(15-9-2014) Finder FCK snart sol for enden af bakken?

”Ståle Salvatore”.

Frelseren blev FC Københavns træner kaldt i 2003, da han havde ført sin norske klub HamKam op i Tippeligaen.

IMG_1027Siden kom også succes på succes i FC København, men det er nu mere end et år siden at Ståle Solbakken kom tilbage til den danske hovedstad efter sine resultatmæssige fiaskoer i tysk og engelsk fodbold.

Og nordmanden er i mellemtiden blevet tildelt suveræn magt som enehersker, indenfor de økonomiske rammer, på taktik og transferpolitiken i Danmarks i nyere tid mest vindende fodboldklub.

Og det gav anledning til en ”sommeroprydning”, som den norske manager selv kaldte det i Tipsbladet, i truppen, fordi ”kulturen var smuldret lidt – både på og uden for banen”.

Ind er kommet 10 nye spillere og det er en ordentlig mundfuld. Især når de fleste af de tilkomne havde problemer med skader eller manglende spilletid ved ankomsten til Frederiksberg.

Og gulddrømmen er langt borte, for aldrig tidligere i Superligahistorien har en klub vundet guld efter at have været 10 point efter rækkens nummer 1 efter 7. Runde.

En revne i grundstenen

”Drømmen er 1/8-finale i Champions League i 2016 som minimum”

Parken-direktør Anders Hørsholts ambition for FC København synes utopisk.

For som det er blevet nævnt før på denne blog har FCK nogle udfordringer, når det kommer til implementeringen af zoneforsvaret, som Solbakken ønsker det.

Grundstenen til tidligere og fremtidig succes.

En problemstilling som delvist skyldes de mange nye spillere og de mange skader, holdet har haft.

Hele tiden nye konstellationer. Manglende kontinuitet.

Men en årsag er også de mange solister som skal agere i et ”kollektivt” koncept, hvor stjerner funkler gennem holdet.

Rurik Gislason, Danny Amankwaa, Andreas Cornelius, Alexander Kacaniklic, Nicolai Jørgensen, Steve De Ridder.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen.

AaB skabte overtal i opspillet mod FCK. i I bagerste kæde: 3v2. På midtbanen 5 (inklusiv Risgård) v 4. Gislason havde store problemer med sin placering i forhold til Thomsen. To AaB-angribere holder 4 FCK’ere beskæftiget.

Alle er de spillere som tager små pauser både fysisk og mentalt, når FCK skal forsvare, og hvis andre medspillere ikke kompensere for disse udfald, så tabes initiativ til modstanderen.

Det er nemmere at gøre dygtige individualister kollektivt bevidst, end at træne folk til ekstra individuelle spidskompetencer, men i øjeblikket slider FCK med at fremstå som en enhed og holde et pres på modstanderne som genererer nok bolderobringer.

Kæderne flytter sig ikke synkront og pumpebevægelserne frem og tilbage er for ustabile og mangler dynamik.

Samspillet mellem forsvar og midtbane halter og efterlader for meget rum til mellemrumsspillere, og for ofte skaber modstanderne overtalssituationer højt på banen.

Weekendens modstander AaB bruger, lige som stort set samtlige Superliga-hold, forsvarsprincipper baseret på samme zoneprincipper, men Kent Nielsens elleve gør det bare bedre. Mere pres på boldholderen. Mere modige stoppere som skubber hyppigere op. Mere aktive kantspillere. Mindre plads i mellemrummet til modstanderen.

Hovsan – we have a problem

”Midtstopperne er jeg trygge ved”, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet, men realiteten er, at både Mikael Antonsson samt Per Nilsson, som endnu ikke er blandt de aller hurtigste forsvarsspillere, ikke har dannet den bevægelige mur foran Stephan Andersen som håbet. I frygt for at komme i løbeduel, står den svenske duo ikke højt nok og efterlader rum foran sig lige som de taber for mange dueller og tillader angribere plads til at modtage bolden.

Så mest af alt skyldes nedturen dog spillere, der mangler at levere varen.

De individuelle fejl har været mange og det ydre pres har ”skabt stemmer” i hovedet hos flere spillere: Mikael Antonsson (tøver for meget), Per Nilsson (mærkelige tekniske fejl), Andreas Cornelius (et skridt for sent), Danny Amankwaa (kun øjne på bolden), Daniel Amartey (begår uforklarligt straffespark), Rurik Gislason (i en bobbel). Manglende selvtillid hæmmer præstationen, og spillerne tænker for meget på banen. Og det går ud over helheden.

Spillerne har nok i “selv at overleve” og finder ikke overskud til at give lidt ekstra til kollektivet, hvilket ellers er nøglepunktet i Ståles filosofi.

Det vil sige at folk skal tilbyde sig for boldholder, løbe de ekstra meter for at gå i opbakning til en holdkammerat, tage løb uden bold, følge med i holdkammeraternes pres, være modige og opfindsomme i offensive aktioner. Være en leder der uddelegerer kommandoer.

Mod AaB så vi Mikael Antonsson efter 69 minutter stille sig demonstrativt stirrende fremad og slå ud med armene,, da han forgæves forsøgte at finde en afspilsstation til en fremadrettet aflevering.

Pierre Bengtsson som risikerede et rødt kort for sit skub på Rasmus Würtz i anden halvleg.

Frustrationerne lurer.

To spillere tegner billedet alene

Især to spillere mod AaB var et billede på Ståle Solbakken og FCK’s udfordringer.

Rurik Gislason og Danny Amankwaa.

Begge spillere er umådeligt begavet med både teknik og fart. Power og gennembrudshidsighed.

Men fodbold handler om at tage rigtige beslutninger og især i Ståles defensive koncept er spilintelligensen essentiel. Man skal i mere ekstrem grad end noget andet system forholde sig til både med- og modspillere men især til boldens placering.

Her er ikke skyggen af fodboldens nemmest forståelige forsvarsløsning, mandsopdækningen.

Unge rapfodede Danny Amankwaa lå i første halvleg som angriber ved siden af eller bag ved Andreas Cornelius.

Det gjorde den hurtige spiller ikke godt.

Defensivt havde den københavnske duo meget svært ved at lukke Rasmus Würtz ned.

Presset var for dårligt organiseret og med for lav intensitet. Her mangler Amankwaa simpelthen overblik, erfaring, spilforståelse. Sprint i pres!

AaB’s dygtige anfører fik for megen plads til at modtage bolden og sætte opspillet i gang, hvilket Kasper Risgård (igen, igen) dygtig udnyttede.

Med bolden var U21-landsholdsspilleren en mindre katastrofe i første halvleg med alt for mange boldtab og manglende overblik (se listen nederst).

Rurik Gislason var FCK’s problem nummer to.

Hans sideforskydninger var simpelthen for dårlige og alt for ofte kunne Nikolaj Thomsen finde plads i rummet mellem islændingen og Youssef Toutouh.

Godt sat op af Kenneth Emil Pedersen.

Var det dovenskab eller manglende spilforståelse?

Den dynamiske islænding var holdets svageste led i det defensive, hvilket Nikolaj Thomsen og Donny Gorter udnyttede.

Offensivt: For sjældent var Gislason i feltet, når det kunne blive farligt i den anden ende. Gemt væk i en bobbel.

Konklusion

AaB angriber i en 3-2-5 formation, hvor backerne står højt, angriberne står bredt på ydersiden af modstandernes stoppere og Kasper Risgård flyder rundt som en fri spiller i mellemrummet som en gammeldags innerwing (se billede).

Den kunne FCK ikke løse rent opdækningsmæssigt med 4-4-2. Det gik bedre, da man skiftede til 3-4-3 og havde 3 spillere helt fremme.

Igen mod AaB så vi et FCK-hold som begynder en kamp for sløvt og som generelt ikke skaber mange chancer, holdets kvaliteter taget i betragtning

I modsætning til de danske mestre fra Nordjylland så lægger Ståle Solbakken ikke op til at have mange spillere foran bolden.

Backerne står lavere end modstandernes. De centrale midtbanespillere (Delaney og Toutouh) og kantspillerne tager færre løb i feltet.

Selvom systemskiftet fra 4-4-2 til 3-4-3 og til sidst 3-4-1-2 gav mere tryk på det nordjyske felt og også chancer man kan score på, så kom udligningen aldrig.

I denne uge gælder det HJK Helsinki i Europa League og siden lokalopgøret mod Brøndby IF.

Mon “frelseren” kan finde sol på den anden side af bakken?

Kampen mest centrale episoder

  • 09:15 – AaB presset ud i siden – men KEP finder Risgård fladt centralt – mellem Delaney og Toutouh – Risgård vender bolden modsat – FCK-midtbane overspillet – ORGANISATIONSFEJL
  • 25:11 – Larsen med bold – Toutouh skubber op på Wurtz – men kun HALVHJERTET – Würtz vender – finder Risgård – Delaney orienteret mod Thomsen – må sprinte modsat – CENTRALT FORSVAR i undertal – AAB i 3-2-5 – Risgård er fri (angribere positionere sig på ydersiden af FCK-stoppere – Bengtsson har Dalsgaard- AKJ kan spilles i dybden – indlæg…

Danny Amankwaas første halvleg

o   5:04 – FCKs Amankwaa med halvhjertet pres – AaB vender spil via Risgård efter indkast

o  8:06 Amankwaa taber bold under pres ved sidelinjen

o   09:40 – stor AaB-fejl af Thelander – FCK erobrer:  Toutouh til Amankwaa – men han ser ikke helt fri Kacaniklic – INGEN OVERBLIK –  Bruhn tackler

o   10:15 – DÅRLIGT PRES – Thelander til Thomsen – tilbage til Wurtz som nemt dribler op midt i banen – Amankwaa viser dårligt presspil

o   10:51 – Danny Amankwaa i offside på clearing – doven eller uopmærksom?!

o   13:54 – FCK med omstillingsmulighed – spil på Cornelius som holder ved – afspil til Amankwaa – 4v5 – men Amankwaa med BOLDTAB

o   19:42 – Bengtsson mod Amankwaa som misser bold i duel med Thelander – BOLDTAB

o   27:32 – Amartey løfter bold mod frimærke – Thelander til Larsen – vender spil – FCK PRESSER – Amankwaa snydes i pres  – Antonsson ikke tæt på Helenius – Dalsgaard/Amankwaa i løbeduel – Amankwaa vinder

o   39:00 – Amankwaa taber ny duel til Daslgaard

Rurik Gislasons første halvleg

o   6:39 – Wurtz får bold fra Larsen – Delaney for sent i pres – Wurtz finder Thomsen – Gislason endt i tomrum mellem Thomsen og Gorter – PLACERINGSFEJL

–       11:07 – FCK med presudgangspunkt midt i buen – ingen pres på boldholder – AaB med mellemrumsspillere – KEP finder Risgård – Toutouh for sent – afspil til Würtz – op til Thomsen som er fri og vender – Gislason og Delaney må reparere og lykkes med aktionen

–       17:13 – BOLDTAB – Gislason spiller bold bagved Cornelius – BOLDTAB – Delaney laver frispark på Risgård

–       19:18 – ORGANISATIONSFEJL – Bruhn i højre – Wurtz som vender spil til indløbende kant – Gislason sover

–       21:00 – Amartey med frem (1. Gang) – Gislason BOLDTAB – frispark

–       21:34 – AaB igen spil centralt – boldtab – EROV`BRING – Gislason driblier sig ihjel

–       22:23 – Dalsgaard til Wurtz – som spiller rundt om hjørnet til Thomsen – Thomsen i mellemrum – ORGANISATIONSFEJL à GORTER indlæg: 3v3 i felt – nedfald til Bengtsson – omstilling – MANGLENDE FORSTÅELSE (Gislason løber ikke med – INVESTERER FOR LIDT)

–       26:27 – Igen KEP med spil til Thomsen mellem Gislason og Toutouh – lobbold – bryst – Risgård – Gorter er fri – PLACERINGSFEJL

–       28:22 – KEP IGEN med bold centralt fra position i højre – heldigt til Thomsen (målet var Risgård) – ORGANISATIONSFEJL af Gislason

(20-8-2014) FCK: Ståles ideologiske mission under pres

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

FCK-Bayer Leverkusen 2-3

2-3 mod Bayer Leverkusen, og FC Københavns Champions League-drøm kræver mirakel-medicin (fra Bayer-koncernen…?), hvis den skal opfyldes.

Eller sovepiller til tyskerne.

Kæden er ikke hoppet af i FC København.

For den har aldrig været på.

Ståle Solbakken slider især med at få de nye spillere til at præstere på det spillemæssige niveau, som de er købt på.

Og det går ud over kollektivet og Ståles spilkoncept.

Ståles idealisme

Ståle Solbakken har en plan.

Han sværger til zoneforsvar.

Det ultimative kollektive forsvars-bolværk, som i det ypperligste udtryk kan udligne kvalitetsforskelle mellem to hold.

4-4-2.

To kæder med fire spillere.

Og to arbejdsomme angribere (eller Grønkjær bag N’Doye).

Masser af sideforskydninger i forhold til boldens placering. Og meget lidt følgen modstander.

Stik modsat Manchester United-manager Louis van Gaals indstilling til det forsvarsmæssige som er meget mere mand-mand-orienteret. Med risiko for, at spillerne ender i uvante positioner.

Og ulig Chelsea-manager José Mourinho og andre pragmatikeres måde at håndtere forsvarsspillet på, hvor (de offensive) midtbanekanter ofte ender på samme linje som firemandsforsvaret i de kampe, hvor Mourinho indstiller sig på ”en bedre” modstander.

4-3-3 bliver til en 6-3-1-forsvarsmur.

Herved tabes momentum og boldbesiddelse og initiativet gives til modstanderne. Mens en enlig angriber samler kræfter til omstillinger.

Sådan kan man også få succes.

Forsvarstendensen, som vi så det ved VM i Brasilien, går imod mere mand-mand-orientering (Chile, Holland, Tyskland…). Stadigvæk med grundlæggende zoneprincipper, men man forlader gerne sin zone for at dække sin modstander færdig.

Men sådan spilles bolden ikke på Solbakkens bane.

Han er idealist. Og socialist. Også som fodboldtænker.

Alle arbejder for kollektivet. Man hjælper hinanden. Kæderne står tæt på hinanden. Men med et proaktivt tankesæt. Højtstående forsvarslinje. Ikke reagerende på modstandernes udfald. Kædereaktioner.

Og denne fodboldideologi kan gøres med succes.

Det sensationelle 1-1-resultat i 2010 mod verdens bedste hold, FC Barcelona, blev skabt med denne formel.

Mikael Antonsson og Matthias Zanka Jørgensen dannede stopperduo. Zdenek Pospech og Oscar Wendt var backer. Forsvarsspillere med større styrke i det offensive end defensive.

Foran lå Christian Bolanos, William Kvist, Claudemir og Martin Vingaard og beskyttede de bagerste.

Kæder tæt på hinanden. Intet mellemrum. Mange aftaler.

Et system som kræver ultimativ tillid til hinanden. Hjælpeforsvar.

Men det er noget af det sværeste i fodbold at realisere. Gevinsten er stor, når taktikken lykkes, men vejen dertil bliver bumpet og besværlig, hvis spillerne ikke opfylder de udstukne roller. Der skal kun ét svagt led til at bryde selv den stærkeste kæde.

FCK tabte til et forbillede

Vinder FCK "the double" i 2014/2015?

Vinder FCK “the double” i 2014/2015?

På forhånd var FCK bagud på mange parametre inden opgøret mod Bayer Leverkusen.

Tyskerne har bedre spillere. Teknisk, hurtighedsmæssigt, i opfattelsesevne.

Sådan er virkeligheden, når modstanderen er et top 4-hold fra Bundesliga.

Sejren skulle tiltvinges med andre midler.

Mere løbevillighed, synkronisk indsats rent taktisk samt effektivitet på dødbolde.

Desværre var det kun sidstnævnte parameter som gik til ”løvernes” fordel.

Allerede fra Claudemirs første lange indkast i det  tredje minut var det tydeligt, at Ståle Solbakken havde udset sig tyskernes zoneopdækning ved dødbolde som et svagt punkt som kunne udnyttes.

Alle store folk blev pisket ind i feltet.

FCK har også i Superligaen vist farlighed ved disse standardsituationer.

I alle fem kampe i den hjemlige turnering har FCK enten scoret (FCN, FCV og FCM) eller været tæt på (SIF, Hobro) efter et indkast, frispark eller hjørne.

Og mod Bayer Leverkusen var der gevinst igen.

Matthias ”Zanka” Jørgensen headede eminent FCK tilbage i kampen, lige som den tidligere PSV-spiller også havde en fod med i 2-1 føringsmålet af Daniel Amartey efter et fremragende frisparksindlæg fra Pierre Bengtsson.

Men kun på dette parameter var de danske vicemestre bedst, hvilket gjorde opgaven umulig mod den velsmurte tyske maskine.

For når en kvalitetsmodstander samtidigt samlet løber mere end FCK-spillerne (ifølge TV3+), til dels på grund af spillestilen, så har man ikke en chance.

”Pelle” alene i verden

Ståle Solbakken var forbandet over måden de tyske mål faldt på.

FC København forsvarede sig nemlig skidt i disse situationer (som det jo ofte er, når der går mål ind…).

Især den centrale duo, Per Nilsson og Matthias ”Zanka” Jørgensen, spiller endnu ikke samme melodi hele sangen igennem.

Lige så forudseende og rolig på bolden ”Zanka” var i det offensive, lige så svært havde teknikeren med sine placeringer i sit samspil med svenskeren, for der skal tages beslutninger hele tiden. Og i højt tempo.

Sideforskyde eller blive i området? Skubbe op eller falde i banen? Tackle eller skærme?

”Zanka” er en elegant og spillende forsvarsspiller som er dygtig til at bryde spillet fremfor at lave knusende tacklinger. Placeringsevnen er i høj grad FCK’s nummer 25’s styrke mere end kampvilligheden.

Derfor kunne makkerparret med modsætningen, den duelstærke ”Pelle” Nilsson, måske være logisk.

En ”Beckenbauer” og en ”Schwarzenbeck”.

Nu har duoen spillet fem tællende kampe sammen i det centrale forsvar, men afstemningen mellem de to centrale forsvarsspillere halter stadig.

Også mod Bayer Leverkusen var der for mange forkerte beslutninger i forhold til, når der skulle enten bakkes eller skubbes op for at eliminere mellemrumsspillerne. Selv “langsomme” Kiessling fik af og til plads til at tæmme bolden.

2-2-målet afslører mangler hos den unge danske stopper. Bolden ryger i duel ved stoppermakkeren, men Zanka ser faren alt for sent, og er placeret for langt fra sin kollega, (som i øvrigt fejl-timer sit indgreb på den høje bold mod Heung Min Son).

Den stærke danske forsvarsspiller reagerer ikke som en forsvarsspiller bør gøre med instinktive sprinter i hjælpeforsvar og konstant værende på tæerne.

Bevægelsesmønstret kan derimod se dovent ud, hvilket ikke kommer ”Zanka” til gode i tvivlstilfælde.

Modsat ser Per Nilsson skidt ud ved alle tre mål. Ved 0-1, hvor han taber den direkte duel med Stefan Kiessling, samt ved Leverkusens 3-2 scoring, hvor svenskeren forsøger at trække offside, da Heung Min Son spilles igennem til en friløber.

Begge mål kunne og burde have været undgået, hvis stopperduoen havde læst situationerne bedre. Individuelt og som makkerpar.

Konklusion

At tabe til et tysk tophold er ikke en katastrofe eller en overraskelse.

Hvor den nye træner for Leverkusen, Roger Schmidt, dygtigt og effektivt har implementeret en helt ny spillestil i Bundesligaklubben, så er Ståle Solbakken endnu ikke lykkes med sin mission.

FCK spillede en godkendt kamp og scorede flot på dødbolde men reelt set udstillede Bayer Leverkusen i perioder et københavnske hold som stadigvæk er uden den fornødne sikkerhed i de defensive positioner og dermed tillod modstanderne for mange chancer. Og som heller ikke havde helt nok sammenhæng og teknisk kvalitet i de offensive aktioner til kontinuerligt at sætte Leverkusen under pres.

Men mulighederne var der alligevel for ”løverne”.

Og Leverkusen var heldige med ikke at få et straffespark samt et rødt kort dømt imod sig, hvilket havde ændret kampens forløb.

Men konklusionen på kampen havde alligevel været den samme.

Skadesramte FC København har endnu ikke fundet harmonien i forsvaret, og det er bekymrende.

Er Ståle Solbakkens ideologi om det rene zoneforsvar for ekstrem?

Nej.

Men når FCK-spillerne ikke rammer topformen og laver for mange individuelle fejl, teknisk som taktisk, og kollektivet dermed svækkes, så forstærker zone-forsvarsprincipperne den negative tendens. Ansvaret for at løse holdets problemer skubbes for ofte videre til næstemanden.

Der er det uendeligt meget mere simpelt at uddele modstandernes rygnumre som forsvarsprincip. På den korte bane.

Men det er ikke den vej, som Ståle vil mod Superliga-guldet.

Mission impossible?

 

EKSTRA

FCK’s bagkæde i sæsonen

  1. SIF: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  2. FCN: 2 Tom Høgli – 4 Per Nilsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  3. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  4. FCV: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 4 Per Nilsson – 3 Pierre Bengtsson
  5. Dnipro: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka – 3 P. Bengtsson
  6. Hobro: 2 Tom Høgli – 15 Mikael Antonsson – 25 Zanka – 3 Pierre Bengtsson
  7. FCM: 18 D. Amartey – 4 P. Nilsson – 15 M. Antonsson – 2 T. Høgli (Zanka i karantæne)
  8. Bayer: 2 T. Høgli – 4 P. Nilsson – 25 Zanka- 3 P. Bengtsson