg-ledelsen. Især når vandrørene samtidig melder om vigende tiltro fra spillerne til konceptet. Sådan vil det ofte være, for det er vel aldrig set i fodboldhistorien, at spillerne kollektivt samler hinanden op. Det er nemmere at pege fingre.

Nogle gange er situationen så fastlåst, at selv grundige og dygtige trænere ikke overlever. Jesper Sørensen (Silkeborg IF). Troels Bech (OB). Kent Nielsen i Brøndby IF. Peter Sørensen (AGF).

Med vestjyden fra Sædding-Guldager, Glen Riddersholm, fri på trænermarkedet, kan der også være en anden grund til et trænerskifte.

Et muligt scoop for Esbjerg.

(I så fald ville Glen kunne give den esbjergbosiddende Jess Thorup en “high five”, når de passerer hinanden på landevejen…).

 

Alle data fra superliga.dk, superstats.dk, prozone.com, danskfodbold.com.

 

(4-8-2015) Rundesang 3: Brøndby synger den næste sang…

Brødbetyngede Brøndby...

Brødbetyngede Brøndby…

Ikke Færdigtbagt.

Sådan kunne IF i klubnavnet fra Vestegnen skævtolkes.

Det såkaldte “år 0” for Brøndby IF er selvfølgelig ikke langt væk, men hvor er det overraskende, at Thomas Franks tropper kan fremstå så nervøse og dermed så usammenhængende efter tredje runde i Superligaen. Og pointløse for første gang i historien.

Det er jo faktisk tredje sæson, at træner Franks tanker “gærer” på de kanter, og i øjeblikket ligner slutproduktet mere et fladbrød end et “franksbrød”…

Dette mysterium er der statistikker som kan hjælpe til med at forklare, men der er også andre tal der giver håb for en bedre fremtid for denne blogs gæt på en sølvvinder.

Thomas Kahlenberg og Daniel Agger er skadede, og Johan Elmander samt Martin Albrechtsen bænket, så Martin Ørnskov var det tætteste de gul-blå kom et erfarent “forbillede” i startformationen mod herlige Hobro IK, som i øvrigt fortjener et hurra.

Brøndby IF havde da også ligaens yngste startopstilling i runde 3, hvilket delvist forklarer, at der ikke var mange “krummer” i hjemmeholdet:

ALDERSSNIT (hold med fed skrift vandt):

  1. VFF – 27 år 341 dage
  2. SønderjyskE – 27 år 109 dage
  3. Hobro – 27 år 55 dage
  4. AGF – 27 år 37 dage
  5. RFC – 26 år 195 dage
  6. FCM – 26 år 158 dage
  7. AaB – 26 år 11 dage
  8. EFB – 25 år 308 dage
  9. FCK – 25 år 150 dage
  10. OB – 25 år 142 dage
  11. FCN – 24 år 157 dage
  12. BIF – 24 år 47 dage

En ung startformation betyder som regel også lille kamperfaring fra Superligaen, men  hele tre superligakonkurrenters start-11 har spillet færre kampe end Brøndbys tilsvarende.

SAMLET ANTAL SUPERLIGAKAMPE BLANDT 11 STARTENDE:

  1. AaB – 1417 kampe
  2. AGF 1216 kampe
  3. RFC – 1216 kampe
  4. FCM – 1161 kampe
  5. VFF – 1086
  6. SønderjyskE – 851
  7. FCK – 847
  8. OB – 790
  9. Brøndby IF – 752 kampe
  10. EFB – 735
  11. FCN – 697
  12. Hobro – 693

Men den statistik som for alvor forklarer Thomas Franks udfordringer i Brøndby er følgende liste som viser, hvor lang tid en spiller i gennemsnit har tilbragt i de respektive klubber i runde 3’s forskellige startformationer.

11 STARTENDE SPILLERE – ANSÆTTELSESTID I KLUB i snit:

  1. AaB – 1186 dage
  2. RFC – 1138 dage
  3. AGF – 1017 (648 uden Stef Ras.)
  4. FCM – 826 dage
  5. FCN – 798 dage
  6. Hobro – 775 dage
  7. EfB – 625 dage
  8. Vff – 586 dage
  9. OB – 533 dage
  10. SønderjyskE – 530 dage
  11. FCK – 502 dage
  12. Brøndby IF – 464 dage

Sammenspilsgraden i Superligaens runde 3 var altså lavest i Brøndby. Nu smutter Lukas Hradecky så til tysk fodbold, hvilket kun nedbringer tallet yderligere i Brøndby.

Men også når vi kigger på effektiviteten foran mål, så har vi en sørgelig fortælling at fortælle Brøndby-fansene. Kun hver fjerde afslutning rammer målet:

Efter Runde 3 (2015/2016) Afslutninger indenfor rammen i %
Hobro IK 56,25%
OB 53,57%
Randers FC (kun 2 kampe) 50,00%
AGF 42,86%
SønderjyskE 42,86%
FC København (kun 2 kampe) 40,74%
AaB 38,78%
FC Nordsjælland 31,58%
Esbjerg fB 31,25%
Viborg FF 30,56%
FC Midtjylland 25,64%
Brøndby IF 25,00%

Og af de afslutninger, som rammer målet, ender for få inde bag modstandernes målmand.

2015/2016 Mål per afslutning i %
Randers FC 25,00%
FC København 18,52%
OB 17,86%
AGF 17,86%
FC Midtjylland 12,82%
SønderjyskE 11,43%
Esbjerg fB 6,25%
Hobro IK 6,25%
AaB 6,12%
Viborg FF 5,56%
FC Nordsjælland 5,26%
Brøndby IF 4,17%

En næsten lige så bedrøvelig statistik for BIF er modstandernes effektivitet på afslutningerne. Hver femte afslutning på Brøndbys mål ender i netmaskerne, hvilket er superligarekord.

Afslutninger imod (2015/2016) Mål imod per afslutning (i %)
Brøndby IF 20,00%
FC Nordsjælland 17,65%
Randers FC 15,79%
SønderjyskE 14,71%
Esbjerg fB 10,20%
FC København 9,52%
AGF 8,57%
Hobro IK 8,00%
AaB 7,50%
Viborg FF 6,82%
FC Midtjylland 4,35%
OB 4,08%

Så langt, så skidt.

Heldigvis for Thomas Frank og kompagni, er der dog statistikker som peger på bedre tider på Vestegnen.

Brøndby er nemlig flittigt afsluttende…

efter runde 3 (2015/2016) Afslutninger mod mål i snit
AaB 16,33
Brøndby IF 16,00
Esbjerg fB 16,00
FC København 13,50
FC Midtjylland 13,00
FC Nordsjælland 12,67
Viborg FF 12,00
SønderjyskE 11,67
Hobro IK 10,67
Randers FC 10,00
OB 9,33
AGF 9,33

…og Dumic/Ørnskov/Albrechtsen/Agger & co holder modstanderne fra mange forsøg i den anden ende:

efter runde 3 (2015/2016) Afslutninger imod per kamp
FC Midtjylland 7,7
Randers FC 9,5
Brøndby IF 10,0
FC København 10,5
FC Nordsjælland 11,3
SønderjyskE 11,3
AGF 11,7
AaB 13,3
Viborg FF 14,7
Esbjerg fB 16,3
OB 16,3
Hobro IK 16,7

Konklusion:

Nervøse spillere tænker for mange tanker og mister roen i spillet.

Brøndby har mistet holdets “mojo”, og den manglende selvtillid i begge ender af banen trækker statistikkerne i den forkerte retning.

Franks ønskede spillestil med fokus på boldbesiddelse og mange spillere foran boldholderen er noget af det sværeste at praktisere men omvendt både smukt at kigge på, samt effektivt når det lykkes.

Men uden selvtillid er missionen svær.

Tallene i denne blog viser i følge denne afsender, at tankerne er rigtige. Det er udførelsen, der halter.

Brøndby har ikke lagt et større brød op, end de kan bage.

Holdet er bare hverken færdigsammenbragt eller færdigbagt.

“Bager” Frank bør have mere tid.

Det første jeg tænkte, da Kampen var overstaaet var: ”Hvordan klarede du dig – og hvordan bliver kritkkken i Morgen?” Frygten for den strenge Presse meldte sig…

(Landsholdsspiller Poul Jensen i bogen “Tre fra Landsholdet”, 1933)

(alle tal fra superliga.dk, danskfodbold.com, superstats.dk og transfermarkt.co.uk)

 

 

Bonus

 

Superliga 2015/2016 – Trænernavn Klub Ansat den… Dage som træner i klub Antal kampe som træner i klubben (før 15/16) i dag
Colin Todd Randers FC 5/6/2012 1139* 144 04/08/15
Jonas Dal Hobro IK 1/2/2013 903 33 04/08/15
Niels Frederiksen EfB 01/07/13 753 132 04/08/15
Thomas Frank BIF 1/7/2013 753 66 04/08/15
Ståle Solbakken FCK 20/8/2013 704 239 04/08/15
Olafur Kristjansson FCN 1/7/2014 393 33 04/08/15
Morten Wieghorst AGF 01/07/14 393 165 04/08/15
Johnny Mølby Viborg ff 1/7/2015 33 99 04/08/15
Jakob Michelsen SønderjyskE 1/7/2015 33 0 04/08/15
Kent Nielsen OB 1/7/2015 33 319 04/08/15
Lars Søndergaard AaB 1/7/2015 33 140 04/08/15
Jess Thorup FCM 12/07/15 22 48 04/08/15

*Rettet den 4-8-2015

(16-7-2015) Sådan ender Superligaen 2015/2016

Dansk mester 2016 bliver...

Dansk mester 2016 bliver…

Vi står ved foden af en historisk superligasæson (kun én nedrykker).

Fire forskellige mestre i de seneste fire sæsoner, har Superligaen haft, hvilket er Europarekord i uforudsigelighed. Unikt!

Og med tre realistiske bejlere til DM-titlen i 2016.

Med et øget forventningspres, guldmæthed og trænerskifte i FC Midtjylland, så ligner det for denne skribent en titelkamp mellem Brøndby IF og FC København.

Som de resursestærke og sultne ”løver” vil vinde.

Alt andet vil være naturstridigt og sende Solbakken i skyggen – trænermæssigt.

Med U21-landsholdets succes in mente, glæder jeg mig også til i denne sæson at se, hvilke unge danske stjernefrø som (for alvor) bryder igennem Superligamuren i denne sæson.

Her er et par bud:

Frederik Børsting (AaB), Mathias Hebo Rasmussen (FCN), Oskar Buur (AGF), Frederik Møller og/eller Mikkel Duelund (FCM), Edgar Babayan (Randers FC), Mikkel Vestergaard (EfB), Søren Mussmann (SønderjyskE), Mathias Greve (OB) med flere.

Også blandt de udenlandske individualister/”lykkeriddere” ligger der potentielt nogle spektakulære oplevelser og gemmer sig:

Serge Deblé og Jeroen Veldmate (VFF), Benjamin Verbic og Federico Santander (FCK), Daniel Royer (FCM), Mustafa Amini (Randers FC), Mohammed El Makrini (OB), Mayron George (Hobro IK), Emmanuel Okwi (SønderjyskE), Dino Mikanovic, Ahmed Yasin og Josip Elez (AGF).

Hvem slår til?

Med buddet på FCK som dansk mester 2016, har jeg indledt dette kig i spåkuglen om den kommende sæson i den tredje mest lige nationale liga i Europa (målt på pointforskellen over de seneste fem sæsoner fra sølvvinder til næstsidst – kun den polske og finske liga overgår Superligaen).

Perfekt med denne uforudsigelighed.

Bare ikke for spåmænd som undertegnede, men med hjælp fra statistikkerne sidst i denne blog lyder mit bedste bud på en slutstilling i Superligaen 2015/2016 således:

Guldvinder – FC København – “Sult, vrede og kvalitet

Guldjagten er i gang...

Guldjagten er i gang…

Styrker: Sulten og ”vreden” er stor hos Ståle Solbakken og hans tropper efter to sæsoner med sølv. Dette faktum sammenlagt med kvaliteten i truppen giver FCK guld i denne sæson. En mæt Gislason og en fejlslagen de Ridder er erstattet af fremadstormende Kusk og Verbic. Sidste testkamp gav to dødboldsscoringer samt rent bur. 2-0. Ståle er glad!

Prozone gav FCK visse fordele i Superligaen 2014/2015

  • Mest driblende
  • Flest dødbolde (frispark, indkast) som blev et indlæg i felt
  • Nummer 2 i succesfulde fremadrettede pasninger

Svagheder: Manglen på angribere i de første runder med Andreas Cornelius og Bashkim Kadri skadet, og Federico Santander som først ankommer sidst på måneden, samt den usikre tilvænning af op til fire ny-indkøb i startopstillingen, Ankersen, Kusk, Verbic og Pourié (leje reutur). Og ny assistenttræner. Udskiftningen er stadig stor.

Mest af alt skuffede FCK i det offensive i 2014/2015. For lidt sammenbragte aktioner og for megen individualisme. Disse Prozone-placeringer fra Superligaen 2014/2015 skal derfor forbedres:

  • Fjerdemest scorende hold
  • Sjettemest afsluttende hold
  • Syvendeflest afslutninger indenfor rammen
  • Fjerdeflest indlæg

Nøglespiller: Makkeren til Nicolai Jørgensen – FCK mangler mål, mål, mål.

1 Stephan Andersen

22 Ankersen – Antonsson – Zanka – Ludwig A.

Kusk – Amartey – Delaney – Benjamin Verbic (Toutouh)

Marvin Pourié (Santander/Cornelius) – 10 Nicolai Jørgensen

 

Sølv – Brøndby IF – “År tre med nyt hold…og igen i Europa

Styrker: Kontinuitet på trænerpost. Thomas Frank er den tredje længst levende træner i Superligaen, og det tydelige spilkoncept med flere varianter står efterhånden klart for alle – nu også med omvendt trekant på midtbanen (ingen 10’er).

BIF var faktisk holdet med flest boldberøringer i modstandernes felt i 2014/2015 (Prozone).

Kun Magnus Eriksson skal spilles ind på holdet. Resten er velkendt i klubben (trods ny sportschef). Europa øvede man sig på i sidste sæson. Elmander har indledt sæsonen med mål. Det ligner sølv.

Svagheder: Daniel Agger og Thomas Kahlenberg har endnu ikke set græs, hvilket ikke lover godt. Og den forventede startopstilling er stadig ”nye sammen” sammenlignet med alle andre konkurrenter (se tabel).

Klubikonet Elmander er under pres i medier og fankredse for ikke at score nok mål. Det er et svært miljø at få succes i.

Nøglespiller: Teemu Pukki – Finnen skal finde målet et tocifret antal gange.

Hradecky

Larsson (Holst) – D. Dumic – M. Albrechtsen (Agger) – P. Da Silva (Durmisi)

Ørnskov

Phiri (Nørgaard/Kahlenberg) – J. Elmander

Hjulsager (Szymanowski) – T. Pukki – E. Rashani (M. Eriksson)

Bronze – FC Midtjylland – ”Ny træner?!

Ulven kommer

Ulven kommer

Styrker: Selvtillid fra guld-sæsonen. Stammen er stærk, og indkøbene af Kian Hansen og Daniel Royer imponerer. Individualisterne er mange, da truppen har to særdeles stærke kort på hver position. Og flere unge er på vej (U19-mestre i sidste sæson).

Målsøgende: I sidste sæson vaf FCM holdet med flest afslutninger. Og aggressive: Flest begåede frispark i 2014/2015.

Svagheder: Skifte af guldtræneren!? Bedst som jeg troede, at nu havde FCM fundet retning og ro, så rystes posen igen. Jess Thorup er dygtig, men forventningerne er store til ulvene som mentalt og fysisk befinder sig et andet sted end sæsonen før. Mere selvtillid er en bonus.

Men sulten vil være faldet et par procenter. Champions League spøger. Forventningerne presser. Og vi kan ikke forvente samme dødboldseffektivitet. Det giver færre points.

Sylvester Igboun er væk. Sviatchenko og Sisto hører også forstyrrende udlandsstemmer.

Nøglespiller: Johan Dahlin – kan han holde niveau?

 

Johan Dahlin

André Rømer (Bach Bak) – Kian Hansen – Sviatchenko – J. Lauridsen

Jakob Poulsen – Tim Sparv – Petter Andersson (M. Larsen)

Ureña (Olsson/Hassan) – Martin Pusic (Duncan) – Daniel Royer (Sisto)

 

Nummer 4 – AaB – “Hvis Thomsen sælges…

Fjerdeplads i 2016?

Fjerdeplads i 2016?

Styrker: Lars Søndergaard er tilbage. Den tidligere AaB-venstreback skal nu styre den Rasmus Thelander-løse start-opstilling som ellers ser velkendt ud. AaB har ligaens mest sammenspillede start-11. Kasper Pedersen, som scorede højt på Prozone-statistikkerne fra sidste sæson, afløser uden problemer Thelander (og har netop forlænget kontrakten).

Flere unge er på vej: Oliver Abildgaard, Asger Bust, Mathias Thrane, Jannik Pohl. De unge får chancen i Aalborg, hvilket denne afsender finder meget sympatisk. Men Würtz er kongen.

Gode testkampe. Sidste test uden N. Thomsen, T. Enevoldsen, K. Risgård, J. Ahlman og Kasper Pedersen blev AGF besejret 2-0.

Svagheder: Ny træneridéer giver altid lidt usikkerhed. Hvordan modtages det? Bliver Nikolaj Thomsen solgt er regnestykket et andet. Anders K. Jakobsen sælges, så Jönsson, Spalvis og Helenius skal have mere præcision i skuddene.

Sårbarhed over for skader i forsvaret.

Sidste sæson var AaB under Kent Nielsen et af de mindst afsluttende hold trods megen boldbesiddelse.

Nøglespiller: Rasmus Würtz – Superligaens erfarne boldberøringskonge. Du vinder intet kun med ”unger”, som Sky Sports-kommentatoren Alan Hansen engang sagde…

Nicolai Larsen

Dalsgaard – Kenneth Emil Petersen – K. Pedersen (Blåbjerg)– P. Kristensen (Ahlmann)

Bruhn (Børsting) – Würtz – Risgård – Thomsen (Enevoldsen)

Rasmus Jönsson (Lukas Spalvis) – Nicklas Helenius (AKJ)

 

Nr. 5 – Esbjerg fB – “Masser af mål, men fokus på forsvar

Styrker: Efter en skræmmekampagne i 2014/2015, så er der ro på igen. Mål skal der nok komme. Nicki Bille giver x-faktor og uforudsigelighed. Potentiel landsholdsspiller. Kontinuitet på de bagerste fem inklusiv målmand Dubravka er et stort plus (men Jonas Knudsen sælges måske).

Ryan Laursen giver jeg alle muligheder for at blive en profil. Ankersen hvem?

Teknisk stærk midtbane, som har god boldomgang.

Svagheder: Transferen som alle taler om er Nicki Bille, men reelt ligger Esbjergs udfordring i den anden ende af banen. Niels Frederiksen ved det godt. Skal Esbjerg have større succes i Superligaen, så skal defensiven være stærkere.

Landsholdsbacken Jonas Knudsen bliver nok solgt og en ny venstreback (Leon Jessen) skal spilles ind.

Mangler lidt ”power” centralt på midtbanen.

Og mål fra Robin Söder.

Nøglespiller: Magnus Lekven – Ny anfører. Han får spillet til at flyde. Så slidt ud i perioder i 2014/2015.

 

Martin Dúbravka

Ryan Laursen
- Daniel Stenderup
- Michael Jakobsen
- Jonas Knudsen
(Leon Jessen)

Mohammed Fellah -
Casper Nielsen
- Magnus Lekven
- Emil Lyng

Robin Söder
- Nicki Bille

 

Nr. 6 – Randers FC – “Kan stabile Randers FC spille på to heste?

Styrker: Ingen klub har samme kontinuitet som Randers FC på trænerposten. Og i start-11’eren: Næst mest sammenspillede startopstilling (se tabel). Ny taktisk variant: Flere testkampe spilles (hvis rapporter skal tages for givet) i 4-3-3 (fordi Ishak og Brock Madsen var på ferie…?).

Spændende er de nye navne Erik Marxen og Mustafa Amini. Men også unge Edgar Babayan, som fik scoret i Europa League-kval.

Undervurderet i det offensive spil (se Prozone).

Stærk angrebstrio (Lundberg, Brock Madsen og Ishak) og dygtig stopper i Mads Fenger (vandt flest luftdueller i Superligaen, procentvist: 76%)

Prozone om 2014/2015:

  • Flest indlæg – 22,4 i snit
  • Flest afleveringsforsøg mod sidste tredjedel – 71,2 per kamp
  • Flest succesfulde afleveringer mod angribende tredjedel – 47,4 i snit
  • MEST boldbesiddelse i modstandernes felt: 158 besiddelser per kamp

Svagheder: Kontinuitet eller ”udbrændt”? Kan Colin Todd stadigt inspirere de samme spillere (næst mest sammenspillede startopstilling) og få holdet til at præstere både ude (europæisk) og hjemme? Kasper Fisker har ikke været med i opstart. Todds engelske power-model (indlæg, indlæg, indlæg) mangler til tider finesse.

Prozone om 2014/2015:

  • Løber mest offside – 3,18 offsidekendelser i snit (Michael Ishak var værst i ligaen)
  • Har færrest vellykkede driblinger, antalsmæssigt – 3,7 per kamp

Og så tager de europæiske kampe fokus. Ekstra kampe som koster point i Superligaen.

Nøglespiller: Nicolai Poulsen – Hvis han kan supplere Kellers stabile præstationer centralt på midtbanen står Randers stærkt og bliver svære at besejre.

Kalle Johnsson

Johnny Thomsen – Mads Fenger – Jeppe Tverskov (Mads Agesen) – Erik Marxen (Fischer)

Fisker (Fischer/Mustafa Amini) – Nicolai Poulsen – C. Keller – J. Borring (Babayan)

Viktor Lundberg – Nicolai Brock-Madsen (Mikael Ishak)

 

Nr. 7 – FC Nordsjælland – “Kontinuitet, men kan 9’eren score og er forsvaret stærkt nok?

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt i 2014/2015

Tigrene havde ingen bid, da det gjaldt i 2014/2015

Styrker: Danmarks mest indkørte spilkoncept. Og stærk ungdomsafdeling sørger for fine muligheder til alle positioner. Bech sælges men alternativet er kørt på plads: Moberg Karlsson. Seks spillere i start-11 har spillet ungdomsfodbold i Farum.

3-1 testsejren over et stærkt Ajax-hold imponerer. På kanterne er FCN bedst i ligaen med Moberg Karlsson, J. John (flest indlæg i Superliga) og O. Thychosen. Spændende at følge Mathias Hebo Rasmussen på den defensive midtbane samt Adam Örn Arnason på højre back.

Svagheder: Ingen Uffe Bech. Og ingen målscorer på 9’er-positionen. Kan Ingvartsen gøre det? Jeg tvivler. Det egenproducerede centrale forsvar med Gregor og Maxsø er sammenspillet, men jeg er ikke overbevist om, at de er top 6-dygtige.

Startopstillingen er en af Superligaens mindst erfarne.

Nøglespiller: David Moberg Karlsson – Vi kender topniveauet, men kan svenskeren finde stabilitet, så er lykken gjort.

David Jensen (Alex Runarsson)

Adam Örn Arnarson – Pascal Gregor – Andreas Maxsø – P. Mtiliga (”Mini” Pedersen)

Emiliano Marcondes – Mathias Hebo (Petry) – Martin Vingaard

Moberg Karlsson – Marcus Ingvartsen (Baldvinsson) – Joshua John (Oliver Thychosen)

 

Nr. 8 – OB – “Nyt er godt, men Kent-effekt tager tid

Sejr mod Hobro i første kamp vil være et vigtigt signal for OB

Sejr mod Hobro i første kamp vil være et vigtigt signal for OB

Styrker: Kent Nielsen-effekten. Superligaens mest rutinerede træner. Og næstmest vindende…

OB-fans fornemmer fornyelsen og forventningerne følger med. Selv Emil Larsen er blevet i stalden. Selvom FC Vestsjælland ikke er den mest eksotiske handelspartner, så ligner Festersen og Lund gode investeringer (Lasse Nielsen).

Prozone gav OB to førstepladser i 2014/2015

  • Superligaens mest præcise afsluttere: 39,6% af afslutninger rammer målet
  • Færrest gule kort – 1,21 per kamp (og INGEN røde kort)

Testkampene har givet god karma.

Svagheder: Bliver det i denne sæson, at OB vender tilbage til Superligaens bedste halvdel?

Et år for tidligt, tror jeg. Alt er for nyt. Træner, profiler og spilkoncept.

Tredjemindst sammenspillede start-11.

Mikkel Desler til ob.dk: ”…Det ser ud til, at han (Kent Nielsen, red.) gerne vil bruge mig som højre kant, og det er egentlig også der, hvor jeg helst vil spille. Det er en lidt anden type opgaver, end dem jeg har været vant til, når jeg har spillet helt ude på kanten, for jeg skal mere ind og fungere som offensiv midtbanespiller, og det er noget, jeg skal arbejde med at bygge på mit spil. Jeg har haft nogle kampe på central midt, men det bliver måske lidt færre en-mod-en dueller og lidt mere spil i mellemrummene, og det er noget, der er fint for mig at få lagt på mit spil…”.

OB var det hold, som vandt færrest tacklinger (procentvist – 84,1%) i 2014/2015. Det skal ændres ligesom disse spørgsmål skal finde positivt svar, hvis ”De Stribede” skal ende højt i stillingen.

Kommer Zohore nogensinde i fysisk form? Kan Kirkeskov finde formen? Hvor står Kasper Larsen?

Hvad kan El Mkrini i Superligaen? Har Falkesgaard niveauet eller kan man finde en anden ”Rønnow”? Der er lidt for mange hvis’er…

Nøglespiller: Michael Falkesgaard – OB har brug for en stabil indsats på målstregen.

 

Michael Falkesgaard

Oliver Lund – Kasper Larsen (L. Nielsen) – H. Jonasson – Kirkeskov (Barrett)

Mikkel Desler – Mohammed El Makrini (Busuladzic) – Ari Skulason (Greve) – Falk

Rasmus Festersen (Emil Larsen) – Zohore (Mikkelsen)

 

Nr. 9Viborg ff – “Håbet er grønt: Ingen forventninger

Styrker: Serge Deblé. Den nye Zuma? Ham glæder jeg mig til at se. Sikke en spændende angriber med salgspotentiale. Johnny Mølby kender jeg for offensivt fodbold, selvom det ikke altid var lige målrigt, da han ledte Horsens (se svagheder).

Ingen forventninger fra menigmand til VFF kan bruges positivt. Superliga-erfaringen er relativ høj i startopstillingen med Christopher Poulsen og Jonas Kamper som holdets fyrtårn.

Svagheder: Fra Auri til Johnny er der et stykke. Nye idéer kan tage tid at få indført. Træningsresultaterne har heller ikke været prangende.

Faktisk har Johnny Mølby som træner det dårligste scoringssnit blandt kollegerne. Kun 1,14 mål i snit scorede Horsens (med begrænsede midler) under Mølby trods de offensive intentioner.

Hjælp til at forbedre den statistik får Mølby nok ikke fra Alhaji Gero, der trods en frygtindgydende fysisk ramme ikke har haft mål i støvlerne.

Nøglespiller: Serge Deblé – Finder han superligarytmen er redningsmissionen lykkes.

Peter Friis

Kristoffer Pallesen – Mikkel Rask (Babanjide) – Jeroen Veldmate – Christopher Poulsen

Sebastian Andersen (Sivebæk) – Marcel Rømer – Mathias Wichmann – Jonas Kamper

Lukas Lerager (Alhaji Gero) – Serge Deble

 

Nr. 10 – AGF – “Stadig under opbygning…

Styrker: Stærkt koncept. Oprydning i klubben har gjort godt. Positiv energi og realisme på ledergangen. Truppen har flere spillere med stor erfaring fra Superligaen, som gør det realistisk at bære skibet i havn.

Wieghorst er en erfaren træner som ikke går i panik, hvis der kommer tryk på.

Ny kontrakt til 20-målskytten fra 14/15, Mate Vatsadze, giver ro på den front.

Svagheder: ”Vi skal arbejde os ind i sæsonen”. Citatet fra træner Morten Wieghorst rammer stemningen i Aarhus meget godt.

Lidt nerver før en opgave som kan ende med nedbidte negle for en klub som kun er et år inde i en ”turn around”.

Kun Brøndby kan stille med en mindre sammenspillet startopstilling (se tabel).

De seneste tre sæsoner som endte med nedrykning, var hjemmebanen i Aarhus en modstander, så her ligger nøglen til overlevelse: Flere point på NRGI Park.

Det centrale forsvar er akilleshælen: Josip Elez er kun til leje (og har karantæne i runde 1) mens Adrian Lopez ha fået kontrakt på seks måneder. Ikke just langtidsløsninger.

Og kan ”de hvi’e” score mål fra 9’er-positionen med Vatsadze (4 mål i 23 Superligakampe)/Nordstrand/Lange/Kjær?

Nøglespiller: Josip Elez – Kroaten fra Lazio skal sikre holdet det defensive fundament

Steffen Rasmussen

Oskar Buur (Mikanovic) – Adrián Lopéz (Juel Andersen)- Josip Elez (Jönsson) – DC

Daniel A. Pedersen (Jönsson) – Danny Olsen

Stephan Petersen (Yasin) – Kim Aabech – Skhirtladze (Elmar Bjarnason)

Mate Vatsadze (Nordstrand/Jesper Lange)

 

Nr. 11 – SønderjyskE – “Ånden testes på ny

Styrker: SønderjyskE-ånden er stærk. Dømt til nedrykning i syv sæsoner i træk, men uden held. Emmanuel Okwi lyder som et spændende bekendtskab.

Med ny træner kommer også ny energi. Får SønderjyskE en god start på sæsonen kan momentum bygges op til nye højder.

Svagheder: Ny træner og fem nye spillere i start-11’eren. Henrik Hansen og Daniel Jensen er væk, så der mangler et par ledere i omklædningsrummet.

Selvforståelsen har længe ikke været til mere end overlevelse, men med succes kommer ønsket om at tage næste skridt. Jeg fornemmer en svag hungren i klubben efter større ambitioner, hvilket er farligt for en klub som har skiftet ud på nøglepositioner.

Nøglespiller: Pierre Kanstrup – Den nye alfa-han skal svinge taktstokken efter Hansen og Jensens afgang.

Marin Skender

Marc Pedersen (Beck) – Kanstrup – Søren Mussmann (Paulsen) – Joao Pereira

Adama Guira

Troels Kløve (Songani) – Drachmann (Oggesen) – B. Paulsen – J. Absalonsen (Okwi)

Thomas Dalgaard (Bechmann)

 

Nr. 12 – Hobro IK – “Entusiasme og sammenhold bærer ikke i sæson 2

Styrker: Sammenholdet. Følelsen af at være os-mod-verden og ønske at bevise, at ”meningsmænd” tager fejl (igen) kan mobilisere mange (mentale) kræfter. Hobro skal ikke ud at underholde og kan spille omstillingsfodbold som de ønsker. På standardsituationer er holdet rigtigt farligt. Selvforståelsen er, hvor den skal være.

Målmand og firemandskæde er Superligaens mest sammenspillede.

Svagheder: Alt for mange Prozone-statistikker pegede på, at Hobro overpræsterede i Superligadebutsæsonen.

  • Mindst afsluttende hold – 10,2 afslutninger/kamp
  • Færrest afslutninger indenfor rammen – 3,52
  • Færrest indlæg – 11,2 per kamp
  • Færrest afleveringsforsøg mod angribende tredjedel – 54,2 i snit
  • Mindst præcise pasningsspil mod sidste tredjedel – 68,1% vellykkede
  • Flest gange afdriblet af modstander – 13,5 gange per kamp (som BIF)
  • Færrest vundne 50/50-dueller ved græsset, målt i antal – 12,2 per kamp

Nu er ”forelskelsesfølelsen” væk, og det er hverdag. Jonas Dal var endda halvvejs i FCM.

Uden Hvilsom kræves meget af lykkeridderne (får Matheus Leiria og Tanaka Chinyahara kontrakt?). Thygesen gik ikke. Beckmann har været en skuffelse.

Deltidsprofferne og den svære sæson to.

Hobro er den oplagte nedrykker. Men humlebien vidste jo heller ikke, at den ikke kunne flyve…

Nøglespiller: Quincy Antipas – Superligaens flittigste dribler skal sprudle igen

 

Jesper Rask

Jesper Bøge – 2. Anders Egholm – 13. Mads Justesen – 4. Jacob Tjørnelund

Jonas Damborg (K. Povlsen) – Tidiane Sane

Antipas – Mads Jessen (Beckmann) – Bersang/Mikkelsen

Morten Beck Andersen (M. George)

 

 

 TABELLER (data fra danskfodbold.com, superstats.dk og transfermarkt.co.uk)

 

Superliga 2015/2016 Start 11: dage i klub i snit
AaB 1382
Randers FC 974
FCM 838
FCN 798
Hobro IK 787
FCK 728
Esbjerg fB 668
Viborg fF 549
SønderjyskE 510
OB 464
AGF 452
Brøndby IF 439

 

Superliga 2015/2016 – Trænernavn Klub Ansat den… Dage som træner i klub Antal Superligakampe som træner i klubben
Colin Todd Randers FC 5/6/2012 1139* 144
Jonas Dal Hobro IK 1/2/2013 885 33
Niels Frederiksen EfB 01/07/13 735 132
Thomas Frank BIF 1/7/2013 735 66
Ståle Solbakken FCK 20/8/2013 686 239
Olafur Kristjansson FCN 1/7/2014 375 33
Morten Wieghorst AGF 01/07/14 375 165
Johnny Mølby Viborg ff 1/7/2015 15 99
Jakob Michelsen SønderjyskE 1/7/2015 15 0
Kent Nielsen OB 1/7/2015 15 319
Lars Søndergaard AaB 1/7/2015 15 140
Jess Thorup FCM 12/07/15 4 48

*Rettet den 4/8/2015

 

Klub Nyindkøb i start-11
OB 5
SønderjyskE 5
FCK 4
AGF 3
Randers FC 2
Hobro IK 2
FCM 2
Viborg fF 2
Brøndby IF 1
Esbjerg fB 1
AaB 0
FCN 0

 

Før sæson 2015/2016 Træners Superliga-erfaring (kampe)
OB (Kent Nielsen) 319
FCK (Solbakken) 239
AGF (Wieghorst) 165
RFC (Todd) 144
AAB (Søndergaard) 140
EFB (Frederiksen) 132
VFF (Mølby) 99
BIF (Frank) 66
FCM (Thorup) 48
Hobro IK (Dal) 33
FCN (Kristjansson) 33
SønderjyskE (Michelsen) 0

 

 

Før sæson 2015/2016 Start-11’s Superligakampe i snit
AAB 145
RFC 105
AGF 94
VFF 85
FCK 84
BIF 77
SønderjyskE 75,5
Hobro IK 75
FCM 71
EFB 70
FCN 62
OB 59

 

Superliga-Trænere 16-7-2015 Mål scoret i snit Kampe
Ståle Solbakken 1,821 224
Morten Wieghorst 1,430 165
Niels Frederiksen (kun i EfB) 1,424 66
Kent Nielsen (kun i AAB) 1,416 154
Søndergaard, Lars 1,393 140
Frank, Thomas 1,364 66
Nielsen, Kent 1,313 319
Frederiksen, Niels 1,273 132
Todd, Colin 1,250 144
Jonas Dal 1,212 33
Olafur Kristjansson 1,182 33
Jess Thorup 1,146 48
Johnny Mølby 1,141 99
Jakob Michelsen 0 0

 

Superliga-Trænere 16-7-2015 Pointsnit Kampe
Solbakken, Ståle 2,107142857 224
Frank, Thomas 1,621212121 66
Kent Nielsen (kun i AAB) 1,474025974 154
Todd, Colin 1,458333333 144
Jess Thorup 1,416666667 48
Nielsen, Kent 1,34169279 319
Niels Frederiksen (kun i EfB) 1,333333333 66
Olafur Kristjansson 1,333333333 33
Morten Wieghorst 1,315151515 165
Jonas Dal 1,303030303 33
Johnny Mølby 1,292929293 99
Søndergaard, Lars 1,257142857 140
Frederiksen, Niels 1,050632911 132
Jakob Michelsen 0 0

 

 

17.07.2015    18:00  FC Nordsjælland – SønderjyskE

18.07.2015    16:00  FC Midtjylland – Viborg

19.07.2015    13:30  OB – Hobro

(19.07.2015  16:00  FC København – Randers FC)       UDSAT

19.07.2015    18:00  AGF – Brøndby IF

20.07.2015    19:00  AaB – Esbjerg fB

 

Runde 2

24.07.2015    18:00  Hobro – AaB

24.07.2015    20:00  SønderjyskE – FC Midtjylland

26.07.2015    14:00  Randers FC – FC Nordsjælland

26.07.2015    16:00  Brøndby IF – OB

26.07.2015    18:00  Esbjerg fB – FC København

27.07.2015    19:00  Viborg – AGF

(21-5-2015) FC Midtjylland: Tredjebedst i historien?

Ulven kommer

Ulven jagter rekorder…

Det kan gå hen og blive noget nær et rekordår for FC Midtjylland.

Det første trofæ siden fusionen i 1999 er en milepæl i sig selv, men det er mere pointhøsten, jeg tænker på. Med fire runder igen har “ulvene” 67 point – et snit på 2,31 per kamp.

Kun Ebbe Skovdahls Brøndby IF fra 1987 (pointsnit med 3-pointsmodel: 2,65) og Ståle Solbakkens 2011-mandskab (81 point i 33 kampe – 2,45 i snit) havde et pointsnit som er uden for sparkevidde.

Får Glen Riddersholm & kompagni maksimumpoint i de sidste fire runder og når 79 point, så bliver de altså tredjebedst i historien (siden betalt fodbolds indførelse i 1978). FC København anno 2007 fik 76 point og er værd at sigte efter for Riddersholm.

Her er listen over mestrenes pointsnit (sejr giver 3 point i denne tabel):

1932 KB 3,00
1931 BK Frem 2,78
1919 AB 2,75
1948 KB 2,72
1933 BK Frem 2,67
1987 Ebbe Skovdahl Brøndby IF 2,65
1939 B 93 2,56
1962 Rudolf Strittich Esbjerg fB 2,50
2011 Ståle Solbakken FC København 2,45
1953 KB 2,44
1936 BK Frem 2,44
1947 AB 2,33
1934 B 93 2,33
2015 Glen Riddersholm FC Midtjylland 2,31

Spillestil med guldskær

Prozone leverer fine data, der præcist beskriver, hvor FC Midtjylland har været bedst.

De har ikke mest boldbesiddelse, ikke flest vellykkede afleveringer, ikke bedste forsvar.

Men derimod søger FC Midtjylland hurtigere i afslutningsspil. og har flest afslutninger. På en effektiv måde.

Altså mere SønderjyskE-spil end AaB-stil.

FC Midtjylland er blevet et bedre kollektiv, men guldet er gravet med hjælp fra en masse individualister, som har gjort en forskel.

Og mål efter standardsituationer.

Denne SPILLESTIL skaffede FCM guld:
  1. De mest afsluttende
  2. De mest effektive afsluttere
  3. Direkte spil
  4. De mest aggressive
  5. MÅL på Dødbolde

 

Kig med her (data fra Prozone):

1) DE MEST AFSLUTTENDE (og også de mest scorende)
Superliga Runde 29-30 afslutninger /kamp
FC Midtjylland 14,8
Brøndby IF 14,8
SønderjyskE 13,6
Esbjerg fB 13,6
FC København 13,4
Randers FC 12,9
FC Nordsjælland 12,9
Silkeborg IF 11,9
OB 11,9
FC Vestsjælland 11,7
AaB 11,2
Hobro IK 10,2
2)  DE MEST EFFEKTIVE AFSLUTTERE (afslutninger som rammer målet i %)
Superliga Runde 29-30 skud effektivitet (i %)
FC Midtjylland  40
OB  39.9
FC Nordsjælland  38.9
Hobro IK  36.1
Randers FC  35.7
Esbjerg fB  35.6
Brøndby IF  35.4
FC København  34.2
AaB  34
FC Vestsjælland  33.6
SønderjyskE  32.5
Silkeborg IF  31.5
3) DIREKTE SPIL (få afleveringer per skud)
Superliga Runde 29-30 Aflevering per skud (i snit)
SønderjyskE 24,26
FC Midtjylland 27,23
Brøndby IF 32,91
Hobro IK 33,04
FC Vestsjælland 33,85
FC København 33,88
Esbjerg fB 34,12
Silkeborg IF 34,37
Randers FC 34,73
OB 34,96
FC Nordsjælland 41,09
AaB 45,09
4) DE MEST AGGRESSIVE
Superliga R29-30 frispark begået
FC Midtjylland 14,1
FC København 12,4
FC Vestsjælland 12,3
Esbjerg fB 12,2
FC Nordsjælland 11,7
Hobro IK 11,6
Silkeborg IF 11,6
SønderjyskE 11,5
Randers FC 11,3
Brøndby IF 11,2
OB 10,7
AaB 8,9
5) MANGE MÅL på DØDBOLDE
Superliga R29-30 Mål på dødbolde
FC Midtjylland 25
OB 12
FC København 12
Hobro IK 11
SønderjyskE 10
Silkeborg IF 9
Randers FC 8
AaB 7
Esbjerg fB 7
Brøndby IF 6
FC Vestsjælland 5
FC Nordsjælland 4
Bonus: FCM har IKKE flest dødboldsmuligheder…
Superliga R29-30 Dødbold som bliver indlæg (bold i feltet)
FC København  7.33
FC Midtjylland  7.1
SønderjyskE  7
Brøndby IF  6.93
Esbjerg fB  6.45
Randers FC  5.79
FC Vestsjælland  5.69
Hobro IK  5.59
OB  5.53
AaB  4.97
Silkeborg IF  4.83
FC Nordsjælland  4.34

 

Data fra PROZONE og TV2 Sport

 

 

(17-5-2015) FCM 2-0 FCK

Den længe ventede topkamp i Herning mellem Superliganes nummer 1 og 2 blev en interessant affære med en afventende indledning, en del chancer og flotte mål.

Holdopstillingerne fra MCH-Arena var:

FC Midtjylland

14 Haugaard

Andre Rømer – Banggaard . 4 Erik Sviatchenko – 15 Jesper Lauridsen

43 Izunna Uzochukwu – 3 Tim Sparv – 7 Jakob Poulsen

Petter Andersson – 10 Martin Pusic – Rilwan Hassan

 FC København

Andersen

Høgli – Nilsson – Zanka – Augustinsson

Remmer – Poulsen – Delaney

Amartey

De Ridder – Sigurdarsson

Ulven kommer

Ulven kommer

FC Midtjyllands opstilling var sat op i en skæv 4-1-4-1/4-3-3, hvor Petter Andersson især havde licens til at løbe fra højre kant og ind i banen, for at give plads til André Rømers løb langs sidelinjen. Centralt var opgaverne til Izunna Uzochukwu og Jakob Poulsen klar (som altid): Tag løb i bagrum og bag backs. Især bag Tom Høgli som ofte presser højt i banen. Sparv, Izunna og Poulsen var også vældigt dygtige i presspillet. Derudover var de også flittige gæster i FCK’s felt. Ikke altid som afsluttere, men det gav plads til andre, som da Petter Andersson fik en flugtchance i frit rum. Disse løbestærke spillere er holdets hjerte og gnist-tændende for midtjydernes aggressive stil.

Denne centrale trio havde overtaget på midtbanen i første halvleg over for Amartey, Poulsen, Remmer, Delaney.

Hassan så vi også tit centralt i banen og gerne modtage bolden med ryggen til målet. Det trak Høgli med og gav rum til andre FCM’ere bag nordmanden. Pusic havde en lige kamp med Zanka, men østrigeren holdt godt fast i bolden og var tændt og aktiv.

Guldjagten er forbi...

Guldjagten er forbi…

Trods mange afbud lignede FCK-holdet en 4-4-2, vi før har set.

Fem nyindkøb fra sommerpausen var med, og bagkæden var tæt på at være stærkeste opstilling.

Kun Pelle Nilsson i det centrale forsvar har været klart andenvalg i sæsonen.

På midtbanen valgte Ståle Solbakken en smal diamant-formation, som han tidligere har gjort det i topkampe mod Brøndby. Forskellen var dog, at Daniel Amartey lå som den mest offensive, hvilket må siges at være en defensiv version af en spilfordeler. og ikke just en Nicolai Jørgensen som var hårdt savnet.

Bag Amartey lå en presdygtig midtbanetrio med Poulsen i centrum flankeret af Remmer og Delaney.

At FCK manglede kreativitet var tydeligt. Ofte valgte FCK at smide bold i frimærket bag Rømer eller Lauridsen. Zanka var igen dygtig i sine afspil, men holdet manglede igen flow og rytme til at sætte et angreb sammen, som bragte holdet frem i banen.

FC Midtjylland ønskede højt tempo og var bedst på bolden fra start. Kun en svipser af Erik Sviatchenko gav Steve De Ridder en friløber, ellers var hjemmeholdet i kontrol. Også på Standardsituationer.

Fire gode chancer samt et par farlige standardsituationer fik hjemmeholdet før pausen.

I pausen skiftede FCK system til 3-5-2 med succes.

Med Remmer som stopper på siden af Zanka og højerestående wingbacker fandt FCK et overtal centralt i banen og havde en god periode. Christian Poulsen fordelete fint spillet og Bjørn Sigurdarsson fandt mellemrum som faldende angriber.

Netop Sigurdarsson havde chancen til at bringe FCK foran efter godt angreb, hvor Rømer fanges højt i banen – godt spillet af Remmer – og Augustinsson som kom til indlæg havde generelt en del succes på venstrekanten og fandt plads til flere indlæg. Høgli headede forbi på et af dem, hvor FCK for en gangs skyld havde mere end tre spillere i feltet.

Med indskiftning af Sisto i det 61. minut kom FCM langsomt bedre med. Dog går der mere end 10 minutter, før vi ser effekten.

Inden har Pusic et hovedstød på stolpen efter en standardsituation (surprise!), men i spillet var FCK bedst i denne fase, og Glen måtte råbe ”få nu fat i det mellemrum” til sine centrale forsvarsspillere midt i halvlegen. Stærkt spillende Sigurdarsson fik for megen plads.

Men rokeringen i pausen kom til at koste FCK dyrt.

For superindskifteren Pione Sistos diagonalstikning mod André Rømer blev målgivende, da hverken Augustinsson, som tænkte højtstående wingbackposition, eller Remmer, som ikke normalt spiller stopper, orienterede sig i tide og ingen fulgte med den fremstormende back.

En lidt heldig scoring, for forsøgte Rømer ikke en centring med hovedet?

Også 2-0 målet – genialt som det endte ud, kunne også have været afblæst, da Petter Andersson lavede frispark med sit fald som nedlagde Tom Høgli.

I slutfasen trækkede Ståle Solbakken medlidenhedskortet og sendte unge Markus Mathiesen på banen for at understrege skadesproblemerne.

Konklusion

FC Midtjylland var set over hele kampen bedst, og der var også klasseforskel på bænken

FC Midtjyllands centrale trio med Jakob Poulsen, Izunna Uzochukwu og Tim Sparv dominerede centralt i banen. Sidstnævnte som oprydder, mens de mange løb fra Poulsen (kampens spiller) og Izunna bag FCK’s backs (især Høgli) samt i felt gjorde ondt på københavnerne.

De indløbende kanter Andersson og Hassan var også svære at fange, mens Martin Pusic fyldte for to spillere i front. Fysisk stærk og med attitude.

FCK savnede kreativitet i banen. Ofte endte et opspil med en bold i frimærket (mellem/bag stopper og back) og en jagtende De Ridder eller Sigurdarsson. Planløst eller uambitøst?

Udeholdet havde de to chancer som kunne have sikret sejren, men effektiviteten var ikke god nok.

FCK-holdet har mistet sin “swagger”. Sin identitet som et hold, der kan tromle modstanderne over. Selvtilliden er væk og holdet ser sårbart ud. Uden den altoverskyggende tillid og tro til hinanden og til systemet, hvilket er det vigtigste succesparameter for Ståle Solbakkens filosofi. Kollektivets kraft.

Omvendt fik FC Midtjylland udnyttelse af de utallige løb i feltet, som kommer fra anden række. Hjemmeholdet har systematisk mindst én spillere mere i feltet end FC København ved indlæg. Et gennemsnit taget med øje-foto.

FCM-spillere i feltet ved indlæg: Pusic, Andersson, Poulsen, Izunna, Hassan.

FCK’s ditto: Sigurdarsson, De Ridder, modsatte kant af indlæg samt én central midtbanespiller.

Når FCM samtidig er historisk effektive på standardsituationer, så forklarer det nemt, hvorfor FCM er ligaens mest afsluttende hold. Og mest scorende.

Ulven kom, så og sejrede. Fortjent dansk mester 2015.

(9-3-2015) Skal Thomas Frank fyres?

Pen og mikrofon er parat og projektøren peger på Thomas Frank

Pen og mikrofon er parat og projektøren peger på Thomas Frank

Thomas Frank oplever sin tid i Brøndby som et eventyr.

For i en fabelfortælling er der altid tre udfordringer.

Den første udfordring blev overvundet i indledningen af sæsonen 2013/2014, hvor syv kampe uden sejr blev vendt med 2-1 triumfen over OB i runde 8.

”…og så har næsten hele det her efterår (2014) været en udfordring, fordi det har været meget op og ned (…) Nu venter jeg på tredje udfordring, før målet er nået (…) i foråret ser vi et Brøndby-hold, som er klar til at tage næste niveau. Vi har haft den anden udfordring, og vi skal sørge for at finde den stabilitet, som vi havde i de 26 kampe i sidste sæson…vi skal have en bedre bund i holdet…”” (Thomas Frank til Tipsbladet d. 2-1-2015)

Og her står vi så nu.

Den tredje og vigtigste udfordring i Brøndby-trænerens tid i klubben.

En dejlig dommedag er nær?

”Det er en dejlig dag i dag” lyder første slide angiveligt til alle Thomas Franks taktikmøder.

Men for få af Vestegnens profiler har indtil nu grebet dagen og tilsidesat taktik og kampens logik og afgjort en kamp med en individuel aktion som kun stjernespillere kan. Og skal. Kappeklædt med superkræfter. Grib dagen. Tag chancen.

Selvom fodbold er en holdsport, så er det nu engang en sandhed i spillet, at svigtende form hos profiler og lav chanceudnyttelse formindsker muligheden for sejr betragteligt.

Trods mange gode taktiske tanker og stor iver, som denne blog har behandlet før.

Sådan gik det for Brøndby i Københavns lokalopgør.

Daniel Amartey bankede ind.

Teemu Pukki og Ariel Nunez skød forbi.

Thomas Frank havde færre spillere at vælge mellem til Brøndby IF’s holdopstilling mod FC København grundet karantæne til fire nøglespillere. Mest bemærkelsesværdigt til startformationen mod FCK var derfor fravalget af Alexander Szymanowski, selvom kantspilleren dog alligevel fik en rolle i kampen, da Daniel Agger udgik med sit ildbefindende. Den tidligere så højtroste argentiners rolle siden 3-0 nederlaget til Hobro IK, hvor den målløse profil blev udskiftet efter 64 minutter, har været forsvindende lille i forhold til forventningerne. Groft sagt uden mål i støvlerne siden kontraktunderskrivelsen i januar 2014.

Et billede på Brøndbys resultatmæssige problemer.

Så nu står træner Frank som fyringstruet efter tre forårskampe og kun 1 point.

Investeringerne i truppen har været store fra bestyrelsesformand Jan Bech Andersens side, og målet er top 3, hvilket Brøndby lige nu er seks point fra.

Bech Andersen er en utålmodig herre, så hvor længe har Frank tilbage som træner i Brøndby?

Historisk perspektiv

Vi er i gang med at udvikle et hold og en klub, som skal tilbage til toppen af dansk fodbold. Efter en hård start med 7 kampe uden sejre, havde vi egentlig 26 kampe med et rigtigt flot pointsnit og fin udvikling i spillet…” (Thomas Frank til Tipsbladet d. 2-1-2015)

Lad os først sammenligne Thomas Franks resultater med tidligere Brøndby-træneres præstationer. Vilkårene har været forskellige fra sæson til sæson, men vi forsøger alligevel.

  • Point per kamp

Fodbold handler om at vinde, og her halter Frank en del efter, når han sættes op mod de mest succesfulde af klubbens seneste 10 trænere. Når vi kigger på pointsnittet per kamp, så placerer Thomas Frank sig kun akkurat foran Kent Nielsen, som blev fyret efter 38 kampe som chef – 14 opgør mindre, end hvor Thomas Frank står nu.

Brøndby vil i top 3. Men ligger nr. 5.

Ikke bestået (se tabel 1).

  • Mål per kamp

For at vinde skal du score mål. Fodbold handler om at score mål.

Og netop her har Franks filosofi ikke slået igennem som man kan se på tabel 2, hvor kun Brøndby i kaostiden under Auri Skabalius scorede færre mål per kamp end Franks udvalgte.

Ikke bestået. (se tabel 2)

  • Forsvarsdelen (mål imod)

Mål er ikke altid nok i fodbold, for en sejr kræver, at et hold også kan holde modstanderne fra at score, og her står Thomas Frank godt i billedet. Brøndby har forsvaret sig godt i de seneste to sæsoner.

Franks ønske og fokus på den tydelig struktur har båret frugt i denne del af spillet, for modsat de 5 kolleger, som tidligere er blevet fyret som cheftræner i Brøndby, så har Frank sat et fundament i klubben som virker. Sammenlignes sæsonerne som blev skæbnesvangre for fyrede Brøndby-Superligatrænere, så præsterer Thomas Franks hold som et tophold i den defensive del. (se tabel 3)

Også sat over for de seneste 10 Brøndby-trænere. (se tabel 4).

Bestået.

  • Sammenspillet – kontinuitet

Selvom fodbold ofte afgøres af solopræstationer eller evnen til at score på dødbolde (FC Midtjylland…), så kommer alt til udtryk på basis af evnen til at forsvare og angribe som et hold. I medgang og modgang. Disse mekanismer og relationer tager tid at bygge op, også selvom spillerne har store navne og et gloværdigt CV.

Netop her ligger Thomas Franks største udfordring. Store investeringer genererer store forventninger, men det er vigtigt at huske, at Brøndby i dag kun er en 20 måneder gammel konstruktion på resterne efter ”ground zero”, da konkurs, nedrykning og opløsning truede under 2012/2013-sæsonen.

Så selvom der er brugt mange penge på investeringer i truppen, så har denne stor udskiftning selv sagt ikke styrket kontinuiteten, som denne blog før har nævnt som et vigtigt succesparameter.

Brøndbys startformation mod FCK har været sammen i kortere tid end både FC København, som ellers også har skiftet meget ud i truppen, samt ikke mindst de kommende guldvindere fra FC Midtjylland. (se tabel 5)

  • Spillestil

”…Vi er blevet bedre til at dominere kampene, uden at vi nødvendigvis bombarderer ned mod ét mål, men vi er i kontrol og har dominans…” (Thomas Frank, januar 2015)

Thomas Franks filosofi siger, at sejr skal sikres gennem dominans på bolden og aggressivt spil.

Læg dertil lag om for eksempel varierende pres (lavt og højt), omstillings-spil samt evnen til at score på dødbolde. Brøndbys stil er dynamisk, som vi så det mod FC København, hvor presset blev sat lavt, hvilket gav omstillingsmuligheder efter veludført pres og genpres.

Set over sæsonen er Thomas Franks spillestil delvis veludført, ifølge tallene fra Prozone.

Bestået (se tabel 6)

Konklusion

Når følelserne tager over, har rationaliteten ingen chance.

Brøndby ligger derfor dårligere placeret, end hvad målsætningen prædiker, og det er fyringsgrund for mange topledere.

Jeg mener, det ville være tåbeligt at skille sig af med Thomas Frank.

Også selvom Danmarks måske dygtigste træner Kasper Hjulmand er ledig på markedet.

Statistikker er én side af sagen, men der er tre specielle grunde til, at Frank bør fortsætte som Brøndby-træner efter denne skribents mening.

1) Den defensive struktur er på plads (se tabel 3 og 4)

2) Præstationerne er gode – intensiteten er til stede. Hjertet er med. Logikken siger, at resultaterne bør komme. Top 3 er stadigt realistisk. (se også tabel 6)

3) Spillerne i toppen af hierarkiet støtter deres træner. Ifølge en kilde tæt på truppen. Kahlenberg, Agger og Elmander. Uden denne opbakning var missionen umulig for Frank.

Næste opgør for Brøndby er mod OB, og det kan være vendepunktet som vi så det i sidste sæson, hvor krisesnakken efter syv opgør uden fuld gevinst forsvandt efter hjemmesejren på 2-1. Det blev den første af 9 kampe uden nederlag til Thomas Franks tropper.

Fortsætter Brøndby med de nuværende præstationsniveau, så er chancerne for sejr mod ”de fynske tigre” store.

Men kan Brøndby stå for presset?

Det er tid til at gribe dagen.

”…Vi er ikke så langt fra, hvor vi gerne vil være, men vi har nok lidt under, hvad alle havde forventet – også jeg. Det er det som gør, at trykket bliver lidt stort udefra…”
(Thomas Frank i Tipsbladet d. 2-1-2015)

 

Tabel 1 – Brøndby IF’s seneste 10 trænere – point / kamp

Trænernavn Point/kamp
Michael Laudrup 1,96
Ebbe Skovdahl 1,90
Åge Hareide 1,81
Tom Køhlert 1,71
Morten Olsen 1,69
Thomas Frank 1,54
Kent Nielsen 1,53
Henrik Jensen 1,51
René Meulensteen 1,33
Auri Skabalius 1,15

 

 

Tabel 2 – Brøndby IF’s seneste 10 trænere – mål / kamp

Trænernavn Mål / kamp
Åge Hareide 2,07
Ebbe Skovdahl 1,98
Michael Laudrup 1,80
Kent Nielsen 1,66
Tom Køhlert 1,64
Henrik Jensen 1,53
Morten Olsen 1,44
René Meulensteen 1,33
Thomas Frank 1,33
Auri Skabalius 1,09

 

Tabel 3 – Sammenlignet med 5 fyrede Brøndby-trænere. Tal fra sæson, hvor fyring indtræffer

Navn mål imod / kamp
Thomas Frank 1,00
René Meulensteen 1,17
Morten Olsen 1,22
Auri Skarbalius 1,36
Henrik Jensen 1,46
Kent Nielsen 1,77

 

Tabel 4 – 10 seneste Brøndby-trænere. Mål imod/kamp

Trænernavn Mål imod / kamp
Michael Laudrup 0,92
Morten Olsen 1,07
Tom Køhlert 1,09
Thomas Frank 1,10
Åge Hareide 1,12
Ebbe Skovdahl 1,12
René Meulensteen 1,17
Henrik Jensen 1,21
Auri Skabalius 1,36
Kent Nielsen 1,50

 

Tabel 5 – Gennemsnitlig ansættelsestid (dage) i klubben for startformation i Alka Superligaens runde 20 (udvalgte hold)

klub Gennemsnitlig ansættelsestid for start 11 (runde 20) – målt i dage
FC Midtjylland 1054
FC København 548
Brøndby IF 483

 

Tabel 6 – Brøndbys placering i Superligaen. Tal fra Prozone

  • Antal mål: nr. 4
  • Afslutninger: Nr. 3,
  • afslutninger inden for rammen: Nr. 4
  • Flest pasninger/kamp: Nr. 3 (FC Nordsjælland og AaB har flere pasninger per kamp)
  • succesfulde pasningsparametre: nr. 3-4
  • 50/50 dueller; Nr. 1 (kun FCK er bedre i luftspillet)
  • hjørnespark per kamp: Nr. 2
  • flest frispark tildelt: Nr. 1.
  • Offside: Nr. 12

(16-2-2015) Fokus: FC København før foråret 2015

Guldjagt...

Guldjagt…

Det er sket før.

Efterårets bedste Superligahold er kommet i problemer i foråret, hvor det er blevet et jaget bytte. Nerverne sætter ind, og spillerne bliver bange for at sætte føringen over styr.

Denne skribent prøvede det selv med FCK i 2001/2002 og 2002/2003. Efterårsholdet slingrede til DM-guld efter forårskvaler.

Så selvfølgelig kan FCK hente FC Midtjylland i 2014/2015, men denne sides underskrift tror ikke på det.

Hvorfor?

Følg med her.

FC Københavns styrker

Ståle Solbakkens mandskab har en spillestil som meget præcist kan beskrives med 4 D’er:

  • Driblinger
  • Dødbolde
  • Duelstyrke
  • Direkte spil

FC København søger ikke boldbesiddelse. Vigtigere for Solbakken er den defensive soliditet.

Jeg kan godt lide at sidde på bænken med en følelse af, at vi er uigennemtrængelige…”
(Ståle Solbakken til Tipsbladet, 19-9-2013)

FCK er et paradoks som agerer kollektivt i den defensive fase, mens offensiven og målfarligheden modsat er baseret på ekstra mange individuelle indslag og for få opbyggede angreb.

Som tal fra Prozone viser, så er meget FCK-spil bygget op omkring 1 mod 1 situationer. Kanterne skal sættes i scene. Her er FCK’s placering på enkelte Prozone-parametre (sammenlignet med de andre 11 Superligahold):

  • Driblinger forsøgt, antal: Nr. 1 (foran BIF)
  • Driblinger, vellykkede i antal: Nr. 1 (foran FCM)

Dødboldsstyrke er et vigtigt succesparameter i moderne fodbold. FCK har kun scoret 6 af 19 mål i Superligaen (inklusiv 3 på straffespark), og det er for lidt i forhold til det fokus, den norske træner har på temaet. Forskellen i stillingen fra FCM (13 mål, deraf 3 på straffespark) til FCK skyldes i høj grad evnen til at udnytte disse situationer.

  • Indlæg på dødbolde (frispark): Nr. 2 (efter FCM)
  • Hjørne, antal: Nr. 2 (efter FCM)

Duelstyrken hos “løverne” er også klar.

  • 50/50-jord-dueller, vundne i %: Nr. 1
  • 50/50-Luft-dueller, vundne i %: Nr. 1 (foran FCM)
  • Færrest boldtab, antal: Nr. 1
  • Tacklinger lavet, antal: Nr. 2 (efter BIF)

FCK søger som nævnt ikke boldbesiddelsen for boldens skyld. AaB, FCN og BIF har alle bolden mere, og vicemestrene er sjovt nok det eneste hold som har haft mere boldbesiddelse i snit på udebane end på hjemmebane. Et tegn på manglende offensiv kontrol. FCK ligner faktisk mere Randers FC end FC Nordsjælland i udtryk.

  • Indlæg, antal: Nr. 3 (efter RFC og EfB)
  • Nedgang på 14 % i det gennemsnitlige antal afleveringer per kamp fra 2013/14 til 2014/15.

FC Københavns svagheder

Hvor er målene blevet af?

Selvom holdet afslutter fjerdeflittigst i Superligaen – hvilket i første omgang heller ikke er prangende – så er det kun blevet til sølle 19 scoringer.

Årsagerne er flere.

For det første har FCK for få spillere, som er målfarlige, hvilket følgende tal fra Prozone viser. To spillere skiller sig dog ud:

Rangering i Superliga Superliga – de mest afsluttende Skud per kamp
1 Nicolai Jørgensen 4.28
6 Andreas Cornelius 3.44
10 A. Kacaniklic 3.33
20 Bashkim Kadrii 2.67
53 Youssef Toutouh 1.62
58 Steve de Ridder 1.48
76 Rúrik Gíslason 1.06
77 Daniel Amartey 1.04
Thomas Delaney 0.65

Dernæst sigter FCK’erne sikkert godt, men de rammer skidt.

hold Afslutninger som rammer mål i %
FC Midtjylland 40,26%
OB 39,24%
FC Nordsjælland 38,49%
Hobro IK 35,93%
FC Vestsjælland 35,81%
Randers FC 35,52%
Esbjerg fB 34,19%
Brøndby IF 34,07%
AaB 33,91%
SønderjyskE 33,68%
FC København 33,40%
Silkeborg IF 31,67%

Så Jørgensen og Cornelius afslutter nok til en top 6-placering over de mest afsluttende i Superligaen, men ellers slider holdet med folk, der vil lave mål. Især nu hvor Kacaniklic er fortid og Kadrii er skadet.

Især centralt i banen er FCK harmløse. Af 33 centrale midtbanespillere i Superligaen (som minimum har spillet 5 kampe), ligger FCK’s motorrumsaktører langt nede i statistikken over de ivrigst afsluttende spillere.

Superliga – rangering CENTRALE midtbanespillere klub skud per kamp
1 Petter Andersson FC Midtjylland 2.24
2 Hans Henrik Andreasen Esbjerg fB 2.02
3 Martin Spelmann OB 1.7
4 Jeppe Andersen Esbjerg fB 1.64
5 Martin Vingaard FC Nordsjaelland 1.6
21 Daniel Amartey F.C Kobenhavn 0.96
29 Thomas Delaney F.C Kobenhavn 0.65

Netop den centrale midtbanes offensive output er før beskrevet på disse sider. For meget sideordnet. For lidt opbrydning.

Men den statistik der allermest peger på, at FC København ikke kan grave guld i 2015, er “sammenspilsfaktoren”.

Sammenligner vi de 12 Superliga-klubber og kigger på hver holds formodentlige startformation, så har FCK det trejdemindst sammenspillede hold.

klub Gennemsnitlig ansættelsestid i dage for formodentlig start 11 (forår ’15)
Silkeborg IF 1217 dage
FC Midtjylland 1059,23
AaB 998,81
Randers FC 856
FC Nordsjælland 764
Hobro IK 758
SønderjyskE 715
OB 561,73
FC Vestsjælland 480,73
FC København 473
Esbjerg fB 464,65
Brøndby IF 378,27

Fodbold er en holdsport og det kræver indbyrdes forståelse at nå til tops.

Førerholdene i de 5 største ligaer lige nu – Real Madrid, Chelsea, Juventus, Lyon og Bayer München – har alle det tilfælles, at de samtidig besidder den trup, som har været længst sammen.

Denne “flow tilstand”, som ovennævnte hold nyder godt af, når FCK ikke med så mange nye spillere i truppen.

Derfor:

FCK sluttede efteråret flot som ubesejret i de sidste 10 kampe (7 sejre), og vil presse et FC Midtjylland-hold som ikke bliver forårets hold, men denne blog tror på, at jyderne alligevel står med guld om halsen til sidst.

 

Bonus

Siden Herfølge Boldklub blev mester i 2000 med 56 point har en dansk mester i gennemsnit skullet spille sig til 69 point.

De senste tre mestre har dogfået 68, 65 og 62 point. Altså 65 point i snit.

FC Midtjylland (40 point) mangler altså mindst 8 sejre i forårets 16 spillerunder. Den største rival FC København (32 point) behøver mindst 11×3 point.

Og så er der Randers FC. Dejlig position for denne forfatterspires tidligere klub, som kan boltre sig under radaren i foråret. Spillerne har været længe sammen (se tidligere grafik), men er der kvalitet nok også i opløbet? Tvivl herfra.

(2-2-2015) En transfer i hånden er bedre end 10 på taget

Meget er blevet skrevet. Nu skal der handles og hentes.

Meget bliver skrevet og rygtes. Nu skal der handles og hentes. Følg med på TV2 Sport hele dagen…

Køb!

Transfervinduerne bliver ofte debatteret, som var det et managerspil.

Der er nærmest ingen grænser for, hvor mange og hvor dygtige spillere favoritholdet skal investere i.

Men hvad betyder det, når man siger, at en klub har haft et ”godt transfervindue”?

Det er selvfølgelig afhængigt af klubbens situation, for mange indkøb kan være en nødvendighed, mens andre hold har råd til at lade være.

Denne blog vil gerne fremhæve et par vigtige huskeregler.

På TV2 Sport følger vi transfervinduet helt til lukketid.

Selvom der handles mere i sommervinduet end vinterperioden, så så ser jeg frem til at følge de handler, der vil komme.

Panik eller logik?

Det bliver en fed aften.

Stabilitet = succes

Transferkæden starter fra toppen.

Over 80% af alle transferbrugte penge skifter hænder i de fem største ligaer, England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig.

Især Premier League er storforbruger og stod for knap 25% af alle transferudgifter i kalenderåret 2014.

Brasilianske spillere er de mest eftertragtede, hvilket logisk nok gør handelsvejen Brasilien til Portugal og hjem igen for den mest anvendte.

Kvantitetsmæssigt er det i Østeuropa og Sydeuropa at de fleste handler sker, mens skandinaviske klubber – længere nede i fødekæden – er mindst på markedet.

Og det er faktisk lige så meget af lyst som af nød, for her kommer vi til en vigtig pointe.

Visse tal indikerer, at de mest succesfulde hold også samtidigt laver færrest handler.

Ifølge fodboldobservatoriet i Schweiz, CIES, så er stabilitet et succesparameter.

Tager vi de fem store ligaer i Europa, så har de fem førerhold Real Madrid, Chelsea, Lyon, Juventus og Bayern München et fælles træk, ifølge CIES.

Truppen har ligarekord i at have tilbragt længst tid sammen.

Altså få udskiftninger. Mere kontinuitet.

Kigger vi på Superligaen, så ser denne skribent samme mønster.

De hold, som overpræsterer, har samtidigt tilbragt længst tid sammen. Med én undtagelse.

Ved hjælp af tal fra transfermarkt.co.uk har denne skribent udregnet, hvor lang tid de enkelte trupper i Superligaen har været sammen.

Målt i dage, finder du her listen, som viser gennemsnittet af dage som spillerne, der har fået spilletid i efteråret 2014, har været sammen i de respektive superligaklubber.

Silkeborg IF 1027 dage i klubben/spiller med spilletid i efterår 2014
AaB 980
FC Midtjylland 907
Hobro IK 846
FC Nordsjælland 801
Randers FC 779
SønderjyskE 684
Esbjerg fB 631
OB 590
FC Vestsjælland 553
FC København 505
Brøndby IF 437

 

Tager vi kun gennemsnittet for de fem mest brugte spillere – profilerne – indikerer listen det samme. Jo længere tid kernen er sammen, des større er chance for at præstere bedre end forventet.

klub Gennemsnitlig ansættelsestid (DAGE) for 5 spillere med mest spilletid i efteråret 2014
Randers FC 1343
AaB 1186
FC Midtjylland 1163
Hobro IK 1105
Esbjerg fB 943
Silkeborg IF 870
FC Vestsjælland 867
OB 724
Brøndby IF 540
SønderjyskE 510
FC Nordsjælland 508
FC København 222

Som den opmærksomme læser vil bemærke, så ligger Silkeborg umådeligt højt på listen, når man sammenligner med pointhøsten.

En undtagelse, der bekræfter reglen og som illustrerer, at uden tilstrækkelig kvalitet, så giver kontinuitet ingen mening.

Listerne viser til gengæld, at årsagerne til Randers FC og Hobro IK’s succes også skal findes i en sammenspillet trup, ligesom AaB’s mesterskab også blev skabt ved at holde fast på en grundstamme.

Holdet som har underpræsteret mest i denne sæson er ifølge denne skribent FC København, og det skyldes især de mange udskiftninger truppen er undergået.

Jeg tror derfor også, at FC Midtjylland holder alle på afstand og vinder guld, da truppen har større erfaring sammen end konkurrenterne. Og samtidig har lært af skuffelsen fra sidste sæson.

Føres samme tema videre på Premier League melder der sig et tilsvarende billede, hvis vi kigger på antallet af nye spillere i sæsonen 2014/2015.

2014/2015 – Indkøb siden sommer 2014

  1. Chelsea –                   6 nye (transferbalance: minus 6 mio pund). Inkl. Mario Pasalic
  2. Man City –                 7 nye (minus 56 mio pund)
  3. Man United –             9 nye (minus 131 mio pund) – inkl. to U19-spillere
  4. Southampton FC –   10 nye (PLUS 44,1 mio pund)
  5. Arsenal –                   7 nye (minus 89 mio pund)
  6. Tottenham H. –         6 nye (PLUS 6,53 mio pund)
  7. Liverpool FC –         11 nye, (minus 46 mio pund) – inkl 2 unge
  8. West Ham U. –           10 nye (minus 27 mio pund)
  9. Swansea City –         13 nye (PLUS 17,9 mio pund) – inkl. tre U21-spillere
  10. Stoke City –               10 nye, (PLUS 1,76 mio pund) – inkl. 3 unge
  11. Newcastle –               9 nye (minus 10 mio pund) – inkl. to unge
  12. Everton –                   8 nye (minus 33,7 mio pund) – inkl. tre U19-spillere
  13. Crystal Palace –       13 nye (minus 21,6 mio pund)
  14. Sunderland AFC –     10 nye (minus 8,55 mio pund)
  15. WBA –                         12 nye (minus 17,56 mio pund)
  16. Aston Villa –             8 nye (minus 10 mio pund)
  17. Burnley –                 11 nye (minus 11,11 mio pund)
  18. Hull –                         13 nye (minus 22,3 mio pund) – inkl. to U19-spillere
  19. Queens Park Rangers –11 nye (minus 18,6 mio pund)
  20. Leicester City –        14 nye (minus 20,1 mio pund) – inkl. fire U19-spillere

(alle data fra transfermarkt.co.uk)

Tendensen er klar.

Topholdene køber få – 6-7 spillere – men dyrt. Liverpool er undtagelsen (11 indkøb) som samtidigt underpræsterer. Sammenhæng? Bund- og midterhold køber generelt flere spillere i transfervinduerne. 10-12.

Imponerende er Southampton, der med ny træner, 10 nye spillere samt overskud på transferbalancen har spillet sig i top 3.

Kun fire af 20 hold kører med overskud på transferbalancen.

Stabilitet og kløgtig indkøbspolitik giver succes.

Kan transfervinduet være afgørende for titeltriumf?

Kig på de seneste tre danske mestre for en bedre forståelse af opskriften på guld.

AaB i 2013/2014 hentede Rasmus Jönsson, Anders K. Jakobsen og Kasper Risgård i sommervinduet. Tre spillere som alle gjorde en forskel undervejs mod triumfen og løftede den sultne og unge trup et ekstra hak. Ingen vintertransfer til 1. hold.

Mestrene fra 2012/2013, FC København, handlede også fornuftigt og ikke overdrevet ind før guldsæsonen. Nicolai Jørgensen (11 mål) især men også Rurik Gislason og Igor Vetokele bidrog positivt fra sommeren af, mens vinterkøbet Daniel Jensen stabiliserede skibet i havn.

Især 2011/2012-sæsonen understreger denne blogs pointe. Klogskab (held) og afmålthed på transfermarkedet er guld værd.

FC Nordsjælland henter før guldsæsonen Jores Okore op fra U19-holdet, samt henter Mikkel Beckmann (matchvinder mod FCK i efteråret) og Patrik Mtiliga. Lige så fornuftigt lukkes vintervinduet med købet af Ivan Runje (kun bænk) og Mario Ticinovic samt ikke mindst leje-kontrakten til Kasper Lorentzen, der kvitterer med et mål i debuten.

Konkurrenten FCK henter 10 spillere sammenlagt i sæsonens to vinduer. Ragnar Sigurdsson og Lars Jakobsen lever op til forventningerne, mens de andre otte aldrig kommer i plus på kontoen.

Især vinterindkøbene Mustafa Abdellaoue og Kris Stadsgaard skaber ikke ønsket effekt.

Meget tyder på, at succes skabes med størst mulig stabilitet i spillertruppen. Ens for de seneste tre mestre i dansk fodbold er i hvert fald, at guldstammen var på plads, mens (rundt regnet) tre spillere kom til og bidrog væsentligt til succesen.

En fugl i hånden er som bekendt bedre end 10 fugle på taget.

 

(1-12-2104) AaB-FCK – Kontrol, dødbold og offensiv “trold”

Vi håbede på en slåskamp i anden halvleg”, fortalte en Hobro-spiller efter 0-1 nederlaget til Randers FC om det, der ville have været det bedst passende kampforløb for Jonas Dals tropper efter pausen. Altså dueller og 50/50-kontraster. Med andre ord: Flere tilfældigheder.

IMG_1027Helt anderledes ønsker har FC Københavns træner.

Vi var i fuld kontrol”, lyder det ofte fra nordmanden.

Det er værd at lægge mærke til Ståles favoritord ”kontrol”.

I højere grad er det et ord nordmanden forbinder med defensiven end offensiven.

Altså ikke kontrol via boldbesiddelse som trænere som Josep Guardiola, Luis Enrique og Kasper Hjulmand prædiker, men derimod evnen til at holde modstanderne fra chancer.

Netop den forsvarsmæssige organisation har megen fokus fra FCK’s manager.

Punkt 1 har altid været de taktiske retningslinjer. Det primære er zoneforsvaret, hvilket har været nyt for nogen. Det tager tid at lære, men defensivt er det vigtigt, at alle lærer zone-principperne bedre.”

(Ståle Solbakken i Tipsbladet, november 2013)

Med rette.

For en solid og stabil organisation vil altid være fundamentet for en succesrig sæson, og Ståle Solbakken har tidligere vist, at han er en dygtig organisator af det defensive, hvilket godt illustreres af et par af FCK’s tidligere guldhold som er tæt på at have været historisk dygtige (målt på indslupne mål i snit per kamp).

2010-mandskabet med firemandsbagkæden Pospech, Zanka, Antonsson og Wendt er 4. Bedst i Danmarkshistorien (siden 1913) med kun 22 indlukkede mål i 33 kampe, mens 2007-enheden med Jacobsen, Hangeland, Gravgaard og Wendt kun lukkede et mål mere ind i sæsonen og er historiens 6. Bedste guldforsvar (KB’s guldhold fra 1950 sætter pudsigt nok overliggeren).

Selvom Zanka og Antonsson er blevet genforenet i denne sæson, så har bagkæden som enhed langt fra holdt den standard, som Ståle ønsker, og det er en del af historien bag Ståles gentagene brug af ordet ”kontrol”. Det har nemlig ikke været en selvfølge for Danmarks rigeste klub i denne sæson.

Denne manglende sikkerhed bagtil smitter også af på det fremadrettede.

For FCK har det endnu værre med bolden ved fødderne, når chancer skal skabes og udnyttes.

Sammenlignet med alle mesterhold siden 1913 er Ståles 2011-hold det 32. mest scorende guldhold (mål/kamp), men tager vi perioden fra indførelsen af betalt fodbold i 1977 og frem til nu, så overgås Dame N’Doye, Grønkjær og kompagni i scoringssnit (77 mål i 33 kampe) faktisk kun af Ebbe Skovdahls Brøndby-hold fra 1998 og 1987. Og altså bedst i 0’erne.

Men er det strukturelt skabt eller indkøbt (profiler)?

Denne blog hælder mest til det sidste.

Angrebsfodbold uden overraskelser?

FCK er under uddannelse fra at have været et hold, som var kendt for defensiv struktur og kynisme til at være et hold, der skal dominere kampe og have bolden mest

(Jannick Breuning, U14-træner i FC København i april 2014 ifølge dbu.dk)

Det offensive udtryk har været værre.

Under Ariel Jacobs gik meget i stå, og med tilkomsten af Ståle Solbakken forbedrede FCK sig på alle offensive parametre.

I denne sæson er noget dog gået galt efter indkøbet af ni nye spillere.

FCK har bolden næstmest i Superligaen (efter Brøndby IF) men kun fjerde flest afslutninger både samlet og indenfor rammen (på niveau med Silkeborg).

Vicemestrene er dog, ifølge Ståle Solbakken, det Superligahold med flest ”indgange” (afleveringer eller løb med bolden fra banens centrale tredjedel) ind på sidste tredjedel, men hvorfor ender den københavnske offensiv med et så tamt slutprodukt?

FCK har hidtil kun scoret 16 mål efter 16 runder i denne Superligasæson, hvilket syv hold gør bedre.

Mange af FCK’s mål er endda scoret efter dødbolde (6/16, se liste nederst). Mange andre på solopræstationer (langskud). Og kun enkelte mål efter kollektive gennembrud.

Årsagerne til de skæve afslutninger skal blandt findes i de mange rokeringer på holdet som skyldes skader, ny-indkøb med fysiske efterslæb (og manglende selvtillid) og karantæner, men også i måden, FCK angriber modstanderne på.

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

Individualisterne har for stort et ansvar.

Mod AaB er ”løvernes” offensive mønstre i 4-4-2-udgangspunktet tydelige.

Backerne Bengtsson og Høgli er meget angrebsvillige på ydersiden.

Gislason ligger sig gerne på kant men ofte i mellemrummet, så han kan modtage bolden mellem modstanderens kant og nærmest centrale spiller.

Danny Amankwaa har modsat fået/taget frihed til at vandre væk fra sit x på venstrekanten.

Af de to angribere har Nicolai Jørgensen også licens til at luske rundt mens Andreas Cornelius er en mere stationær central 9’er. Men ikke just en dynamisk duo som har indbyrdes forståelse.

Sådan skal FCK skabe chancerne, for der kommer tæt på ingen overraskelser fra den centrale midtbane, hvilket gør FCK mere forudsigelige end andre hold.

I weekendens kamp mod AaB så vi igen en central FCK-midtbaneduo, denne gang Claudemir og Daniel Amartey, ligge på forsiden af modstandernes midtbanekæde og yderst sjældent have intentioner om at lave kædebrydende løb i det offensive. Som det er reglen hos ”løverne” (næsten uden undtagelser – se dog Kadriis mål i Odense, hvor Amartey tager løb i bagrum).

Det giver ”kontrol” mod omstillinger, men også sværere vilkår i det kreative, da der vil mangle enten en opspilsstation eller et afledende punkt/løb.

Det er skrevet på denne blog før, at når FC Midtjylland, AaB og andre hold ofte angriber med samlet fem angribere og midtbanespillere, så stormer FCK som regel kun med fire. Og selvfølgelig de offensive backer.

Da timingen og den indbyrdes forståelse i samspillet har haltet, og typer som Gislason, Amankwaa, og Kacaniklic bruger mange berøringer per boldbesiddelse (mange løb med bold), har angrebsspillet ofte set stift og forceret ud, og de ambitiøse københavnere har for ofte haft brug for den offensive ”trold” (enkeltmandspræstationen), for at kreere chancer.

Og sådan skabes sjældent succes.

Det er grotesk, at FCK i 26 kampe har scoret 1 mål ti gange, 2 mål syv gange, og kun én gang i sæsonen har scoret mere end to mål. Mod FC Roskilde…

Målet mod AaB i weekenden var samtidigt FCK’s første indenfor de første 15 minutter i Superligaens kampe, og der ligger også en mental barriere og tynger FCK’erne, som vi så det i første halvleg mod HJK Helsinki i torsdags.

Det er selvfølgelig vigtigere at vinde, end at score mange mål, men fem clean sheets i de seneste seks Superligakampe indikerer, at det defensive fundament er ved at være på plads (glem Helsingfors…), og Ståle bør i vinterpausen bruge mere tid på at give FCK offensiv kontrol.

Og mindre ”trold”.

 

 Bonus

FC København’s sæson

R1: 0-0 i SIF (FCK’s største chancer kommer efter dødbolde)

R2: 2-1 over FCN (50% dødboldsscoringer, 50% langskud)

R3: 2-2 i FCV (100% dødboldsscoringer)

R4: 0-3 mod Hobro (ingen mål)

R5: 1-2 mod FCM (100% dødbold – straffe)

R6: 1-0 i Odense (halv omstilling – langskud Bashkim Kadrii. Amartey med løb)

R7: 0-1 i Aalborg

R8: 1-0 over BIF (Flot angreb: Kadrii – omstilling)

R9: 1-1 i Sønderjyske (SOLO – Kacaniklic)

R10: 2-1 over Esbjerg (50% Dødbolde)

R11: 1-0 over Randers (straffe – 100% dødbolde)

R12: 2-0 i Hobro (NJ med solomål + 0-2: indlæg – Toutouh med hovedstød)

R13: 1-1 mod Sønderjyske (NJ’s langskud rettes af)

R14: 0-0 i FCN

R15: 1-0 over SIF (indlæg – NJ på hovedstød)

R16: 1-0 i AaB (Godt genpres: Solo-mål af Cornelius) http://www.superliga.dk/no_cache/forside/alt-om-kampen/kamp/AAB-FCK-16.html?tx_selectedgame_pi1%5BtabId%5D=1

Statistik fra AaB-FCK 0-1

Skud: 15-8 (4-2)

Bold: 48%-52%