(15-9-2015) Mest benyttede formation blandt Champions League-holdene er…

1-5-2-3?

1-5-2-3?

Systemer vinder ikke fodboldkampe alene, men udført optimalt kan det være et afgørende succesparameter.

I Champions League sværger 50% af holdene til det system som Frankrigs landshold gjorde moderne i 2000 og som halvdelen af holdene ved VM i 2010, samt 3 af 4 semifinalister, anvendte.

Så kun 8-9 hold (Juventus?) ønsker to centrale angribere på toppen. Altså 25%.

I den danske Superliga er tendensen modsat: 50% (AaB, OB, FCK, VFF, EFB og RFC. Samt FCM i seneste runde).

Her er listen over de 32 hold, som har kvalificeret sig til Champions League. Enkelte hold kan skifte mellem varianter. Især Bayern München og Juventus er taktisk omstillingsparate.

  • 4-4-2:

  1. Malmø ff
  2. Atletico Madrid
  3. Benfica (diamant-variant)
  4. Borussia Mönchengladbach
  5. Lyon (4-3-1-2)
  6. Valencia
  7. (+ Juventus (4-3-1-2 + varianter)
  • 4-3-3:
  1. PSG
  2. Manchester United
  3. PSV Eindhoven
  4. FC Barcelona
  5. AS Roma
  6. FC Bayern München
  • 4-1-4-1 (Hvor ligger forskelligheden fra 4-3-3? Udgangspunkt i fasen uden bold samt: Kantspillerne er mere to-vejs-spillere modsat i systemet 4-3-3 som har udprægede offensive typer):
  1. Bate Borisov
  2. Dynamo Kiev
  • 4-2-3-1:
  1. Real Madrid
  2. Shakhtar Donetsk
  3. CSKA Moskva
  4. Wolfsburg
  5. Astana
  6. Galatasaray
  7. Manchester City
  8. Sevilla
  9. Bayer Leverkusen
  10. Arsenal (eller 4-3-3)
  11. Dinamo Zagreb
  12. Olympiacos
  13. Chelsea FC (eller 4-3-3)
  14. Maccabi Tel Aviv
  15. Porto
  16. Zenit
  • 3-5-2 (eller tremandsbagkæde):

  1. Juventus (variant mod Udinese og Roma)
  2. Gent (5-3-2)
  3. + (FC Bayern München i 3-4-3)

(3-9-2015) Albanien – Ørnene har fået vinger

Albanske fans i Tirana dagen efter "drone-kampen" i Serbien (billede fra Edi Ramas Facebook-side)

Albanske fans i Tirana dagen efter “drone-kampen” i Serbien (billede fra Edi Ramas Facebook-side)

En milepæl for landsholdet, der er tættere end nogensinde på at realisere den umuligste mission til dato ‪#‎ForcaShqiperia”.

Kom så Albanien” hepper (Ifølge translate.google…) den albanske premierminister Edi Rama på sin Facebook-side før de forestående landskampe.

11.485 likes.

Fodbold fylder i Albanien på en helt anden måde end i Skandinavien, mens vi venter på et tilsvarende pip fra Lars Løkke Rasmussen på de sociale medier.

Håbefuld før landskampene mod Danmark og Portugal er også den almindelige albaner i høj grad.

Det albanske landshold kommer til København med massiv momentum og ubegrænset kærlighed fra folket.

Sikke en rygdækning for de 11 ”ørne”, der fredag træder ind i Telia Parken.

De skal i krig for fædrelandet.

Albanien

Europas yngste nation med kun 2,8 millioner indbyggere har mange problemer og ser Italien på den anden side af Adriaterhavet som det forjættede land (”land of the free”), og landskampen for nylig mod Italien i Genoa var en demonstration af dette faktum. Stadio Luigi Ferraris var spækket med udeboende albanere, og afsyngningen af nationalmelodierne gav gåsehud til alle på stadion. Begge nationer blev hyldet.

Den fodboldmæssige forbindelse er også tæt. Flere af landsholdsspillerne spiller eller har spillet for italienske klubber, og nu er den albanske landstræner også fra støvlelandet.

Fodboldhistorisk

I 1963 besejrede Danmark det albanske landshold over to opgør mod EM i 1964.

4-0 hjemme, mens returkampen blev tabt 0-1 i Tirana i en kamp, hvor det danske landshold under landstræner Poul Petersen viste sig i en version som ligger ret langt fra ”den røde tråd”.

Som stopperen fra Esbjerg, John Madsen, beskriver det i 1964 i sin biografi ”Nej til landsholdet”,

”Vi greb til vores gamle våben med 
ikke at tage den mindste chance nede bagved, 
men sparke væk i en uendelighed, 
tackle hårdt og kontant ved den mindste lejlighed…”.

Den går vist ikke under Morten Olsen.

Siden har højdepunkterne været få.

Et 0-0 resultat i 1968 mod Vesttyskland var en flot bedrift, for VM-sølvvinderne glippede dermed en slutrunde for eneste gang, men ellers er der ikke meget at skrive til Tirana om.

I 2009 mødtes Albanien og Danmark med Daniel Agger og Lars Jacobsen på banen igen i en kvalifikationsrunde. Resultaterne 3-0 og 1-1 (09-09-2009) var med til at føre Danmark til VM i Sydafrika.

Hollandske Aarie Haan var albansk landstræner, og kun Agolli, Curri og Salihi er klar til at få revanche mod Danmark på fredag.

For så kom det ultimative lavpunkt med 2-1 nederlaget til Luxembourg i 2011, hvilket førte en omvæltning med sig.

Kun én landsholdsspiller i dagens trup var med i den ydmygelse som dog ikke var helt skidt.

For så ansatte man Gianni De Biasi og siden er landsholdstruppen blevet tilføjet ”udenlandsk” arbejdskraft (se Bonus-liste nederst i bloggen).

Så kom Gianni De Biasi

14. december 2011 er Albaniens “år 0”.

Denne dag blev den tidligere Torino FC og Udinese Calcio-træner Gianni De Biasi ansat som albansk landstræner.

Sejre over blandt andet Norge, Portugal og Frankrig løftede nationen til en uhørt placering som nummer 22 på FIFA-s rangliste. Og Danmark tre pladser ringere. I dag er det omvendt.

Succesen skyldes ikke mindst den listige træners tanker, som man kan læse mere om på De Biasis hjemmeside. ”De Biasis vindende opskrift” kaldes én af artiklerne om taktik

De taktiske hovedpunkter bag den albanske succes beskriver træneren således på sin blog:

  • Defensiv organisation: “Nøgleordet er organisation. Især fokuserer vi på, at holdet er kompakt og sammenhængende i fasen uden bold, hvor kæderne bevæger sig efter præcise og planlagte logikker“.
  • System vælges på baggrund af de tilgængelige spillere – ikke omvendt: “Hvad angår dette emne, er jeg ikke i tvivl. Tidligere har jeg brugt 1-3-4-3, 1-4-3-3, 1-4-4-2, og jeg har intet besvær med at skifte (system). Faktisk betragter jeg det som uundværligt at kunne vælge en løsning som bedst passer til de karakteristika, som mine spillere har”.
  • Standardsituationer: “Med hensyn til standardsituationer, så studerer vi forskellige løsninger afhængig af, hvem som er modstanderen. I kvalifikationen har vi scoret tre mål på dødbolde. Et godt resultat“.
  • Mentalt arbejde:. “Vi har forsøgt at indgyde mod i drengene. Vi har fået dem til at forstå, at vi hverken er “Askepot” eller et offerdyr. Det er de i færd med at demonstrere”. 

Startopstillingen

Albanien stiller helt sikkert op med en central angriber og to centrale sidestillede midtbanespillere, men om opstillingen bliver 3-4-3 eller 4-2-3-1 er ikke sikkert.

Jeg tror, De Biasi vælger en firebackkæde, og opstillingen ligner de 11 albanere fra mødet i Tirana. Den gang valgte De Biasi følgende navne (daværende klub i parentes):

1 Berisha (Lazio)

4 Hysaj (Empoli) – 5 Cana(Lazio) – 15 Mavraj (FC Køln) – 7 Agolli (Qarabağ)

22 Abrashi (Grasshopper) – 13 Kukeli (FC Zürich)

2 Lila (PAS Giannina) – 14 Xhaka (FC Basel) – 3 Lenjani (St. Gallen)

19 Bekim Balaj (Slavia Prag)

 

Siden har et par af spillerne skiftet klub, og ”Agger-klonen” Mavraj er skadet, så derfor bliver disse spillere nok de foretrukne:

1 Berisha (Lazio)

4 Hysaj (Napoli) – 5 Cana (Nantes) – Ajeti (uden klub) – 7 Agolli (Qarabağ)

22 Abrashi (Freiburg) – 13 Kukeli (FC Zürich)

Roshi (Rijeka) – 14 Xhaka (FC Basel) – 3 Lenjani (Nantes FC)

19 Bekim Balaj (Rijeka)/Cikalleshi (Basaksehir)

Etrit Berisha – Målmand fra Lazio, som købte ham i Kalmar i 2013. Den 26 år kosovo-albaner var 19 gange på bænken i Serie A-sæsonen 2014/2015, da Federico Marchetti var den foretrukne nummer 1. Marchetti spillede Super Cup-finalen mod Juventus (8. August), men er siden gjort ukampdygtig (ribbensskade), hvilket har givet Berisha chancen. Men 0-4 i Chievo Verona pynter ikke, så en bænkplads i det romerske lurer.

Højrebacken er 21-årige Elseid Hysaj som Napoli i sommer købte i Empoli for 6 millioner euro. Hurtig, offensiv og kraftfuld type, der har spillet tre fulde sæsoner i italiensk fodbold (to år i Serie B). Minder mere om Peter Ankersen/Henrik Dalsgaard end Lars Jakobsen/Daniel Wass. Hysaj har også spillet venstreback.

Centralt er Lorik Cana samlingspunktet, men landsholdsanføreren spillede kun 15 kampe fra start for Lazio i sidste sæsons Serie A, og i går fik 32-årige Cana så ny arbejdsplads efter fire sæsoner i hovedstaden: Nantes FC. Stopperen, som også har spillet defensiv midtbane, bliver her kollega med landsmanden Emir Lenjani. Cana har tidligere spillet i Sunderland, Marseille og Galatasaray. Albaniens mest indflydelsesrige spiller.

Da den venstrebenede stopper Mavraj er skadet og Debatik Curri, der blev indskiftet mod Danmark i Tirana, heller ikke er til rådighed (https://en.wikipedia.org/wiki/Debatik_Curri), må landstræner De Biasi tænke alternativt til det centrale forsvar, og løsningen bliver med stor sandsynlighed Arlind Ajeti, der senest var ansat i FC Basel. En by, hvor han er født og altid har boet. Ajetti og Cana dannede duo i 1-0-triumfen mod Frankrig. Nu er den 21-årige stopper klubløs og holdt sig senest i form ved at træne med Liechtensteins eneste topklub, FC Vaduz, der spiller med i den bedste schweiziske liga. Ikke optimalt.

Alternativet er en anden ”schweizer”, Berat Ridvan Djimsiti, fra FC Zürich.

Venstrebacken er der ikke tvivl om.

Ansi Agolli er i gang med sin sjette sæson i Qarabag FK, de forsvarende mestre i Azerbaijan, der blandt andet skal møde Christian Eriksens Tottenham Hotspurs i Europa League efter samlet sejr på 4-0 over Young Boys fra Schweiz i kvalifikationen. Den 32-årige venstrebensspiller minder meget om Simon Poulsen i det sportslige udtryk, det vil sige hurtige ryk og udfordrende. Agolli er så vigtig i Qarabag, at han blev sparet i ligarunderne før møderne med Young Boys. CV’et tæller en udvisning i førnævnte fadæse i Luxembourg i 2011.

Som Albaniens William Kvist på den defensive midtbane ligger Burim Kukeli. Bundklubben FC Zürich har glæde af venstrebensspilleren, der også er født i Kosovo og som flyttede til Schweiz som 4-årig. Den 31-årige dybtliggende playmaker er blevet sammenlignet med den italienske legende Andrea Pirlo, men minder nok mere om Mads Albæk. Ingen målscorer. Se klip: https://www.youtube.com/watch?v=00L9ljZNeIU (rødt kort mod Luzern ved 1-1. Taber 2-5)

Amir Abrashi – 1990, 25 år, midtbane, 170 cm, Freiburg, har spillet samtlige 5 kampe i ”. Bundesliga i Freiburgs 4-4-2, https://en.wikipedia.org/wiki/Amir_Abrashi , U17-21 for Schweiz, 13 landskampe for Albanien. Var med til U21-EM for Schweiz i 2011 i Danmark, hvor han blev indskiftet i finalen (0-2 til Spanien). Se klip. Type: Gattuso møder Iniesta. Aggressiv tekniker. Fem sæsoner i Grasshoppers (sølv i 2013 og 2014). Kun 6 mål i 127 kampe.

Taulant Xhaka spiller sikkert den sidste position på midtbanen. Født i Basel, og opvokset i FC Basel siden 12 års alderen ligesom lillebror Granit, og han har spillet på alle schweiziske u-landshold. Derfor står han kun noteret for 4 landskampe ofr Albanien. Absolut ingen målscorer, men igen en spiller med teknisk kunnen og aggressiv attitude. Hele 25 advarsler i de sidste tre sæsoner, har 24-årige Taulant kriget sig til, og ”slagsbrors”-indstillingen har ifølge Wikipedia bragt ham hæder og ære i hjemlandet grundet indsatsen i ”drone-kampen” mod Serbien:

(wiki) ”…Serbia player Stefan Mitrović caught the flag and was immediately accosted by (Taulant) Xhaka and the fellow Albanian player Andi Lila who took the flag away from the Serbian player. After the match Xhaka, along with Lorik Cana were declared citizens of honor from the mayor of the city of Mitrovica, Kosovo, for the bravery shown in protecting national symbols…”.

FC Basel, som har maksimumpoints i den schweiziske liga, har brugt ham som central midtbane i alle 7 kampe i 2015/2016-sæsonen (én kamp som indskifter). Et rødt kort i Europa League kostede to kampe i skyggen.

Den albanske ”Rommedahl” hedder Odise Roshi som kroatiske HNK Rijeka har hentet i FSV Frankfurt i 2. Bundesliga. Roshi er mest kendt for indlægget som Bekim Balaj flugtede i mål, da Albanien chokerede fodboldverdenen med en 1-0 sejr i Portugal.

Den 24 årige højre wing er ikke selv en målscorer på trods af, at han godt gerne sparker fra distancen (på YouTube…). Sæsonstarten i det kroatiske har været blandet med kun én startplads og tre indskiftninger. Roshi blev indskiftet i ’61. minut i weekenden for Rijeka, hvor han er holdkammerat med landsmanden Bekim Balaj,

Som enlig angriber ligger netop Bekim Balaj fra kroatiske Rijeka eller Sokol Cikalleshi. Balaj, som spillede i den omvendte 1-1-kamp i Tirana, har selvtillid, da den 24-årige angriber har banket fem mål i otte kampe ind i den kroatiske liga, men jeg tror, at det er Cikalleshi som Kjær og Agger skal have fod på.

Robert Lewandowski-kopi. Cikalleshi er fysisk stærk med en force i hovedspillet og skyder stort set lige godt med begge ben, men er ikke en udpræget 9’er som Nicklas Bendtner. En offensiv midtbaneplads eller faldende spids er mere ham. Kun 25 år og på kontrakt i tyrkiske Istanbul Basaksehir, som købte ham for 1,8 millioner € i kroatiske RNK Split. Et mål i tre kampe for sin ny klub, er det blevet til, men i weekenden fik han kun tre minutter som indskifter i holdets første sejr. På landsholdet er han målløs.

Wiki: ”Çikalleshi is a very strong player on the ball who is capable with both feet. In addition to that, Cikalleshi is also a great player in the air and considered as an aerial threat”.

Ermir Lenjani skal spille venstrekant. Født i Jugoslavien men opvokset i schweiz. Målscoreren fra det første opgør mod Danmark er netop skiftet til Nantes FC, hvor den 26-årige venstrebensspiller er placeret på backpositionen. På landsholdet spiller han wing. I Ligue 1 scorede Lenjani i Runde 2 som venstreback i 1-0 over Reims, men så kom en kontroversiel udvisning i runde 3 i Bordeaux (0-2),

Alternativer

Shkëlzen Gashi – 26 år. VENSTREBEN, FC Basel, se klip, 2015/2016: 6k/3 mål, 22 mål i 14/15, ex-Grasshoppers: 19 mål i 13/14, også 17 mål i 11/12 for Aarau, scorede i weekenden mod Zürich (3-1), starter som højre wing senest mod Zürich, matchvinder som indskifter mod Armenien.

Bekim Balaj – 24 år, LK: 10/1, Rijeka (nr. 2 i 14/15), ex-Sparta Prag, Jagiellonia Białystok og Slavia Prague, 188 cm, ex-tyrkisk fodbold, https://en.wikipedia.org/wiki/Bekim_Balaj , pæn succes fra 2015 af i Rijeka (19k/12 mål), scorer målet i Portugal på flugter efter indlæg fra højre af Roshi, https://www.youtube.com/watch?v=mot8DVkn9gE , minder om Mario Mandzukic/Nicklas Bendtner, kan score med følt lob med venstre, tordner frispark i hjørnet for Jagiellonia. Balaj har indledt sæsonen med 5 mål i 8 kampe,

Konklusion

Albanien.

Det lyder bare ikke skræmmende fodboldmæssigt.

Et landshold, som aldrig har imponeret.

Men realiteten er en anden i 2015.

Alle landshold har kvaliteter – hvor kedeligt det end lyder – og med den medvind det albanske landshold har kæmpet og spillet sig til, så er De Biasis mandskab et meget ubehageligt møde for et dansk landshold, som helst skal vinde. I hvert fald ikke tabe.

Succeserne mod Portugal og Frankrig har givet ”ørnene” vinger, og det er resultater der er skabt med lige dele sydlandsk teknisk kunnen og italiensk forsvarsdisciplin.

De Biasi har skabt en enhed, og ”drone-episoden” mod Serbien har givet spillerne ekstra kærlighed til trøjen. Og tættere forhold til folket.

Nationens hær.

Men selvfølgelig kan Danmark besejre Albanien. Trods euforien.

Stemningen er god på vores landshold.

Trods afbud er mulighederne mange for Olsen, der står med fine offensive individualister der kan få det danske kollektiv til at sprudle i uforudsigelighed.

Det danske landshold har også plus på kontoen i befolkningen, og de 11 udvalgte ”rød-hvide” løber ind på grønsværen og har fuld opbakning fra tribunen. Den danske del.

Et 0-0-resultat i Telia Parken gør os bedre end albanerne indbyrdes, hvilket bliver afgørende, hvis de to nationer får lige mange points.

Glem ikke, at Albanien mangler Portugal, Serbien, Armenien (ude).

Jeg forventer dansk dominans og overvægt i chancer og halve muligheder.

Albanien skal presses til at lave fejl, for det er ikke sandsynligt, at vi kan aflevere os igennem muren. Mellemrummet er albanerne gode til at lukke ned.

Danmark skal skabe overtal på banen via et individualistisk indslag. Læs: Vunden 1 mod 1-duel. Dribling. Hurtighed.

Og dermed som biprodukt skabe standardsituationer i angrebszonen.

Så bliver det en god aften.

 

BONUS

Den schweiziske forbindelse på det albanske landshold.

  1. Arlind Ajeti – har ikke spillet i 15/16, uden klub. http://nr.soccerway.com/players/arlind-ajeti/189565/matches/
  2. Ermir Lenjani – 5 August 1989 (age 26), venstre back/midtbane LK: 10/1 , Nantes, ex-Rennes, venstrebenet, kan drible sig til indlæg, https://en.wikipedia.org/wiki/Ermir_Lenjani , født i Jugoslavien, opvokset i Schweiz (Winthertur)
  3. Taulant Xhaka – 28 March 1991 (age 23), 1/0, FC Basel, født i Basel, spillet på alle schweiziske u-landshold, ældre bror til Granit
  4. Amir Abrashi – 27 March 1990 (age 24), 8/0, Grasshopper, født i Schweiz, spillet på U-landshold i Schweiz, midtbane,
  5. Burim Kukeli – 16 January 1984 (age 30), 5/0, FC Zürich, defensiv midtbane, født i Kosovo,flytter til Schweiz som 4-årig, sammenlignet med Pirlo
  6. Berat Ridvan Djimsiti – forsvar, FC Zürich,
  7. Migjen Xhevat Basha (born 5 January 1987) “…is an Albanian professional footballer who plays as a midfielder for Swiss club Luzern and Albania…”.

Modsat er der “makedonske albanere” der har fravalgt nationen som Blerim Dzemaili, Admir Mehmedi, Valon Behrami, Xherdan Shaqiri og Adnan Januzaj.

 

Kilder: Wikipedia, soccerway.com, uefa.com, transfermarkt.co.uk.

 

(1-12-2104) AaB-FCK – Kontrol, dødbold og offensiv “trold”

Vi håbede på en slåskamp i anden halvleg”, fortalte en Hobro-spiller efter 0-1 nederlaget til Randers FC om det, der ville have været det bedst passende kampforløb for Jonas Dals tropper efter pausen. Altså dueller og 50/50-kontraster. Med andre ord: Flere tilfældigheder.

IMG_1027Helt anderledes ønsker har FC Københavns træner.

Vi var i fuld kontrol”, lyder det ofte fra nordmanden.

Det er værd at lægge mærke til Ståles favoritord ”kontrol”.

I højere grad er det et ord nordmanden forbinder med defensiven end offensiven.

Altså ikke kontrol via boldbesiddelse som trænere som Josep Guardiola, Luis Enrique og Kasper Hjulmand prædiker, men derimod evnen til at holde modstanderne fra chancer.

Netop den forsvarsmæssige organisation har megen fokus fra FCK’s manager.

Punkt 1 har altid været de taktiske retningslinjer. Det primære er zoneforsvaret, hvilket har været nyt for nogen. Det tager tid at lære, men defensivt er det vigtigt, at alle lærer zone-principperne bedre.”

(Ståle Solbakken i Tipsbladet, november 2013)

Med rette.

For en solid og stabil organisation vil altid være fundamentet for en succesrig sæson, og Ståle Solbakken har tidligere vist, at han er en dygtig organisator af det defensive, hvilket godt illustreres af et par af FCK’s tidligere guldhold som er tæt på at have været historisk dygtige (målt på indslupne mål i snit per kamp).

2010-mandskabet med firemandsbagkæden Pospech, Zanka, Antonsson og Wendt er 4. Bedst i Danmarkshistorien (siden 1913) med kun 22 indlukkede mål i 33 kampe, mens 2007-enheden med Jacobsen, Hangeland, Gravgaard og Wendt kun lukkede et mål mere ind i sæsonen og er historiens 6. Bedste guldforsvar (KB’s guldhold fra 1950 sætter pudsigt nok overliggeren).

Selvom Zanka og Antonsson er blevet genforenet i denne sæson, så har bagkæden som enhed langt fra holdt den standard, som Ståle ønsker, og det er en del af historien bag Ståles gentagene brug af ordet ”kontrol”. Det har nemlig ikke været en selvfølge for Danmarks rigeste klub i denne sæson.

Denne manglende sikkerhed bagtil smitter også af på det fremadrettede.

For FCK har det endnu værre med bolden ved fødderne, når chancer skal skabes og udnyttes.

Sammenlignet med alle mesterhold siden 1913 er Ståles 2011-hold det 32. mest scorende guldhold (mål/kamp), men tager vi perioden fra indførelsen af betalt fodbold i 1977 og frem til nu, så overgås Dame N’Doye, Grønkjær og kompagni i scoringssnit (77 mål i 33 kampe) faktisk kun af Ebbe Skovdahls Brøndby-hold fra 1998 og 1987. Og altså bedst i 0’erne.

Men er det strukturelt skabt eller indkøbt (profiler)?

Denne blog hælder mest til det sidste.

Angrebsfodbold uden overraskelser?

FCK er under uddannelse fra at have været et hold, som var kendt for defensiv struktur og kynisme til at være et hold, der skal dominere kampe og have bolden mest

(Jannick Breuning, U14-træner i FC København i april 2014 ifølge dbu.dk)

Det offensive udtryk har været værre.

Under Ariel Jacobs gik meget i stå, og med tilkomsten af Ståle Solbakken forbedrede FCK sig på alle offensive parametre.

I denne sæson er noget dog gået galt efter indkøbet af ni nye spillere.

FCK har bolden næstmest i Superligaen (efter Brøndby IF) men kun fjerde flest afslutninger både samlet og indenfor rammen (på niveau med Silkeborg).

Vicemestrene er dog, ifølge Ståle Solbakken, det Superligahold med flest ”indgange” (afleveringer eller løb med bolden fra banens centrale tredjedel) ind på sidste tredjedel, men hvorfor ender den københavnske offensiv med et så tamt slutprodukt?

FCK har hidtil kun scoret 16 mål efter 16 runder i denne Superligasæson, hvilket syv hold gør bedre.

Mange af FCK’s mål er endda scoret efter dødbolde (6/16, se liste nederst). Mange andre på solopræstationer (langskud). Og kun enkelte mål efter kollektive gennembrud.

Årsagerne til de skæve afslutninger skal blandt findes i de mange rokeringer på holdet som skyldes skader, ny-indkøb med fysiske efterslæb (og manglende selvtillid) og karantæner, men også i måden, FCK angriber modstanderne på.

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

FCK-spillernes offensive udgangspositioner mod AAB i november 2014

Individualisterne har for stort et ansvar.

Mod AaB er ”løvernes” offensive mønstre i 4-4-2-udgangspunktet tydelige.

Backerne Bengtsson og Høgli er meget angrebsvillige på ydersiden.

Gislason ligger sig gerne på kant men ofte i mellemrummet, så han kan modtage bolden mellem modstanderens kant og nærmest centrale spiller.

Danny Amankwaa har modsat fået/taget frihed til at vandre væk fra sit x på venstrekanten.

Af de to angribere har Nicolai Jørgensen også licens til at luske rundt mens Andreas Cornelius er en mere stationær central 9’er. Men ikke just en dynamisk duo som har indbyrdes forståelse.

Sådan skal FCK skabe chancerne, for der kommer tæt på ingen overraskelser fra den centrale midtbane, hvilket gør FCK mere forudsigelige end andre hold.

I weekendens kamp mod AaB så vi igen en central FCK-midtbaneduo, denne gang Claudemir og Daniel Amartey, ligge på forsiden af modstandernes midtbanekæde og yderst sjældent have intentioner om at lave kædebrydende løb i det offensive. Som det er reglen hos ”løverne” (næsten uden undtagelser – se dog Kadriis mål i Odense, hvor Amartey tager løb i bagrum).

Det giver ”kontrol” mod omstillinger, men også sværere vilkår i det kreative, da der vil mangle enten en opspilsstation eller et afledende punkt/løb.

Det er skrevet på denne blog før, at når FC Midtjylland, AaB og andre hold ofte angriber med samlet fem angribere og midtbanespillere, så stormer FCK som regel kun med fire. Og selvfølgelig de offensive backer.

Da timingen og den indbyrdes forståelse i samspillet har haltet, og typer som Gislason, Amankwaa, og Kacaniklic bruger mange berøringer per boldbesiddelse (mange løb med bold), har angrebsspillet ofte set stift og forceret ud, og de ambitiøse københavnere har for ofte haft brug for den offensive ”trold” (enkeltmandspræstationen), for at kreere chancer.

Og sådan skabes sjældent succes.

Det er grotesk, at FCK i 26 kampe har scoret 1 mål ti gange, 2 mål syv gange, og kun én gang i sæsonen har scoret mere end to mål. Mod FC Roskilde…

Målet mod AaB i weekenden var samtidigt FCK’s første indenfor de første 15 minutter i Superligaens kampe, og der ligger også en mental barriere og tynger FCK’erne, som vi så det i første halvleg mod HJK Helsinki i torsdags.

Det er selvfølgelig vigtigere at vinde, end at score mange mål, men fem clean sheets i de seneste seks Superligakampe indikerer, at det defensive fundament er ved at være på plads (glem Helsingfors…), og Ståle bør i vinterpausen bruge mere tid på at give FCK offensiv kontrol.

Og mindre ”trold”.

 

 Bonus

FC København’s sæson

R1: 0-0 i SIF (FCK’s største chancer kommer efter dødbolde)

R2: 2-1 over FCN (50% dødboldsscoringer, 50% langskud)

R3: 2-2 i FCV (100% dødboldsscoringer)

R4: 0-3 mod Hobro (ingen mål)

R5: 1-2 mod FCM (100% dødbold – straffe)

R6: 1-0 i Odense (halv omstilling – langskud Bashkim Kadrii. Amartey med løb)

R7: 0-1 i Aalborg

R8: 1-0 over BIF (Flot angreb: Kadrii – omstilling)

R9: 1-1 i Sønderjyske (SOLO – Kacaniklic)

R10: 2-1 over Esbjerg (50% Dødbolde)

R11: 1-0 over Randers (straffe – 100% dødbolde)

R12: 2-0 i Hobro (NJ med solomål + 0-2: indlæg – Toutouh med hovedstød)

R13: 1-1 mod Sønderjyske (NJ’s langskud rettes af)

R14: 0-0 i FCN

R15: 1-0 over SIF (indlæg – NJ på hovedstød)

R16: 1-0 i AaB (Godt genpres: Solo-mål af Cornelius) http://www.superliga.dk/no_cache/forside/alt-om-kampen/kamp/AAB-FCK-16.html?tx_selectedgame_pi1%5BtabId%5D=1

Statistik fra AaB-FCK 0-1

Skud: 15-8 (4-2)

Bold: 48%-52%

(29-9-2014) Derfor rykker Hobro IK ikke ud af Superligaen

Det er i virkeligheden en mental ting.

Når alt kommer til alt i fodbold, så er formationer, preshøjder og opspilsmønstre ligegyldigt.

Fodboldkampe vindes oftere med den rette fysiske indsats, sammenhold, sjælefred og åndeligt overskud.

Et positivt sind og lysten til at gøre en forskel. For sig selv og holdet.

Jeg har helt fra start forsøgt at gøre tingene meget simple…jeg skulle have noget humør ind i spillerne….samtidigt har jeg forsøgt, at skabe et fælles ejerskab over det her projekt samt en glæde ved at komme til træning og kamp. Og jeg tror, det har været med til at fjerne en eller anden frygt i truppen. En frygt for at gå ind og underpræstere…”

(Jonas Dal i Tipsbladet, 1/8/2014)

Træner Jonas Dal er arkitekten bag den foreløbige succes i den næstmindste Superliga-by nogen sinde.

Let forståelige dyder og direktiver har givet Hobro IK en overraskende top 3 placering efter 9 spillerunder med en spillertrup som delvist består af overskudslageret fra FC Midtjylland og Randers FC.

I en tid, hvor mange store profilstærke hold roterer startformationen, så dyrker Jonas Dal modsat kontinuiteten. Grundet en mindre trup.

Kun én plads på holdet har været i spil i løbet af sæsonen.

Skal det være Mathias Bersang eller Martin Mikkelsen som kantspiller?

Denne faste formation har virket for klubben, og den manglende konkurrence om pladserne har indtil videre ikke betydet noget for skarpheden hos de udvalgte. Men kan de holdes friske hele sæsonen?

Det taktiske

Vi fokuserede på at indøve nogle meget simple opspilsmønstre samt øve vores presspil…og så skulle vi holde fokus på de simple og få retningslinjer, vi havde som hold. Vi skulle stå tæt i kæderne…” (Jonas Dal i Tipsbladet, 1/8/2014)

Hverken Marcelo Bielsa eller Josep Guardiola vil trække nogen taktisk lærdom fra Hobros spillemæssige filosofi, men det virker.

Forsvarsmæssigt noter jeg mig følgende retningslinjer:

  • To stoppere skal fylde centrum af feltet ved modstandernes indlæg. Modstandernes spill presses mod sidelinjen.
  • Mellemrum elimineres – stopperne Egholm og Justesen skubber gerne op på midtbanen, hvis modstandernes frontløber falder i banen.
  • Ikke bange for at forsvare lavt – falder gerne til kanten af feltet. Giver ikke bagrum til modstanderen.
  • Jonas Damborg ligger som vigtig stopklods foran Justesen og Egholm. Klar defineret rolle som bølgebryder.
  • Offensive spillere som Mads Hvilsom og Emil Berggreen tager også det kedelige slæb seriøst. Sideforskydninger og markeringsopgaver.
  • Hårdt arbejde!

Statistikken siger, at Hobro er det mest nærkampsivrige hold i Superligaen. Aggressivitet med succes.

Flest vunde nærkampe på jorden. Flest tacklinger

Tredjeflest vundne luftdueller efter FCK og Randers FC.

Denne energi og duelstyrke gør Hobro konkurrencedygtig i Superligaen.

Intet andet hold tvinger modstanderne til flere afslutninger per scoret mål end Hobro.

Offensivt bringer Hobro også spændende ting på banen, for det er ikke tilfældigt, at holdet scorer mange mål, næsten dobbelt så mange som FC København.

De forreste flagrer. Den mål-løse spydspids Emil Berggreen kan i spillet bevæge sig ud i siden, ned i banen eller på bagsiden af modstanderbacken, mens de to kanter agerer centrale fikspunkter.

Især Mads Hvilsom har licens til at være den forreste og true i bagrummet, hvilket gav 2-0 målet mod FC Vestsjælland i 3-1 sejren.

Også Martin Thomsen, makkeren til Jonas Damborg på den defensive midtbane bringer løb i feltet, og denne overbefolkning af spillere i feltet gør Hobro farlige ved ethvert indlæg, Læg mærke til refleksen: Bold på kant = Hobro fylder straffesparksfeltet op som trukket af en magnet fra straffesparkspletten. Mindst tre. Ofte fire. Nogle gange fem.

Og så er de gul-navy-blå ligaens mest driblende (Quincy Antipas…) og samtidig mest effektive hold, når det kommer til afslutninger på mål ifølge statistikkerne fra Prozone.

Kun 6,3 skud i snit skal Superligaens næstmest scorende hold bruge til de hidtidige 15 mål. Modsat har den anden oprykker Silkeborg IF brugt 25 afslutninger per scoret mål.

Omstillinger og direkte spil er en del af det taktiske koncept, hvilket har givet scoringer mod OB, SønderjyskE, FC København, FC Vestsjælland.

Her sprudler Hobro IK.

Det er en mental ting. ”At tro på det, vi gør”, som Jonas Dal formulerer det i Tipsbladet.

Svaghederne

Men ikke alt er perfekt hos halvtidsprofferne.

Dødbolde. Her har OB og Randers FC haft succes mod Hobro IK.

Den manglende boldbesiddelse. Næstmindst i Superligaen. Der er en fin linje mellem at stole på omstillinger og give momentum til modstanderne og til at miste kontrol over egen skæbne.

Hobro tillader nemlig modstanderne for mange afslutninger på mål, da de ofte kommer til at stå lavt.

Silkeborg scorede begge mål i weekenden, hvor Hobro er presset tilbage i eget felt. Også Martin Pusic’ mål for Esbjerg og Rasmus Festersens for FC Vestsjælland skyldes spil omkring Hobros backer som udfordres i eget felt.

Men det mest positive er, at Hobro kun én gang er blevet fanget i en omstilling (Tommy Bechmanns mål for SønderjyskE).

Konklusion

Weekendens opgør mod den anden oprykker Silkeborg IF viste igen, at Hobro IK er mere end en døgnflue. For tredje kamp i træk kom holdet bagud, og selvom modstanderne dominerede på bolden og i skudstatistikken, så fandt Jonas Dals tropper alligevel en måde at få point på.

Tålmodigt, uden at gå i panik og med tro på egne evner. Imponerende.

Jeg troede inden sæsonen, at Hobro IK ville rykke ned.

Ligaens mindste budget. Halvtidsprofessionelle spillere.

Det virkede oplagt trods de gode bulletiner om det overraskende godt spillende 1. Divisionshold (jeg så kun enkelte opgør fra Hobros kampe i 1. Division).

Statistikken på oprykkere i de sidste 40 år siger, at det kun er i 1990, at begge oprykkere er rykket ned.

Det er faktisk mere sandsynligt, at et dansk mesterhold rykker ud (det er sket i 1974 og 2001), end at begge oprykkere ender med dumpepladser.

I 8 af de sidste 40 sæsoner har begge oprykkere endda bevaret deres status i landets bedste række.

Så historien er også på Hobros side, for Silkeborg IF ligner en langt mere oplagt nedrykker.

De lave forventninger til Hobro IK, krydret med et velfungerende spilkoncept som spillerne har taget ejerskab over, et stærkt sammenhold, gør, at jeg tror på, at Hobro IK også er Superliga-hold i næste sæson.

Hver kamp starter med plus på kontoen, og det giver vinger.

Og ville det ikke bare være forfriskende i en tid, hvor transfervinduet spilles op til at være løsningen på alle problemer.

Hjælp!

Send flere penge.

I Hobro har sportschef Jens Hammer også samlet et hold og man fik Quincy Antipas gennem vinduet, hvilket var en vigtig beslutning, men klubbens succes i NordicBet-Ligaen og Superligaen skyldes mere, at Jonas Dal har løftet niveauet på de spillere, man har.

Og skabt et hold i mental balance. Udfriet potentialet.

Træningsbanen kan trumfe transfervinduet.

Eu-Eu-Europa… Eu-Eu-Europa…?

 

Boldbesiddeselse – Tal fra superliga.dk

2014-07-20           OB-HOB       60       40       1-2     Vundet

2014-07-27           RFC-HOB     65       35       2-1     Tabt

2014-08-03           HOB-BIF      37       63       2-0     Vundet

2014-08-10           FCK-HOB     64       36       0-3     Vundet

2014-08-18           HOB-FCN    35       65       0-0     Uafgjort

2014-09-01           HOB-FCV     45       55       3-1     Vundet

2014-09-15           SDR-HOB     56       44       1-1     Uafgjort

2014-09-20           HOB-EFB     48       52       1-1     Uafgjort

2014-09-27           SIF-HOB      57       43       2-2     Uafgjort

(15-9-2014) Finder FCK snart sol for enden af bakken?

”Ståle Salvatore”.

Frelseren blev FC Københavns træner kaldt i 2003, da han havde ført sin norske klub HamKam op i Tippeligaen.

IMG_1027Siden kom også succes på succes i FC København, men det er nu mere end et år siden at Ståle Solbakken kom tilbage til den danske hovedstad efter sine resultatmæssige fiaskoer i tysk og engelsk fodbold.

Og nordmanden er i mellemtiden blevet tildelt suveræn magt som enehersker, indenfor de økonomiske rammer, på taktik og transferpolitiken i Danmarks i nyere tid mest vindende fodboldklub.

Og det gav anledning til en ”sommeroprydning”, som den norske manager selv kaldte det i Tipsbladet, i truppen, fordi ”kulturen var smuldret lidt – både på og uden for banen”.

Ind er kommet 10 nye spillere og det er en ordentlig mundfuld. Især når de fleste af de tilkomne havde problemer med skader eller manglende spilletid ved ankomsten til Frederiksberg.

Og gulddrømmen er langt borte, for aldrig tidligere i Superligahistorien har en klub vundet guld efter at have været 10 point efter rækkens nummer 1 efter 7. Runde.

En revne i grundstenen

”Drømmen er 1/8-finale i Champions League i 2016 som minimum”

Parken-direktør Anders Hørsholts ambition for FC København synes utopisk.

For som det er blevet nævnt før på denne blog har FCK nogle udfordringer, når det kommer til implementeringen af zoneforsvaret, som Solbakken ønsker det.

Grundstenen til tidligere og fremtidig succes.

En problemstilling som delvist skyldes de mange nye spillere og de mange skader, holdet har haft.

Hele tiden nye konstellationer. Manglende kontinuitet.

Men en årsag er også de mange solister som skal agere i et ”kollektivt” koncept, hvor stjerner funkler gennem holdet.

Rurik Gislason, Danny Amankwaa, Andreas Cornelius, Alexander Kacaniklic, Nicolai Jørgensen, Steve De Ridder.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen. To AaB-angribere holder 4 FCK’ere beskæftiget.

Alle er de spillere som tager små pauser både fysisk og mentalt, når FCK skal forsvare, og hvis andre medspillere ikke kompensere for disse udfald, så tabes initiativ til modstanderen.

Det er nemmere at gøre dygtige individualister kollektivt bevidst, end at træne folk til ekstra individuelle spidskompetencer, men i øjeblikket slider FCK med at fremstå som en enhed og holde et pres på modstanderne som genererer nok bolderobringer.

Kæderne flytter sig ikke synkront og pumpebevægelserne frem og tilbage er for ustabile og mangler dynamik.

Samspillet mellem forsvar og midtbane halter og efterlader for meget rum til mellemrumsspillere, og for ofte skaber modstanderne overtalssituationer højt på banen.

Weekendens modstander AaB bruger, lige som stort set samtlige Superliga-hold, forsvarsprincipper baseret på samme zoneprincipper, men Kent Nielsens elleve gør det bare bedre. Mere pres på boldholderen. Mere modige stoppere som skubber hyppigere op. Mere aktive kantspillere. Mindre plads i mellemrummet til modstanderen.

Hovsan – we have a problem

”Midtstopperne er jeg trygge ved”, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet, men realiteten er, at både Mikael Antonsson samt Per Nilsson, som endnu ikke er blandt de aller hurtigste forsvarsspillere, ikke har dannet den bevægelige mur foran Stephan Andersen som håbet. I frygt for at komme i løbeduel, står den svenske duo ikke højt nok og efterlader rum foran sig lige som de taber for mange dueller og tillader angribere plads til at modtage bolden.

Så mest af alt skyldes nedturen dog spillere, der mangler at levere varen.

De individuelle fejl har været mange og det ydre pres har ”skabt stemmer” i hovedet hos flere spillere: Mikael Antonsson (tøver for meget), Per Nilsson (mærkelige tekniske fejl), Andreas Cornelius (et skridt for sent), Danny Amankwaa (kun øjne på bolden), Daniel Amartey (begår uforklarligt straffespark), Rurik Gislason (i en bobbel). Manglende selvtillid hæmmer præstationen, og spillerne tænker for meget på banen. Og det går ud over helheden.

Spillerne har nok i “selv at overleve” og finder ikke overskud til at give lidt ekstra til kollektivet, hvilket ellers er nøglepunktet i Ståles filosofi.

Det vil sige at folk skal tilbyde sig for boldholder, løbe de ekstra meter for at gå i opbakning til en holdkammerat, tage løb uden bold, følge med i holdkammeraternes pres, være modige og opfindsomme i offensive aktioner. Være en leder der uddelegerer kommandoer.

Mod AaB så vi Mikael Antonsson efter 69 minutter stille sig demonstrativt stirrende fremad og slå ud med armene,, da han forgæves forsøgte at finde en afspilsstation til en fremadrettet aflevering.

Pierre Bengtsson som risikerede et rødt kort for sit skub på Rasmus Würtz i anden halvleg.

Frustrationerne lurer.

To spillere tegner billedet alene

Især to spillere mod AaB var et billede på Ståle Solbakken og FCK’s udfordringer.

Rurik Gislason og Danny Amankwaa.

Begge spillere er umådeligt begavet med både teknik og fart. Power og gennembrudshidsighed.

Men fodbold handler om at tage rigtige beslutninger og især i Ståles defensive koncept er spilintelligensen essentiel. Man skal i mere ekstrem grad end noget andet system forholde sig til både med- og modspillere men især til boldens placering.

Her er ikke skyggen af fodboldens nemmest forståelige forsvarsløsning, mandsopdækningen.

Unge rapfodede Danny Amankwaa lå i første halvleg som angriber ved siden af eller bag ved Andreas Cornelius.

Det gjorde den hurtige spiller ikke godt.

Defensivt havde den københavnske duo meget svært ved at lukke Rasmus Würtz ned.

Presset var for dårligt organiseret og med for lav intensitet. Her mangler Amankwaa simpelthen overblik, erfaring, spilforståelse. Sprint i pres!

AaB’s dygtige anfører fik for megen plads til at modtage bolden og sætte opspillet i gang, hvilket Kasper Risgård (igen, igen) dygtig udnyttede.

Med bolden var U21-landsholdsspilleren en mindre katastrofe i første halvleg med alt for mange boldtab og manglende overblik (se listen nederst).

Rurik Gislason var FCK’s problem nummer to.

Hans sideforskydninger var simpelthen for dårlige og alt for ofte kunne Nikolaj Thomsen finde plads i rummet mellem islændingen og Youssef Toutouh.

Godt sat op af Kenneth Emil Pedersen.

Var det dovenskab eller manglende spilforståelse?

Den dynamiske islænding var holdets svageste led i det defensive, hvilket Nikolaj Thomsen og Donny Gorter udnyttede.

Offensivt: For sjældent var Gislason i feltet, når det kunne blive farligt i den anden ende. Gemt væk i en bobbel.

Konklusion

AaB angriber i en 3-2-5 formation, hvor backerne står højt, angriberne står bredt på ydersiden af modstandernes stoppere og Kasper Risgård flyder rundt som en fri spiller i mellemrummet som en gammeldags innerwing (se billede).

Den kunne FCK ikke løse rent opdækningsmæssigt med 4-4-2. Det gik bedre, da man skiftede til 3-4-3 og havde 3 spillere helt fremme.

Igen mod AaB så vi et FCK-hold som begynder en kamp for sløvt og som generelt ikke skaber mange chancer, holdets kvaliteter taget i betragtning

I modsætning til de danske mestre fra Nordjylland så lægger Ståle Solbakken ikke op til at have mange spillere foran bolden.

Backerne står lavere end modstandernes. De centrale midtbanespillere (Delaney og Toutouh) og kantspillerne tager færre løb i feltet.

Selvom systemskiftet fra 4-4-2 til 3-4-3 og til sidst 3-4-1-2 gav mere tryk på det nordjyske felt og også chancer man kan score på, så kom udligningen aldrig.

I denne uge gælder det HJK Helsinki i Europa League og siden lokalopgøret mod Brøndby IF.

Mon “frelseren” kan finde sol på den anden side af bakken?

Kampen mest centrale episoder

  • 09:15 – AaB presset ud i siden – men KEP finder Risgård fladt centralt – mellem Delaney og Toutouh – Risgård vender bolden modsat – FCK-midtbane overspillet – ORGANISATIONSFEJL
  • 25:11 – Larsen med bold – Toutouh skubber op på Wurtz – men kun HALVHJERTET – Würtz vender – finder Risgård – Delaney orienteret mod Thomsen – må sprinte modsat – CENTRALT FORSVAR i undertal – AAB i 3-2-5 – Risgård er fri (angribere positionere sig på ydersiden af FCK-stoppere – Bengtsson har Dalsgaard- AKJ kan spilles i dybden – indlæg…

Danny Amankwaas første halvleg

o   5:04 – FCKs Amankwaa med halvhjertet pres – AaB vender spil via Risgård efter indkast

o  8:06 Amankwaa taber bold under pres ved sidelinjen

o   09:40 – stor AaB-fejl af Thelander – FCK erobrer:  Toutouh til Amankwaa – men han ser ikke helt fri Kacaniklic – INGEN OVERBLIK –  Bruhn tackler

o   10:15 – DÅRLIGT PRES – Thelander til Thomsen – tilbage til Wurtz som nemt dribler op midt i banen – Amankwaa viser dårligt presspil

o   10:51 – Danny Amankwaa i offside på clearing – doven eller uopmærksom?!

o   13:54 – FCK med omstillingsmulighed – spil på Cornelius som holder ved – afspil til Amankwaa – 4v5 – men Amankwaa med BOLDTAB

o   19:42 – Bengtsson mod Amankwaa som misser bold i duel med Thelander – BOLDTAB

o   27:32 – Amartey løfter bold mod frimærke – Thelander til Larsen – vender spil – FCK PRESSER – Amankwaa snydes i pres  – Antonsson ikke tæt på Helenius – Dalsgaard/Amankwaa i løbeduel – Amankwaa vinder

o   39:00 – Amankwaa taber ny duel til Daslgaard

Rurik Gislasons første halvleg

o   6:39 – Wurtz får bold fra Larsen – Delaney for sent i pres – Wurtz finder Thomsen – Gislason endt i tomrum mellem Thomsen og Gorter – PLACERINGSFEJL

–       11:07 – FCK med presudgangspunkt midt i buen – ingen pres på boldholder – AaB med mellemrumsspillere – KEP finder Risgård – Toutouh for sent – afspil til Würtz – op til Thomsen som er fri og vender – Gislason og Delaney må reparere og lykkes med aktionen

–       17:13 – BOLDTAB – Gislason spiller bold bagved Cornelius – BOLDTAB – Delaney laver frispark på Risgård

–       19:18 – ORGANISATIONSFEJL – Bruhn i højre – Wurtz som vender spil til indløbende kant – Gislason sover

–       21:00 – Amartey med frem (1. Gang) – Gislason BOLDTAB – frispark

–       21:34 – AaB igen spil centralt – boldtab – EROV`BRING – Gislason driblier sig ihjel

–       22:23 – Dalsgaard til Wurtz – som spiller rundt om hjørnet til Thomsen – Thomsen i mellemrum – ORGANISATIONSFEJL à GORTER indlæg: 3v3 i felt – nedfald til Bengtsson – omstilling – MANGLENDE FORSTÅELSE (Gislason løber ikke med – INVESTERER FOR LIDT)

–       26:27 – Igen KEP med spil til Thomsen mellem Gislason og Toutouh – lobbold – bryst – Risgård – Gorter er fri – PLACERINGSFEJL

–       28:22 – KEP IGEN med bold centralt fra position i højre – heldigt til Thomsen (målet var Risgård) – ORGANISATIONSFEJL af Gislason

(20-8-2014) FCK: Ståles ideologiske mission under pres

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

2-3 mod Bayer Leverkusen, og FC Københavns Champions League-drøm kræver mirakel-medicin (fra Bayer-koncernen…?), hvis den skal opfyldes.

Eller sovepiller til tyskerne.

Kæden er ikke hoppet af i FC København.

For den har aldrig været på.

Ståle Solbakken slider især med at få de nye spillere til at præstere på det spillemæssige niveau, som de er købt på.

Og det går ud over kollektivet og Ståles spilkoncept.

Ståles idealisme

Ståle Solbakken har en plan.

Han sværger til zoneforsvar.

Det ultimative kollektive forsvars-bolværk, som i det ypperligste udtryk kan udligne kvalitetsforskelle mellem to hold.

4-4-2.

To kæder med fire spillere.

Og to arbejdsomme angribere (eller Grønkjær bag N’Doye).

Masser af sideforskydninger i forhold til boldens placering. Og meget lidt følgen modstander.

Stik modsat Manchester United-manager Louis van Gaals indstilling til det forsvarsmæssige som er meget mere mand-mand-orienteret. Med risiko for, at spillerne ender i uvante positioner.

Og ulig Chelsea-manager José Mourinho og andre pragmatikeres måde at håndtere forsvarsspillet på, hvor (de offensive) midtbanekanter ofte ender på samme linje som firemandsforsvaret i de kampe, hvor Mourinho indstiller sig på ”en bedre” modstander.

4-3-3 bliver til en 6-3-1-forsvarsmur.

Herved tabes momentum og boldbesiddelse og initiativet gives til modstanderne. Mens en enlig angriber samler kræfter til omstillinger.

Sådan kan man også få succes.

Forsvarstendensen, som vi så det ved VM i Brasilien, går imod mere mand-mand-orientering (Chile, Holland, Tyskland…). Stadigvæk med grundlæggende zoneprincipper, men man forlader gerne sin zone for at dække sin modstander færdig.

Men sådan spilles bolden ikke på Solbakkens bane.

Han er idealist. Og socialist. Også som fodboldtænker.

Alle arbejder for kollektivet. Man hjælper hinanden. Kæderne står tæt på hinanden. Men med et proaktivt tankesæt. Højtstående forsvarslinje. Ikke reagerende på modstandernes udfald. Kædereaktioner.

Og denne fodboldideologi kan gøres med succes.

Det sensationelle 1-1-resultat i 2010 mod verdens bedste hold, FC Barcelona, blev skabt med denne formel.

Mikael Antonsson og Matthias Zanka Jørgensen dannede stopperduo. Zdenek Pospech og Oscar Wendt var backer. Forsvarsspillere med større styrke i det offensive end defensive.

Foran lå Christian Bolanos, William Kvist, Claudemir og Martin Vingaard og beskyttede de bagerste.

Kæder tæt på hinanden. Intet mellemrum. Mange aftaler.

Et system som kræver ultimativ tillid til hinanden. Hjælpeforsvar.

Men det er noget af det sværeste i fodbold at realisere. Gevinsten er stor, når taktikken lykkes, men vejen dertil bliver bumpet og besværlig, hvis spillerne ikke opfylder de udstukne roller. Der skal kun ét svagt led til at bryde selv den stærkeste kæde.

FCK tabte til et forbillede

Vinder FCK "the double" i 2014/2015?

Vinder FCK “the double” i 2014/2015?

På forhånd var FCK bagud på mange parametre inden opgøret mod Bayer Leverkusen.

Tyskerne har bedre spillere. Teknisk, hurtighedsmæssigt, i opfattelsesevne.

Sådan er virkeligheden, når modstanderen er et top 4-hold fra Bundesliga.

Sejren skulle tiltvinges med andre midler.

Mere løbevillighed, synkronisk indsats rent taktisk samt effektivitet på dødbolde.

Desværre var det kun sidstnævnte parameter som gik til ”løvernes” fordel.

Allerede fra Claudemirs første lange indkast i det  tredje minut var det tydeligt, at Ståle Solbakken havde udset sig tyskernes zoneopdækning ved dødbolde som et svagt punkt som kunne udnyttes.

Alle store folk blev pisket ind i feltet.

FCK har også i Superligaen vist farlighed ved disse standardsituationer.

I alle fem kampe i den hjemlige turnering har FCK enten scoret (FCN, FCV og FCM) eller været tæt på (SIF, Hobro) efter et indkast, frispark eller hjørne.

Og mod Bayer Leverkusen var der gevinst igen.

Matthias ”Zanka” Jørgensen headede eminent FCK tilbage i kampen, lige som den tidligere PSV-spiller også havde en fod med i 2-1 føringsmålet af Daniel Amartey efter et fremragende frisparksindlæg fra Pierre Bengtsson.

Men kun på dette parameter var de danske vicemestre bedst, hvilket gjorde opgaven umulig mod den velsmurte tyske maskine.

For når en kvalitetsmodstander samtidigt samlet løber mere end FCK-spillerne (ifølge TV3+), til dels på grund af spillestilen, så har man ikke en chance.

”Pelle” alene i verden

Ståle Solbakken var forbandet over måden de tyske mål faldt på.

FC København forsvarede sig nemlig skidt i disse situationer (som det jo ofte er, når der går mål ind…).

Især den centrale duo, Per Nilsson og Matthias ”Zanka” Jørgensen, spiller endnu ikke samme melodi hele sangen igennem.

Lige så forudseende og rolig på bolden ”Zanka” var i det offensive, lige så svært havde teknikeren med sine placeringer i sit samspil med svenskeren, for der skal tages beslutninger hele tiden. Og i højt tempo.

Sideforskyde eller blive i området? Skubbe op eller falde i banen? Tackle eller skærme?

”Zanka” er en elegant og spillende forsvarsspiller som er dygtig til at bryde spillet fremfor at lave knusende tacklinger. Placeringsevnen er i høj grad FCK’s nummer 25’s styrke mere end kampvilligheden.

Derfor kunne makkerparret med modsætningen, den duelstærke ”Pelle” Nilsson, måske være logisk.

En ”Beckenbauer” og en ”Schwarzenbeck”.

Nu har duoen spillet fem tællende kampe sammen i det centrale forsvar, men afstemningen mellem de to centrale forsvarsspillere halter stadig.

Også mod Bayer Leverkusen var der for mange forkerte beslutninger i forhold til, når der skulle enten bakkes eller skubbes op for at eliminere mellemrumsspillerne. Selv “langsomme” Kiessling fik af og til plads til at tæmme bolden.

2-2-målet afslører mangler hos den unge danske stopper. Bolden ryger i duel ved stoppermakkeren, men Zanka ser faren alt for sent, og er placeret for langt fra sin kollega, (som i øvrigt fejl-timer sit indgreb på den høje bold mod Heung Min Son).

Den stærke danske forsvarsspiller reagerer ikke som en forsvarsspiller bør gøre med instinktive sprinter i hjælpeforsvar og konstant værende på tæerne.

Bevægelsesmønstret kan derimod se dovent ud, hvilket ikke kommer ”Zanka” til gode i tvivlstilfælde.

Modsat ser Per Nilsson skidt ud ved alle tre mål. Ved 0-1, hvor han taber den direkte duel med Stefan Kiessling, samt ved Leverkusens 3-2 scoring, hvor svenskeren forsøger at trække offside, da Heung Min Son spilles igennem til en friløber.

Begge mål kunne og burde have været undgået, hvis stopperduoen havde læst situationerne bedre. Individuelt og som makkerpar.

Konklusion

At tabe til et tysk tophold er ikke en katastrofe eller en overraskelse.

Hvor den nye træner for Leverkusen, Roger Schmidt, dygtigt og effektivt har implementeret en helt ny spillestil i Bundesligaklubben, så er Ståle Solbakken endnu ikke lykkes med sin mission.

FCK spillede en godkendt kamp og scorede flot på dødbolde men reelt set udstillede Bayer Leverkusen i perioder et københavnske hold som stadigvæk er uden den fornødne sikkerhed i de defensive positioner og dermed tillod modstanderne for mange chancer. Og som heller ikke havde helt nok sammenhæng og teknisk kvalitet i de offensive aktioner til kontinuerligt at sætte Leverkusen under pres.

Men mulighederne var der alligevel for ”løverne”.

Og Leverkusen var heldige med ikke at få et straffespark samt et rødt kort dømt imod sig, hvilket havde ændret kampens forløb.

Men konklusionen på kampen havde alligevel været den samme.

Skadesramte FC København har endnu ikke fundet harmonien i forsvaret, og det er bekymrende.

Er Ståle Solbakkens ideologi om det rene zoneforsvar for ekstrem?

Nej.

Men når FCK-spillerne ikke rammer topformen og laver for mange individuelle fejl, teknisk som taktisk, og kollektivet dermed svækkes, så forstærker zone-forsvarsprincipperne den negative tendens. Ansvaret for at løse holdets problemer skubbes for ofte videre til næstemanden.

Der er det uendeligt meget mere simpelt at uddele modstandernes rygnumre som forsvarsprincip. På den korte bane.

Men det er ikke den vej, som Ståle vil mod Superliga-guldet.

Mission impossible?

 

EKSTRA

FCK’s bagkæde i sæsonen

  1. SIF: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  2. FCN: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  3. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  4. FCV: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 4 Per Nilsson – 3 Pierre Bengtsson
  5. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  6. Hobro: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  7. FCM: 18 D. Amartey – 4 P. Nilsson – 15 M. Antonsson – 2 T. Høgli (Zanka i karantæne)
  8. Bayer: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka- 3 P. Bengtsson